|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 12:17:42 GMT 1
Selvom det var sommer havde Lestat rejst hele dagen og hele natten i tillukket vogn hvor kusken skulle føre ham til grænsekroen fordi han ville se om Sabrina ikke var der, selvom der nok var en dag eller to før de egentlig havde aftalt at komme men så havde han mulighed for at jage en smule for han havde slet ikke haft til at få drukket noget blod fordi han havde nogle enkelte stop undervejs eftersom han skulle finde og bringe hende gaver så han måtte jo finde flere forskellige, hvilket var grunden til at han havde købt en lille pige slave til hende, så han var sikker på at hendes blod var ungt og godt men derudover havde han også købt andre ting som var pakket ned i kisten undervejs for han skulle jo gøre sit bedste for at gøre Sabrina glad igen. Da de var ankommet til kroen tidligt på aftenen efter solens nedgang steg han ud af vognen sammen med pigen som han førte op på et værelse han bestilte mens kusken tog tingene af vognen for at bringe tingene op på værelset før han selv blev henvist til et meget mindre værelse mens Lestat fik det største. Da han havde sikret sig at slavepigen ikke kunne flygte forlod han selv værelset fordi han skulle jage for i nat, noget han normalt ikke gjorde men han skulle jo skaffe blod på en eller anden måde så han kunne være lidt frisk når han skulle finde Sabrina, så han var taget et godt stykke fra kroen hvor han fandt en som sov under et træ, denne person tømte han for blod inden han bare lod liget ligge efter have gemt det væk, også selvom det var forbudt at dræbe på grænsen så havde han brug for blodet. Derefter tog han tilbage til kroen hvor han satte sig til at vente på Sabrina fordi han jo skulle finde ud af om han skulle ud og lede eller ikke.
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 23, 2012 12:27:49 GMT 1
Sabina var stadig temmelig vred over lestats kones lille overfalde, selv om skulderne var heale var der komme to halv lang ar fra da hendes tænder hade reve gennem hendes skulder, hun sad på en sort hoppe. Sabrina ville selv rid til kroen for selv om hun var vred så ville hun lige se om lestat faktisk var komme for der skulle lidt til før hun blev glad igen! hun hade en lang sort kappe på der dække hende og hesten ende lidt, under hade hun en tæt siden rød kjole på der sad tæt ned til lige under enden før den blev mere løst siden, om halsen hade hun en sølv halskæde på med en rød sten i forme som stor dråbe blod, håret var krøllet og hang løst over hendes skulder, øjen var kolde og vred bag sig løbe en slave som skulle passe på hesten mens hun var inde på kroen. hun red ganske roligt afsted for hun hade ikke travlt da det var tidelig på aften, og hun forvente ikke lestat var der. da hun ankom til kroen hjalp slaven hende ned hvor hun gave slaven besked om at vogte over hesten inde hun tråde ind på kroen, hun lag først mærke til lugten af de rejsen ikke noget der behage hendes næse, men der efter fik hun færten af noget mere bekendt hvor efter hun så rundt og fik øje på lestat, hun mærke hun blev vred igen selv om det ikke var lestats skyld kone hade angreben var hun stadig sur, hun tog roligt hætten af men lod resten af kroppen vær dække af kappen og gik så længer inde i kroen mens hun følt folks blikke på sig, mens hun roligt og elegant gik men ikke mod lestat men op mod baren så let skulle lestat ikke have det for at få hende til at blive glad for ham igen.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 12:42:14 GMT 1
Lestat sad så roligt han kunne mens han forsøgte at nyde et glas vin, selvom det nu var meget svær for han var jo selv vred over hans kone opførsel og nu skulle han jo forsøge at gøre det hele godt igen med Sabrina, selvom et nok blev ret svært fordi det jo var en uacceptabel opførsel hans kone havde haft overfor Sabrina, så hun skulle nok få en ordentligt straf senere men lige nu ville han forsøge at redde stykkerne af forholdet med Sabrina. Hvilket også var grunden til at han hurtig rejste sig da han så hende komme ind i kroen for han ville ikke sidde og vente i længere tid, eftersom han var en mand på mission lige nu noget der var tydeligt for han tog ikke øjnene fra hende som han gik imod hende med glasset med vin i hånden og han stoppede først da han stod ved siden af hende i baren. ”Vi to skal snakke sammen”
[/color] bad han en smule stille for han havde jo ikke lyst til at de skulle skabe en scene hernede i krostuen, men til gengæld hvis de gik op på værelset kunne hun råbe og skrige så meget hun ville for han havde noget der skulle sige og gaver der skulle gives for at gøre hende glad igen, for det var jo ikke ligefrem hans skyld at Salvie havde opført sig sådan i går eftersom den opførsel jo også var kommet bag på ham, for det havde han slet ikke forudset fordi han jo havde fået at vide at hun var opdraget ordentligt, selvom han efterhånden tvivlede meget på det fordi han jo skulle straffe hende gang på gang, men stadig det udbrud kom meget bag på ham, så han forstod jo godt hvorfor Sabrina var vred for hun var jo også blevet ydmyget af hans kones overfald ligesom Salvie havde bragt skam over hans egen familie. [/blockquote]
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 23, 2012 13:07:10 GMT 1
Sabrina stodroligt i baren og hade bestilt et glas med votka blande med frugt saft og tog roligt i mod det som lestat snakke til hende, hun så på ham og det var tydelig at hun var vred for det kunne ses på hendes øjne, "udemærkt hr" sag hun koldt og tog lidt af sin drik der var helt mørke rød og slikke det af læben, hun fuldt bare med ham op på værelset hvor hun tog kappen af og afslør kjolen og så på ham som hun satte sig i en stole "jeg had aldrig troede deres udulig kvinde af en kone kunne find på den slags.." sag hun koldt ligeglad med maner og sprogethun var pisse gal på salvie og hun nægte at være nær den kvinde igen, hun tog lidt af sin drik og lag det ene ben over det andet. "jeg ikke vred på dig lestat.. men sætter ikke mit ben i deres hus igen så længe den kvinde lever" knorre hun og så på ham stadig pisse sur for salvie hade ydmyge hende over for alle i hans familie undtagen hans far og det var værst over for lestat for som vampyr burt hun hade vær hurtiger og ungået salvies angreb men hun hade kun haft sin tanker på lestat og der for være åben over for overfalde og angreb, hun knuge lidt om glasset dog uden det ville blive knust.. i nu men vis hun blev ved ville det knuses til sidste.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 13:20:06 GMT 1
Han var nu ret glad for hun egentlig godt ville tage med ham op på værelset for at snakke med ham, selvom den unge slavepige sådan set sad bundet til sengen, men hende tog han sig ikke af lige nu som alt hans koncentration var på Sabrina fordi det jo handlede om hende lige nu. Så han lod hende sidde ned mens han selv stod op og tænkte på alt det han skulle sige igennem, ligesom han havde gjort mange gange men nu var det jo mere alvor. ”Tro mig.. jeg anede heller ikke at hun kunne finde på den slags, troede hun havde fået en lærerstreg da jeg låste hende inde i skabet.. Men jeg skal til at opdrage på hende helt fra start af fordi hendes far ikke har gjort et ordentligt arbejde”
[/color] sukkede han lettere irriteret for han foretrak jo en kvinde der kendte hendes plads, men det gjorde Salvie åbenbart ikke helt alligevel for han skulle jo konstant være over hende selvom hans tid ikke ligefrem var til sådan noget. Han gik om bag hende og fjernede kort håret fra hendes nakke før han lagde hænderne på hendes skuldre som han begyndte at massager lige så stille for at berolige hende. ”Det ved jeg og du skal heller ikke. Hendes opførsel var uacceptabel og hun skal nok blive straffet, men jeg her ikke for at bede dig tilgive hende men for at sikre mig at du ikke har trukket dig tilbage fra vores aftale for havde ellers glædet mig til samarbejdet med dig”[/color] sagde han roligt inden han lænede sig ned og kyssede hende blidt på skulderen som en slags undskyldning. ”Jeg har gaver med for at gøre dig glad igen”[/color] hviskede han en smule forførende ind i hendes øre for at se om det ikke kunne mildne hende en smule. [/blockquote]
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 23, 2012 13:33:15 GMT 1
Sabrina så bare på ham helt følelse forlat "det vist temmelig tydelig den far har tabt hende et par gang på gulve som barn.. skør kvind folk.. men sig mig løge hun for mig omkring det med barnet" spurt hun, det var enlig ikke noget der rigtig gik hende på for det var jo hans kone men igen han hade give udtryk for han ikke kunne lige den uren race hun var så hun forvent enlig han lige nu væmmes ved tanken om det mulig foster der lå i det underlig kvinde menneske. hun fuldt roligt lestat til han kom uden for hendes synes felt og begyndt at masser hendes skulder og kysse hende også på skulderne "sikke du fedter lestat.. nu bliver jeg helt bang er du helt rask" hun vippe hovede bag ud og så op på ham "så let ryger aftalen ikke i vasken.. jeg har brug for dig lestat" sag hun forføren og lod en hånd glide op og stryg ham over kinden mens hun igen hade det mystisk blik over sig, "nå da da gaver lige frem.. du sikker på du frisk" hun blinke drillen og så hen på slaven "var du ved at straffe en slave da jeg kom lestat?" spurt hun og satte glaset fra sig, og lag hænderne på hendes skulder hvor hans hænder bare, hun søger i sær for at dække aret for det skamme hun sig over hendes ellers perfekt hud var jo ødelagt!
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 13:47:52 GMT 1
”Det er desværre det hun påstår”
[/color] sagde han lidt køligt angående det med barnet og han rynkede på næsen fordi tanken tiltalte ham jo ikke, fordi han gerne ville have at hans første barn og helst arving skulle være fuldblods og ikke uren som Salvie men der var jo ikke meget at gøre ved det nu fordi han indtil videre bare ville gøre barnet arveløs. Det charmende smil kom dog tilbage i hans ansigt da hun sagde han rigtigt fedtede lige nu så han måtte da ikke være helt rask, dog kom han også til at le over den kommentar. ”Må en mand ikke være betaget af en smuk kvinde som han vil gøre næsten alt for at glæde?”[/color] spurgte han roligt som han kyssede hende på panden men det var også lidt for at fortælle hende at hun nærmest havde ham i sin magt, selvom han nok ikke ville gøre alt for hende lige nu og forelsket var han ikke ligefrem, men betaget af hendes skønhed og charme var han da, for ellers måtte han jo være blind. Men igen han forsøgte jo at charmere sig ind på hende igen, for at sikre at hun ikke var vred på ham og så han stadig havde en chance om at få hende med i seng på et tidspunkt. ”faktisk er hun den ene gave til dig. Tænkte du havde lyst til at straffe en ung pige eller få noget ungt blod”[/color] sagde han roligt med det charmende smil for hun trængte jo sikkert til at afreagere på en ordentligt måde og så kunne hun jo få lov at gøre det ved slaven for hende var han ret ligeglad med, specielt fordi han lige havde købt hende for at glæde hende. [/blockquote]
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 23, 2012 14:04:33 GMT 1
Sabrina så på ham og små lo over hans svar, "du får det til at lyde som om jeg har være i dit liv i evigheder" hun fnise og så over på slave, "åh hende skal jeg nok få det sjovt med.. sener.. jeg har andet og lave lige nu ikke sandt" hun lod en finger glide fra hans bryst og ned til bukse kanten mens hun blev siden i stolen, "jeg ked af det på dine vegne du skal belæse med sådan et raker pak af en unge. virkelig du fortjener meget beder lestat" hun kom op og stå og gik rundt og stolen og stilt sig tæt op af ham "du må sig til vis jeg kan gør det lidt beder ikke" hun lod en finger glide gennem hans hår og om bag øret mens hun så ham ind i øjne med lokken mystiske øjne, som hun ellers lag armen let om hans hals og ellers bare så ham ind i øjne mens hun trykke sig lidt ind til ham lidt tid inden hun trak sig lidt fra ham, "nå hvad har du ellers med?" spurt hun drillen for nu hade han jo sagt han hade gaver med så nu var hun jo rigtig nysgerig på hvad han hade tænkt sig og give for det beskreve jo lidt om hvilken slags person han troede hun var og hvad han troede hun kunne lig.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 14:16:48 GMT 1
Han kom til at le ved hendes kommentar om at det lod som om han havde kendt hende i evigheder. ”Tror bare det er en ønsketænkning”
[/color] sagde han roligt for det var vidst bare noget man kunne ønske sig, men han smilede dog over det næste hun havde at sige for så var den gave vidst accepteret hvilket jo kun var en god ting. Selvom hun dog ikke var helt fair når hun lod hans tanker vandre over i den forkerte retning fordi han skulle jo koncentrerer sig om at gøre hende glad igen. ”Bedre som i at jeg fortjente dig?”[/color] spurgte han en smule drillende for når hun mente han fortjente bedre så måtte det vel være at han fortjente hende, en smuk fuldblods vampyr og ikke en uren en som Salvie. Han slap hende kort da hun rejste sig for at gå ham til i stedet, noget han da ikke kunne klage over for hans hænder blev lagt imod hendes sider som han trak hende lidt tættere ind til ham. ”Det er altså mig der er her for dig lige nu og ikke omvendt”[/color] sagde han lidt drillende for han var jo rejst fra familien blot for at gøre Sabrina glad igen og for at være sammen med hende, fordi han jo ville gøre hvad han kunne for at redde resterne af det mulige forhold han havde med hende. ”Du går da lige til sagerne var.. Nå men jeg har også et brev med fra min tåbelige kone, som jeg tvang til at skrive en undskyldning til dig”[/color] sagde han roligt selvom han ikke helt vidst hvordan hun ville tage det men så viste jo lidt om at han normalt havde kontrol over hans kone og kunne få hende til at gøre ting hun hadede. [/blockquote]
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 23, 2012 14:49:34 GMT 1
Sabrina lo lidt med det med ønske tænkning "tja vise tanker går jo i opfyldes siger man jo" hun smile drillen og så på ham som han snakke igen og smile drilen og hade et forføren blik "måske.. vis du mener jeg er det du fortjener" hviske hun drillen i hans øre som hun blidt gav et lille kys før hun flytte hovede igen og bare så på ham. "nåå hvem siger vi ikke kan opmunder hinanden hmm? det da lidt sjover på den måde" hun lag hænderne på hans bryst og smile drillen til ham. da han sag han hade et undskyldnings brev med rynke hun på næsen "det må du godt smid væk for ikke om hun undskylde i 100 år ville det hjælpe på det hun har gjordt" hun tog sig svagt til skulderne hvor aret var og sukke lidt for nu følt hun sig ikke helt perfekt mere, hun så på ham og lag igen armen om hans hals og lag panden mod hans mens hun så ind i hans øjne med et drømmen og mystisk blik, mens hun nusse ham i nakken og ellers bare stod ganske stille i hans arme og nød opmærksomheden. hun gade ikke tænke på hans dumme kælling til kone lig nu var lestat hos hende og det gave hende en rus af sejer for så var han jo hendes helt alene ind til vider i vært fald.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 17:18:42 GMT 1
Lestat smile af hendes kommentar ”Ja men kun hvis du tillader dem”
[/color] sagde han drillende for han ville jo ikke overtræde hendes grænser fordi han respekterede dem når det kom til stykket men det hjalp jo en del at hun var fuldblods vampyr for så var der jo lidt mere respekt fra start af. ”Du er i hvert fald den jeg gerne vil gøre mig fortjent til”[/color] hviskede han drillende igen men han mente det jo også for han ville jo gerne have hende og så ville han bare være heldig at have hende til at have hende som kone, men nu var han jo gift. Lige nu var hun dog ikke helt fair overfor ham fordi han jo meget gerne ville have hende på den måde som han mente kvinder passede bedst, nemlig i sengen. ”Som du ønsker min kære, så smider jeg det væk”[/color] sagde han roligt med et charmende smil for han var jo helt betaget af denne kvinde foran ham som egentlig bare var fristende i sig selv. Han lænede sig kort imod den skulder som var kommet til skade under salvies overfald og kyssede den kort som en voksen gjorde ved deres barn når de var kommet til skade, men også på en måde at sige at han stadig fandt hende smuk uanset hvad. ”jeg har også andre gaver”[/color] hviskede han for han var jo ikke komme tomhændet herhen selvom han allerede havde givet 2 af gaverne, selvom den anden ikke var blevet accepteret men så måtte han jo finde nogen af de andre frem for at behage hende. [/blockquote]
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 23, 2012 17:34:16 GMT 1
"så glæder jeg mig til at se dig prøve at gør dig fortjent til mig.. vis du heldig dør den lille tøjte i barsels sengen.. og så du jo fri igen" det var lidt ondt at sige men hun var enlig lige glad for vis det skete ville hun kunne snuppe ham, eller prøve på det hun så på ham og smile som han sag han ville smide det væk. hun så på ham som han kysse hende på skulderen ved aret det var lidt sødt at han stadig syntes hun var smuk, hun så på ham som han snakke om flere gaver "uha sikke de forkæler mig.. ikke gør det til en vane ellers bliver jeg bare for forventnings fuld vær gang vi ses" hun smile og kysse ham på munden ganske kort bare for at drille ham, for hun nød at drille ham og lidt presse ham se hvor langt hun kunne gå før han måtte få afløbe for de lysten følelser. hun så på ham og smile og lod fingerne glide lidt rundt og drillen pille lidt ved hans tøj i kanterne bare for at drille ham, "hvilke tanker har du lige i dit hovede hmmm" spurt hun drillen og kysse ham langs hagen.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 18:52:32 GMT 1
”Sammen med barnet hun bære og så vil du være den første jeg frier til efterfølgende”
[/color] sagde han roligt med et charmende smil men det var jo sandt for hvis det skete ville han nærmest gå direkte til Sabrina selvom han nok skulle holde den sørge periode som normalt lå til hvis man mistede en ægtefælle, men der efter ville han gøre det. ”så må jeg vel skuffe dig for den eneste gave du får ved vores møder er mig.. Men i dag skal du opmuntres og forkæles”[/color] lo han roligt for hun måtte altså nøjes med at få gaver denne gang for ellers blev hun da noget af en dyr udgift af elskerinde og det var ikke ligefrem noget han havde råd til så hun måtte nøjes med ham som gave, men han regnede nu heller ikke med det var det store problem fordi det jo bare betød at hun havde hans opmærksomhed og at han ville gøre en del for hende, så burde hun ikke kunne klage. ”Kun de tanker som du placere i mit hoved med alt din kærtegn og alle dine kys”[/color] hviskede han drillende som han havde hænderne på hendes ryg som han begyndte at stryge op og ned for det var jo hende som placerede disse tanker i hans hoved hvilket ikke var særlig sødt når hun var jomfruen og derfor forbudt område selvom han nok skulle trænge ind på det alligevel. [/blockquote]
|
|
|
Post by Dena Medlock on Sept 23, 2012 19:16:40 GMT 1
"nu du ikke søde nu går jeg jo lige frem og håber på hun dør" hun smile koldt men dog chamerne stadig, hun så på ham og lo da han sag den eneste gave for efter tiden ville vær nok "du sandelig og den bedste gave jeg kunne få lestat" hviske hun blidt i hans øre og drillen nappe ham i øret, mens hun nød han strøg hende på ryggen. hun så dog lidt generet på ham over det hans sag "jamen lestat dog.. fy... sikke fræk du tænker... jeg vil ikke virke billig " hun blev helt flov et sted, hun lag panden mod hans bryst som en uskyldig ung kvinde ville gør når hun rødme og blev genret over at hør den slags, dog rødme hun ikke for ja det var der jo en grund til! hun smile dog lidt for sig selv for hun vist hun presse på hans lyster ved det hun gjorde for hun hade skam set lidt gennem sin år hvordan mænd kunne blive som ulve når de var lystene nok, hun så på ham og kørt en finger i cirkler på hans bryst, "du en være en lestat.. jeg kender jo slet ikke til den slags.. jeg ved jo ikke hvad jeg gør ved dig" sag hun uskyldig og så på ham med det mystiske blik igen mens hun forsat stod ind til ham og ellers bare nøde disse drillerier, hun hade ikke noget i mode vis de endt i sengen nu men det virke stadig for tidelig og billigt af hende og give ham love til at tage hendes mest dyrbar ting, nemlig hendes møgdom selv om hun vist han ville elske at gør det ved hende.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Sept 23, 2012 19:40:40 GMT 1
Han lo kort af hende fordi hun håbede at Salvie ville dø ”Hvor er du dog en ond kvinde”
[/color] sagde han med et charmende smil for han havde jo intet imod at hun var en ond kvinde, men igen han vidst jo godt hun var en ond ond dame fordi hun jo var ond overfor ham, sådan at nægte ham det han mente han var i sin ret til at få. ”Og du er den bedste jeg kunne få Sabrina”[/color] hviskede han en anelse drillende selvom det nu var sandt for lige nu var hun jo den mest interessante kvindelige vampyr han havde mødt, men igen måske var det fordi han ikke havde fået hende i sengen endnu så hun var uopnåelig? ”Du vil aldrig kunne virke billig i mine øjne.. En hver der fik dig vil være heldig, selvom jeg nok vil blive jaloux hvis det ikke er mig der får den ære først”[/color] hviskede han roligt i hendes øre som han strøg hende op og ned af ryggen bare for at tage det stille og roligt selvom hun lige nu legede med ilden fordi han jo stadig gerne ville have hende, noget der burde være tydeligt for han havde forladt familien og Salvie havde sluppet for straf blot for at han kunne være med hende. Han kom dog til at grine lidt ved at han var en værre en og hun ikke hvad hun gjorde ved ham, hvilket gjorde han tog hendes ene hånd og førte ned til hans skridt så hun kunne mærke han var lettere bulet dernede fordi hun satte sådan nogen tanker i hans hoved. ”Bliver du ved meget længere bliver jeg helt hård dernede, men det er kun tegn til hvilke tanker du sætter i mit hoved fordi jeg vil have dig”[/color] hviskede han drillende selvom det måske ikke var den bedste måde at vise en jomfrue på hvilken indvirkning hun havde på en mand for det var bare med at vise hvor meget hun legede med ilden, det eneste der jo kun havde holdt ham tilbage ved deres første møde var fordi de jo var i hans hus. [/blockquote]
|
|