Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 10, 2013 21:35:06 GMT 1
Selvom det var ved at være forholdvis lang tid siden hun var blevet forvandlet, så var hun stadig ikke helt van til tanken om at jage helt endnu. Eller, det ville sige, en del af hende, hun var splittet mellem sit nye og gamle jeg. Kathy stod ved havnen, lige det sted hun stod var der stille, væk fra de fulde pirater og andre skibsbudne. Der var meget som ikke kunne beskrives med ord, hendes følelser var forvirrende og længere ude end nogensinde. Tænk hun havde sagt sådan til hendes elskede, lysten til at være med andre var også dukket op, blandt andet en ny interesse for kvinder. Det hele var så underligt, hun havde fået lidt blod fra en frivillig for ikke mange timer siden, nu stod hun blot og nød den sidste del af natten før hun tog hjem igen. Havet hviskede næsten til hende at hun skulle besøge sin gamle ø, men hun vidste hun ville dø inden da. Et suk forlod de knaldrøde læber. Hendes blonde hår var sat op, med en hvid blomst siddende i, hun lignede en engel, skønt dette langt fra var tilfældet. Kjolen der beklædte hendes flotte former var lang og hvid, ærmerne gik ned over skuldrende og blottede dem og nedringet var den ganske vidst. Hendes ene hånd hang ved hendes bryst, og den anden hang ned langs hendes side, hun lukkede øjnene og prøvede at føle frihed, hun måtte indrømme at selvom hun i starten havde følt dette som friheden, savnede hun solen, varmen, sine evner med at betvinge vandet. Juju........ Det var alt sammen væk, hun havde syndige tanker, forfærdelige lyster og hun skammede sig lige nu, den gamle kathy kom frem her i månens lys og den blide lys af bølger som slog ind mod skibenes sider. kjolen, bare i hvid i stedet for grøn----> 24.media.tumblr.com/tumblr_m4adanb77O1qivi2to1_500.png
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 20, 2013 20:41:38 GMT 1
Natten var snart forbi og det viste Carmilla godt, hendes far hade tage hende med et et større selvskab i byen, det var nogle af dem der lever råvare til der smykker og dem der solgt dem, der for var hun denne aften klædt i den finest lang blå kjole der hade flere nuranser af blå, mærke blå, lyse blå, baby blå osv. hun hade søger for at have sin sort paryk på, som skjult det ellers smukke krid hvid hår, hun hade brugt paryk i mange år. ingen kendt længer til hendes hvid hår hvilke også var hele ideen med det, hun ville ikke peges ud igen og blive kaldt underlig.
de blod rød øjne var helt klar som glas, og nærmest gennemtrængen som hun gik langs havne kanten, hun hade brug for lidt afstand der var alt for mange væsner til den fest, hendes far hade sagt hun skulle passe på og ikke gå for langt, hun var godt gået noget langt i forhold til hendes plan men hendes øjne spejte ud over havet, hvad mund der var at ting der ude af spænden ting man kunne bruge til ny smykker eller spænden dansetrin, hun stilt sig ved havne kanten, hun hade et par mørk blå stiletter på, selv om hun var høj nok i forvejen så hun syntes helt hun line en gigant med dem på. hun nød den frisk hav luft få det næsten fod lang paryk hår til at bølge i vinden, i håret hade hun en stor blå blomst der var til pynt, om halsen han en halskæde med en blå ædesten hendes far hade udformet og lave om til en rose, den sad i en sølv kæde og var nu noget så fin, hun hade fået den til sin 1000 års fødselsdag og den betød meget for hende, hun så ud over have og lod tankerne flyve omkring alverdens ting, lige fra hvorfor hun var en 'albino' vampyr til hvor mund hendes mor var? til hvad der mund ville ske gennem hendes liv? ville hun find det hendes far kaldt en drømme prins? ville hun en dag få børn? eller ville hun ende alene med et par kæledyr? ja de tanker suse gennem hendes hovede som hun rank og pænt nød vind mod huden og i sit tøj.
(kjolen er som den på hendes profil billede)
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 20, 2013 20:59:42 GMT 1
Duften af en anden kvindelig vampyr blev ført med vinden og mod hende, så hun så til siden og så en smuk vampyr kvinde, det satte et eller andet i gang i hende som hun ikke var helt tryg ved. Men af ren instinkt, så flyttede hendes ben sig altså, hun begyndte at gå mod hende og stoppede en meter fra hende som hun bare stod og så på hende med sine stadig klare smukke blå øjne. [blue]"Hvor er du smuk, dragende....."[/blue] Kom det bare ud af den blå luft fra hende, jo vist var hun selv vampyr, men ikke fuldblods, fuldblods havde bare noget over sig og hende her, hun var jo..... Fantastisk! Hvad Kathy egentlig ville hende, det var hun lidt i tvivl om, finde en veninde? En, elskerinde? Hendes tanker førte så langt ud igen at hun af ren vane slog sig selv i hovedet for at få styr på sig selv. Så så hun hurtigt op og bed sig i læben som om hun skammede sig lidt over sin opførsel. [blue]"Kahty....."[/blue] Lød det i en blid hvisken, næsten som om hun var ude på at forføre hende, men som vampyr, burde hun vide at det langt fra var med vilje. Alligevel, var noget inde i hende interesseret og sådan var hun bare blevet og det var ikke første gang hun kæmpede med den del af sig selv, for hun elskede jo Lukas! Ikke sandt? Var hun ved at blive drevet af lyster og kærligheden ved at dø fra hende? Kathy blev lidt grebet af panik indeni, men stoppede bare sin tankestrøm ved at bide mærke i hvordan vampyr kvinden foran hende var betagende og gudeinde smuk at se på.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 20, 2013 21:16:44 GMT 1
Carmilla så til siden som en stemme snakke til hende, det rev hende ud af hendes tanker. de frisk blodrød øjne kigge på kvinden, hun kunne duft vampyr blod i hende men ikke en fuldblod, der gik lidt før hun opfatte hendes ord. hun åbne mund lidt og med en silke blød stemme sag hun "tak" mere kom der ikke fra hende før hun rette blikke mod havet igen, kvinden kendt hun ikke og ja hvad hun ellers skulle sig ja det vist hun sådan set heller ikke. at kvinden blev ved med at snakke til hende, under hende for hvorfor? hun kendt hende ikke? at hun sag hendes navn fatte hun heller ikke, for hvad skulle hun brug det til? "Carmilla" sag hun som svar men så ikke på hende,der var ikke rigtig grund til det. hun nød en brise der tog ekster godt fat i parykken og kjolen men hendes paryk blev siden og kjolen satte sig pænt igen da vinden var slut, hun sukke et sted for nu kunne hun ikke huske hvad det var hun hade tænkt på, hun lod en hånden glide gennem det lang sort hår og kigge en enkel gang til siden for at se om kvinden stadig var der, "noget du ville?" spurt hun stadig med en fløjels blød stemme, og vente enlig blikke helt mod hende og sukke inden i.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 20, 2013 21:38:02 GMT 1
Indeni var der en kamp om den gamle og nye Kathy, intet der kunne ses udenpå, for hun skjulte det godt og det var mere en form for skizofreni end noget andet. Vinden der kærtegnede hendes hud fik hende til at sukke blidt nydende, hun bed sig i læben og lukkede øjnene. Da hendes øjne åbnede igen, blev hun spurgt om der var noget hun ville, et lidt hårdt spørgsmål måske? Kathy rystede på hovedet, men endte alligevel med at svare et sted. [blue]"Jeg......... Blev bare betaget....."[/blue] Mumlede hun og endte med at gå lidt derfra igen, med en skønhed som hende, forstod hun da godt at Lukas havde trang til at være i nærheden af andre kvinder end hende. Hendes blik gled ned mod vandet, hun havde sådan lyst til at kaste sig i og kæmpe med tiden til solen stod op, se om hun kunne nå det eller om hun ville dø. De kolde blå øjne spejdede ud foran hende, som hun gik lidt på line, så hoppede hun op på en af stolperne og stod bare som en smuk statue og gav vinden frit løb for at lege med hendes hår, hendes kjole og kærtegne hendes bare skuldre.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 20, 2013 21:59:59 GMT 1
Carmilla kigge væk igen og så på havet som kvinden hade sagt hun blot var betaget.. hvorfor pokker var hun betaget af hende? de var samme race, hun kigge igen på have men hun hade en følelse af kvinden hade problemer, og ja nysgerrig var hun da en smule. hun kigge på kvinden som nu stod på en stolpe og lege statue.. var hun ikke for gammel til det? hun gik ganske roligt hen og stilt sig ved siden af stolpen, hun kigge så på havet igen. "der noget der plager dem.. du føler dig.. andreledes ? " hun hade bare en 6 sans ind i der sag den kvinde døje med noget, "du ikke født vampyr.. det kan jeg lugte.. du bleven bid ikke" hun kigge op på kvinden med de blod rød øjen der fra naturens side var forføren, hun kunne selv ikke styrre det men sådan var det nu en gang, hun lag arme let over kors og kigge ellers bare op på denne underlig kvinde.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 20, 2013 22:05:14 GMT 1
Helt stille stod hun, vinden lod ikke til at rokke hende det mindste, hun sukkede blidt nydende og fortrak egentlig ikke en mine, heller ikke da kvinden talte til hende. Dog svarede hun ganske stille. [blue]"Min kæreste bed mig da jeg var døende, han ville ikke miste mig, så han slog mig ihjel for at give mig et liv som udødelig død."[/blue] Lød det ganske roligt fra hende, lige her, lige nu, der fandt hun ro i at stå sådanne og lade vinden kærtegne hende, lyden af bølgende give hende tryghed som vandet egentlig altid havde. Noget af det gamle væsen boede jo stadig i hende. Kathy blev stående i et stykke tid, inden hun hoppede elegant ned og landte et par mester fra Carmilla. [blue]"Det er klart jeg føler mig anderledes, jeg er jo ikke mig og så alligevel mig."[/blue] Lød det stille fra hende, hun trak svagt på smilebåndet og følte sig lige nu som gamle Kathy, barnlig, smilende og genert.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 20, 2013 22:45:42 GMT 1
Carmilla så på hende som hun snakke, det lød altså underligt at en vampyr ville bid en fordi de ikke ville miste dem, hun hade sin far og jo hun elske ham men han hade aldrig haft brug for at eller noget ligene. "underligt.. og du nyder så at vær ja død.. lig som andre vampyr" hun ville ikke brug sig selv som eksempel for hun syntes ikke hun ville bruge sig selv som eksempel, hun følt sig selv ikke som ja en fuldblods hun var ja selv andreledes.
at hunikke følt sig som sig selv ja nu var hun underligt "du underlig.. sjovt.. hvordan man man være sig selv men ikke sig selv af lige vel? hvad er det der gør dig til dig? vad gør hele forskelle om du er det ene eller andet?" Carmilla var nysgerig som bare pokker lidt nu for den kvind var sandelig spøjs, for hun virke ikke helt underligt ikke så underligt som hunselv syntes hun selv var.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 21, 2013 10:44:18 GMT 1
Det hele var så svært at forklare, den gamle Kathy var sukkersød og glad, munter som dagen var lang, pasifist, altså hun var imod vold og var altid bange for at blive såret. Nu var hun mere jaloux anlagt, elskede vold og sex, havde lyst til ting som hun alligevel ikke helt havde lyst til og hendes personlighed skiftede helt. Hvordan forklarede mig sådan noget? Det var da meget rart endelig at snakke med en om det, for hun havde gået med det længe, men hvad hvis hun alligevel blev skræmt væk, eller værre ville slå hende ihjel. Der var mindre end en time til solen ville stå op, så egentlig burde de nok begyndte at finde en kro de kunne overnatte på. [blue]"Det er som om, at mit gamle jeg, holder fast, men er ved at tabe kampen. Forstår du.... Jeg var en vanddæmon førhen, elskede solen, vandet og alt levende. Var så forelsket i Lukas, det er jeg vel stadig, men det er på en mere åben forholds agtig måde. Dog alligevel vil jeg ikke dele ham for noget i verdenen, men så igen, han var mig utro og mit nye jeg vil så gerne hævne sig. At se mig med en anden mand, ville nok gøre ham helt bims. Jeg truede ham, med mit nye jeg, som jeg slet ikke han se mig selv i, med at elske med hans bror, lige foran ham. Sådan nogle forfærdelige ting ville gamle Kathy aldrig gøre, aldrig....."[/blue] Hendes talestrøm var rolig, men trist og lettere forvirret, det sidste ord forsvandt langsomt ud af hendes mund i en sagte hvisken. Hvordan var det kommet til dette? Burde hun bare være sovet ind i dødens søde søvn? Hun var både sig selv lidt, men mest det nye jeg og lige nu hvor hun var tæt på vandet, fik den gamle Kathy lov til at være. Den anden var så selvsikker, fræk og vidste hvad hun ville have. Den gamle var så forvirret og i tvivl om alting og vidste ikke om livet i døden var det værd...... Sider som hun ville ønske var gemt for hende i Lukas, havde hun nu set og den nye Kathy elskede det, den gamle Kathy blev skræmt, det var som om hun aldrig havde kendt ham.....
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 21, 2013 19:58:27 GMT 1
Carmilla så på kvinden som hun snakke, for det lød da virkelig som en gansk gang vrøvl... hun smile en smule koldt omkring det med hun ville hævne sig på den fyr hun snakke om eller denne ande side af hende eller hvad pokker hun så en mente, "gør det" sag Carmilla ganske roligt "han har godt af det.. en kvinde skal ikke udnytte på den måde.. det siger min far i vært fald.. og han lyder ikke som typen du passer til" hun så på hende før hun så mod havet, hun skulle tilbage til kroen hvor hende og hendes far boede. hun begyndt roligt at gå men vente dog og gik tilbage, og stilt sig for anden Kathy. "jeg er på kroen vis du vil uddype det med din tviste personlighed.. jeg finder det yderst spændene" hun gave hende et lille nussen over hendes kind og sendt hende en lille køligt men chamerne smil før hun begyndt at gå mod kroen, hun 'forsvandt ' dog ind i skyggerne og gik med skyggerne hele vejen til kroen hvor hun gik op på det værelse hendes far hade leje til hende og begyndt at klæde om.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 21, 2013 20:24:56 GMT 1
Hendes kommentar fik den nye Kathy til at reagere, for endelig var der en som så fornuften i det. Dog holdte hun denne nye Kathy som fulgte med vampyrens væsen nede og så mod Carmilla med et fortabt blik. Da hun begyndte at gå, så hun mod havet hvor solen så småt var på vej, man kunne ane det på himlen der blev rødlig, hvorpå solen ikke var oppe endnu, men snart ville være det. Et suk kom fra Kathy, hun blev dog overrasket da Carmilla stod der igen, hun lukkede blidt øjnene da hun nussede hende over kinden. Så bløde fingre! Dog kom der intet andet end at nik fra hende, hun blev ldit tavs fordi hun kæmpede indeni mod den nye Kathy. Selv begyndte hun at styrte lige mod kroen her i havnebyen, da hun kom frem, tjekkede hun ind på et dobbelt værelse, her gik hun efterfølgende op og så sig omkring. Der virkede ganske hyggeligt, hun fik lukket skoderne til så solens lys ikke kom ind. Herefter satte hun sig på sengen, sukkede blidt og tænkte sig godt og grundigt om. Der var noget mere vampyr venligt til om dagen nede i baren, et hjørne hvor solen ikke kom. Her nede satte hun sig og bestilte lidt rødvin. Et sted håbede hun lidt på Carmilla kom igen, for hun virkede interessant og så lyttede hun, det var vidunderligt og det lettede i hendes hjerte. Men der gik ikke lang tid før den nye Kathy tog over da en mand prøvede at charmere sig ind men egentlig bare var ude på lidt af hvert. Hurtig var hun til at brække hans håndled, hun slikkede ham op af kinden og grinte koldt i hans øre. [blue]"Glem det!"[/blue] Så kiggede hun lidt ned af sig selv og sukkede, hun trængte til noget nyt at beklæde sin krop med og der gik ikke lang tid før hun havde fået fat i en som skaffede hende noget inde i kroen. Hurtig var hun oppe og skifte og da hun kom ned, lavede hun da også lige et lille show. Med sang og rimelig fræk dans som hun skabte sig på stole, borde, ned af trappen og op af folk. ----> Corsaget hun har på, samt trusser, intet andet ecx.images-amazon.com/images/I/41tm%2BA%2BVBuL._SY445_.jpg
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 21, 2013 20:40:15 GMT 1
Carmilla lå enlig og sov i sin seng, klædt om til en søduskyldig natkjole. hun var træt den fest hade vær lang og kedelig og hun hade brug for sin skønheds søvne, men hun vågne ved larme neden under en der sange en smule for højt til hende følsomme øre, hun brumme surt som hun skubbe sig op af sengen og klædt om til en sort og hvid mønster kjole der sad tæt på hendes spinkle men forme krop, hun rede håret med sin børst og før hun satte det op og på ny tog den sort paryk på så det skjule hendes hvid hår inden under, det sort paryk hår satte hun op i en løs heste hale, og hun tog et par sort stiletter på. hun gik så ned af træppen ned til Kro stuen og fik hurtig øje på kathy, hun kigge på hendes påklædning hun forstod ikke kvinder ville klæde sig sådan.. hun kigge på Kathy hun virke anderlede men hun line den hun hade snakke med før, hun duft også som hende men hun opført sig forkert. hun gik hen til hjørnet hvor hun kunne side i fred for solen, et par mænd hade prøve at stoppe hende på vejen men alle var bleven slogt i gulve ganske let eller hammer ned i gulve, hun satte sig ved borde og kigge rundt før hun kvalt et lille bag hun ville enlig heller sov ind at side her og glo på kedelig mennesker og en sær Kathy der var klædt helt galt på i hendes øjne.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 21, 2013 20:49:19 GMT 1
Der blev savlet meget over Kathy og hendes opførsel og havde Luaks set dette, ja hvad ville han ikke have gjort! Men den nye Kathy morede sig og smilte frækt til alle og en hver, blinkede og gjorde sig til. Alligevel skubbede hun alle andre væk, hun var jo ikke billig, overhovedet. Hendes show stoppede efter noget tid og da hun var færdig, vrikkede hun med håndledes som ville hun have mere af drikke. Roligt gik hun i direkte retning mod Carmilla og smilte lidt. [blue]"Så du er altså enig med mig i at han fortjener jeg hævner mig på ham? Du drømmer ikke om den vrede jeg har indeni på grund af ham. Efterfølgende lover spaden mig at han ikke rør en anden kvinde, end ikke for blod og alligevel gør han dette."[/blue] Kom det forførende fra hende som en sød hvisken der snoede sig rundt om en. Hendes blik lå dybt mod hendes, det var tydeligt at se gløden var ændret og det fortvivlede gamle Kathy var langt væk lige nu.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 21, 2013 21:01:52 GMT 1
Carmilla kigge på kathy som hun snakke til hende, hun hade fået savert en glas wisky enlig sært for hun brød sig ikke om det men hendes far drak det hele tiden når de var i byen, nok en vane fra ham. hun nikke ganske roligt som kathy snakke "jeg er enig.. jeg forstår ikke hvorfor du så stadig har ham.. du tydelig vis ikke en binden type selv.. " hun kigge op og ned af hende "burt du ikke klæde dig lidt mere dække.. eller vil du bare opfattes forkert.." det var tydelig Carmilla ikke fandt kathy spænden når hun så sådan ud, og hendes forføren prale af på hende, hun var fuldblods og kathy langt fra så hun blev enlig mest forført af en anden fuldblod, eller ja hun syntes enlig heller ikke de var forføren. hun gabt og så på hende, hun kede sig enlig lidt. "du ikke som du var før.. er det fordi du har denne tviste personlighed fremme.. i så fald.. virker du bare som en anden skør vampyr kvinde der ikke har fundt en mening med sig selv eller de 'liv' hun har.. " hun kavlt et gav igen, og tog lidt wisky "tag og opfør dig pænt.. kunne vær jeg gad vise intresse for dig så.. men så igen.. jeg kan find beder" hun så på Kathy med et forføren blik kun en fuldblods kunne, mens et køligt letter koldt smile gled over hendes læber, hvor efter hun rejste sig og begyndt at gå mod trappen med wisky glasse i hånden.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 22, 2013 19:12:36 GMT 1
At den nye Kathy blev overrasket, gjorde at den gamle Kathy kunne trænge lidt frem igen og da hun gjorde det. Ændrede hendes blik sig, hun stirrede småskræmt omkring og så på Carmilla, hun sank en klump og stormede så op mod værelset. Det var pinligt og ydmygende det som den nye Kathy lige havde gjort! Hun måtte finde en måde at bekæmpe denne side af hende, den side der var kommet med hadet og sorgen hun døde med i hendes forvandling. Kærligheden til Lukas var jo også fyldt med sorg over det han havde gjort og han gjorde det ikke ligefrem nemmere ved at opføre sig som han gjorde. Hendes øjne blev fyldt med tåre, hun forsvandt ind i sit værelse og skiftede med det samme tøj til kjolen hun før havde haft på. Hun ejede jo intet andet lige her. Herefter smed hun sig i sengen og græd ned i en pude, hun var så forvirret og vidste ikke længere hvem hun var. Det gjorde ondt et sted....... Carmilla's forførende øjne var printet ind på hendes hornhinde, hun var svært at få ud af hovedet igen, men sådan var vampyrer jo og så igen, det var nok det der med en der havde lyttet til hende gav hende en form for tryghed hun havde brug for.
|
|