|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 22, 2013 19:20:51 GMT 1
Carmilla had blot gjordt plads for den tydelig berøte kathy der storme forbi hende op af trappen, hun ryste blot på hovede og gik på sit værelse og satte sig i en stol og sippe til den wisky hun hade, hun brød sig virkelig ikke om smagen men den lune nu lidt i maven tros hendes kolde krop og manglen hjerte banken, hun gabt og var enlig død træt, hun hade dog lagt mærke til Kathy's kort ændring i blikke. hun var da en sær kvinden, og det fandt Carmilla spænden og.. tiltrækkene? hun vist selv hvordan det var at vær anderledes.. kun alt for godt, hun satte glasset fra sig og gik ud af sit rum, hun snuse lidt til luften og fandt hurtig Kathy værelse. "vis du opfør dig pænt.. kan du komme ind til mig i aften.. vis du altså vil mig noget" sag hun ganske roligt og koldt men på en forføren måde, hun gik så tilbage til sit værelse og tog parykken af og skifte til en natkjole og krøbe op i sin seng og faldr hurtig i søvn.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 22, 2013 19:34:05 GMT 1
Det var virkelig svært at være Kat lige nu, hendes tårestrømmede for fuld drøn, hvordan skulle hun kunne dette? Leve sådan...... Når mørket igen ville falde på, ville hun opsøge blodbanken, hun havde besluttet sig for ikke at dræbe andre, for det gjorde bare den nye Kathy stærkere. Om hun så kunne vente, det var spørgsmålet. At Carmilla havde talt til hende, havde hun næsten ikke hørt for sin egen gråd, men hun bed dog mærke i ordene alligevel. Det var virkelig ikke til at fatte, at hun sådan fik det tilbud, men hun ville ikke forstyrre, hun ville ikke opsøge hende. Det kunne hun ikke tillade sig, hun skamte sig for meget. Efter noget tid, tog hun sig sammen, lod kjolen falde og gled ind under dynen helt nøgen, inden hun lagde sig til at sove så hun kunne få mere energi til natten. Og hun faldt i en drømmeløs søvn hvor hun hvilede i fred som havde hun været død.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 22, 2013 20:05:34 GMT 1
Carmilla sov helle dagen til mørket fald på, hun vågne og fik klædt sig om til en simpel sort top og et par jeans og fik igen parykken på og flette dens hår og ellers satte hun sig til at læse i en god bog, ind til hendes far kom ind og sag han gik ned i byen for at ordne det sidste inden de ville rejse hjem igen, Carmilla nikke bare før hun gav sig i kast med sig bog igen. hendes far smile en smule og lukke dren ind han forsvandt ud i nakken, Carmilla forvente ikke at se kathy komme eller noget gjorde hun jamen godt for hende så, hun hade bare vær nysgerrig og letter tiltrukket af denne tviste vampyr for hun var sandelig slet ikke som andre væsner hun var da helt ved siden af der, men på en spændene måde syntes hun dog. Carmilla stoppe kort med at læse og gik hen og åbne vinduet og nød aften vinde der ramt hende i ansigte det var lunt og behaligt, hun kigge ud over de af byens tage hun nu kunne se og satte sig ellers tilbage i sin stol for at læse bare en smule mere inden hun overveje at gå en tur ud i byen.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 22, 2013 20:13:20 GMT 1
Dagen gik dejligt stærkt når man sov, da hun vågnede, så hun lidt rundt, hun kunne mærke mørket udenfor. Kjolen trak hun op over sin former igen, inden hun sukkede opgivende, hun tog fat i skoderne og åbnede ud til natten som strømmede lige igennem hendes hår i en lun sommervind. Et lavmeldt suk forlod hendes læber igen, hun så ned af sig selv og følte sig nu egentlig godt nok tilbage i dette. Med et par hurtig ting ordnet i værelset, forlod hun det, hun så lidt ned af gangen med de mange værelser, mænd og kvinder var allerede begyndt at hore igen. Kathy satte sit hår op igen med blomsten og smilte kort for sig selv, hun savnede duften af blomsterne når morgenduggen lå og fordampede i solen. Men tydeligt kunne hun huske det! Roligt gik hun ned af trappen og ned i baren, her tjekkede hun ud igen og spurgte om der ikke var lidt blod at hente der. Det var der faktisk og hun fik et stort grus med dette. Hun satte sig hen i hjørnet, lidt væk fra folk og bare for sig selv, nød sit blod og mærkede hendes kamp mod nye Kathy starte igen. Hvor udmattende det end var, ville hun aldrig stoppe!
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Feb 21, 2013 8:38:09 GMT 1
Carmilla fik gjordt sig færdig og kom ned i baren, efter hun hade sikker sig at den sort paryk sad som den skulle og ikke bare kunne flyve af så let eller rykkes af for den sags skyld, hun gik ned i baren og fik et lille hurtig glas blod, hun så godt kathy i øjen krogen men gjorde ikke rigtig det stor, hun tømt sit glas og kigge ellers over på kathy hun var en underlig vanpyr syntes hun.. men enlig ret spændene. hun sendt hende et lidt mere ja chamerne blik før hun roligt gik ud af kroen og trak vejre dybt ind, og vent så ellers næsen mod market. her var der godt med liv og spændene ting, men carmilla var enlig kun henne ved smykke bodene og ved dem der solgte ædelsten og andre smukke sten typer, her stod hun og virkelig gennem gik tingens former, holdbarhed og designe når det var smykker, hun købt et par stykker så hendes far kunne se dem og¨på den måde lave smykker der var beder ind dem hun lige hade købt, og forhåbelig udmanøver konkuranter på langt sigt, hun gik der efter hen og kigge på ædelsten, mange smukke men mange var bar så.. almenlig carmilla kigge efter sten der var ualmenlige og mange syntes tit de var grimme men hun elske den slags sten.. de var lidt som hende syntes hun.. og hun var dygtig til at bruge den slags sten til at skave ny smykke og unikke smykker i steden for ja kopier af andres smykker med samme kedelig sten om og om igen.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 21, 2013 19:39:45 GMT 1
Kathy følte sig på ingen måde god nok til at skulle være nær hende Carmilla, men hun fandt hende bare spændende og rar at være i nærheden af. Så da hun forlod stedet, valgte hun at rejse sig og følge efter, dog lidt bag i mængden. Hendes blik var ulykkeligt og helt forvirrende, hun ville ikke være vampyr, hun havde det her! Kathy bed sig i læben og endte med at stå og kigge på nogle kjoler, som var ganske pæne og virkelig dækkede kroppen mere end hvad hun havde haft på tidligere som den nye Kathy. Roligt sank hun en klump, hvordan skulle hun kunne være i nærheden af Lukas når han bragte den nye Kathy så meget frem i hende? Måske skulle hun vælge aldrig at se ham igen, prøve at besejre denne onde nye side som ville frem igennem det nye væsen. Hun endte med at gå væk fra mængden og lidt ud for denne by, satte sig på en sten og holdte om sig selv, lige nu ville hun ønske hun kunne græde som et vandfald som normalt. Men nogen gange følte hun slet ikke hun kunne få en enkel tåre frem, så det blev til en grådløs hulken.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Feb 21, 2013 20:06:59 GMT 1
Carmilla hade fornemme nogle hade holdt øje med hende, og lugten af kathy bekrafte at hun var i nærheden af hende men det påvirke hende ikke. hun så kathy kigge på nogle kjoler og studer hendes udtryk og krops holdning, det var tydelig hun var ked af det hun kunne se det i øjne på hende. hun gik hen og tog en af de kjoler kathy hade set på før hun gik og købt den og gik så efter kathy bare lidt mere på afstand, på vejen stød hun på en et par hvid mus, hun stoppe og forsigtig fik dem samle op og lod dem sætte sig i hendes paryk, før hun gik hvider til hun fandt kathy på stene, hun gik hen på den anden side af stene og satte sig ved siden af hende, hun rakt hende posen med kjolen i "her.. så du kan klæde dig ordenlig på" sag hun stille stadig med den silke blød stemme. hun kigge lidt lige ud før hun tog musen frem fra håret og holdt dem i hånden "hvad ser du.. når du ser på de to her" hun så på musen der sad roligt i hendes hånd og snuse til luften og til hendes hånd, hun lod kathy svar før hun selv sag "jeg ser to smukke mus.. men fordi de er hvid.. syntes folk de klamme.. og anderledes.. had de vær en hvid hest.. hade folk elske dem.. men fordi de er hvid mus.. hader folk dem mere ind normale mus.. " carmilla lod musen komme ned på jorden hvor de skyndt sig væk.. "og det ikke kun mus der lider under det hvid marridt" mumle hun og kigge op i himlen.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 21, 2013 20:27:11 GMT 1
At Carmilla stadig gad hende efter nye Kathys opførsel var et under! Men et taknemligt lille smil gled hen over hendes læber, hun så på posen og ville tage den på når hun engang var ren. Hvilket krævede hun var ren først, hun ville ikke tage kjolen på nu her hvor hun ikke havde været vasket i et stykke tid. Så en sø var faktisk et mål lige nu, men først, ville hun svare på spørgsmålet og selfølgelig takke vampyrkvinden som var så godhjertet. [blue]"Tak..... Jeg ville ønske jeg kunne bekæmpe det nye jeg og forblive mit gamle, så jeg kan være ligesom De, god af sind og blid som en sommervind."[/blue] Hviskede hun genert, hun knugede posen ind til sig og så lidt mod de to mus, hun så dem jo som hun havde gjort før i tiden. [blue]"Et par søde og nuttede, herlige mus."[/blue] Svarede hun blot, hun elskede jo dyr, uanset væsen eller farve. Roligt så hun på Carmilla, gad vide hvad hun egentlig mente med dette? Et svagt suk kom fra hende, hun rejste sig fra stenen. Måske ville det lyde lidt underligt og unaturligt, men alligevel, kom det fra hende. [blue]"Vil De, med ud og bade?"[/blue] Spurgte hun så med et svagt charmerende smil og et tryllebindende og beundrende blik.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Feb 21, 2013 20:58:55 GMT 1
Carmilla så på kathy "jeg ikke altid sød.. alle har en mørker side.. det gælder også mig" hun fik et grumt blik og slikke sig kort om munden før øjne gled hen i en neutral udtryk igen mens hun kun smile svagt, hendes svar til musen under hende for mange ville sig noget helt andet, hun kigge på hende som hun spurt om hun ville med ud og bad, tja hun hade ikke meget andet og lave "gerne"svar hun bare og rejst og fuldt ellers efter kathy til de komtil en sø hvor de kunne bad, hun vente dog med at klæde sig af til kathy var komme i vandet, hun studer kathys krop ganske roligt, som hun ikke hade gjordt andet hele live ind at glo på kvinde kroppe, da kathy var komme i vandet kigge hun rundt. først tog hun toppen og jense af der afslør et sæt blod rød under tøj, hvor efter hun også trak det af, hun lag hænderne på parykken men tøve med at tage den af, og lod hænderne glid ned og lække sig på armen i steden for, mens hun stod der splitter ragene nøgen, og følt vinden mod huden. hun sukke den forbande paryk var bare altid i vejen men selv om hun hade set kathy's måde at se de hvide mus på vist hun ikke om hun tur vise hende, hendes hemlighed..hendes hvid hår.. der fik hende til at line en albino som folk kladt det.. og som hun var bleven mobbe med sim lille.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 24, 2013 16:50:17 GMT 1
Ordene havde nu ikke skræmt hende eller noget, sådan var vampyrer jo, og hun frygtede intet da hun ikke var det oplagte måltid når hun var af samme race. Endnu uren af dem. Hendes blik var roligt og mildt, hun havde fundet frem til en sø efter kvinden havde godtaget at skulle bade. Søen var klar og smuk i natten, men virkede også mørk og dunkel hvis man valgte at se det sådan. Men naturen var smuk hvis man spurgte Kathy, uanset hvor mørk den end så ud. Vandet kunne ikke virke andet end fristende og desuden savnede hun det som var det livet selv! Kathy lod tøjet glide af og kastede det fra sig, hun var færdig med det. Hun gik langsomt ned i vandet og sukkede nydende så snart bare hendes tåspidser mærkede vandets kølige blide stilhed. Kat gik ned i det mens hendes fingre gled i overfladen så snart de kunne og snart var hun nede til lige over navlen, hun så mod Carmilla og viftede hende ud. [blue]"Kom herud, det er skønt!"[/blue] Jublede hun næsten, hendes latter var mild og næsten fortryllende.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Feb 24, 2013 20:19:03 GMT 1
carmilla så på kathy der tydelig var begjster over at komme ud i vandet, hvilke var lidt sødt for hun var selv ikke rigtig en bad elsker det var mere et varmt bad og detvar også det. hun kigge lidt rundt før hun enlig gik stille og roligt i vandet, detkølige vand så ikke ud til at påvirke hende over hovede. hun gik ud til kathy og så på hende, "du ser glad ud" sag hun så og mærke tydelig parrykken klister på hendes ryg, hun lod kroppen glid frem og begyndt ellers at svømme lidt rundt, efter lidt tid dykke hun ned i søen og svømme ned til bunden, her svømme hun rundt og fandt nogle rigtig flotte sten hun tog med op tilbage til overfladen og lag dem på breden og kigge på dem "aaah så fine" mumle hun og smile og kigge ellers på stene før hun dykke igen for at find flere sten, uheldig vis vikle hendes paryk sig ind i nogle sten og sø planter så da hun kom op igen hang hendes krid hvid hår ned af hende og dække ansigt, hun tabt de sten hun hade fundt og følt på hovede og opdag hendes hår var fremme, hun så panisk ned i vand for at seom hun kunne se parykken. nu så kathy jo hendes hvid hår,nu var hendes hemmelighed afsløret! hun ryste lidt og gik i panik ogplask lidt rundt og håbe parykken bare ville dukke op igen ud afdet blå.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 25, 2013 21:57:33 GMT 1
Det var klart hun var glad, vandet havde jo været så stor en del af hendes tidligere liv, faktisk var det næsten hendes liv og det gjorde hende nu stadig glad at være i dets nærhed. Selvom det var svært ikke at kunne lege rundt med det og lave vandkunstre. Hun ville ønske hun kunne have vist det til Carmilla, hun ville sikkert have kunne have elsket det. Men desværre var den evne nu tabt, men det var det eller døden, så det var et tab uanset hvad. Hendes smil forblev på de smukke læber, her kunne den nye Kathy ikke nå hende, her var hun fri. Da kvinden dykkede ned, så hun bare rundt efter hende, hun grinte lidt glad og så lukkede hun øjnene. Men da hun åbnede dem igen, var det som om der stod en helt anden. Hun måbede lidt til synet af det lange smukke hvide hår og stirrede bare som et nysgerrigt barn. [blue]"Og jeg troede du var smuk før."[/blue] Gispede hun så næsten, da hun glemte at fokusere på at være vågen, hun var ved at glide lidt hen i det smukke ydre vampyren her besad.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Mar 21, 2013 18:40:04 GMT 1
Carmilla krøb lidt sammen og prøve at gemme sig bag sin hænder, hun skamme sig over sit hår! hun had sig hår! den hade være årsag til mange drillerier og hån som lille og det hade virkelig sat spor i Carmilla, det hadet fået hende til at skjule det lange hvid hår i mange år fra andre men nu hade kathy set det! og det var en katastrofe, men da kathy sag den sætning kigge carmilla underne frem fra sin hænder, den ellers selvsikker carmilla var skift ud med en skræmt pige der hadet sit udsende mere ind noget andet i denne verden, "hvad" kom det bare fra hende som hun langsomt fjerne hænderne fra ansigt og knuge hænderne lidt op under halsen, hun følt kathy stirre riligt på hende og vendt sin venster skulder lidt til hende, "jeg ikke pæn.. jeg ser rædselsfuld ud.. " hun hev sig selv lidt i hårt og så væk fra kathy "du må ikke sladder! ingen andre ved det! jeg vil ikke mobbes igen! " hun så bange på kathy, carmille line virkelig en lille bange pige som ikke ville have at andre kendt til hendes hemmelighed, hun svømme hen til kathy og lag hænderne på hendes skulder og trykke sin krop ind mod hendes, og kigge hende dybt i øjne "lov du ikke siger det! ingen må vide at jeg har hvidt hår.. pless jeg vil gør hvad som helst for at hold det hemmeligt!" hun så hende dybt i øjne og holdt fast i hendes skulder.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Mar 24, 2013 10:58:38 GMT 1
Lidt chokket stod Kathy med en smuk nøgen vampyr kvinde op af sig, hun stirrede hende ind i øjnene og så lidt skræmt ud. Men efter lidt tid smilte hun blidt og gav et beroligende blik fra sig. Hun strøg hende over skulderen op langs hendes arm og gjorde det samme på den anden side, hvorpå hun til sidst tog fat i hendes hænder og fjernede dem så det holdte i hånden som havde de været veninder i evigheder. [blue]"Jeg siger det ikke til nogen, men vil du ikke lade være med at gemme det væk endnu. Jeg synes du er så smuk."[/blue] Hviskede hun stille med et beundrende blik og lunefuldt smil. For det var sandt, Kathy fandt hende smuk, hun fandt det smukke i det usædvanlige og unikke og denne vampyr var i den grad unik på alle kanter og leder. Et sted ønskede hun brændende at de blev veninder et sted, for hun manglede en at kunne komme til og føle sig tryg ved ud over Lukas og hende her kunne vidst også godt bruge en.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Mar 24, 2013 11:37:11 GMT 1
Carmilla så på kathy og mærke hun tog ende hænder fra kathy's skulder og så hende roligt ind i øjne som hun sag hun ikke ville fortælle nogle om hendes hvide hår, det var virkelig dejligt at vide kathy ikke ville fortælle nogle, det fik hende til at falde lidt mere til ro. hun vist dog ikke lige det med om hun ville vente med at prøve at dykke ned efter parykken igen, hun så dog bare på hende og nikke til hun nok skulle vente med at skjule sit hår, hun klemt lidt om kathy's hænder og gave hende et kys på kinden tæt på munden "tak Kathy" sag hun roligt før hun slap hendes hænder og gav hende et kram, hun trykke sig roligt ind til Kathy's nøgne krop og smile svagt "jeg har aldrig mødt så sød en vampyr som dig" hun holdt sig blidt ind til hende i lidt tid inden hun slap og lod sig glide lidt bag ud i vandet og kigge på hende og lag bare armen om sig ganske lidt og lod sig dykke lidt ned i vandet bare så øverste af hendes hovede var over vandet så hun kunne få luft.
|
|