|
Post by Valentin on Jul 25, 2010 21:47:52 GMT 1
”Jeg tror ikke du virkelig har lyst til at tage hjem nu” sagde han bare, med sin rolige stemme som ikke var helt til at læse, eller gennemskue hvad han tænkte i dette øjeblik. Han vidste at halskæden om hendes hals gjorde at han havde ret, i hvert fald ville hun ikke være i stand til at tage hjem før hun havde fået lov af ham, da halskæden ikke ville lade hende modsætte sig ham, da det gik imod dens funktion. Han flyttede sig ikke en centimeter, selv efter hun havde rejst sig op fra sengen, men så bare på hende med et roligt blik. ”Desuden er det for risikabelt for dig at gå gennem skoven alene på denne tid.. Du ligner ikke ligefrem nogen stor kriger, og skoven vrimler med mine tjenere og vagter, og de ville dræbe dig på stedet hvis de ser dig.. Og tvivler stærkt på du ville have nogen chance alene mod en flok vampyrer” der var egentlig en del logik i hvad han sagde, for han havde jo nogle vagter og tjenere rundt omkring i skoven som blandt andet hold vagt efter uvelkomne indtrængende på hans område, eller som bare jagede lidt efter noget blod når de havde tid til det. Og så de hende alene i skoven ville de nok ikke tøve længe med at angribe og dræbe hende, i hvert fald en del af dem, da de var knap så civiliserede som Valentin. Han var søn af en magtfuld tidligere vampyrherre, og personlig rådgiver for Darklias kongefamilie gennem flere generationer. De var blot simple barbarer og vilde dyr, slaver for Valentins vilje, intet andet. Så selv hvis han lukkede hende ud, var der alligevel en chance for hun aldrig ville komme hjem i live ”Det vil være langt sikrere for dig, hvis du bliver her i nat, og så kan du tage hjem i morgen.. Så vil du i det mindste have solens beskyttelse mod nattens væsener.. Du behøver ikke være bange for mig.. Du kan stole på mig.. har jeg givet dig nogen grund til andet?” I begyndelsen havde han godt nok ikke ligefrem behandlet hende specielt godt, men nu tænkte han også mere på efter, for i løbet af resten af aftenen havde han jo ikke ligefrem skadet hende på nogen måde, eller givet hende nogen speciel grund til ikke at stole på ham eller noget.
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 25, 2010 22:39:07 GMT 1
Et underligt viljeløst udtryk gled i et enkelt sekund over hendes ansigt, samtidigt med at hendes øjne blev underligt tomme. "Du har ret.. Det var dumt tænkt af mig. Du har aldrig givet mig grund til ikke at stole på dig.." sagde hun stille, med en stemme der passede til hendes øjne, som en søvngænger der ikke selv var fuldt klar over hvad hun gjorde. Så blinkede hun et par gange, og hendes øjne blev igen klare, men istedet for det opmærksomme udtryk fra før var de nu forvirrede. Hvorfor havde hun skiftet mening så hurtigt? Hun skævede let over til ham, undrene, forvirret og hjælpeløst uviddende om hvad det var der foregik, men beslutningen stod stadig ved magt.. Eller hans vilje. Hun satte sig stille på kanten af sengen og skævede rundt i lokalet, han havde en god smag og hun indprentede sig hver en lille detalje.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 26, 2010 13:34:46 GMT 1
Der var ingen tegn på at Valentin havde set nogen synlig forandring på Nicola, han så bare på hende med det samme rolige blik, og uforandret udtryk. For han vidste jo godt hvad der var sket, og det beviste jo bare at halskæden virkede, og at hun nu var i hans magt. Til at følge hans vilje, og ude af stand til at lade være. og det bedste ved det hele var hun selv ikke anede hvad der foregik. I det øjeblik hun vendte blikket fra ham, for at se rundt i lokalet, gled der kort et koldt, veltilfreds smil ovre hans læber, dog kun et kort øjeblik, så når hun engang ville vende blikket tilbage mod ham, var det for længst væk igen, og havde efterladt hans ansigt i de samme folder som før, uden nogle tegn på forandring. "Det var godt.." sagde han roligt, og lagde let en hånd på hendes skulder "Jeg skal nok tage mig af dig.. Jeg skal nok passe på dig.. Ingen vil gøre dig noget så længe du er i dette hus.. Og du kan blive her så længe du har lyst, til du kan komme hjem igen"
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 26, 2010 21:25:38 GMT 1
Hun sad roligt på kanten af sengen og gabte let med hånden for munden. Hun smilede stille, hun følte sig træt i kroppen hvilket vel egenligt var meget naturligt efter hvad der var sket i løbet af natten. Hun krøb let op i sengen og under dynen, fulgte let hans bevægelser og rynkede undersøgende på brynene. Sov vampyrer egenligt? Hun lagde sig stille til rette, sengen var blød og behagelig. "Det ved jeg godt." sagde hun stille og smilede meget stille "Jeg er træt." sagde hun og strakte let armene, det var mærkeligt for hun havde været frisk da hun ankom.. I hendes hoved burde det ikke havde taget alt hendes energi.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 26, 2010 21:39:28 GMT 1
"Sov" sagde han, med en rolig og blid stemme, da hun sagde hun var træt, for hun havde jo nok brug for noget søvn efter denne nat, og hun kunne jo ligeså godt sove, han var jo alligevel færdig med hende for nu. Han rejste sig fra sengen, gik over til hvor hun lå, og bøjede sig ned over hende og lod kort sin hånd stryge hende over hovedet og glide gennem hendes hår, hvorefter han gav hende et kort, let kys på panden og rettede sig op igen. "Du kan få mit sovekammer for dig selv i nat, du skal nok få noget fred nu til at sove.. Jeg har alligevel et par ting at ordne inden det bliver morgen" sagde han roligt, for han havde lige et par ting han skulle før solen stod op, og han skulle også have fat i nogle af sine tjenere og give nogle ordrer om nogle ting de skulle gøre for ham. Og han skulle være færdig inden det blev morgen, for han gad ikke arbejde hele dagen, og han kunne alligevel ikke komme ud i dagtimerne, og ville nok også være nødt til at få noget søvn inden næste nat, hvor han sikkert også ville få travlt, da han nu havde fået et par nye ting at skulle tage sig af, selvom de måtte vente til næste nat, da han var fuldt optaget lige nu
|
|