|
Post by Valentin on Jul 13, 2010 6:08:26 GMT 1
Han hvæsede af hende, og så på hende med et skarpt, flammende blik, som skar sig ind i hendes. "Jeg er ikke bange for noget!" sagde han hårdt, med en stemme fuld af kulde, som udtrykte intet andet end tomhed, ingen følelser var at spore i hverken hans udtryk, eller hans stemme. Ikke andet end den stadig stirrende irritation rettet mod hende "Jeg føler intet.. At tro andet er naivt og ren dumhed.. Og tror du selv jeg er bange for din mor?" det blik han så med hende på, sagde alt. Der var flere ting han havde lyst til at gøre ved hende lige nu, men for nu gjorde han dog ikke noget specielt, men hun skulle ikke slippe af med den slags ting, uden at blive straffet. Så han lod en hård lussing lande på hendes ene kind, med en hel del kraft, og noget mere end et almindeligt menneske ville kunne præstere. Hun ville sikkert gå til sin mor, som ville blive sur, men han var ligeglad. Han frygtede ingen, og det skulle denne lille uvidende tøs ikke tro, og slet ikke påstå uden at få sin straf. Så måtte Zill gøre hvad hun ville, han var ligeglad. Han havde tjent kongefamilien i flere generationer inden nogen af dem blev født, og havde været en af de mest loyale personer overfor kongefamilien, til tider mere end nogen af dem. Så han ville ikke finde sig i hvad som helst, og slet ikke fra sådan en lille tøs, som jo bare var et lille barn, og intet i forhold til ham.
|
|
|
Post by crystal on Jul 13, 2010 11:33:22 GMT 1
af ren refleks i det han slog hende. bankede hun sit knæ så hårdt hun kunne op mellem hans ben.. bare for at få ham lidt væk... han sku ike regne med at han sku ha lov til at gøre hende så ondt... så tog hun sig til hovet. og lod sig enligt svimle lidt hen.. pga den store blod mangel hun pluseligt kunne mærke... temmeligt volsomt... hun gjorde dog sit bedste for at holde sig på bene... men mislykkedes til sidst i det hun besvimede. af bare ren mangel på blod... heldigvis havde han ike taget så meget at hun ville dø af det... men sikkert sove i mange timer... mere end hun plejede... men han ville 100 sikkert bare gå nu hvor hun jo gik ud som et lys... for ... hun var jo ike spændende når hun ike kunne drille eller irrerter ham...
|
|
|
Post by Valentin on Jul 14, 2010 6:25:55 GMT 1
Da hun igen sparkede ham, denne gang med sit knæ, slog han hende hårdt i maven, af ren refleks, og hun skulle ikke tro hun kunne sparke ham på den måde ustraffet. Hun var intet i forhold til ham. Zills datter eller ej. Hun var uværdig, og han ville nok aldrig se hende som andet end bare en lille dum, irriterende unge som troede alt for meget om sig selv, bare fordi hun var Zills datter. Nogen burde virkelig lære tøsen noget respekt og disciplin, for hendes mor havde åbenbart ikke gjort det ordentligt. Da han kunne se blodmanglens virkning begynde at sparke ind, og hun faldt sammen og besvimede af det, trådte han et enkelt skidt tilbage, og så ned på hende med et hånligt blik. "Ynkeligt.." sagde han bare, med en tydeligt nedladende stemme, for hun var da virkelig svag bare sådan at gå ned så let. Hun ville aldrig blive mere værd, for hun var da virkelig for svag, og i hans øjne var hun intet værd, så var han fuldstændig ligeglad med hvem hendes mor var. og han var da heller ikke ligefrem bange for nogen af dem, og Zill kunne gøre hvad hun ville, han var ligeglad. Nu ville Crystal nok gå til sin mor og fortælle om hvad der var sket, men han var ligeglad, det kunne hun bare gør, og så måtte Zill bare blive sur over det, det kunne umuligt være hans problem. Han var ikke bange for nogen, heller ikke Zill. og desuden havde hun jo selv været ude om det, så hun fortjente det da også. og faktisk havde hun været ret heldig, for i hans øjne fortjente hun noget langt værre
|
|
|
Post by crystal on Jul 14, 2010 11:08:24 GMT 1
Crys lå blot på gulvet uden at fortrække en mine.. hun så ingengang fredfyldt ud som de fleste ville se ud når de er besvimet... hun så mere kold og hård ud... næsten som om hun ønskede det var hende der herskede... og ike sin mor... det var enligt sjovt at hun ike ville se fredfyldt ud.. det gjorde hun enligt aldrig når hun sov eller var besvimet... et lille sted inde i hende. regnede ike med at val ville gøre noget mod hende.. for hvem ville komme efter en der slet ike var vogen??... hun havde dog ingen planer om at sige til sin mor hva der var sket med hende.. eller hvem der havde været så ond at gøre hende fortræd for hun gemte sig jo enligt ike bag sin mor.... ike altid da.... selvom de fleste nok ville havde sladret... kunne hun ike finde på det for.. hun var ike svag og ville ike rende til mor hver gang hun kom i problemer.
|
|