|
Post by Lucan De Lupora on Nov 13, 2014 21:41:43 GMT 1
Lucan udstødte en kort gøende latter "Tiltrækkende ligefrem?! Nu har jeg hørt den med! Det er der sgu ikke mange kvinder der kalder mig, og de dergør de plejer at ville have penge for det" Han småklukkede i et par øjeblikke og blev så alvorlig. "Hvor så?" Spurgte han lavmælt. Han så sig omkring med en ligegyldig mine. "De fleste her er efterhånden så tilpas døddrukne at de ikke ville kunne huske det imorgen. Men det må være noget interessant noget, når det nu er så hemmeligt." Fortsatte han med en dæmpet stemme, og en mine som om at de lige så godt kunne have diskuteret vejret. "Men skal vi så ikke finde et mere privat sted, kære Lea?" Han gjorde en gestus mod døren, alt imens han fandt sin pung frem.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Nov 13, 2014 22:04:12 GMT 1
Hun gjorde et let træk med skulderne som tegn til at hun egentlig var ligeglad med folks mening, for hun havde nu en gang sin egen og den stod hun fast ved når det var. "Det siges også jeg har noget af en særpræget mand, men jeg kan nu ikke gøre for at beundre mænd der er lidt.. hvad siger man nu, rustik eller arret i det" sagde hun bare roligt for hun skulle ihvertfald ikke have penge for det, men det skulle jo heller ikke være nogen hemmelighed selvom der nu ikke var mange som vidste det fordi de folk hun som regel gik rundt med var temmelig kønne eller smukke i det. "tja der findes værelser oven på, selvom vægge har øre.. Og uden for er der spioner, men fortrækker nu et værelse" sagde hun roligt med et mindre hemmelighedsfuldt smil for hun kendte da godt til disse "fulde " folk, som bare kunne virke det men ikke altid var det. Hun rejste sig roligt fra hendes plads før hun gik op til baren hvor hun fik en nøgle til et værelse sammen med et glas vin mere for hun kunne nu godt dyrke en mere. Hun begyndte roligt at gå op af trappen med et enkelt blink over skulderen imod hendes venner, hvor kvinden kiggede på hende men gjorde ikke noget udover at se tilbage på de andre og holde den ene mand i skak, så han ikke skulle følge efter. Leonora var dog ikke bange som gik op for hun skulle ned for enden af gangen så der kun ville være et værelse ved siden af dem og en væg ud til. En fuld mand væltede ud af et af værelserne hvor han tydeligvis var gået forkert ind og forstyrret et par, hvor manden nu smed ham ud. Den fulde mand røg ind i væggen overfor og så på døren blev lukket, han havde næsten ramt Leonora som måtte stoppe op og næsten spildte hendes glas med vin, hvilket fik hende til at se lettere irriteret på ham og det hjalp specielt ikke da han fløjtede og rakte ud efter hende hvor til hun holdt nøglen inde i en knyttet hånd og gav ham lige en på tuden, sådan at han faldt bagover ind i væggen igen og blødte fra næsten, men det lagde den nu besvimet mand ikke mærke til. Leonora bevægede fingrene så godt hun kunne før hun trådte over mandens ben og gik hen imod det værelse hun havde fået og gik roligt inden for som om intet var hent. Hun satte sig roligt på sengen og ventede på Lucan mens hun nippede til hendes vin.
|
|
|
Post by Lucan De Lupora on Jan 25, 2015 21:45:23 GMT 1
Lucan tømte sit krus og fulgte Leonoras hofter med øjnene, mens hun gik op af trapperne. Så fulgte han efter hende, med en alvorlig mine. Han nåede lige at se hende slå den fulde mand ned. Da hun var smuttet ind på værelset gik han roligt over til ham, og samlede ham op. " Så skal du vist til at i seng, kammerat" mumlede han, og lempede ham ind på et tomt værelse. Manden mumlede noget om bedste venner, mens han lagde sig på sengen. Lucan rystede på hovedet, og gik ud af døren. efter han havde lukket den brækkede han håndtaget og smed det til side. Så gik han in på Leonoras værelse. "Sikke en opvisning" Sagde han med smil og lukkede døren efter sig. "Mind mig om ikke at lave samme nummer". Lucan fandt en stol og træk den hen til sengen så han kunne ville fødderne på sengegærdet. "Nå kære Lea. Hvad er det så for noget arbejde du skaffer, som er så hemmeligt, at vi ikke kan tale om det i nede i det 'hyggelige' selvskab?" Han gjorde en gestus med hovedet mod døren. "Jeg er spændt på at finde ud af, hvad en kvinde som dig kan skaffe af så 'lyssky arbejde'" Han strøg afslappet en hånd igennem hårdet og smilede til hende.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jan 25, 2015 22:00:41 GMT 1
Lea gav ikke den fulde mand mange tanker, for han var jo fuld og i vejen for hende så hun mente han fortjente en straf. Inde på hendes værelse ventede hun roligt på at Lucan ville komme ind men han tog sig åbenbart af den fulde, hvilket gav hende anledning til at sætte sig på sengen med bene over kors før hun nippede til hendes vin, eller det der var tilbage i glasset. "Tja jeg synes ellers jeg var sød ved ham" sagde hun roligt med et lidt tilfreds smil for hun mente selv hun var sød da han kun havde fået en blodtud ud af det, nogle straffede hun meget hårdere for mindre. "Jeg er lejemorder, leder af en større gruppe, mine kontakter er oppe i de højere lag. Jeg kan skaffe stort set alle jobs, kommer an på hvad man ønsker selvfølgelig eller om man kan udføre det for nogle ting kræver specielle måder.. Der findes desværre mange konkurrenter som meget gerne vil fjerne mig fra jorden, derfor kan jeg ikke sige det højt hvis de først finder ud af hvem der er lederen" sagde hun roligt med et lidt kælent smil for hun forsøgte jo at holde sig skjul for så vidt muligt, men det krævede jo at hun virkede anonym når det kom til stykket og ikke talte for højt om alle mulige ting. "Vil nu sige det her er et mere hyggeligt selskab end de andre dernede" forsatte hun for nu var de jo alene til at de bedre kunne snakke sammen uden at blive forstyrret af alle mulige.
|
|
|
Post by Lucan De Lupora on Jan 25, 2015 22:16:11 GMT 1
Lucan smilede, og trak sin kniv og hvæsesten frem fra bæltet, og begyndt roligt og metodisk at skærpe kniven. "Hvordan ved du at jeg ikke er sendt for at fjerne dig fra jordens overflade?" Spurgte han drillende og rettede kniven mod hende mens han tjekkede æggen, for så igen at fortsætte arbejdet med stenen. "Det ville ellers være nemt, få dig for mig selv, overmande dig. En kniv mellem ribbenene." Han smilede til hende. "Det ville gå hurtigt. Et kort stik af smerte, og så mørke. Så bamhjertig som det kan lade sig gøre" Han så hende ind i øjnene. "Men så igen. Jeg dræber ikke kvinder. Og jeg er ikke typen folk hyre til snigmord. Ikke fordi jeg ikke kan, jeg kan være lydløs når jeg ønsker det. Men snigmord er ikke min kop the." Han lo "Og desuden, ville ingen have råd til at hyre mig som snigmorder" Han pakkede kniven og stenen væk. "Jeg har ikke noget imod at slå ihjel. Jeg er god til det. Det er mit håndværk. Jeg har tjent som vagt, uden at miste en eneste kunde, og jeg har nedkæmpet banditter og røvere." Han tav et øjeblik. "Og jeg har nemt ved selv at skaffe arbejde. Selvom det ikke er de mest prestigefyldte opgaver jeg får." Han blinkede drillende. "Men jeg glad for at du nyder selvskabet."[
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jan 26, 2015 17:56:56 GMT 1
"Og alligevel er jeg ikke bange" sagde hun bare roligt for hun havde jo ikke afsløret hvad hun var så et stik mellem ribbenene ville ikke hjælpe meget hvis han ikke ramte hjertet, men det sagde hun jo ikke noget højt om men sad bare og smilede roligt til ham ved det første han sagde, for ja, hun var da godt klar over hvor let det var at dræbe en anden, eller rettere bare torturere en, det kunne jo være noget så sjovt. "Jeg har nogle adelige kunder som vil betale godt for beskyttelse når de rejser igennem skovene eller for beskyttelse af nogle ting i Tortuga.. De andre jobs behøver du slet ikke tænke på" sagde hun roligt hun kendte da lidt af hver slags så han behøvede ikke andet end at lege vagt hvis det var det han ville, det betød jo også bare der var mere arbejde til hende og de andre med de andre ting. "Du er ihvertfald mere tiltrækkende end nogle af de andre og lidt sjovere" forsatte hun med et charmende smil for han var lidt mere af hendes type selvom han stadig ikke helt var det.
|
|