|
Post by crystal on Mar 7, 2010 22:44:25 GMT 1
mørket var lige faldet på. lyden af små snorken kunne høre på gangen. crystal smilte lidt ved tanken om alle de mennesker der lå trygge og rolige i deres seng. hun hoppede op i et vindue og forvandlede sig til en sød lille pjusket kat med de klareste blå øjne. hendes pels skinnede når månen ramte den. hun lod sig hurtigt glide ned fra vindus karmen. igen og gik med halen højt lyftet hen langs gangen. mens et lille glint af balade skinnede i hendes øjne. en anden sort kat kom rendende efter hende. det havde den gjordt siden crystal havde fundet den i skoven. et lille klageden mijaw kom fra crys mens hun gik og luskede rundt på gangen. og fandt så en soveværelse hvor en mand lå og sov sikkert. og listede sig der ind og hoppede op i mandens seng. og forvandlede sig til menneske igen. og fandt noget pulver i sin lomme hun smed i hovet på ham. og forvandlede sig så til en kat igen og traskede afsted ud gennem døren. mens hun hørte manden hoste og nyse. en lille spinden kom fra hende. mens hun traskede vidre igennem gangende. mens hun lavede lidt balade her og der.
|
|
|
Post by Valentin on Mar 7, 2010 22:53:11 GMT 1
Valentin havde denne aften besluttet sig for igen at aflægge slottet et besøg, denne gang dog ikke for at se Zill, da hun ikke havde tilkaldt ham, og han ikke havde noget han skulle med hende, egentlig vidste han ikke hvad hun lavede lige nu, men bare for at se hvad der skete rundt omkring, og fordi at han alligevel ikke havde noget bedre at foretage sig, selvfølgelig kunne han jo torturere nogle af sine fanger hjemme på godset, men det gad han ikke rigtigt lige nu, og han havde ikke været ude i et stykke tid, og trængte til at komme lidt ud, og finde noget underholdning, da livet ellers ville blive for kedeligt alt for hurtigt. Han var let kommet ind på slottet, da ingen af vagterne ville forsøge at stoppe ham, fordi de vidste hvem han var, og de vidste han var magtfuld, og at han stod ret godt hos Darklias kongefamilie, og at han var personlig rådgiver for Zill, og egentlig vidste de jo heller ikke engang om hun havde sendt bud efter ham, så de lukkede ham bare ind som en selvfølge. Han gik lidt gennem de mørke, tomme gange, og kunne tydeligt lugte blodet fra alle de forskellige personer på slottet, selvom de befandt sig op til flere lokaler fra ham, men hans trænede lugtesans kunne opfange det meste. Han gik gennem gangende med lydløse skridt, stille som døden, og rolig mens han ledte efter noget at lave
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 22:58:11 GMT 1
en lille klagende lyd kom nede fra gulvet ike langt væk fra ham. efter som crystal havde tænkt sig at rende rundt i byen som den lille sorte djævel. hun stoppede op da hun fik øje på en vampyr de var jo ike så svære at kende alle så så tratte ud om natten med det gjorde de aldrig. af bare ren nysgerrighed. rendte hun mellem bene på ham. og gned sig så lidt op af hans ben. mens hendes sorte kat sad et godt styk fra dem óg kiggede på dem med deres gulve øjne. crys mijawede klagende og satte sig så foran hans sko og så op på ham. med sine klare blå øjne. de fleste ville nok havde skuppet hende væk med det samme efter som ingen riktig ville falde for en sort lille hårbold som hende. men et sted nød hun helt vildt at blive skuppet rundt med og smidt ud gennem dørende. det var lidt sjovt når man tænkte over hvem hendes mor var.
|
|
|
Post by Valentin on Mar 7, 2010 23:07:26 GMT 1
Valentin stoppede op da han fik øje på en lille sort kat, eller det var ihvertfald hvad man så da man kiggede på den. Men efter et øjeblik var han overbevist om at det ikke var en almindelig kat, og han besluttede sig hurtigt for det nok var en af de menneskelige magikere som kunne forvandle sig til et dyr. Han havde mødt en del af dem før, og selvom hun lignede en kat når man så på den, så kunne han tydeligt fornemme spor af magi omkring hende, og hun bar tydeligt den markante og velkendte duft af menneskeblod, og alle magikere der mestrede forvandlingen til et dyr bar også altid en eller anden form for tegn på menneskelighed, så tjekkede man dem grundigt nok ville man sagtens kunne opdage de ikke var rigtige dyr helt igennem, og han havde flere tusinder års erfaring. Han lagde hovedet let på skrå og så undersøgende ned på hende og prøvede at bestemme sig for hvad hun var for en, selvom han ikke helt kunne blive enig med sig selv, et problem han havde nogle gange, selvom han var overbevist om hun ikke var en rigtig kat, men han sagde ikke noget, og var i det hele taget ikke en mand om snakkede ret meget unødigt, ihvertfald ikke medmindre han havde noget at sige eller havde en grund til at snakke
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 23:12:00 GMT 1
et klagende mijaw kom fra hende da han ike tog hende op eller klappede hende eller skuppede hende væk. så hun begyndte at snu sig lidt imellem hans ben. mens hun mijawede mest for at irrerter ham. det var blevet en vane for hende at ligge hendes søde kærlige personelighed væk. og begyndte at irrter ældre mennesker end hende selv. godt nok elskede hun vampyr. af en eller anden dum grund. men det var indu sjovere at gøre dem sur så de lappede ud efter hende. det virkede ellers sjældent for hende de havde altid opdaget hun var et menneske før hun nåede at sætte sine små kløer i dem. men måske havde hun heldet med sig denne gang. hvis han da ike var en af zills gale tjenere eller vagter. såh begyndte hun lidt at bide i hans bukseben og krasse lidt i det bare for at gøre ham sur og tirre ham.-
|
|
|
Post by Valentin on Mar 7, 2010 23:19:31 GMT 1
Han sagde stadig ikke noget i et stykke tid, og gjorde ikke noget endnu, men stod bare roligt og så indgående på hende, med et lidt vurderende blik, mens han prøvede at beslutte sig for hvem hun var, eller hvad han skulle gøre, selvom han stadig ikke rigtigt kunne beslutte sig for ret meget "Hvem er du?" sagde han med en lidt undrende og spørgende stemme, dog nok ligeså meget til sig selv som til hende, da han stadig prøvede at bestemme sig for hvem og hvad hun var, selvom han vidste hun ikke var en kat, men en form for menneske eller magiker som kunne skifte form til en kat, så en magiker og animagus var nok det mest logiske svar som han så det lige nu, så det var nok hvad hun var. Han så på hende med hovedet på skrå, og et undersøgende og vurderende blik
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 23:23:20 GMT 1
et lille klagende mijaw kom fra hende før hun gik lidt væk fra ham og forvandlede sig om til sig selv igen"crystal hvem er du min gode herre og hva laver du på min moders slot"sagde hun lidt for sjovt. men også lidt drillende. hendes klare blå øjne skinnede op i en klar drillende tone. hendes mørke brune hår lå pjusket ned langs hendes skulder. hun lagde sine arme om bag hovet. hun havde aldrig set den vampyr her før så han måtte ike havde været her serlig tidt. men af en eller anden lille grun var hun meget nysgerrig over hvordan han slap ind. vagterne plejede ike at lukke folk ind om natten eller gjorde de. hun havde jo knap været der i en uge så hun vidste det enlig ike.
|
|
|
Post by Valentin on Mar 7, 2010 23:32:37 GMT 1
"Jeg er Valentin Emanuel.." præsenterede han roligt sig selv, men så dog lidt nysgerrigt på hende med hovedet let på skrå, da hun sagde hendes moders slot, han havde godt hørt om at Zill havde en datter, som godt nok var ukendt, men hun nu skulle være tilbage, han havde bare aldrig set hende eller mødt hende, men kun fået det fortalt af Zill, så ifølge det denne kvinde sagde, så måtte Zill jo være hendes mor. Det var da egentlig meget interessant, da han jo aldrig havde mødt hende før, og hvis hun var hendes datter ville det da være meget interessant at se om hun indeholdt nogle af de evner som Zill havde, hun var jo en meget stærk og magtfuld person, men kunne denne kvinde leve op til det? Det måtte hun vel kunne hvis Zill havde valgt at vedkende sig hende og tage hende ind på sit slot, som hun jo havde gjort nu, selvom han dog først selv ville se hende lidt an før han ville tage stilling til hende, og før han rigtigt ville erkende hende som værende en værdig datter til Zill. Godt nok havde han ikke meget at skulle have sagt, men trods alt var han jo Zills personlige rådgiver, og havde et meget godt forhold til kongefamilien, og havde været deres personlige rådgiver tilbage til dengang hendes far regerede "Så du er dronningens datter?" spurgte han interesseret
|
|
|
Post by crystal on Mar 7, 2010 23:37:41 GMT 1
"meybe"sagde crystal kort og trak let på skulderne og forvandlede sig så om til en lille kat igen. og luskede afsted. nu havde hun da fået navnet på vampyren. fandt hun ham ike mere intraseret i ham. og ville hellere lave lidt balade. og listede hurtigt hen til den næste dør men et sovende menneske i. og smuttede bare ind og forvandlede sig om og fandt sit puler igen og smed på personen som sov trygt og godt i sin seng. og forvandlede sig så om til kat igen og lod halen stikke lige op i vejret og smuttede hurtigt ud fra værelset igen. mens hun nød lyden af en kvinde der hostede og hvæsede af det pulver crys havde smidt i hovet på hende. og traskede så vidre hen af gangen mod sit næste værelse mens hun lyttede til om vampyren havde fulgt efter hende.
|
|
|
big cat
Mar 13, 2010 22:58:18 GMT 1
Post by Valentin on Mar 13, 2010 22:58:18 GMT 1
Valentin ville ikke bare lade hende smutte nu, nu ville han lige finde ud af noget mere om denne unge kvinde, han havde allerede fra Zill hørt om hende, men havde aldrig selv set eller mødt hende, men nu havde han da fået ansigt på hende, og nu ville han nemt kunne kende hende igen på hendes lugt, så derfor kunne han også nemt følge hende gennem gangen da han tydeligt kunne mærke hvor hun var gået, da hendes lugt førte ham mod hende, og han gik roligt med stille, lydløse skridt, som ikke afslørede at nogen var på vej gennem gangen, hverken for Crystal eller nogle af de andre på slottet. Nu havde hun lige vækket hans interesse og nysgerrighed, og havde han først sat sig noget for gav han ikke op, og nu ville han lige se hende lidt an, da han først selv ville tjekke hende ud og bedømme hende før han ville danne en mening om hende, og om hun var værdig og viste sig som en værdig efterkommer af sin stolte familie, selvom hun jo, ifølge hvad Zill havde fortalt ham, aldrig ville kunne komme til at arve tronen, men hun var jo stadig en del af familien, så derfor var huns stadig nødt til at vise sig som sådan en, og en værdig datter af Zill, og han var da også lidt interesseret i hvordan det havde påvirket hende at leve så længe i Nirelia uvidende om sit fremtidige liv her, da Zill havde sendt hende der for at holde hende væk fra ham, men han håbede dog ikke på det havde spoleret hende helt, men var sikker på hun nok skulle kunne vise sig som en ordentlig datter af hendes familie, og han skulle da nok nemt kunne lære hende en del hvis det skulle være, han havde trods alt 4500 års erfaring, og en hel del evner
|
|
|
big cat
Mar 13, 2010 23:08:24 GMT 1
Post by crystal on Mar 13, 2010 23:08:24 GMT 1
crys forvandlede sig om igen og strekte sig med et gab. og kiggede ud gennem det ene vindue. og lod sit blik falde på stjernerne. hun elskede enligt at bare stå og kigge på stjerne. det fik hende til at huske hended gamle liv hos sine stedforældre. hun savnede dem enlig bare lidt. selom hun godt vidste. hun nok ike skulle se dem igen. undtagen når hun rendte rundt omkring deres hjem. hun kiggede lidt hen af gangen og fik øje på vampyren igen og hævede et ene øjnbryn. hun havde ike hørt ham komme eller fornemmet ham. hun havde som altid for travlt med at lave balade. men han var ike ligeframs svær at få øje på. hun lod en hånd hvile mod sin hofte mens hun vente sig mod ham. og knep øjnende lidt i. hun kunne skam godt finde på at lave balade med ham. men gjorde det ike efter som hun allerede havde fået en røvfuld af en vampyr før. hun rystede kort på hovet og kiggede så igen på ham"og jeg har fået på fornemmeren du holder øje med mig"sagde hun så lidt spidst. det skulle ike undre hende hvis han ville holde øje med hende. ikke mange ville tro på hende var zills datter. efter som hun ike ligeframs ville gøre hendes familie stolt over at ha hende med i familien.
|
|
|
big cat
Mar 13, 2010 23:41:58 GMT 1
Post by Valentin on Mar 13, 2010 23:41:58 GMT 1
Valentin fortsatte roligt til han kunne se hende stå lidt længere fremme, og da han havde set hun havde fået øje på ham fortsatte han bare videre uden rigtigt at tage sig af det. Han stoppede op et lille stykke fra hende og så roligt på hende, med et lettere vurderende blik ”Jeg holder ikke øje med dig, jeg var blot interesseret i denne nye hjemvendte datter af den onde dronning var, og ville se hvad du kunne og hvordan du ville vise dig som en værdig efterkommer af din familie..” sagde han roligt, uden at bekymre sig om at lægge skjul på det faktum at hun jo indtil videre ikke havde vist noget specielt bemærkelsesværdigt, og han var ikke ligefrem imponeret indtil videre, og han håbede på hun ville vise sig mere værdig og talentfuld end han hidtil havde set, og at hun ikke bare spildte hans og alle andres tid, for kunne hun ingenting var hun jo ikke særlig nyttig, og så var det i hvert fald godt hun ikke ville komme til at arve tronen. Men hvis det skulle være kunne han jo også altid træne hende lidt og lære hende nogle ting, altså hvis hende eller Zill ønskede det, for ville hun lære noget kunne han sikkert sagtens lære hende noget nyttigt, og hvis Zill ønskede det, så havde hun intet valg, for hun var både hendes mor og dronningen, og hendes ord var lov. Han regnede ikke med hun vidste hvem han var, da hun ikke virkede sådan, og alle andre frygtede og respekterede ham, og hun opførte sig som om han bare var en eller anden tilfældig tjener eller vagt eller noget, hvilket han langt fra var
|
|
|
big cat
Mar 13, 2010 23:48:50 GMT 1
Post by crystal on Mar 13, 2010 23:48:50 GMT 1
"så jeg ked af at skuffe dig. for du finder intet nyttigt ved mig i aften"sagde crys med en blid rolig stemme. hun gad enlig ike noget om natten. der ville hun bare være sig selv. og ha lov til at pjatte lidt rundt. ellers plejede hun at udfodre en af de vagter der var vogen. bare for at lave et eller andet."efter min mening burde du gå den modsatte vej end mig. jeg kan ike lide folk skal vuder mig eller noget. og slet ike en dreng"sagde hun så lidt køligt. hun brød sig enlig aldrig om drenge var for tætte på hende. hun plejede kun at lade dem komme tættere på end hun kunne slå dem. eller kaste en lille besværgelse over dem. så uden at vente på svar fra ham. gik hun den vej hun lige var kommet fra bare for at komme væk fra ham. om hun så skulle smutte op på sit værelse for at gemme sig. hun brød sig bare ike om hans væremåde han var for mystisk. og dog lidt spændende.
|
|
|
Post by Valentin on Mar 14, 2010 0:04:30 GMT 1
"Du har tydeligvis ingen ide om hvem jeg er.." sagde han roligt, lidt ligeglad, for han var da egentlig ret ligeglad, hun virkede ret kedelig og slet ikke som hun burde være, lige nu virkede hun alt for svag til at være Zill's datter, og slet ikke værdig nok, måske ville hun ende med at skifte hans mening, men indtil videre virkede hun ihvertfald ikke sådan "At vende mig ryggen hjælper ikke, du kan ikke skjule noget for mig, og har jeg først sat mig noget for, så giver jeg ikke op.. Og vil jeg vide noget om dig, så finder jeg ud af det hurtigere end du vil nå at opfatte det.. Jeg har øjne og ører overalt.. Og jeg er tættere på end du tror.. Og vil være her hele resten af dit liv, så der vil være tid nok.. Desuden er det næppe en god ide at skuffe mig, det vil du nok lære med tiden.. Ligesom din mor gjorde det.." han havde en del tjenere, og de kunne jo nemt finde ud af noget om hende hvis han gav ordre på det, og han kunne sikkert også sagtens finde ud af noget fra hendes mor hvis det skulle være, og ellers kunne han hurtigt selv se finde ud af hvad han ville om hende, det var ikke helt nemt at skjule noget for ham, men det ville hun nok opdage til sidst, det var der næsten ingen tvivl om
|
|
|
Post by crystal on Mar 14, 2010 0:11:15 GMT 1
crys vente sig mod ham igen. og så ganske roligt på ham. "jeg er sårn set ligeglad med hvem du er når det kommer til stykket. og jeg er ligeglad med om du kender min mor. og jeg er sårn set også fløjtende ligeglad med at min mor er dronning... og din mening om mig eller den mening du får om mig kan enlig rande mig en lang høstblomst."sagde hun bare lige ud. hun var sårn set ligeglad med hvem han var. og hvad han var. hun ville kun være samen med sin familie. ligemeget hvad. om hun så ike var værdig til at være i familien. skulle ike undre hende efter som hun meget sjældent viste hvem hun enligt var. hun stolede ike riktigt på nongle. udover sin mor. som hun havde dybt respekt for."og hvis du vil finde noget ud af om mig værsgod. så må du hellere fange mig om natten de steder hvor jeg leger"sagde hun bare lidt ligeglad. og gik mod sit værelse. uden igen at vente på svar fra ham.
|
|