|
Post by Rai Mirriko on Nov 15, 2010 18:54:02 GMT 1
"Skulle jeg da have ladet det ligge? Så kunne jeg være sluppet for at bære den ekstra vægt?" sagde han med et drillende smil på læben, for selvfølgelig havde han da taget maden med. Det var jo det han havde brugt lidt ekstra tid på at bakke ned, så det ikke ville føles ubehagelig for ham. Han kiggede sig lidt omkring, det var ikke fordi han kunne genkende noget af vejen, men hun måtte vel føre dem af en helt anden vej.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 15, 2010 19:05:40 GMT 1
Zill grinede af ham "Kunne da godt have sket" sagde hun drillende inden hun drejede om et hjørne bare for at komme ind i en mørk tunnel, som pludselig stoppede brat længere fremme, noget man en smule kunne se allerede men de måtte jo bare gå derhen så de kunne få lidt at spise inden de skulle begive sig ud på en længere klatretur, men det var jo nok en god ide eftersom de skulle bruge energien fra maden til at kunne klare det, hun var jo ikke ligefrem mest fyldt med energi ligenu og kunne egentlig godt bruge at slappe af.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 22, 2010 14:36:53 GMT 1
Rai kunne ikke lade vær med at grine bare en lille smule af hendes kommentar. Rai fulgte dog roligt efter hende, så han ikke lige pludselig ville miste hende af syne, det ville ikke være så smart, når det nu var så mørkt. Han stoppede op og lod blikket glide op af den stejle mur, var det virkelig den de skulle op af? Det lod til at blive en hård tur. Han vendte sig om mod Drazilla og så lidt opgivende ud, da han ikke orkede det nu. "Spurgte du så, fordi du var sulten eller fordi du bare ville sikre dig, at jeg slæber på en masse?" spurgte han roligt med et drilsk smil på læben og håbede bare at hun havde spurgt, fordi hun var sulten. Det var dog også det han gik ud fra. Bare på den måde som hun havde sagt de på.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 22, 2010 15:08:56 GMT 1
Zill kom til at grine lidt af hans kommentar "Faktisk tænkte jeg vi nok skulle spise først eftersom der stadig er lang vej endnu, så vi tager lige en pause" sagde hun roligt for det ville da hjælpe en smule på hans byrde og så det at hun faktisk var en smule sulten. Allermest trængte hun nok bare til en pause hvor hun kunne slappe af og samle krafterne til resten af turen, det havde jo ikke ligefrem været nemt at komme op af den frosne flod for hun havde brugt meget magi og det kunne tærer på hendes energi.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 24, 2010 10:42:27 GMT 1
"Noget at spise, lyder meget godt i mine ører" sagde han med et roligt og tilfreds blik i øjnene. Han var egentlig meget rolig, selvom man tænkte på alt det de lige havde været igennem, så virkede det som om at der intet var sket i følge ham. Rai satte tasken ned på jorden, da de var kommet ind i hjørnet, så de havde et sted at opholde sig. Han begyndte langsomt at hive noget mad frem, men først skulle der tændes bål. "Noget bestemt mad, som du har i tankerne, søde?" sagde han med en drilsk stemme. Hvordan hun ville reagere på det, det kunne han ikke sige. Det kunne også være, at det var noget han kom til at føle. Han havde en mindre tanke i hovedet, som var sket sidste gang de havde spist. Det var i hvert fald ikke noget han havde tænkt sig at glemme.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 24, 2010 10:54:55 GMT 1
Zill så lidt hurtigt på ham da han kaldte hende søde, hendes blik var undrende som om hun lige skulle tænke over ordet inden hun smilede skævt "Nej har ikke noget bestemt i tankerne, udover jeg ikke er sød" sagde hun roligt for det skulle hun ikke ligefrem mene at hun var men ham om det, selvom hun nok aldrig ville vænne sig til at blive kaldt det, da de jo begge vidste at hun var langt fra sød, måske havde hun været det en gang men det var for længe siden efterhånden og det kom nok aldrig tilbage. Hun vendte sig rundt og så på væggen igen for at studere den bedste vej op af den.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 24, 2010 11:18:31 GMT 1
"Nej selvfølgelig ikke" sagde han en smule hurtigt, da hun åbenbart ikke var helt så tilfreds med at blive kaldt søde. Så vidste han da godt, at han ikke skulle kalde hende det. Det var godt at få noget nyt at vide. Han satte sig ned og begyndte at lave et bål, det kunne godt være at han ikke kunne finde noget brænde, men en flamme kunne han godt danne, det var trodsalt noget han havde fået lært efter mødet med søen, som frøs lige i det sekund noget med en kropstemperatur, rørte vandets overflade. Han satte sig ved bålet og fulgte hende med øjnene, imens at hun gennemsøgte væggen for en oplagt rute. Han havde også sat sig ved bålet for at få noget varme.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 24, 2010 11:26:14 GMT 1
Zill gik lidt langs væggen for at studere hvor det ville være nemmest at komme op henne af, selvom det virkede som nogle af stenene havde det med at forsvinde ind i muren igen bare for at dukke op et nyt sted, så det blev nok noget af en udfordring for de begge at komme derop, men ikke destro mindre så blev de nødt til det hvis de gerne ville ud af bjerget igen da hun ikke ligefrem regnede med at de kunne tage vejen tilbage fordi det ville betyde de skulle op af et vandfald og svømme imod strømmen.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 24, 2010 13:51:10 GMT 1
Rai vidste egentlig godt, at de ikke havde noget valg, det ville nemlig kun give problemer, hvis de tog den samme vej tilbage, som de var kommet, så ville det blive en kamp. Men væggen så heller ikke speciel let ud i hans øjne. Han begyndte langsomt at pakke maden ud, imens at bålet lyste området op. Han var træt, men måske det ville hjælpe med noget at spise. "Det bliver vist bare endnu en udfordring?" sagde han en smule sammenbidt, da han ikke brød sig om tanken om at skulle klatre hele vejen op af den kolde og måske også glatte væg. Han begyndte langsomt at tilberede maden til dem, samtidig med at han fik varmen.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 24, 2010 14:01:15 GMT 1
"ja det gør det, men prøv at se på stenene, virker de ikke til at forsvinde og dukke op andre steder?" sagde hun en smule undrende for det kunne godt ske det bare var hende som var for træt til at tingene ville blive hvor de var, så noget at spise og måske et mindre hvil var noget som hun trængte til før hun igen skulle se efter den letteste vej op til toppen hvor man længere oppe kunne se en grotte indgang men det blive smallere og smallere jo længere man kom op så det nyttede ikke noget hun fik vingerne frem for de ville ikke en gang kunne være der når de kom længere op.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 26, 2010 8:04:03 GMT 1
Rai så en smule undrende på hende, kunne det virkelig passe med stenene? Det virkede da en smule underligt, men på den anden side, så havde der været så meget andet på denne tur, så hvorfor skulle det ikke være sandt? Hans blik gled op langs med den stejle væg og blive en smule forvirret, for det virkede virkelig som om at der var noget som forsvandt og så bare dukkede op et andet sted. "Øhm, det ser da ud til at de forsvinder og dukker op et andet sted, men det kan sagtens snyde mine øjne lige nu" sagde han en smule rolig, selvom der var en form for undring i hans stemme. Han var nemlig ikke specielt sikker på, hvad der foregik på muren, men der var vel ikke andet for end at undersøge det efter at have fået sig et hvil. Men hvis det var sandt, så skulle de da bare bevæge sig hurtigt, for ikke at falde ned lige pludselig, når stenene forsvandt ind i væggen og dukkede op et andet sted. Lidt mere end en udfordring måske.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 10:26:09 GMT 1
Zill rystede på hovedet inden hun gik hen til ham bare for at se på noget andet, eftersom hun nok blev tosset over at stirre på de sten da hun ikke helt kunne finde ud af om de forsvandt eller hvad men det kunne tænkes at det var rigtigt nok. Hun satte sig ved siden af ham og så lidt rundt på stedet de nu var, dog undgik hun pænt at se på væggen for den måtte vente til de havde slappet en smule mere af og måske fået noget at spise.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 26, 2010 16:57:14 GMT 1
Rai blev nød til at lukke øjnene og vende blikket den anden vej, før han åbnede øjnene igen, da han var blevet mere eller mindre forvirret, men sådan var det vel bare. Han sukkede svagt, men vendte tilbage til maden, som langsomt begyndte at dufte godt. Så skulle maden gerne snart være færdig. "Lidt mere tid og så skulle maden være klar" sagde han roligt og lod blikket glide hen på hende. Han smilte lidt over at hun havde sat sig ved siden af, men det var vel for at få noget mad.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 17:06:30 GMT 1
"Hvis du siger det" sagde hun med et smil inden hun lagde sig ned på jorden i stedet og så op i loftet, dog undgik hun at se på væggen som de snart skulle klatre op af for det ville forvirre hende lidt hvis hun begyndte at betragte den så hendes blik vandrede over loftet inden det vandrede ned til Rais nakke som hun bare sad og studerede men den var da mindre forvirrende end at se på væggen.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 26, 2010 17:27:21 GMT 1
Rai så en smule undrende på hende og bar en tallerken hen til hende. Han smilte roligt og stilte den ved siden af hende. Maden var varm og der var da også lidt af hvert at vælge imellem. Der var da både noget sundt, kød og noget brød på tallerkenen, så hun skulle da nok blive mæt ellers måtte han vel lave mere til hende? "Velbekom min højhed" sagde han med et stille smil på læben, han satte sig selv ned med en tallerken med mad og begyndte roligt at spise.
|
|