|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 17:33:36 GMT 1
Der gik nogle sekunder inden Zill satte sig op efter han havde stilt maden ved hendes side men hun var kommet til at blunde en smule "Tak min skat" sagde hun med et skævt smil inden hun tog tallerkenen og begyndte at spise af maden som var der, alt sammen noget som måske var godt for hende når hun skulle have energien. Kødet til hendes drageside, grønsagerne til hende selv og brødet til at fylde lidt mere i maven, alt sammen noget som hun godt kunne bruge.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 26, 2010 17:53:39 GMT 1
Rai kunne ikke lade vær med at smile lidt, da hun sagde tak. Det lød slet ikke så tosset i hans ører, når hun sagde skat, men det skulle han helst ikke vænne sig til. Han fortsatte dog med at spise videre, da han også selv var sulten. Det var nu meget godt med noget mad, som altid. Desuden skulle han have noget energi til turen op af væggen, som virkede yderst forvirrende.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 17:57:26 GMT 1
Zill smilede som hun roligt begyndte at spise for de havde jo rigeligt tid da hun ikke gad at skynde sig og desuden skulle de spare krafter hvis de skulle op af den væg som hun stadig undgik at se på bare fordi hun ikke ville tænke over det lige nu. "Det smager godt" sagde hun roligt for det var ikke ligefrem ham hun plejede at sætte til at lave mad til hende, det var normalt kvinderne det fik udover der.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 26, 2010 18:11:47 GMT 1
"Det var godt" sagde han med et smil, da han normalt ikke fik ros for sin mad. Det var også sjældent at han lavede mad, da det var kvindernes arbejde på slottet. Hans opgave var blot at bringe maden op til Drazilla og de andre på slottet. Han var tjener og ikke kok. Han blev roligt færdigt med sin mad og satte tallerkenen fra sig, hvorefter han begyndte at betragte Drazilla. Han kunne jo inderst inde ikke lade vær og da slet ikke glemme, hvad der alt var sket i løbet af denne tur.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 18:22:52 GMT 1
Zill smilede som hun roligt spist og kiggede meget ned på hendes mad eller ud i luften som om ingen tanker kørte i hendes hoved men det hele skete bare mekanisk for hun gad ikke bruge nogle krafter på at tænke over noget som nok skulle ske alligevel. Dog mærkede hun på et tidspunkt at Rai betragtede hende så hun lod roligt blikket glide over på ham efter hun var vågnet op af hendes tanker som der havde været så mange af og alligevel ingen.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 26, 2010 18:29:35 GMT 1
Rai lagde hovedet på skrå i det at hun så over på ham. Hans blik var en smule små undrende, men det var vel bare fordi Drazilla virkede til at være lidt væk. Men det var vist ikke noget han selv kunne gøre ved det. Hans blik ændrede sig dog ikke, så det var tydeligt at se, at han undrede sig over noget, men hvad? Helt præcist, var det svært at sige, men det havde noget med Drazilla at gøre. Det virkede som om, at hun var en smule fortabt, men hvordan det? Og hvorfor være det? Havde hun ikke det, som hun ønskede sig eller var det bare ikke nok eller det rette.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 18:37:34 GMT 1
"Hvad?" spurgte hun roligt med et skævt smil inden hun tog endnu en mundfuld af maden som hun snart var færdig med, der var ihvertfald ikke mange mundfulde tilbage før hun atter kunne ligge sig ned og slappe af indtil hun havde hendes fuld kræfter igen så hun kunne klatre op af væggen som nok blev lidt af en udfordring selv for hende.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 26, 2010 18:45:57 GMT 1
"Intet, overhovedet ikke noget" svarede han hurtigt og vendte blikket lidt væk, dog kunne han stadig væk betragte hende bare en lille smule, det var svært at lade vær med at kigge bare lidt på hende. Han så lidt ind i bålet og nød varmen, som strålede ud af det. For en gangs skyld frøs han ikke. Selvom han nu gerne ville tættere på hende, men de skulle vel bruge deres kræfter senere, så han skulle helst ikke finde på et eller andet nu.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 18:56:30 GMT 1
Zill smilede bare over hans svar mens hun fik spist de sidste mundfulde af maden og stillede den fra sig, stadig mens hun så på Rai for hun kunne da stadig være med på at stirre på ham ligesom han havde gjort det imod hende lige for et lille øjeblik siden, desuden ville hun lige give maden en chance for at glide nok ned inden hun lagde sig ned for at slappe lidt af inden de skulle videre.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 27, 2010 12:36:00 GMT 1
Et enkelt smil strøg over hans læber, da han tydeligt kunne mærke hendes blik mod ham, men det var vel en form for gengæld for tidligere. Han valgte dog at ligge sig ned lidt for at slappe af. Desværre kom han til at lukke øjnene, men det betød blot at han måtte kæmpe lidt for at holde sig vågen og ikke lige pludselig falde hen i en dyb søvn. Selvom et hvil vel også gik ud på at få sovet lidt og det var måske det, som havde været hans tanke. "Jeg glæder mig til at komme ud i luften igen" sagde han roligt til sig selv, selvom det var tydeligt nok til at Drazilla også ville kunne hører det, men det var jo bare hans mening. Han begyndte også langsomt at føle sig en smule indespærret, fordi han ikke havde haft mulighed for at kunne mærke en frisk brise mod sin krop. Det ville være skønt.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 27, 2010 13:35:15 GMT 1
Zill smilede bare over hans kommentar for hun kunne egentlig ikke være mere enig eftersom hun manglede vinden under hendes vinger og bare det at lege oppe i himlen var noget som kunne muntre hende op. Da han havde lagt sig ned krøb hun lidt tættere på ham for at ligge sig med hovedet på hans brystkasse og et ben over hans ene ben, bare så de kunne ligge og slappe af sammen og det hun gerne ville have en ordentligt hovedpude, så han måtte lige gå an desuden virkede hans hjerteslag beroligende for hende.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 27, 2010 13:39:26 GMT 1
Rai var ganske rolig, så det var hans vejrtrækning også. Han slappede i hvert fald af, og lod øjnene glide roligt op i det at han mærkede at hun nærmede sig. Han kunne ikke lade vær med at smile bare lidt over det. I hvert fald ikke da hun først havde lagt sig til rette på hans brystkasse. Det virkede beroligende og som om der slet ikke var andet at tænke på end hende lige nu. Men så gled hans blik op mod væggen, som stadig bevægede sig. Så de kom altså ikke udenom det? Det lod til at blive en hård tur, som nok ikke sluttede lige med det samme. Men Rai gad ikke bekymre sig om noget de skulle på et tidspunkt, så han vendte tilbage til at kigge på hende i noget tid, før han lod øjnene glide roligt i. Han lagde blidt armen om hende, bare for at holde hende tættere ind til sig.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 27, 2010 13:53:16 GMT 1
Zill gad ikke bekymre sig om væggen lige nu som hendes øjne bare gled i, da hun ikke rigtigt kunne holde sig vågen mere men igen hun havde heller ikke lyst til det for de kunne jo lige så godt slappe af sammen inden de skulle til at gøre det hårde arbejde. Dog gled et lille smil over hendes læber da hun mærkede hans arm om hende, hvilket ikke gjorde hende noget for hun havde jo selv lagt op til det ved at ligge sig op af ham.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Nov 27, 2010 14:14:42 GMT 1
Rai kunne egentlig ikke holde sig vågen og lagde bare hovedet ned til hende for at lukke øjnene let. Han ville da gerne prøve om han ikke kunne holde sig vågen bare lidt endnu. Men varmen fra bålet og hendes krop, gjorde ham bare mere søvnig. Han faldt lige så stille ind i søvnen og nød det faktisk bare, fordi han kunne mærke hende tæt op af sig igen. Men alligevel havde han ikke energi til at tænke så meget mere. Han var udmattet og træt, så det var bedst at sove i hans tilfælde, som han også gjorde nu.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 27, 2010 14:26:39 GMT 1
Zill faldt ret hurtigt i søvn som hun lå op af ham, men det var også den bedste måde for hende at sove på for hende ihvertfald, nemlig at ligge op af en anden krop uanset om det var en mand eller en kvindes for de behøvede ikke at være nøgne men bare ligge som Rai og hende lå på gjorde hun bedre kunne sove. Hun lod sig glide ind i søvnen, først mørket som senere forvandlede sig til en stjernefyldt nat hvor hun fløj oppe i himlen i form af hendes drage, noget der altid beroligede hende.
|
|