|
Post by Regina Herdeiro on Jan 19, 2011 15:42:45 GMT 1
Dronningens øjne så lige frem for sig for ikke at komme ud af karakter, måtte hun jo holde sig tilbage og ikke begynde at blande ind i hendes egne følelser ind i dette, det ville være for dumt og hun ville have brudt hendes løfte som hun havde afgivet for mange år tilbage. Hun førte dem længere ind bjergets mange tunler og forbi forhindringer som var blevet lagt på vejen, flere fælder ville komme med tiden men nu skulle dette overståes selvom det smertede hende at skulle gøre det som hun var blevet bedt om, så sagde hun ikke nogen imod da hun også selv var godt vred på ham.
|
|
|
Post by Geralt on Jan 19, 2011 16:25:20 GMT 1
Geralt memoriserede vejen han blev ført hen ad, selvom den var temmelig lang og fyldt med fælder som der sikkert kom flere af. men hvis bare han kunne huske dem der var nu kunne de komme til nytte hvis han skulle få mulighed for flugt inden for det næste århundrede, efter den tid ville de utvivlsomt havde nået at bygge meget om herinde for at holde på ham længere hvis nu uheldet skulle være ude og han slap fri fra hvor end i bjerget de nu trak ham hen. hans fløjten stoppede skam ikke selvom det gav ekko i grotten og det kunne jo heldigvis også bruges når han var i drage form til at finde ud af hvor vejen ud var henne af via lyd. kun to måder at komme ud på indtil videre, ingen af dem 100% sikkre på at ville lykkedes uden hans kræfter
|
|
|
Post by damian on Jan 20, 2011 12:47:13 GMT 1
Han gik bare roligt med, hans tanker var slet ikke hos hvad der skete der, dog vidste han godt hvad de lavede og skete, han så bare rundt derinde og på alle de fælder der blev 'slukket' og han så derefter på Regina, han studerede hende, hun duftede slet ikke af Zill, også grunden til at hun var blevet afsløret så hurtigt, plus hun havde gået forbi hæren, mellem soldater hvor mange af dem faktisk var vampyere efter at have været kommet ind i hæren et tilbud Damian gav hans soldater, at blive udødlige, dog ville de aldrig kunne se dagen lys igen, mange af dem der ingen familie eller venner havde takkede ja og fik en masse nye venner.
|
|
|
Post by Regina Herdeiro on Jan 20, 2011 15:21:14 GMT 1
"Det er nyttesløs at lærer vejen at kende, den ændre sig hele tiden" Sagde hun med en hvis ro selvom vreden lå lige under overfladen, men hun ville beherske den så hun ikke kom til at sige noget for højt og dermed komme til at give for meget ekko. Lige over deres hoveder dukkede efterhånden spidse sten pile op så de kunne risiskere at falde ned hvis man faldt over en af fælderne, men hun var ikke helt sikker på om de kunne falde ned uden så hun var lidt forsigtig. Vejen de gik på ville ændre sig lige så snart de var i bjergets inderste medmindre man kendte de små tegn som hun gjorde det.
|
|
|
Post by Geralt on Jan 20, 2011 17:32:49 GMT 1
Geralt tog sig ikke af hvad der blev sagt, han havde jo ikke regnet med andet og nu gav hun ham jo bare ret i sin mistanke, ergo måtte han diskret sætte sine egne tegn, et kæmpe problem når han jo dårligt kunne gå med alt det gejl de havde proppet på ham. men det blev skjult med en smule held ved at han lod sig sakke bagud så de skubbede ham fremad igen. der kom der jo lejlighed til at skrabe mod en støre sten så der blev efterladt rester af hans sko som han ville kunne spore hvis han fik kæderne der lukkede hans kræfter af skaffet af vejen. så medmindre de ikke stolede på at lænkerne ville holde så ville de nok være temmelig ligeglade og han gjorde det heller ikke ret ofte. ville jo være for mistænkeligt og havde han haft sine kræfter i behold havde han opdaget at ikke alt var som det skulle være hos Zill. men lige nu var han jo bare meneskelig takket være sine lænker
|
|
|
Post by damian on Jan 21, 2011 11:05:57 GMT 1
Damian så bare lidt frem og tilbage "Hold ham i ro" sagde han og Geralt blev taget i hver arm og løftet op, Damian så bare lidt rundt da de kom til et rum med ca. 8 gange, en af dem måtte jo føre derhen, ligesom en kode hvis der nu var flere af disse rum, han sukkede dybt og fulgte bare med, der gik jo ikke lang tid før de kom til endnu et af disse rum, så Damian havde en mistanke om at det var en kode for at man ville kunne kende vejen ud, ligesom en labyrant, ikke noget han var glad for da han var virkelig dårlig til dem i forevejen, hans øjne studerede bare vejen og tunlerne.
|
|
|
Post by Regina Herdeiro on Jan 21, 2011 18:56:00 GMT 1
Den ældre Regina i form af Drazilla stoppede kort op og så sig lidt omkring inden hun valgte en af tunnelerne og sådan forsatte hun med at gøre indtil de endte i et større rum, hvor man kunne se at der havde været fanger før for ude i siderne lå der skeletterne af tidligere fanger, ikke et kønt syn for hende men hun var jo trods alt til at se værre når det kom til stykket. I midten var der en stor cirkel med tegn i forskellige ender som en slags stjerne der tegnede til at der var udført ritualer for der var et bord med forskellige længder lys, krystaller i flere farver og andre forskellige ting nogle af dem læder indbundet, samt et andet bord ved siden af med tortur redskaber ligesom der hang nogle af dem på væggen. I cirklen var der 3 jernringe som var lænket til gulvet så man kunne lænke fangen i begge arme og en til halsen hvis det var det man ønskede. Rummet var en smule mørkt dog var der nogle fakler på væggene ellers større krystaller i lilla og grøn som lyste rummet op og gav stedet en meget afslappet atmosfære og slet ikke gav udtryk for de frygtelige ting som var sket her foruden skeletterne som havde været ofre for det. "lænk ham til gulvet" Mumlede hun lavt men højt nok til at Damian ville kunne høre hende for nu skulle det hele snart til at ske, hun var ikke glad for det men hun måtte jo gøre som der blev sagt.
|
|