|
Post by damian on Nov 26, 2010 18:53:26 GMT 1
Damian sad på sin sorte hest med en kappe over sig, regnen styrtede ned og det lynede og tordnede, han sad bare der og så ud over bjerget, det var ikke så tit han sad her, for når han endelig gjorde det var det fordi han skulle noget, men denne gang var han der bare, de røde øjne kunne ses fra skyggen der var over hans ansigt, han havd efterladt sine soldater et stykke derfra, der var ikke så mange som sidst, dem der var skulle passe på ham og nogen havde fået opgaver deroppe, han begyndte at ridde ned af en slags gang, der var stadig regn fra oven men en klippe i hver side, nogen meget store klipper, og høje, han red lige så stille ned af vejen, den var nu heller ikke kort, men den eneste vej man kunne komme, hvis man skulle væk fra Darklia's side af bjerget, man kunne høre hestens hove mod den hårde klippeblok han red på mens regnen og tordnen larmede i baggrunden.
|
|
|
Post by Geralt on Nov 26, 2010 20:35:26 GMT 1
Geralt sad længere oppe på en af klippesiderne, der havde han hygget sig med at stirre blank ud for sig mens han øvede besværgelser uden at skulle udtale dem i et stykke tid nu. det her vejr var perfekt til at blive bedre til ild besværgelser og for at hold varmen var han i sin halvdrage form. nu og da lavede ham flammer i hænderne for at se hvor længe han kunne holde dem i vind og regn af denne kvalitet. indtil videre var han rekord ikke ringe men helt klart med forbedringer i sigte. lyden af hestehove nåede hans øregange og dog var han ligeglad for det var næppe nogen som var ude efter ham
|
|
|
Post by damian on Nov 26, 2010 20:42:45 GMT 1
Damian stoppede op ved synet af en flamme der gav et godt lys fra sig, han så op "Hvem der?!" kom det fast fra ham, hans stemme var en smule dyb og bestemt, ikke som en admindelig mand, synet af hans skæl fik ham ikke til at vie, han havde set slemmere, og allerede nu vidste han hvad han var, eller næsten, han så bare lidt op på ham, han sad ret holdte blikket. Hans sorte rustning inden under kunne jo ikke ses eftersom at den var sort ikke skinnende, hans sværd sad ved hans side, dog under den lange kappe mens han ventede på et svar fra den fremmede.
|
|
|
Post by Geralt on Nov 26, 2010 20:48:47 GMT 1
Geralt så ned fra sin klippe og så en flok folk til hest, han sprang ned og landede roligt et stykke fra dem. mest for at undgå unødig kamp som han svarede "hvem vil en ydmyg smed noget i dette vejr?" han løj jo ikke og havde givet en smule oplysning for han var jo tydeligt reptilsk lige nu om end de blodrøde skæl næppe var nogen man fandt på selv en slange halbie og vingerne afslørede ham nok mest som en draconian i halvt forvandlet form
|
|
|
Post by damian on Nov 26, 2010 21:49:21 GMT 1
Damian var som sagt alene da hans mænd ikke var ved hans side. Men han så bare på ham med et smil før han hev kappen væk fra hovedet og så på ham med sit hvide hår og man kunne nu se Darklia's hærs sejl på hans sorte rustning inden under, han grinede kort før han hoppede af, han så op da et net kom hen over dem begge, man kunne ikke komme op med mindre man kunne blive meget lille og nu var der kun to veje ud "Damian.. Hærføre i Darklia" kom det stille fra ham da man kunne begynde at høre soldater march, der var 'Scorpions"(Katapulter der skyder med kæmpe spyd) og bue skytter, samt armbryst skytter, men også spyd og sværdmænd, og alt Damian havde at sige var "Du er anholdt i Dronning Drazilla's navn" sagde han med en bestemt tone, Soldaterne var på begge sider af gangen, de var omkring de 6000 mand, både til hest og fods "Gå med frivillingt og der sker dig intet" sagde han og ventede på Geralts svar, to scorpions skød afted med klippen med nettet bundet fast til deres spyd, de ville forsegle vejen bagved Geralt.
|
|
|
Post by Geralt on Nov 26, 2010 21:57:51 GMT 1
Geralt så på Damian og spurgte roligt "og hvad er jeg helt præcist anholdt for?" han blev stående imens han ventede på svar. for ham var det intet reelt problem at de ville spære stedet af, de ville stadig ikke få nemt ved at fange ham hvis det var han ikke ville fnages. og han fulgte kun med hvis det var noget han faktisk var skyld i. en falsk anklage ville han ikke bare følge med i og hvis det var alvorligt nok altså
|
|
|
Post by damian on Nov 26, 2010 22:05:54 GMT 1
"Ordre fra Drooning Drazilla er du anholdt for landsforrædderi" sagde han kort og der blev lukket af bag dem begge, nettet var lavet af kæder, men ikke hvilke som helt kæder, de var lavet af magiske kæder der ville fjerne hans dragehed så længe der var om ham, og ikke ødelægges de normalt holdte magiske væsner og drager "Vil du følge med eller vil du gå den slemme vej?" spurgte han og vidste at der faktisk ikke var udgang, for nogen af dem, de var begge fanget med hinanden, hvilket ikke skræmte en hærføre fra Darklia "Og disse kæder kan du ikke bryde igennem min unge herre" kom det kort fra ham efter imens han ventede på et svar, han ville nødig slås da der ingen grund var til det, plus at han havde flere kneb i baghånden.
|
|
|
Post by Geralt on Nov 26, 2010 22:10:15 GMT 1
Geralt blev stående og svarede roligt "for det første, hvordan har jeg begået lands forræderi? og for det andet, hvad ville forhindre mig i bare at smadre mig ud gennem selve klippe siderne? hvis det kollapser ville jeg stadig kunne overleve jo" han ville have en helt specefik grund til at overgive sig, lands forræderi var jo et temmelig bredt emne og han havde jo været her i grænselandet i et godt stykke tid for at øve sin magi og finde malm til sin smedje. var jo ikke nemt at finde nye depoter når det andet sted løb tør
|
|
|
Post by damian on Nov 26, 2010 22:18:06 GMT 1
Han sukkede kort "Den ene klippe gor ind imod bjerget.. Hviklet du nok ikke kan smadre.. og den anden side.. den er ca. hmm.. lad mig se.. 30 meter tyk.. det ville tage dig dage at bryde gennem med magi.. og du ville være helt tømt for magi inden" sagde han kort og sukkede igen "Grunden til din anholdelse er følgene: Din forhold til Dronning Anno.. Beskyldt for at være mulig spion og medsammensvorende til et angreb der måske skal finde sted mod Darklia.. er det nok eller vil du have det i detaljer at du boller udenom når du er forlovet med Dronning Drazilla?" kom det fra ham mens soldaterne stilte sig klar "Det vil sige.. Ifølge loven i Darklia hvor du bor.. er det Ulovligt at være sammen med en anden kvinde når man er gift, forlovet eller trolovet væk til en kongelig" sagde og sukekde dybt før han lagde hovedet på skå og ventede på hans svar.
|
|
|
Post by Geralt on Nov 26, 2010 22:23:51 GMT 1
Geralt sukkede og svarede roligt "for det første, hvorfor skulle jeg bruge magi til at smadre mig igennem bunden af klippen her, for det andet har jeg ingen intentioner om at vidergive information, jeg er jo kun en smed og Zill har ingen værdifuld information givet mig. ydermere har jeg befundet mig her på grænselandet i et godt stykke tid uden at nogen har set mig, ellers var i jo nok kommet efter mig noget hurtigere med en anden grund for landsforræderi. ydermere kan jeg så konkludere at i har spioner hos Anno. til sidst, hvordan kan det være en forlovelse når det kun er ensidigt og hun nægter at bære ringen offentligt om det så bare er om halsen?" han gjorde stadig intet, snakkede jo faktisk kun så det burde ikke føre til et angreb fra vampyren foran ham
|
|
|
Post by damian on Nov 26, 2010 22:34:09 GMT 1
Han lod et kort grin glide hen over hans læber "Hvis du er så sikker i din sag.. hvorfor så ikke bare følge med?.. alt vi skal med dig er at se om du taler sandt eller ikke.. der burde ikke være nogen problem hvis du talte sandt" sagde han kort og han havde jo faktisk ret, hvis han nu var så sikker, hvorfor så benægte at lade sin anholde "Det er jo kun midlertidigt.. Du kommer ikke i fængsel for at være dig selv" sagde han og hoppede ned fra hesten, han smed dog ikke kappen idet at han gik tættere "Følg med og vi far det hele opklaret.. større er problemet jo heller ikke" sagde han med et lille smil over læben af venlighed og stoppede op nogen få meter fra ham.
|
|
|
Post by Geralt on Nov 26, 2010 22:38:14 GMT 1
Geralt grinede og sagde "hvis i overhovedet var forberedt på faktisk at lytte så havde man jo næppe bragt sådan en styrke med, jeg er temmelig sikker på at uanset hvad så venter der mig en celle i fangekælderen i samme øjeblik Zill ser mig" hvis der virkelig intet var at frygte så ville man jo ikke bruge så mange mænd for Geralt havde aldrig været voldlig uden grund så det var ret overdrevet. en enkelt generalt havde været mere end rigeligt. eller bare et bud for uærlig var han sku heller ikke
|
|
|
Post by damian on Nov 26, 2010 22:48:33 GMT 1
Han rystede kort på hovedet "Du er en af en sjælden race.. Vi må ikke tage nogen chancer.. det er regler min unge herre.. intet andet.. og nej.. der er ikke en celle der venter dem.. det kan jeg love og forsikre dig om.. der venter et rum med et vindue, en seng, et bord og mad.. hvis du bare vil følge med.. lad os ikke gøre et større nummer ud af det end det virkelig er.. jeg gør det her af min rang som hærføre.. når noget bliver kaldt for landsforrædderi.. -Skal- jeg deltage.. også selvom jeg mener der ikke behøves mere end 4 mand.. vil du ikke nok bare følge med.. du vil få fjernet håndjernene når du kommer ind på værelset.. mere er der ikke i dem" sagde han og så på ham med et roligt og venligt blik.
|
|
|
Post by Geralt on Dec 13, 2010 10:13:40 GMT 1
Geralt holdte sig i sin halv drage form men holdte hænderne frem for at vise sin vel vilje og svarede "herre? jeg er ikke andet end en smed der lige nu bare ligger sin fremtid til uvisheden. men at stikke af hjælper intet" i sit stille sind tænkte han dog over hvor vidt han ville komme nogen steder med sandheden. Zill var uden tvivl temmelig vred på ham fordi han igen ikke havde efterladt nogen besked og hun havde sikkert også set Ishtar som han havde taget som lærling, den skulle han nok også komme til at høre for. men først måtte de jo tilbage til slottet hvilket ville tage noget tid herfra til fods og til hest
|
|
|
Post by damian on Dec 13, 2010 15:48:00 GMT 1
Et smil kom over hans læber "Sund fornuft er du skam født med" sagde han med et smil og gik hen imod ham, stadig med det venlige smil, han tog stille et par håndjern frem og gik tættere, han havde stadig sit smil på læben da han forsøgte at sætte dem på hans håndled, der var jo ingen grund til at forsøge på noget, der stod jo en hær af soldater og ville skyde ham ned hvis det nu var, men det viste sig jo at han havde en forstand og havde hjernen med sig, hvilket fik Damian til at gå fremad og ikke vige.
|
|