|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Dec 20, 2010 16:28:27 GMT 1
Den store krostue var næsten helt sort af mennesker, som drak og råbte glade og fordrukne til hinanden, det eneste sted der virkede relativt tomt, var ved et mindre bord i det bagerste hjørne, lysene i dette hjørne var gået ud, og derfor var der kun lange skygger at se her, men der var ikke helt tomt, for ved bordet sad en ikke helt almindelig person, et væsen af omental frastødning sad og drak her, højere end 2 mænd og bredere end 4. En lang skællet hale, med hoved som en slange lå på bordet og hvilede sig, imens en stor drageklo-befængt hånd holdte et stort stykke kød, som der blev flået store lunser af, da manden, i mangel på bedre ord, sad og spiste med sit dragenæb som prydede et groft ansigt af kraftige skæl. På den store overkrop, var der lange fjer som dem der sad på de store halvcirkler der gjorde det ud for vinger, og hans kraftige ben var dækket af en tyk pels
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 20, 2010 16:37:10 GMT 1
Det var på tide for Neimi at komme ind i varmen endnu en gang for kulden var ikke ligefrem tiltrækkende for hende, så hun søgte ind på grænsekroen eftersom den lige var den kro som var tættest på hende denne dag, og desuden kunne det jo ske hun kunne skaffe noget mad og nogle penge derinde, så det var altid forsøget værd. De brune øjne gled over mængden efter hun var kommet ind af døren og havde lukket denne efter sig for ikke at få skidebalde fra de fulde mænd og selvfølgelig fra dem der var knap så fulde igen. Hun trak hætten ned på hendes kappe og lod igen øjnene glide over alle mændene, nogle som hun fik øjenkontakt med men hun gik bare videre op til baren for hun ville have noget at drikke.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Dec 20, 2010 17:26:49 GMT 1
Elvolganta havde godt set Neimi komme ind på kroen, men han hverken rejste sig eller forsøgte at gøre opmærksom på sig selv, da han vidste at han var et sted, hvor folk undgik ham så vidt det var muligt, og sikkert hellere ville slå ham end at lade ham gå igennem lokalet, eftersom han jo er ret så usandsynligt stor, og dermed uden måske at ville det, uvilkårligt ville skubbe til halvdelen af de mange mænd herinde, så han blev blot roligt siddende, og spiste sit kød, skønt halen havde rejst sig, for at kunne holde øje med at Neimi var i sikkerhed, for hun havde vist ham venlighed, og venlighed til ham blev altid betalt med anden venlighed...
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 20, 2010 17:33:53 GMT 1
En enkelt mand som havde fået øje på hende og åbenbart fået hende tiltrækkende for nu gik vanklende hen til hende men hun virkede ikke ligefrem glad for at se ham eftersom han ikke kunne bruges hverken til det ene eller andet da hun foretrak at folk var ved deres fulde 5 hvis hun skulle lokke et værelse ud af dem og han var jo ikke ligefrem fuld nok til at hun kunne stjæle fra ham. Så hun så nedværdigende på ham inden hun bare gik forbi ham og videre op mod baren, dog da hun næsten var deroppe, var der en der gav hendes røv et klask hvilket fik hende til at vende sig lidt hurtigt "Den del tilhøre mig" sagde hun lettere irriteret men manden grinede bare og tog fat i hendes arm for at trække hende ned til sig men hun kæmpede imod eller forsøgte ihvertfald at gøre det, eftersom det ikke ligefrem var det som hun havde lyst til.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Jul 3, 2011 14:44:10 GMT 1
Da Elvolganta så at Neimi blev gjort fortræd rejste han sig så brat, at det store bord han havde siddet ved, væltede uvilkårligt og tungt mod gulvet hvilket måtte tiltrække sig en del blikke, dette var dog ikke noget som Elvolganta ville tage sig af, for han skulle over for at hjælpe sin ven. Han stormede derfor hastigt igennem menneskeflokken som havde der ikke været nogen, og efterlod en hel stribe fulde mænd ligge på gulvet og ømme sig efter deres fald. Da han endelig nåede over til Neimi og manden der generede hende, tog Elvolganta fat i mandens nakke og løftede ham op "Elvo må dræbe mand..?" spurgte han så bedende Neimi, og stirrede vredt på manden, der hang lige under loftet i Elvolganta's stærke næve uden at kunne gøre noget
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 3, 2011 14:51:12 GMT 1
Neimi kæmpede lidt med manden selvom Elvo havde skabt en del opmærksomhed så de egentlig endte med at sidde og glo overrasket på ham måske med lidt frygt i mandens øjne selvom der kun var lidt overraskelse og undren i Neimis. Så da Elvo kom stormene hen til dem blev Neimi nærmest smidt på gulvet så hun måtte stå imod med hænderne for ikke at ramme med ansigtet først, men manden nåede dog ikke langt før han blev hevet op af Elvo hvilket fik manden til at skrige kort og Neimi til at vende sig rundt. "Nej.. er jeg ikke i problemer nok?" sagde hun lettere undrende for han skulle da ikke dræbe nogen nu, så ville hun jo ikke kunne komme tilbage hertil fordi alle ville frygte hende og det ville bare gøre hendes arbejde meget svære.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Jul 3, 2011 15:21:17 GMT 1
Elvolganta så vredt på manden som han holdt fast i sit jerngreb, før han tøvende slap ham, og atter vendte sig mod Neimi "Elvo jo beskytte..... Du ikke have problem her mere nu...?" sagde han så spørgende, han fornemmede at han havde gjort noget forkert, men han vidste ikke hvad det måtte være, han havde jo blot gjort hvad han kunne for at beskytte Neimi, som han anså for at være ham en ven.. "Du være sur på Elvo...?" lød det en smule trist fra ham, skønt det endnu var umuligt på hans fysiske fremtoning at tolke hvordan han måtte have det lige nu, eller i hvilket humør han var i...
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 3, 2011 15:29:39 GMT 1
Da elvo slap manden som skyndte sig væk i ren og skær frygt mens han ømmede sig, skyndte Neimi sig lidt op på fødderne og hen til Elvo for hun var jo ikke sur på ham. "Nej Neimi ikke sur på Elvo.. Han beskyttede hende jo" sagde hun lidt hurtigt for hun var jo ikke sur på ham men var da glad for han havde reddet hende for at blive over gramset af en fremmed mand, som åbenbart havde været alt for fuld til at fatte et nej. "Tak Elvo, men tror hellere vi må sætte os ned så vi ikke gør skade på flere" sagde hun roligt med et lille smil for det var nok den bedste ide eftersom folk ikke ligefrem havde været særlig glade for at blive væltet rundt på den måde.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Jul 3, 2011 15:52:32 GMT 1
Elvolganta så tilbage i lokalet for et kort øjeblik, han havde faktisk formået at skabe ret så meget rod, på utrolig kort tid, og det halve af krostuen lignede resterne af en slagmark. Han ville sige noget til hende som undskyldning for det rod han havde lavet, men vidste ikke hvad han kunne sige så han nikkede blot i stilhed til hende, og begav sig tilbage mod det bord han havde siddet ved før, hvor han rejste det igen og gjorde plads til at hun kunne sidde ved det også
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 3, 2011 16:03:58 GMT 1
Det morede hende egentlig lidt med alt det kaos han havde fået lavet, men hun måtte da også indrømme at han var ret god beskyttelse vagt for folk var da blevet bange af det store underlige væsen som hun egentlig holdt af at se på. Hun fulgte roligt efter ham hen til det bord han havde siddet ved og fik sat sig ved bordet da han havde fået rejst det igen og gjort plads til hende. Hun smilede blidt til ham for han skulle jo ikke have det dårligt med at havde ødelagt så meget. "Hvordan går det ellers med dig min smukke ven?" spurgte hun roligt for hun mente jo han var smuk netop fordi han var så frygt indgydende og interessant med alle de forskellige væsners dele som han havde.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Jul 3, 2011 16:40:39 GMT 1
Elvolganta satte sig stille ned ved siden af Neimi og så opmærksomt på hende "Elvo have det god.. Ikke se mange men Elvo have det godt.. Ja..." svarede han blot, atter med en dyb og rolighed i sin dybe stemme, og lod end ikke til at ænse nogen anden end hende i lokalet, skønt det ikke var tilfældet, så var det aldrig til at vide for folk der ikke kendte ham ret godt
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 3, 2011 18:00:42 GMT 1
Neimi så roligt på ham mens han fortalte hvordan han havde det. ”Det var da altid godt og så fik du lov at komme herind i dag for at slappe af, hvilket var heldigt så kunne du redde mig” sagde hun roligt for det kunne jo godt have været han ikke måtte forlade det arbejde han nu havde som hun ikke lige kunne huske, men et eller andet havde han vel. Men det var jo heller ikke sikkert at folket herinde ville have lukket herind eftersom han var så stor og havde en slangehale som måske kunne finde på at skade folk.. Hun kom også til at undre sig over at bænken rent faktisk kunne holde til ham, hvilket var ret imponeret i sig selv for den havde hun ikke helt regnet med.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Jul 3, 2011 19:24:15 GMT 1
Elvolganta's øjne lyste op da Neimi med sin udtalelse gjorde det tydeligt at hun var glad for at han havde været der for at kunne hjælpe hende, hvilket gjorde ham glad, for det betød at han netop havde gjort noget rigtigt. Han flyttede nu lidt på sig, så han sad mere behageligt, hvorved bænken under hans tonstunge krop knirkede kraftigt, og truede med at skulle give efter for hans enorme vægt, men indtil videre lod det til at den kunne holde til det. "Hvad du hedder til navn pæne pige...?" spurgte han så endelig uden at sige mere
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 3, 2011 19:35:14 GMT 1
Neimi så lidt usikkert ned på bænken for røg Elvo ned så ville hun sikkert ryge med men så var det jo bare om at komme op igen, så hun så igen på Elvo med et sødt smil. "Folk kalder mig Neimi" svarede hun roligt for det var jo sandheden, selvom folk egentlig bare kunne kalde hende som de nu lige havde lyst til men de kaldte hende nu altid Neimi alligevel eller bare smukke alt efter hvem det var.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Jul 3, 2011 19:42:47 GMT 1
"Neimi... Navn er pæn som dig.." lød det så pludselig fra Elvolganta som svar, han var ikke fysisk draget af hende og hendes krop, men han kunne dog se, til trods for at hun tilhørte en helt anden race end hans egen, at hun var en smuk ung dame, der for et menneske muligvis kunne vække dyriske instinkter.. Og han havde derfor passet på hende idag, og agtede at beskytte hende så meget som han kunne, dog ville han ikke kunne stille sig imod det hvis Zill, som jo var hans dronning og herre, skulle beslutte sig for at gå hende imod af en eller anden grund, men han var ej heller i stand til på nogen måde at tænke så langt frem
|
|