|
Post by Neimi Silvertung on Jul 3, 2011 19:54:13 GMT 1
Neimi smilede sødt til ham "Tak" var det eneste som hun lige kunne sige, selvom der ikke var noget rødmen over hendes kinder for generthed kendte hun ikke til og hun var vant til at få komplimenter så hun sagde bare altid tak til det og sendte folk søde smil, medmindre det var frækt kom jo an på personen eller væsnet for den sags skyld. Det som kort lige fik forstyret hendes tanker var maven som pludselig knurrede ret højlydt så hun kiggede ned på den "Hvad med at få noget at spise og drikke?" spurgte hun roligt med det søde smil, for maven havde jo lige afsløret at hun selv var sulten.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Jul 12, 2011 8:31:01 GMT 1
Elvolganta så på hende med en stilhed, og en så ophøjet ro, som man normalt aldrig ville finde ved en kriger, før han endelig nikkede og sagde med sin dybe, men dog varm stemme "Elvo spise allerede.. Men Neimi spise nu på Elvo's pung" hvorefter han fandt en pung i tykt læder, frem fra under sin tykke pels, som han placerede på bordet foran hende "Elvo betale for Neimi's mad nu" sagde han roligt, hvorpå han nikkede bestemt men venskabeligt til hende, for at fortælle at han gjorde det for at være venlig, men at det alligevel ikke var til diskutere...
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 12, 2011 11:06:59 GMT 1
Det at emne allerede var afdiskuteret inden det allerede var begyndt gjorde hende nu ikke så meget for hun smilede stadig sødt til ham. "Okay hvis Elvo mener det, så må det jo være sådan" sagde hun roligt for det nyttede da ikke noget at diskutere med sådan et stort væsen som med lethed ville kunne knuse hende bare i hans hånd eller med halen, så det var jo en dum ide. Hun gjorde tegn til en tjener som kom meget nervøs hen til dem "Et glas vand og dagens suppe" sagde hun roligt og nikkede til tjeneren inden denne hurtigt forsvandt hen for at få tingene til hende.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Jul 12, 2011 21:43:21 GMT 1
Op til flere af Elvolganta's årvågne øjne, havde med et fast blik fulgt den nervøse tjener, og besluttede sig hurtigt for at han ikke kunne stole på manden, han havde virket alt for frygtsom, skønt der jo ikke var sket noget, Neimi havde selv sagt at han ikke havde gjort noget galt jo, og at hun desuden var glad for at han var her for hende, så en nervøs og frygtsom mandsperson kunne ej være velkommen for længe ved Elvolganta's bord. "Neimi bare spise hvad hun vil have.. Elvo have guld nok for de gode mad.." bemærkede han så venligt og vendte atter sine øjne mod hende, med et venskabeligt glimt i sit blik, førend han med en let, knap synlig og sirelig bevægelse fik åbnet pungen der lå foran hende, og relativt mange guldmønter, sølvsejl samt enkelte ædelstene lod sig falde ned på bordpladen, og efterlod pungen halvtom med resten af indholdet spredt over mod hende. Han havde ej gjort dette for at vægte sig selv højere end hende, men blot for at vise hende at hun ikke behøvede spare på noget for hans skyld, for han kunne altid skaffe mere forholdsvist hurtigt igen
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 12, 2011 21:55:19 GMT 1
At tjeneren var nervøs kunne hun jo intet gøre ved når det kom til stykket for mange ville da være bange og nervøse omkring sådan et stort dyr, men det var Neimi nu ikke som hun bare smilede sødt til det store væsen. "Men jeg har ikke brug for mere, vil jo ikke rigtigt bruge dine penge" svarede hun roligt eftersom det jo var sandt, hun brugte sjældent mere end hvad hun egentlig havde brug for. Selvom hun da kom til at gøre lidt store øjne ved alt det guld og andre værdi genstande, så hun måtte ryste sig på hovedet for ikke at blive alt for opslugt af det eftersom hun kunne mærke grådigheden komme op i hende men hun måtte styre sig for hun ville jo ikke udnytte ham selvom det måske ville være let nok.
|
|