|
Post by crystal on Dec 28, 2010 16:19:05 GMT 1
Det var en af de få dage, hvor solen stod højt på Himlen, men aligevel var der herre koldt, En sort hest kom trippende igennem det høje græs imod grænekroen, dens rytter gik dog ved siden af den, mens Hun nynnede en melodi meget få kendte, Det var også en af de få dage hvor princesse Crystal forlader sit hjem i bjergende, for at tage ned til kroen for at slappe af, hvilket for det meste ender i problemer, med nogle folk der ikke helt ved hvem hun er eller hvad hun kan finde på, Hun var iført et par gamle korte læder shorts, og en kort top, der sad løst på hendes krop, de fleste ville fryse hvis de gik i det hun gik i, men hun lagde ikke mærke til kulden, eftersom det var koldere i bjergende for tiden, Hun stoppede dog stille op og satte sig ned på knæ og plukkede en lille blomst hun satte i sit lange brune hår, Bare for at se en smule sød ud, selvom hun slet ikke var det, Et iskold smil gled frem på hendes læber, i det hun kiggede op imod den blå himmel, dog rettede hun sig op igen, og daskede helt ned til kroen og ind, Hun kiggede lidt rundt på alle de mennesker der var det, og lagde hovedet svagt på skrå, mens hun blot smilte sit iskolde smil, hendes øjne skinnede svagt af morskab og en ond lidenskab, Stille og roligt traskede hun op til baren, og satte sig på en af de stole det var der, imens hun kiggede rundt på mænende, måske ville en af dem give hende en opgave, for hun var begyndt at kede sig, og det føltes som flere år siden, hun havde slået en ihjel, selvom det kun var for 1 time siden,
[/color]
|
|
|
Post by lydia on Dec 28, 2010 16:36:04 GMT 1
Villemos vagt var ovre, hun havde været der det meste af dagen og sad nu bare og slappede af. Hun orkede ikke at ride hjem i aften, og bekymrede sig ikke om at hendes mor ville være urolig. Familien vidste godt at hun af og til overnattede der når der ikke var helt booket op, og de havde stadig et par værelser fri. Hun sad oppe ved baren og snakkede med pigen der stod bag disken. Hun havde en potion kaninstuvning stående på en tallerken foran hende, som hun af og til stak til. Ikke fordi hun var så forfærdeligt sulten. Hun skævede let til den nyankomne pige og sendte hende et muntert smil og et"Godaften.." inden hun forsatte med at snakke med pigen bag disken. En anden servitrice smuttede rundt og serverede drikkevare for resten af salen.
|
|
|
Post by crystal on Dec 28, 2010 16:49:41 GMT 1
Crys kiggede imod pigen der faktis havde sagt, Goddag til hende, og sendte hende blot et lille svagt ondsindet smil, "Goddag"svarede hun så blot, uden at tage øjnende fra hende, et eller andet sted vidste hun ikke om hun skulle bryde sig om pigen, eller hvad hun skulle, dog rettede hun sit blik imod pigen bag disken, og vidste med det samme, at hende kunne hun ikke lide, så hun smilte blot for sig selv, og vidste hvad hendes nat skulle gå med, når den pige engang havde fået fri, dog rejste hun sig op og daskede hen til et af de bagerste bore og satte sig det, imens hun trak en bog op af den taske hun havde hængende ved sin side, og lagde bene over kors, imens hun begyndte at studer lidt i bogen, mens hun nynnede vidre på sin melodi, nogen af mændende rejste sig op, og skuttede til hende i det de forlod kroen, bare for at slippe for hende, for hvis man kiggede godt nok på hende ville man vide, hun var zils datter, det var heller ikke så underligt, for hun lignede sin mor alt for meget, undtagen de klare blå øjne, og de mere spinkle og tynde formere, hun havde istedet for, Dog havde hun stadig nogen af de mest fine former man ville se ved piger, det havde hun jo arvet fra sin mor, ligsom de meste ved sin krop, dog gik det hende ikke på, for hun morede sig over hvem hendes mor var, og fordi hendes mor var svag i hendes øjne, dog elskede hun hende, på sin egen syge måde,
[/color]
|
|
|
Post by lydia on Dec 28, 2010 20:52:16 GMT 1
Et par minutter efter at kvinden var gået fra dem igen, listede Villemo roligt hen bag hende. Pigen bag disken havde udfordret hende til at lure kvinden over skulderene - Hun vidste udemærket godt hvem kvinden var. Det gjorde Villemo til gengæld ikke. Hun stillede sig let på tær og kiggede forsigtigt ned i bogen med hovedet en anelse på skrå. "Hvad er det du læser?" sagde hun undrene og stillede sig på flade fødder igen. Hun smilede venligt til hende, ikke ude på ballade eller problemer, "Det er foresten en køn melodi.. Har den et navn?" sagde hun og betragtede hende. Ventede på en reaktion.
|
|