|
Post by Roxanne Nicolia Tirenas on Dec 28, 2010 16:33:13 GMT 1
Mørket havde lagt sig over bjergene i lang tid, og kulden var her stadig, folk der skulle over bjergene rejste jo tydligt om dagen, men denne nat var Silva i bjergene, med kæder og daggers, plus meget mere. Hendes kjole var lavet af snøre og bælter og hendes hår var sat op på en mærkelig måde så håret strittede ud til alle sidder, hendes sko var flade og sagde ikke noget når hun gik, også fordi hun bevægede sig lyløst i sin jagt på nogen slaver der var stukket af fra hende tidligere på dagen, hvor hun havde søgt skjul for solen. hun gemte sig roligt i stenene og begyndte at kravle op hvor hun nu kunne se ned på de flygtede slaver der sad og slappede af foran et bål *ynkeligt.. kunne de ikke havde gjort det lidt bedere* hendes tanker farede afsted til hendes gud et øjeblik, skulle hun offre disse? nej hun skulle nok lade vær i nat, der skulle jo heller ikke ske for meget.
|
|
|
Post by crystal on Dec 28, 2010 16:43:33 GMT 1
Efter mørket havde lagt sig over bjergende, havde Crys kommet ud fra sit lille hus som var gemt væk bag en masse magi, og andre sager, så ingen ville kunne komme der ind med mindre de vidste hvor stedet var, og hvilken magi man skulle bruge for at komme ind, Hun var iført en gammel sort kjole der sad stramt om hendes overkorp, men var helt løst omkring hendes ben og hofter, Stille og roligt kom hun traskende igennem Natten imens hun lyttede efter folk hun kunne pine, eller lege lidt med, et Lille hjerteløst smil gled over hendes læber, imens hun opfangede noget ild lidt væk, og daskede op på en lille klippe top, og kiggede ned på de slaver der sad omkring et bål, hun haede når folk kom så tæt på hendes hjem, så hun trak sin bue som var fastspændt på hendes ryg, og tog blot en pil også og sigtede efter en af slaverne, men stoppede da hun fik øje på en skikkelse lidt væk, og gættede sig til det var ejeren af slaverne, dog var hun ligeglad, for de var i endes område nu, så hun lagde bare pilen imod strengen, imens hun rejste sig helt op, og fik den smuttet afsted, og lige igennem en af slavernes baghovede, et stort tilfreds smil gled frem på hendes læber, i det hun så de andre slaver springe paniks på bene, dog tog hun blot sin bue på ryggen igen, og kiggede ventende på slaverne, ville de ikke selv smutte fra stedet inden hendes toldmodighed var sluppet op. ville hun sikkert også slå dem ihjel. ligsom med den pige, der nu lå og blødte på jorden,
[/color]
|
|
|
Post by Roxanne Nicolia Tirenas on Dec 28, 2010 16:53:28 GMT 1
hun så på den døde slave der nu lå med en pil i hovedet og fnøs, der var en i nærheden, men det kunne jo være ligemeget, enlig havde hun kun sagt, hun skulle gøre sit bedste for at få disse slaver hjem igen. hun rejste sig lige så stille op og så ned på de andre slaver som virkede helt panikslagen, et smil gled over hendes læber og hun hoppede elegant ned til dem og gik hen mod den døde slave, ikke de levende. hun så lidt på hende og begyndte at prikke til hende med sin fod og vendte så blikket mod de levende. hun vendte blikket op for at finde den person der havde skudt pilen af. hendes blik blev vendt mod slaverne igen og begyndte at grine, hun tog langsomt kæderne op mens hun sang. "kom her små slaver, kom her vær ikke bange.. bare stol på jeres søde rare Silva" hun grinte igen med den onde måde før hun langsomt gik nærmere dem hvorefter de begyndte at løbe skrigende væk.
|
|
|
Post by crystal on Dec 28, 2010 17:05:34 GMT 1
Crys trak lynhurtigt sin bue igen, i det slaverne begyndte at løbe bange rundt, og kiggede smilende på den nye kvinde der dukkede op i lysningen, en vampyr kunne hun se, det morede hende, hendes sidste møde med en vampyr endte i et blodbad, så trak hun sine pile igen, og skød de sidste slaver, uden nåde faldt de døde til jorden, selvom to af den stadig levende, pga hun kun ramte dem i deres ben, bare for sjovs skyld, de kunne jo bare trække sig afsted med armende istedet, så spreng hun ned i lysningen mens, hun fik sin bue op på ryggen igen, hun lanede elegant og yndefuldt på en sten imens hun kiggede på vampyren med et hjerteløst smil "du er i det forkerte område af bjergende, lille frue, var jeg dem ville jeg forlade stedet med det samme"sagde hun uden tøven eller frygt i stemmen, hendes øjne skinende svagt af nydelse og fryd, efter sin lille hyggetur med at slå slaverne ihjel, selvom hun før i tiden ville havde gjordt alt for at hjælpe dem, men som de fleste siger, tiderne er ikke de samme som for flere år siden, hendes lange brune hår legede let med den kolde vind det slog imod dem. der var jo aldrig vinfri i bjergende, og det var enligt trist nogen gange,
[/color]
|
|
|
Post by Roxanne Nicolia Tirenas on Dec 28, 2010 17:13:04 GMT 1
hun vendte blikket mod hende, de blå øjne var tomme af fornuft og afstattet af galskab. hun så bare på hende med de rolige øjne før hun vendte sig om mod en af slaverne der stadig var i live, tog sin daggert og satte sig ned og begyndte lige så stille at skære i benet hvor pilen sad, til hun mærkede hvordan benet begyndte at glide fra hinanden, slaven skreg af smerte, men hun sagde intet, hun tog en af sine bælter hun havde på kjolen og stammede om benet før hun så på kvinden igen. "Undskyld jeg siger det frk, men de bestemmer ikke hvor en mørkets tjener skal være" hun rejste sig op og hev i den stakkels slave og begyndte at binde ham på ryggen, så nu blev han trukket lidt frem og kunne kun stå på det ene ben eftersom hun havde taget hans andet. hun så på kvinden igen. "Vi er i grænselandet.. her er ingen herskere.. kun Mørkets gud bestemmer.. " hun grinte lidt igen hvorefter hun smed slaven hen mod hende. "En gave.. pas på den.. " igen et grin hvorefter hun hurtigt forsvandt ind i mørket rundt i bjerget, hvert et mørkt sted kunne hun gemme sig, og som vampyr var det jo også hurtigt for hende at løbe og gemme sig.
|
|
|
Post by crystal on Dec 28, 2010 17:20:52 GMT 1
Crys kiggede efter hende med sit hjerteløst smil på læberne, før hun kiggede på slaven og gik hen og tog fast i hans hage, "det ville være sødt af mig at lindre sine smerter nu, end om 10 timer, men ved du hvad? jeg er ikke sød, og du kan måske bruges til noget,"sagde hun med et lidensbakeligt smil på læberne nu, før hun trak drengen i håret, og kiggede rundt efter vampyrenden, dog orkede hun ikke jage hende, for det hun havde sagt passede, dog mente hun ikke at mørkets herre herskede her, for hun havde aldrig set ham, og hun havde været her alt for længe nu, stille og roligt daskede hun hjem af imens hun trak drengen efter sig, bare for sjovs skyld, han ville være god mad til hendes ulvehund, som ikke havde fået mad længe nu, så han var sikkert sulten, dog stoppede hun op ved hulningen ind til den dal hun boede i, og kiggede rundt, før hun løftede hånden og mumlede noget, og daskede så ind igennem, den usyndelige mur der var omringet hendes hjem, Hun trak stille slave med ind i sit hus, hvor hun satte ham på en stol, og fandt alt sit lege grej frem, bare for at stoppe hans blødende ben. for han skulle da ikke dø inu, han skulle lige bruges lidt til noget sjovt førest, så hun begyndte uden tøven at lappe hans ben sammen. så han kun havde et stump tilbage, så rettede hun sig op og fik lagt en tyk bandasje omkring den fine rundt stump på hans ben. og tændte så op i pejsen for at få varmet hytten op, hendes store ulvehund lå på gulvet, ved siden af pejsen og gnaskede på et gammelt ben,
[/color]
|
|
|
Post by Roxanne Nicolia Tirenas on Dec 28, 2010 17:28:39 GMT 1
Silva var kommet frem igen efter at hun var gået og så på en af de andre slaver der så ud til at røre lidt på sig, hvorefter hun langsomt gik frem mod denne slave og satte sig ned ved hende, bare kiggede på hende før hun langsomt løftede hende op og satte tænderne i hendes hals. skriget fra pigen var højt og skingert men det var ikke noget der fik Silva til at slippe sit bytte, mad var mad og nu kunne hun lige så godt mæske sig med dette blod der endnu ikke var dødt. hun slap den livløse pige efter ganske kort tid og hvæsede let før hun rejste sig op igen, blodet dryppede ned fra hendes hage og ned på hendes snære bælte kjole som langsomt sugede blodet til sig. hun vendte blikket op mod den mørke himmel og begyndte at grine, over ingenting.
|
|