|
Post by Rai Mirriko on Feb 21, 2011 20:26:02 GMT 1
Rai var egentligt fast besluttet på at gøre noget ved hendes humør, men løsningen var endnu ikke dukket op, men mon ikke den snart ville komme? Han kunne i hvert fald ikke håbe på meget andet, for ellers ville han bare blive slået helt til jorden. Han gav dog hurtigt slip i hende, men der ville ikke gå længe før at han ville tage fat i hende for alvor, han blev vist nød til at løbe en mindre risiko, hvis han ville få hende til at falde ned igen, hvis det overhovedet var muligt idag? Han blev dog ramt mod halsen, men det resulterede blot i at han selv svang staven hårdt ud mod hende. Det var åbenbart ikke meningen at han skulle tage den med ro idag, det var i hvert fald ikke meningen at han skulle lade hende slå ham. Hun skulle sættes på plads også selvom han var længere nede i rang.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 21, 2011 20:33:04 GMT 1
Denne gang, i denne kamp var der ingen drillende smil eller hånlig attitude fra Zills side af, kun vrede øjne og et mindre sammenbidt ansigts udtryk i det hun undgik hans slag for den gamle kriger begyndte så småt at blive vagt i hende selvom det nok ikke var til at undgå hans slag hele tiden for hun var meget dårlig til at forudse hans trak lige nu, så det var kun lige med nød og næppe at hun undgik hans slag, dog trådte hun nogle skridt bagud som hun bevægede sig rundt om ham bare for at se om hun kunne finde en bedre vinkel til at nedlægge hendes bytte, nærmest som et sulten rovdyr der forsøgte at spærre vejen for dens bytte.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Feb 21, 2011 20:47:10 GMT 1
Pludselig stoppede han op i det at hun undveg hans slag. Han lod sit blik følge hendes, dog blev hans eget blik mere dyrisk. Han var mere eller mindre tændt på en kamp, som nok skulle vise sig at blive et nederlag til ham i sidste ende. Dog havde Rai skam tænkt sig at more sig lige til det sidste. Han fulgte hende både med øjnene, men også med sine egne bevægelser, så han var klar på et muligt angreb. Staven blev holdt i begge hænder, så han ville have lettere ved at forsvare sig, hvis hun eventuelt skulle komme imod ham. Så ville han måske have mulighed for at holde hende lidt på afstand. "Det kalder jeg et spændende møde efter så lang tid" sagde han mere eller mindre lavt til sig selv, men hun ville nok ikke kunne undgå at høre det også, for det blev ikke ligefrem hvisket. Det var jo ikke nogen voldsom kommentar han kom med. Men indtil videre havde hun jo ikke sagt så meget til ham, kun givet ham ordre.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 21, 2011 20:51:44 GMT 1
Det han sagde virkede ikke ligefrem til at gøre hende mere glad som hun bare vandrede rundt om ham med staven som forlængelse af hendes arm, bare så hun var klar til et muligt angreb, lige så snart hun havde tænkt sig om. Normalt krævede kamp ikke at hun tænkte særlig meget men lige nu krævede det vidst en del for hun kom ingen vegne på denne måde. Disse meningsløse slag der ikke rigtigt gjorde den større skade, ihvertfald ikke så meget som hun lige ønskede. Endnu en gang gjorde hun et angreb der virkede til at være imod hans hoved men i de sidste sekunder ændrede hun angrebet til at gå efter hans ben i stedet, problemet var så bare om han fik stoppet det og derefter fik fældet hende nu som hun gik i knæ for at ramme hans knæ.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Feb 21, 2011 21:00:09 GMT 1
I takt med at hans øjne havde forandret sig, så var han også blevet mere vågen eller bare mere skarpsyndig. Han var i hvert fald klar på et hvert angreb fra hendes side, medmindre at hun virkelig tænkte sig om. Grunden til at han nok var mere klar nu, var at han blandede ulvens sanser med sine egne, det kunne jo give ham en bedre fordel. I det at hun til at starte med gik ud efter hans hovede, dukkede han sig først, men lod så benene forlade jorden og gik direkte efter hendes ben i håb om at få hende ned at ligge igen. Det kunne jo give ham en mindre fordel mere. I tilfælde af at det lykkedes ham at ligge hende ned, så ville han placere sig ovenpå hende og tvinge hende til at blive liggende ned.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 21, 2011 21:05:21 GMT 1
Det irriterede virkelig Zill at han ikke bare ville ligge ned og tage imod slagene, så måske skulle hun alligevel have taget en slave i stedet bare for at hun kunne afreagere for alt den tortur hun havde været udsat for, eller tortur var det ikke direkte men det hun havde gået med en kæde rundt om halsen var tortur nok for hende for hun havde mærker efter den som en anden slave der havde været lænket. Det overraskede hende dog at han slog efter hendes ben så igen røg hun ned på røven fordi hun ikke var på vagt, så hun bandende lidt højlydt i hendes hoved fordi hun nærmest var faldet for det samme kneb 2 gange i træk.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Feb 21, 2011 21:34:06 GMT 1
Dette slagsmål ville sikkert give ham problemer på længere sigt også og hvis han først gik hen og besejrede hende. Han rystede let på hovedet, dog var det ikke tydeligt, det var mere en fornemmelse han selv havde, pga hans egen tanke. I det at det lykkedes ham at få hende ned at ligge, måtte han handle hurtigt, hvis hun skulle blive liggende og ikke lige pludselig søge til modangreb mod ham. Han var meget hurtigt med at sætte sig oven på hende for derefter at ligge sig ovenpå hende. Han lod roligt sin vægt trykke hende længere ned. Han lod sine øjne glide ind i hendes og plantede roligt, men med et drilsk smil på læben, et kys på hendes mund mod hendes læber.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 21, 2011 21:38:56 GMT 1
Zill var rasende som hun hele tiden forsøgte at få ham af, hvilket betød hun måtte slippe staven eftersom den var meget uhandy lige nu når hun forsøgte at få ham væk fra sig med den smule styrke hun havde tilbage hvilket nok i bund og grund ikke var særlig meget. Da han kyssede hende virkede hun til at slappe meget mere af som hun gengældte det og bare lod øjnene glide i, det kunne dog også godt være en af hendes tricks til at få ham til at ro hun var rolig lige indtil han havde et svagt øjeblik så ville hun igen angribe ham.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Feb 21, 2011 21:51:46 GMT 1
Rai lod sine hænder glide ud langs med hendes arme, så han lettere kunne holde hende nede og på den måde sørge for at hun ikke ville skubbe ham af, i hvert fald ikke ved hjælp af hendes arme. Hun lod ikke til at ville give op lige med det samme, men det havde han bestemt heller ikke tænkt sig at gøre. Han smilte roligt for sig selv i det at hun gengældte kysset. Godt nok havde han ikke ligefrem regnet med det, men det var da en meget god overraskelse. Det fik ham blot til at nyde kysset og gøre det mere dybt end det havde været til at starte med. Han måtte vel godt få lidt sjov ud af dette. Desuden så var der ikke nogen af dem, som havde staven tæt på sig lige nu. Så det skulle være muligt at komme væk i tide, før hun ville plante et slag mod ham.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 21, 2011 22:03:21 GMT 1
Hun havde bestemt ikke tænkt sig at give op nu, kæmpen skulle bare kæmpes når hun lige fik chancen til at gøre et modangreb. Da hun mærkede hans hænder glide ud langs hendes arme gjorde hun bare så deres hænder mødtes og fingrende flettet, så havde hun lidt mere styr på ham når det var hun ville gøre en eller anden form for modangreb. Kysset gengældte hun stadig og gjorde det en smule dybere bare så hun kunne lade tankerne flyve en smule, selv hendes krop slappede mere af som hun stoppede med at spænde så meget i den.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Feb 22, 2011 16:50:55 GMT 1
Stilheden var endnu en gang blevet langt ned over dem, som et tungt tæppe, der ikke kunne flyttes. Rai’s blik gled ind i hendes og blev der, som om at han prøvede at holde fast på hende med sit blik. En underlig tanke måske endda, for det ville sikkert ikke holde det mindste overhovedet. Hans blik var roligt, men der var stadigvæk et glimt af de dyriske instinkter, som farede rundt i hans krop. Det dyr, som til tider lå meget skjult i ham, men på andre tidspunkter kunne det simpelthen ikke blive mere tydeligt end hans ulveskikkelse. Egentligt havde han ikke det helt store imod at de lige pludselig flettede fingre, det gav ham jo stadigvæk en fordel at være øverst og derved ikke skulle bruge helt så mange kræfter på at holde hende nede, som hun ville skulle bruge på at få ham væk fra hende. Han nød virkelig kysset, men alligevel var hans krop mere eller mindre anspændt, noget mange ting kunne være skyld i. Enten var han bare klar på et muligt angreb eller også var han anspændt fordi han befandt sig så tæt på hende igen. Der var gået al for lang tid siden deres sidste møde. Han brød kort kysset for at se til hendes reaktion og om hun var på vagt endnu eller faktisk var faldet til ro?
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 22, 2011 16:58:16 GMT 1
Zill åbnede stille øjnene da hun virkede til at være slappet en del af men også lige kort inden han brød kysset. Hendes øjne afslørede at hun var blevet rolig igen og et meget stille smil listede sig over hendes læber inden hun kort lod dem stryge over hans læber i form af et mindre drilleri for han fik nok ikke mere ud af hende. "goddag lille tjener" sagde hun mere roligt nok de første lettere venlige og rolige ord hun havde sagt lige siden hun var kommet hjem og de første overfor ham ihvertfald, eftersom hun bare havde brølet hans navn tidligere i ren og skær vrede, men nu var hun mere rolig selvom hun nok godt kunne finde på at flippe på et andet tidspunkt.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Feb 22, 2011 17:20:09 GMT 1
Hans blik i øjnene viste en form for overraskelse, men samtidig kunne man også se en hvis form for lettelse i hans blik. Rai blev dog fortsat liggende ovenpå hende, bare for at se om hun ville kommentere på det, nu hvor hun endelig virkede til at falde til ro. Det var jo faktisk også lidt det han havde håbet på. Det kunne i hvert fald ikke blive meget bedre lige nu. "Længe siden Herskerinde" sagde han med et drilsk smil og nappede ud efter hendes læber bare for at se om han kunne tillade sig at stjæle endnu et kys fra hendes læber. Hun ville nok blive ved med at tiltrække hans opmærksomhed. han ville i hvert fald aldrig nogensinde kunne komme uden om det.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 22, 2011 17:30:55 GMT 1
Zill smil blev en smule større over hans overraskelse men han kunne også bare vente sig til hun kom op og stå igen, så kunne det godt være han fik en omgang tæsk igen alt efter hvad hun lige bestemte sig for. Dog kom hun til at grine lidt da hun vendte hovedet til side eftersom han prøvede at nappe ud efter hendes læber men denne gang skulle han ikke få lov til at tage endnu et kys fra hende, helt nemt skulle det jo ikke være. "Nå så du opdagede altså min lille sikkerhedsforanstaltning" sagde hun drillende eftersom han jo sagde det var længe siden og så længe siden kunne det ikke have været at han havde set Regina rende rundt i form af Drazilla.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Feb 22, 2011 17:41:00 GMT 1
Rai trak roligt en lettere irriteret mine frem, da hun vendte hovedet væk, så han ikke kunne få det ønskede kys. Men det havde jo aldrig været helt let med hende? Men det var vel også derfor at hun faktisk var så interessant, fordi hun netop var så udfordrende. Dog kunne han ikke lade vær med at smile til hendes kommentar, han havde jo desværre ikke kunnet undgå erstatningen eller ombytningen. Dog havde han endnu ikke fattet hvor hun var blevet af, men det var vel hendes sag. Det kunne også være, at han bare ikke havde fået det hele med på slottet? "Jeg kender skam min Herskerinde" sagde han med et roligt smil på læben og prøvede endnu en gang at stjæle et kys fra hendes smukke og fyldige læber. Nogle læber man ikke ville kunne modstå i længden. Sådan havde han jo også haft det fra starten af.
|
|