|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 28, 2011 20:24:23 GMT 1
Zill betragtede ham roligt dog lettere undrende da han forvandlede sig til ulv og rendte rundt "Og mig som ellers lige havde fundet en måde du kunne fedte op til mig på" sagde hun roligt men også lettere undrende fordi han var måske ikke så interesseret i hende alligevel men så måtte hun jo selv klare tingene, hvilket fik hende til at rejse sig med flasken i hånden og begyndte selv at gå imod udgangen for hun kunne lige så godt komme et andet sted hen og så gøre tingene selv, det var typisk at man skulle klare alt ting selv når selv legetøjet ikke ville lege med en mere.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Feb 28, 2011 20:40:29 GMT 1
Rai skiftede lidt pludselig retning til hende og stoppede bare op, hvorefter at han lade hovedet på skrå og bare sad stille, imens at han gloede på hende uden at sige den mindste lyd. Han fulgte hende med øjnene, hvilket betød at han ikke engang bevægede sig krop. Han var helt stille, som aldrig før, som en lydig ulv, der var blevet tæmmet i flere år. Stille og roligt blev hovedet lagt på skrå, da han hørte hendes ord. Han spidsede straks ørerne for at ville høre nærmere. Det var faktisk bare et tegn på, at dette interesserede ham mere end de ord, hun havde brugt overfor ham for ganske kort tid siden. Måske endda grunden til at han var flippet mere eller mindre ud over den måde hun valgte at behandle ham på. Som om at han fik sin helt egen vilje lige pludselig. Som om at han var træt af at høre på hendes ordre. En opgører?
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 28, 2011 20:49:05 GMT 1
Zill kunne ikke lade være med at smile skævt da hun så ham stoppe op hvilket fik hende kort til at stoppe op inden hun gik videre for hvis han ville vide mere kunne han jo bare følge med hende, eller det var jo lidt interessant om han ville det så hun satte lidt hurtigt op i løb for han skulle have lidt udfordring hvis han virkelig ville fedte op til hende. Hun løb hen imod gæstefløjen hvor gæster efterhånden meget sjældent var fordi de havde andre steder at sove, hvilket jo bare gjorde stedet perfekt til en lille leg, så nu skulle hun bare finde et af de lidt støvet rum som de kunne lege i.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Feb 28, 2011 21:19:14 GMT 1
Uden at tøve det mindste fulgte han efter hende, men det gjorde ham overhovedet ikke noget, at hun lige pludselig satte i løb mod gæstefløjen, han fulgte jo bare med. Dog satte han hurtigt farten op, ikke noget der voldte ham problemer da han fortsat var i sin ulveskikkelse, dog blev han roligt bagved hende, så hun kunne vise vej til det sted, som hun ønskede at være, siden at hun var gået ud af tronsalen efter at have stoppet ham. *Hvad gør jeg, når hun først stopper op?* tænkte han lettere forvirret, men valgte at følge efter hende i et roligt tempo, men fortsat sådan, at han kunne følge med hende, uden at slippe hende af syne vel og mærke. Hun skulle jo nødig kunne slippe fra en ulv, der var van til at jage.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 28, 2011 21:27:41 GMT 1
Zill løb ned af de mørkeste gange hvor der meget sjældent kom folk, måske var det endda flere år siden der havde været nogen her for der var nogle steder der var spindelvæv men selv det interesserede ikke zill som hun stoppede op ved en dør og lænede sig lidt ind i mod den for at lytte, dog var det ikke nemt når hendes hjerte bankede så hurtigt. også derfor hun til sidst valgte at lukke døren op og kigge ind i mørket inden hun gik helt ind i mørket og hen til en enkelt fakkel der fandtes i rummet til at lyse rummet en smule op, heldigvis var det ikke særlig stort og kun med en enkeltmands seng, det var indrettet lidt ligesom kroerne nok var indrettet. Dog var stedet meget støvet og tydeligt at der ikke havde været nogle derinde længe.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Mar 1, 2011 11:08:38 GMT 1
Det eneste Rai havde øjnene på var hende. Selvom man måske ikke kunne se så forfærdelig meget igennem mørket. Men der var jo flere fordele ved at være ulv til tider, som blot at kunne fare rundt omkring med en høj hastighed. Rai behøvede ikke engang at kunne se, hvor han gik, det hjalp hans sanser med. Ved hjælp af hans sanser ville han sagtens kunne forme et billede i hovedet, hvis han ikke kunne se noget, dermed sagt bind for øjnene eller noget, der forværrede hans ellers dygtige syn. I det at Drazilla stoppede op gjorde han det selv samme, dog forblev han underligt nok stadig i sin ulve skikkelse. Det var da egentlig meget smart gjort, så vidste folk ikke at det var ham, som var fulgt efter hende mod de tidligere gæsteværelser, selvfølgelig medmindre at de kendte hans skikkelse. Da han først var kommet ind i rummet lagde han hovedet let på skrå og forvandlede sig så tilbage til sin menneske skikkelse, imens at hans blik var rettet mod Drazilla. "Meningen at jeg skal tilbringe natten her selv eller?" spurgte han lettere drilsk, bare for at få brudt stilheden, da den godt kunne ende med at blive lettere pinlig i sidste ende. Desuden vidste han ikke hvad hun havde gang i.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 1, 2011 12:15:27 GMT 1
Zill gik lidt rundt i værelset og studerede det inden hun satte flasken på det støvede natbord, ikke ligefrem et værelse hun kunne lide og kun et hun ville tilbyde til en kriger så de selv kunne indrette det som de lige havde lyst til. Da hun havde sat flasken så hun imod ham med et skævt smil over hans spørgsmål. "Nej du skal gøre din dronning god igen, eller en smule ihvertfald for er stadig vred og skuffet over dig" sagde hun roligt inden hun lagde sig ned på sengen så støvet nærmest fløj op og virkede til at danne en mindre røgsky som med tiden lade sig igen.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Mar 1, 2011 15:41:51 GMT 1
Skulle han virkelig prøve at gøre et forsøg, om at redde det han var begyndt på tidligere? Kunne det overhovedet lade sig gøre, at få gjort hende god igen og hvordan skulle han gribe situationen an? Hans blik var lettere undrende, eller måske endda mere tænkende over hendes svar. Han lagde derefter den ene hånd hen over den anden, hvorefter han skabte et lys mellem hans hænder. Noget, som han jo egentlig havde arbejdet på meget længe, samtidig med at det var noget som indgik en af deres aftaler. Lige nu havde han dog frembragt lyset for bedre at kunne se noget, faklen virkede ikke helt optimalt, men samtidig kunne det være at det ville få hende til at huske en aftale, de lavede nede i grotten for mange år siden. "Som De ønsker" sagde han letter formelt, mere i håb om at kunne bringe et mindre smil frem på hendes læber, så han i det mindste kunne se et lille tegn på at hun ikke var vildt sur. Stille og roligt satte han sig ned i sengen ved siden af hende og lod sin hånd hvile mod hendes mave, imens at lyset svævede op mod loftet, så rummet blev mere oplyst end før.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 1, 2011 20:05:52 GMT 1
Zill lå roligt og betragtede ham mens han lavede det lys som han egentlig havde lovet at lære hende eftersom den kunne være mere praktisk til tider end det ild hun selv kunne lave for der skulle jo ikke meget til før det blev kvalt, det krævede jo bare et fugtigt rum før det skete så helt godt var det heller ikke. Mørket havde dog ikke gjort hende så meget for så havde hun jo ikke rigtigt brug for at tænke i det, så var det nemmere bare at glemme omverden omkring dem uden for døren. Et lille drillende smil bredte sig over hendes læber "Jamen dog du kan jo være formel når du ønsker det eller er det bare fordi jeg er sur på dig?" spurgte hun roligt for det var jo lidt sjovt når han endelig var formel overfor hende eftersom han normalt var virkelig dårlig til at være det, eller så var det måske bare overfor hende.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Mar 1, 2011 20:26:05 GMT 1
Et drilsk smil bredte sig over hans læber, da han hørte hendes svar på at lettere fine sætning. Men det var vel sandt nok, han var sjældent formel overfor hende. Men teknisk set, så var det vel bare blevet til en vane med tiden, nu hvor han havde været så længe hos hende. Med tiden var den formelle del bare forsvundet fra hans mund, men det havde jo ikke ligefrem haft den helt store ulempe for ham, for så meget ballade fik han ikke for sin opførelse eller gjorde han. "Jeg har flere sider min skønne Herskerinde. Så hvilken vil De gerne opleve idag?" spurgte han med et let charmerende smil på læben og lidt tid efter bevægede lyset sig bare ned mod dem igen. Han holdt den ene hånd frem, hvorefter den landede i hans hånd, dog svævede den stadig og lyset kun næsten hans ansigt op. "De siger bare til, når De har fundet lysten til at lege med lidt magi, hvis De stadig husker vores lille aftale" sagde han med et drilsk smil og lod lyset svæve hen mod hende, hvorefter han bevægede sig ned mod hende bare for at komme tættere på hende. han blev jo nød til at gøre et forsøg.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 1, 2011 20:35:01 GMT 1
"Det klæder dig at være fin på den" sagde hun drillende for det klædte ham da lidt at være så fin på den, hun havde ihvertfald ikke noget imod han sagde de til hende, det morede hende jo bare og dermed gjorde hende en smule glad, hvilket betød der ikke var så meget fare på fære når det endelig kom til stykket, men man skulle jo være på vagt overfor hende når hun var lettere pirrelig. Hun fulgte kuglen med øjnene selvom hun dog stadig lyttede til hvad han sagde så var den lille kugle jo stadig lidt interessant at se på. "Tror heller du må minde mig om den aftale igen" sagde hun med et drillende smil men egentlig havde hun glemt det, dog var der noget som sagde hende at jo mere han lærte hende jo flere gange ville hun gå i seng med ham.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Mar 1, 2011 20:47:04 GMT 1
Rai kunne ikke lade vær med at smile af hendes kommentar. Men egentlig så undrede det ham måske endda lidt, da han aldrig før havde fået at vide, at hun faktisk gerne ville have ham til at snakke sådan. Det var måske fordi hun var blevet træt af den tale måde efter nogle år, men nu hvor hun havde været væk, så var det måske ligefrem morsomt at høre? "Hvis det kan gøre Dem i bedre humør, så skal De da bare sige til" sagde han med et let smil på læben og tillod sig at kysse hende blidt mod halsen. Han vidste jo godt i bund og grund, at lysten stadig måtte være inde i hende, den kunne da umuligt tage lang tid at få frem. Selvfølgelig medmindre at hun faktisk var faldet helt til ro. Lyset svævede ned mod hendes næse og landede der, som om den blot drillede hende. Men i bund og grund, så havde han jo stadigvæk mulighed for at styre lyset. Det var blot for at drille hende. "Jeg mindes at jeg skulle lære Dem at lave dette lys selv, så De ikke længere ville få problemer med en kvalt flamme i fugten" sagde han lettere høfligt og vendte sin opmærksomhed mod hende igen. Han sad mere eller mindre over hende med en arm på hver side af hende, så hun ikke ville rejse sig op og lige pludselig stikke af. Han lod sit blik glide ind i hendes og så blot afventede på hende.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 1, 2011 20:56:44 GMT 1
Han var ikke bange af sig det måtte hun give ham for hun havde jo lige skældt ham ud fordi han tog sig for mange friheder, måske var hun virkelig ved at blive blød overfor ham når hun tillod sådan noget for det gjorde hun jo ikke normalt eller så var det bare fordi hun trængte til nærhed fra en eller anden, det skulle helst have været Damian men han var jo ikke til at finde så hun måtte tage Rai noget der heller ikke gjorde hende noget eftersom hun vidste han sagens kunne få styr på hendes lyst. Da lyset landede på hendes næse forsøgte hun kort at puste det væk inden hun alligevel endte med at vifte den væk blot for at se Rai nærmest var over hende igen og lige nu tillod hun det bare fordi hun var ret doven og ikke rigtigt gad noget som helst. "Jamen så må du jo lærer mig det, selvom min magi ikke er særlig stærk lige for tiden" sagde hun roligt med et lille skævt smil men han burde kunne regne det ud at når hendes krop var svag som den var nu så var magien heller ikke særlig stærk.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Mar 1, 2011 21:16:19 GMT 1
Måske havde han for meget frihed, men det var vel også sundt til tider, det ville jo blot give ham mere blod på tanden til noget andet. Hans blik hvilede fortsat mod hende, men alligevel strøg blikket hurtigt ned over hendes krop og den korte nederdel var da også det som fangede hans opmærksomhed mest. "Måske det skulle vente til Deres kræfter er tilbage. Det vil gøre det hele meget nemmere" sagde han roligt og lod lyset svæve lidt væk igen, da det så ud til at det havde virket, som han i hvert fald havde ønsket det. Men han blev da også nød til at tænke over, hvordan han skulle lære magien fra sig. Ofte var det jo bare sådan, at han tilbragte tid selv og derfor lærte sig selv nye tricks efter behov, det var også sådan at han var kommet frem til lyset, der nogle gange havde sin egen vilje, men det var afhængigt af personens kræft og viljestyrke. Stille og roligt lagde han en hånd mod hendes kind og fjernede roligt noget hår fra hendes ansigt, som var han helt anderledes nu.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 1, 2011 21:24:44 GMT 1
Zill så roligt på ham igen da lyset var forsvundet fra hendes ansigt for det havde irriteret hende en smule men det havde nu stadig været meget sjovt når det kom til stykket og noget sjovt var jo det hun trængte til efter 2 hele år med kedsomhed dagen ud og dagen ind uden der skete det mindste hun kunne smile over. Hun rullede dog irriteret med øjnene da han sagde hun skulle vente på hendes magi var på toppen igen "Jamen jeg kan ikke vente, jeg har gået uden magi i 2 år, det vil jo tage en evighed at få alt igen" sagde hun lettere irriteret og vendte hovedet fra ham bare så han kunne vide hun var lettere fornærmet over at han nu pludselig gav hende ordre til at vente, og var der noget som hun ikke var god til så var det at tage imod ordre eller blive underlagt folks krav medmindre de gav hende nogle fordele.
|
|