|
Post by crystal on Jun 28, 2011 19:23:25 GMT 1
Mørket var faldet på for alt for lang tiden siden, de velkendte gader var allerede blevet befolket af natten væsner, et lille smil gled over de røde læber, imens Crys kom traskende igennem sin mors lille rige, dog stoppede hun kort op, og så op imod slottet, og trak så sin hætte godt op om sine øre, hun vidste ikke om hun skulle tage helt hjem, eller nyde natten som de fleste på hendes alder ville, Dog da hun så kroen, valgte hun at hun lige så godt kunne nyde den sidste nat i morskab, så hun smuttede stille ind, og gik op i baren, og fik sig en flaske whisky før hun satte sig ned i et hjørne for sig selv, og studerede alle i rummet, dog trak hun blot sin hætte mere om sig, for hun ville ikke kendes inu, det fandt hun ingen grund til, hun magtede heller ikke komme op at slås med en nu, hvor hun var nået så langt ind i byen uden at komme i slagsmål, ifølge hende selv, var det godt hun ikke var kommet op at slås i nu, men ville sikkert komme det i løbet af aftnen, stille lagde hun sine ben over kors, imens hun nippede til det glas whisky hun havde fået med sig, og studerede bare folk i kroen, hun var iført en stram corcage, der var en meget lys grøn, imens underkjolen, var sort som natten, hendes lange brune hår var gemt væk, bag hætten da, hendes hår altid var grunden til hun blev genkendt som zill datter,
|
|
|
Post by Caspian Murder Marvolo on Jun 28, 2011 19:36:05 GMT 1
Caspian anede endelig ikke hvorfor han valgte at gå ind på kroen men nu hvor han alligevel var taget ned til byen hvilket han sjældent gjorde kunne han alligevel lige få sig en drink selvom han hellere ville have et glas blod frem for vin, det eneste de to drinks havde til fælles var farven men heller intet andet. Natten var dejlig mørk, og det eneste tidspunkt hvor Caspian kunne bevæge sig ud, som vampyrer var det livsfarligt at bevæge sig ud om dagen. Døren til kroen blev åbnet og han trådte ind. Hans blik gled kort rundt, standset ved en adskillige personer men ikke i længere tid ad gangen. Som altid indikeret hans øjne kedsomhed og ligegyldighed. Selv var han iført mørkt tøj i form af sort skjorte, sorte bukser og tunge sorte støvler. Det lange grå hår hang delvist løs ned ad ryggen men var trukket tilbage ude ved siderne så det ikke ville komme i vejen for hans udsyn. Hans blege ud var endnu mere blegt i det mørke tøj, ved hans venstre side hang et sværd i dens skede, og ved siden af den lå en lille dolk. Det var nu længe siden han havde trukket begge del men alligevel gik han ingen steder uden disse to.. og dog.. det skete faktisk. Alt i alt så han rimelig fin ud med ørering og ringe i fingrene, og ret så sofistikeret. Han fandt sig et tomt bord i nærheden af en tildækket kvinde vis lugt var tiltrækkened og dog alligevel bekendt. En tjener dukkede op ved siden af ham, gjorde store øjne idet han så hvem det var og hastede videre. Nogle korte sekunder efter dukkede en anden tjener op, satte et glas vin foran ham og skyndte sig videre.
|
|
|
Post by crystal on Jun 28, 2011 19:43:59 GMT 1
Crys hævede kort blikket i det der kom en ny person ind i kroen, dog kiggede hun kun kort på ham, før hun atter fandt sit glas whisky mere spændende, Dog fik hun hurtigt drukket det sidste og gik op i baren, og fik lejet sig et værelse, da hun ikke ville videre i nat, for hun ville nødig allerede støde på sin familie, Dog gik hun ned i hjørnet igen men i det hun passerede en meget fuld og irrerterende mand, som jokkede på hendes kappes kant, så hun kom til at falde forover, og hætten faldt væk fra hendes ansigt, "Se hvad jeg fandt her, en skøn jomfrue!"Lo den fulde mand temmeligt højt, og trak crys i håret, og fik hende op på sit skød, dog gled kun et lille irrerterende smil hen over crys læber, i det hun lod sin hånd glide op lang sit lår, og trak den dolk hendes mor havde givet hende for så længe siden, dog lod hun ikke manden få changsen for at se hvad hun lige havde gjordt, før hun sad med dolken for hans hals, og kiggede ham ind i øjnende, med sine klare blå øjne, stille hviskede hun, "Aldrig træk en kvinde i håret, der er stærker end dig selv,"Dog lavede hun kun et lille snit i hans hals, før hun rejste sig op, og spyttede i gulvet ved siden af ham, og tog bare sin kappe af da hendes forklædning ikke længere holdte pga en fulderik, hun skulle nok få ham straffet senere, men ikke åbenlyst foran en masse mennesker, stille daskede hun dog bare ned på sin plads i hjørnet, og sparkede til en stol som faldt til jorden, imens hun skar ansigt i vrede,
|
|
|
Post by Caspian Murder Marvolo on Jun 28, 2011 19:52:23 GMT 1
Caspian hævede det ene bryn idet den fulde mand trådte hende over kappekanten hvilket resulteret i at hun mistede balancen og faldt. Det der var langt mere interessant det var nu hvad kappen skjulte, nemlig dronningens datter. Selvfølgelig genkendte han hende kun på hendes udseende og lugt. Hun lugtede trodsalt som moderen selvom de var af forskellige racer og ikke havde set hinanden længe, alligevel kunne man godt sige det samme blot løb i deres kroppe. Han betragtede hende fuldkommen roligt, førte glasset op til sine læber og gjorde ingen mine til at rejse sig, forsvar en kvinde eller give manden en lærestreg, den slags var ikke lige ham, desuden kunne hun vel tage vare på sig selv når hun spankulerede rundt i byen for sig selv om natten. Han havde ret, for han bemærkede dolken der blev trukket og nippede selv imens til sin vin som han få sekunder efter satte fra sig. Han hørte kvindens ord og bemærket hvordan alle så til. Da det så ud til at være over og hun igen satte sig irriteret på sin plads havde han blot blikket rettet mod manden der så på hende med hadefulde blikke. ”Sidst jeg var på slottet hørte jeg at du ikke var til at finde nogen steder…” lød hans stemme nogle sekunder efter ganske roligt og lavt. Hørte hun ham så gjorde hun, hvis ikke så var han ret så ligeglad for han ønskede faktisk ikke et svar.
|
|
|
Post by crystal on Jun 28, 2011 19:57:42 GMT 1
Crys kiggede bare hen imod manden der havde sagt, noget men valgte ikke at sige noget, og rejste sig bare op, og fnøs kort til svar til det han havde sagt, det var sandt hun ikke havde ville vise sig alt for længe nu, hvor længe kunne hun ikke selv huske, den eneste der faktis havde vidst hun stadig var i livet og kunne sige det til zill, var Ash da de mødte hinanden i skoven for så længe siden, dog valgte hun bare at gå op i baren, og sagde noget lavmeldt til ham der stod der, lavt nok til at andre ikke ville kunne høre det, så forsvandt hun bare op af trappen op til sovesalen, for hun gad ikke bruge sin energi på folk, hun aligevel ikke kendte og ikke ville kende, hvorfor skulle hun også dette?, når hun aligevel skulle hjem til sin mor dagen efter, og fortælle en virklig dårlig nyhed, der sikkert ville koste hende livet, noget hun ikke var stolt af, eller noget hun faktis ikke ville havde sagt, hvis hun ikke vidste hendes mor ville finde ud af på den ene eller den anden måde, så hellere sige det selv, og tage straffen som kommer,
|
|