|
Post by lia on Jul 17, 2011 14:13:28 GMT 1
Celia havde danset og gøjlet hele dagen, hun var ved at blive sulten og ville gå ind på kroen for at spise noget mad. Solen stod højst selvom sneen måtte dække landskabet, noget hun fandt utroligt smukt. Om hun frøs, nææææ, hendes krop var dækket af en lang frakke lavet af pels fra en lycan der havde angrebet hendes far en gang. Den var grå og gik ned til hendes ankel hvor hun havde nogle sorte skinstøvler på. Hendes lange sorte hår var løst som altid, hun hadet at sætte sit hår op, hun så jo ingen grund til det. Roligt gik hun ind af døren til kroen, der var dejligt varmt og lunt, en fryd at være der. Stille gik hun hen til et bord for at sætte sig stille ned, da betjeningen kom, bestilte hun noget suppe og en kande vand, da det var vigtigt for hende at få væske, desuden kunne hun også sidde og lege lidt med det bagefter. Roligt lod hun frakken glide ned af sine skuldre, indenunder havde hun en sød hvid top og en lang hvid nederdel, en del mænd blev betaget af hende, mens andre blev siddende uden at ænse hende et blik. Nogle mænd var jo mere desperate end andre....... Roligt sad hun og ventede.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 17, 2011 14:28:55 GMT 1
Mathayus kom roligt ind på kroen og gik op til baren for at spørger eftre Essa men ingen havde set hende i noget tid selv om det var meningen at hun skulle havde været på arbejde nu Mathayus forstod ikke noget af det her hun var den første han havde tænkt på efter han var kommet ud af hospitalet for han havd eikke set hende længe efter hånden mens han havde oppe ved baren bestilte han en øl som han kunde side og drikke mens han ventede for at se om hun måske bare kom forsent han satte sig ned ved et tomt bord hvor han bare sad og trippede i håb om hun ville komme han havde fået sig en ny jarke efter det der var sket sidst han var sammen med Gina og han var kommet op og slås han havde stadig forbinding på og lægerne havde sagt han skulle forholde sig roligt og ikke løbe for meget rundt og sådan nogle ting
|
|
|
Post by lia on Jul 17, 2011 14:45:38 GMT 1
Celia fik sin mad og vand, hun tog roligt en skefuld suppe op til sine læber, hvor hun pustede blidt, så den ikke var så varm at få i munden og lige da hun havde taget den ind i munden, så hun sin halvbror træde ind af døren, noget hun aldrig havde regnet med ville ske så hurtigt. Derfor, røg suppen ud i overraskelse og folk begyndte at grine af hende, hun fik helt røde kinder og gled lidt af sædet for at gemme sig. Det var virkelig pinligt, hun kiggede ned i sin suppe og spiste videre som om intet var sket, for hun måtte planlægge hvordan hun skulle sige til ham at han var hendes halvbror og at deres far var død. Plus at hans døende ord havde været hun godt måtte finde ham og sige til ham at han altid havde været stolt og undskylde for at have svigtet. Celia spiste bare videre med et knaldrødt hoved, mens folk stadig var flade af grin. Hun tog en serviet og tørrede sig på hagen hvor det var gledet ned af hende, derefter tog hun et glas og hældte vand op i det for at drikke lidt. Imens kørte tankerne rundt i hovedet på hende, hun måtte vel prøve at blive venner med ham først.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 17, 2011 15:02:39 GMT 1
Mathayus så godt at kvinden spyttede sin suppe ud igen men der var noget bekendt ved hende han syntes han havde set hende før et sted han kunde bare ikke lige sætte fingerende på hvad det var han sad bare roligt og smed det ud af sit hoved igen han var bekømret for Essa det ligte hende ikke at blive væk fra sit arbejde eller komme for sent Mathayus blev bange for han havde svigtet hende og der var sket hende noget han tog en tår af sin øl mens han sad og så på hende som sad og var helt rød i tomaten det var altså et eller andet ved hende han kunde bare ikke lige helt sige hvad det var
|
|
|
Post by lia on Jul 17, 2011 15:14:14 GMT 1
Roligt satte hun sig lidt mere ret op, hun spiste sin suppe færdig og sad med sit vand som hun studerede. En kvinde gik hen for at hente tallerkenen, hun så over mod Mathayus og sendte ham et lidt muggent blik, for hun var blevet skuffet og snydt for en anden mand. Det var nemlig Mikala og hun ville absolut ikke snakke med ham, heller ikke hvis det handlede om Essa, det havde hun andre til. Celia kiggede hen over sit glas mod ham, men fik ved et uheld øjenkontakt og så hurtigt ned i sit vand, hun lavede en lille bevægelse med fingeren og lavede en vandbobel som hun førte hen til sin mund og slugte den så. Et lille sødt grin kom fra hende, hun måtte jo ligne en der ikke kendte ham, det ville være så upassende, desuden var der noget som tyngede ham en del, det kunne hun mærke og det gik hende lidt på. Derfor rejste hun sig med sit glas og kande, for at sætte sig ved hans bord. "De virker utroligt tynget af noget, jeg ved det bestemt ikke vedkommer mig, men De er altid velkommen til at kontakte mig hvis De for brug for at snakke, Mathay....." Hun stoppede og stivnede lidt, hun kunne da ikke bare sige han navn, så vidste han at hun vidste noget om ham. Celia, rejste sig og nikkede kort som hilsen og tog sine ting hurtigt hen til sit bord igen hvor hun sad og trillede tommelfingre i frygt for hvad der ville ske.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 17, 2011 15:36:52 GMT 1
Mathayus så undrende på kvinden som bare ud a fdet blå begynde at snakke til ham og at hun kende hans navn forstod han ikke en meter af "sig mig" mere nårede han ikke at sige før hun gik over til sit eget botrd igen Mathayus sad og klørede sig lidt på toppen af hoved hvem var den tøs og hvorfor kende hun hans navn Mathayus havde før prøvete nogle var blevet sendt ud for at slå ham ihjel det var den eneste måde han lige kunde se hun skulle kende hans navn fra han så over på mikala kort hun var godt nok sur på ham eftre det der var sket sidst han havde være der Mathayus fandt nogle metal ting frem fra sin lomme som han sende over på hendes stol som gjorde han kunde trække hende over til sig han gjotrde det med et hårdt ryk "hvem er du og hvor kender dumig navn fra vanddæmon" sagde han med en hård og fast stemme han havde set hvad hun sal og lavede med sit vand og derfor viste han hun var en vanddæmon
|
|
|
Post by lia on Jul 17, 2011 15:41:22 GMT 1
Det skræmte hende en del det han gjorde, og den hårde stemme fik hende til at krybe lidt sammen, hun vidste jo ikke hvordan hun skulle sige det. Måske skulle hun bare prøve sig lidt frem, hun kiggede forsigtigt op på ham og bed sig nervøst i læben. "Jeg, jeg kendte din far." Startede hun så, hendes øjne var helt store og skræmte, hun lod en vandkugle mere flyve igennem luften og hen til hende for at drikke den. Vand gjorde hende altid mere rolig når hun var bange, det var ikke tid til at smile, så hun undlod det og så bare på ham, for det var ikke sikkert det var en god ting at han hørte om sin far. Celia havde jo mere eller mindre set ham vokse op som sin storebror og hun måtte ikke engang lege med ham for sin far.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 17, 2011 15:59:41 GMT 1
Mathayus skubede hende og hendes stol væk igen "ikke intraseret" sagde Mathayus med samme hårde stemme Mathayus kunde ikke være mere lige glad med den stoder hans mor havde sagt lidt om ham da han var lille og var begyndt at spørger ind til sin far men han var stoppet hurtigt med at spørger ind til ham for ham lød ikke som en rar person Mathayus bundede sin øl og rejste sig op og togsig lidt til sit sår han gik op i baren og bede dem om at sige til essa når de så hende at han havde været der for at se hende
|
|
|
Post by lia on Jul 17, 2011 16:11:52 GMT 1
Behandlingen var ikke rar fra hans side af, hun så efter ham med et trist blik, så ville han da slet ikke blive glad for hende. Hun så lidt ned i bordet og slog hovedet ned i det, hun stirrede ind i træet og prøvede at finde en måde at sige at han ikke var som han troede. Da hun fik en ide, rejste hun sig hurtigt og løb hen til ham, hun så på ham med et bedende blik. "Din mor forbød ham at se dig, men han har holdt øje med dig flere dage i ugerne du har vokset op. Hun truede ham med at sende en lejemorder efter ham, og han ved han var fej. En af hans største fejl var ikke at tage dig med sig alle de gange du var alene ude i skoven for at flygte fra din mor." Sagde hun med en stille stemme, han var nød til at lytte til hende. Hun vendte rundt og gik tilbage til stolen hvor hendes frakke var hæng om, hun tog den på og gik så hen forbi ham igen. De blågrønne øjne stirrede nærmest på ham, han var virkelig blevet en stor mand. "Han havde en ungdom, det kan du ikke dømme ham på, han vidste intet om dig før han mistede sin kone og opsøgte din mor i trøst. Jeg tror faktisk han var forelsket i din mor en periode og han kunne med det samme se sig selv i dig. Far var en god mand!" Sagde hun så med tåre i øjnene og gik ud fra kroen af, hans behandling havde virkelig såret hende, for hun havde lært at elske sin bror på afstand.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 17, 2011 16:22:26 GMT 1
Mathayus sagde ikke noget til hende men så undrende på hende da hun sagde far om hans far det ville sige det også var hendes far og der med hans søster Mathayus gik ud eftre hende og lavede en jord væg lige for and hene som tvang hende til at stoppe "du er min halv søster" sagde han med en mere rolig og imødekommende stemme han gik over til hende og tog hendes hånd og trak hende med sig over ved siden af kroen "hvad er dit navn så" sagde han med en rolig og vanlig stemme Mathayus var enlig stadig lige glad med sin far men at han havde en halv søster som kende til ham havde han ikke lige regnet med
|
|
|
Post by lia on Jul 17, 2011 16:32:46 GMT 1
Et lille hvin kom fra hende, hun stirrede på væggen foran sig og kiggede så over skulderen for at se ham være bag sig. Det skræmte hende lidt den måde han gik efter hende på, men den ændrede tone gjorde hende lettet og hun pustede lidt ud, hun så på ham med et svagt smil og nikkede så. Det var ikke lige den måde hun ville have fortalt ham det, men hun reagerede lidt voldsomt når nogen sårede hende eller gjorde hende bange. Hun fulgte bare med ham som han trak hende væk fra midtgaden, hun så på ham med et stille smil. "Celia, men bare kald mig Lia." Sagde hun med et lidt overrasket blik, så let troede hun ikke det ville blive at stifte bekendt skab til ham. Det varmede hendes hjerte meget, for hun elskede sin bror, selvom han ikke anede at hun var hans søster. Celia havde drømt om at de legede sammen hele sin barndom igennem, de havde faktisk fjollet rundt en enkel gang, men hun blev opdaget og derefter gjorde hun det ikke igen. "Han er død." Sagde hun så, så hendes smil forsvandt og blikket blev lidt trist, hun ville så gerne fortælle sin bror om deres far, men han lod ikke til at ville have noget af gøre med ham.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 17, 2011 16:51:17 GMT 1
Mathayus smilte lidt til hende "jeg er glad for at høre jeg har en søster det har jeg altd ønsket mig en søster jeg kan huske en gang der var en lille pige som jeg lejede med hjemme ved mig selv hun var vildt sød og sjov selv om jeg var ret ond ved hende" Mathayus så grundigt på hende "det var dig" sagde han med en overasket stemme "du var den lille pige som jeg snakkede med min mor om hun troede ike på mig og hun sagde til mig vis jeg nogle sinde lejede med dig igen ville jeg fortryde det grufuldt" sagde han med ned letter trist stemme "jeg er da ked af at høre om dit tab men det er ikke noget jeg kan sætte mig ind for jeg har adrig kendt ham og jeg har altid afsyret ham på grund af han aldrig kom og besøgte mig jeg hørte aldrig fra ham indret ikke engang da min mor døde kom han til mig og det er lidt over 500 år siden så han har haft mange år til at komme til mig i men aldrig ture han viste sig for mig så der for kan jeg ikke sige jeg føler med dig søster" sagde han meden forklarende stemme
|
|
|
Post by lia on Jul 17, 2011 21:06:39 GMT 1
det glædet hende at han kunne huske hende, hvilket hun viste i et kæmpe kram tildelt ham. Hun knugede sig ind til ham, meget følsespræget var hun, det kunne tydeligt ses og mærkes. Celia lod en glædeståre glide ned fra hendes kind. "Jeg har drømt om at lege med dig hver eneste dag, jeg har forstillet mig det stærke knyttede bånd vi kunne have og jeg har elsket dig i det skjute. Far og jeg holdte altid øje med dig, han fortalte mig hvor stolt han var af os begge, på sit dødsleje, græd han af anger, han var så ked af at han havde budt dig en barndom uden ham og havde han kunne gøre det hele om, havde han gjort det. Han var bare bange for din mor ville gøre noget overildet, fx at få dig slået ihjel. Eller mig. Han havde mistet min mor og det knuste ham, han kunne knapt nok tage sig af mig derefter, men besluttede sig for at ville prøve at skabe en familie med din mor. Dog fandt han ud af hvad hun virkelig var....... Far elskede dig så højt, men fik aldrig chancen eller modet til at sige det." Celia sagde det lavt ind mod hans bryst, men så det kunne høres. Der var så meget hun gerne vil indhente, alle de lege og drillerier hun havde haft i sinde at udføre.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 25, 2011 8:51:09 GMT 1
Mathayus så på hende med et roligt blik "ingen kunde elske min mor hun var en bekidt luder fordi hun kunde lide det jeg var en klos om benet på hende selv om hun ikke sagde kunde jeg mærke det på hende så vis en mand kom og sagde han ville havde mig væk fra hende så må hun havde været glad og givet mig væk for en fremmeds pik men jeg fandt en som tog sig af mig og lærte mig alt hvad jeg kan den eneste som jeg nogle sinde har følt elskede mig som deres baren og han er og bliver min far i mit hjrte måske ikke af blod min i hjertet og det betydre mere for mig Celia det må du forstå din far havde mange 100 år til at komme til mig hvor min mor ikke levede mere men han kom aldrig men det gjorde min mester og han tog mig til sig" sagde han med en rolig og blid stemme det var ikke fordi han ikke ville kendes ved sin rigtig far ellers hans halv søster for det ville Mathayus gerne men hun måde forstå Mathayus havde fundet sin egen far
|
|
|
Post by lia on Jul 25, 2011 9:03:23 GMT 1
Det var ikke det at hun ikke forstod ham, for det gjorde hun, men det havde gjort ondt at se sin far have det så dårligt fordi han ikke troede at hans søn ville tage imod ham og så ville han hellere aldrig finde ud af det. Celia studerede sin storebror, han var godt nok blevet anderledes at se på, faktisk lidt skræmmende, men ikke så hun løb skrigende bort. Et svagt grin kom fra hende, hun havde jo gjort sit og var glad for hendes far ikke var der til at opleve det, for så var han da død en gang til af sorg. Roligt knugede hun sig ind til ham igen. "Det betyder virkelig alt at have dig i mit liv sådan rigtigt. Vil så gerne indhente en masse." sagde hun med et smil og så op på ham mens hendes hage støttede på hans overkrop. Det var rart ikke at være alene mere, for hendes far var jo den eneste hun havde haft, hverken venner eller noget var i hendes liv.
|
|