|
Post by lia on Aug 1, 2011 21:52:38 GMT 1
Det var jo bare fantastisk, tænk at han af alle skulle spille hellig, hun ville væde med at han havde slået en person ihjel før og det havde hun aldrig gjort. Og en gang morder, altid morder! Celia gad ikke engang følge efter ham, hvorfor spilde sin tid på ham når han skulle være så dum ved hende? Hvordan kunne han dømme hende når det var den eneste måde hun kunne tjene til føden på? Lia græd lidt, men fjernede tårerene med det samme og lavede en lille forstilling i luften med de tåre som måtte falde. "Det lader til jeg er dømt til at skulle være uden nogen form for person i mit liv Nuggi, men så er det godt jeg har dig. Du er min eneste ven, du ved jeg aldrig ville lade dig i stikken eller berøve dig. Du er så klog, min kloge skattebasse." Celia havde sat sig på knæ og omfavnede Nuggi med tåre der faldt og en hånd der nussede den eneste der nogensinde havde været der for hende altid. Selvom hendes far var en god mand, havde han jo skulle tjene til føden og var derfor tit væk fra hende.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Aug 7, 2011 20:41:34 GMT 1
Mathayus stoppede hesten og hoppede ned fra den han gik roligt tilbage til hende "Lia rejs dig op" sagde han med en rolig stemme og gik tætter på hende han lage blidt sin hånd på hendes skulder og nussede hende lidt "jeg vil ikke havde du stjæler længer jeg vil godt havde du prøver at lade hver med det jeg ved ikke hvorfor du gør det men vær sød ikke at gøre det mere jeg få det dårlig med tanken om min søster er på den forkerte siden af loven på den måde det ville være noget andet vis folk var døde" sagde han med en varm og rolig stemme han gav roligt slip på hendes skulder mens han så ned på hende
|
|
|
Post by lia on Aug 7, 2011 20:57:02 GMT 1
det undrede hende meget at han kom tilbage, for hun følte sig langt fra noget værd i hans øjne og nu skulle der også en del til at det ville blive det samme. Det gjorde ondt jo. Celia rejste sig, men så ned i sneen, det var bare ikke noget der passede hende dette her, men alligevel, så var det rart at have en til at guide en i livet efter far var død. "Jeg manglede penge, og jeg er ikke god til noget der giver nok. Jeg stjal som regel kun fra dem der fortjente det, klamme mænd og kvinder. Men det er slut nu." Lovede hun med en fast stemme, hun kiggede op med et lille uskyldigt smil og lagde sin hånd oven på hans. Det var nu rart at mærke at han faktisk ville hjælpe hende og være der for hende. Da han gav slip, holdte hun bare lidt rundt om sig selv og kiggede op ham, Nuggi lagde hovedet på skrå, for hun forstod jo intet og blev lidt forvirret.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Aug 7, 2011 21:20:58 GMT 1
Mathayus brugte sin evner til at skubbe hende op til sig så han kunde holde om hende "kom nu tager vi hjem og få snakket lidt sammen før vi tager hvider klokken er ved at være mange og det er for koldt om natten til at vi kan rejse hvider af lige vel" sagde han med en blid og varm stemme mens han holde hende tæt ind til sig "vi skal nok finde noget til dig" sagde han med en varm og blid stemme han gav blidt slip på hende men holde hende stadig i den ene hånd han så på hende med et varmt blik og gav hende et kys på panden "det er dejligt at havde noget familie igen" sagde han med en rolig stemme
|
|
|
Post by lia on Aug 10, 2011 8:08:09 GMT 1
Det var rart at blive omfavnet, hun havde helt glemt hvordan det føltes og hun kunne mærke at hun savnede kærlighed fra sin far, men nu havde hun sin bror og at stå her i hans arme var helt fantastisk. En tryghed der længe havde været væk. Celia sukkede lykkeligt ind mod hans bryst og lagde sin hånd kort derpå for at mærke hjertet bag den store mand. "Jeg synes nu vi skal tage videre til det bliver helt mørkt, finde en form for lå et sted og lave et bål. Uanset hvad kommer der til at gå nætter på vores rejse og du havde et mål ikke sandt?" Hun kiggede blidt op på ham og smilte sødt, han havde jo brugt for at skulle komme af med det som trykkede ham og rejsen havde givet ham håb indeni, hvilket gjorde hende glad, for han havde virkelig været nede. Da han sagde det var godt at have familie igen, smilte hun stort og måtte kramme ham helt ind til sig. "Det er helt fantastisk at have dig sådan rigtigt og ikke på sidelinjen." Udbrød hun så, det var lige før at hun blev en lille pige igen.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Aug 11, 2011 21:25:24 GMT 1
Mathayus nussede hende lidt i håret og så ned på hende "nej det er bedst vi tager hjem til mig for natten og der efter tager vi af sted der er ingen grund til at gøre turet være ind nødvendigt Lia" sagde han med en kærlig men bestemt stemme han gav roligt slip på hende og gjorde teng til hun skulle sætte sig op på hesten så de kunde komme af sted jo før jo bedre "jeg har af lige vel nogle ting jeg godt vil havde med mig på turen som stadig liger der hjemme" sagde han roligte men han så hende i øjne det faldt ham naturligt at være den store af dem og at det var ham som tog beslutningerne for dem med hendes hjælp men i sidste ende var det jo ham som tog valget
|
|
|
Post by lia on Aug 11, 2011 21:38:37 GMT 1
Et roligt nik kom fra hende, hvis det var det han mente var bedst, Lia ville jo bare gerne ud på eventyr, men et par tæpper og lidt af hvert ville jo nok være bedst. Da han gjorde tegn til hun kunne op på hesten, rystede på hun hovedet med et smil. Så gik hun hen til Nuggi, nussede den bag øret og lagde sig op på dens ryg og krammede godt om halsen på den store hvide tiger. "Nuggi ville føle sig snydt hvis jeg gjorde andet." Grinte hun sødt, så nussede hun tigeren blidt og var parat til at tage hjem til ham. Gad vide om han havde kone og børn nu? Det kunne være ret godt hvis han havde. Mere familie, men det havde han jo nok ikke egentlig, for han sagde det var godt at have familie igen.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Aug 11, 2011 21:47:09 GMT 1
Mathayus satte sig op på hesten og grinte lidt "så må du jo heller blive på Nuggis ryg ind til vi kommer hjem til mig kan du huske vejen eller hvordan stå det til" sagde han med en rolig og varm stemme hvor efter han roligt satte hesten igang Mathayus klørede sig lidt i håret han kunde ikk ehuske hvor rodet hans hus enlig var men det måde han jo bare tage som det kom Mathayus så ned på Nuggi og smilte lidt det var en smuk tiger hun havde det det kunde man ikke tage fra hende
|
|
|
Post by lia on Aug 11, 2011 21:51:11 GMT 1
Nuggi elskede opmærksomhed, og rystede kort med manken for at vise sig, men det fik Celia til at hvine og gribe mere fast i tigeren. Bagefter grinte hun bare varmt og krammede dyret som lige nu gav hende masser af varme. Et svagt smil gled hen over hendes læber, hun huskede tydeligt hvor han boede. "Vi ved præcis hvor vi skal hen." Svarede hun så, derefter lukkede hun øjnene og lagde sig godt til rette. Da hun havde gjort det, begyndte hun at nynne smukt, en vise der gav hende varme indeni og som fik hende til at føle sig tryg. Det var en fantastisk dag, selvom det var trist han havde været ude af den og en veninde af hans var væk. Måske en han var lidt vild med? Celia havde allerede nu besluttet sig for at snage så meget som overhovedet muligt.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Aug 15, 2011 22:13:06 GMT 1
Mathayus nikkede til det hun sagde og satte hesten i fuld galop jo hurtiger de kom hjem til ham jo bedre ville det være han sagde ikke noget resten af turen hjem til ham selv det eneste han gjorde var at holde øje med om hun var ved hans side eller lige bag ham helle tiden for han ville ikke havde der skete hende noget overhoved de var ret hurtigt fremme ved hans hus hvor efter han hopped af hesten og trak den med om bag ved for at spænde den fast der han gik tilbage til sin hoved dør for at låse den op så de kunde komme inden for han gik roligt ind og fik hurtigt tændt op i nogle lys og hans brande ovn så de havde noget lys og noget varme i huset "Lia du kan bare gå rundt og se hvordan her ser ud jeg har ikke noget du ikke må se" sagde han med en blid og varm stemme mens han stadig gik rundt og tænde lys så de kunde se noget han gik op af trappen og fik tændt lysne der oppe der var en ekstra værelse som hun kunde sove på og Nuggi måde da også gerne komme med ind og sove inen for så en ikke skulle lige der ude og frysse om natten
|
|
|
Post by lia on Aug 18, 2011 13:57:21 GMT 1
Nuggi satte i løb, hun landede lidt mere klumpet end en hest gjorde og kom ikke nær så hurtigt frem, men hurtigt nok for Lia. Det var virkelig koldt efterhånden, så hun holdte sig godt ind til det varme dyr på turen, Nuggi stoppede op kort før huset og lagde potten over snuden. Hun var sulten. Celia smilte varmt. "Smut du bare pus, vi ses når du kommer tilbage." Sagde hun og nussede dyret inden hun begyndte at gå mod huset. Da hun var fremme gik hun ind, der havde hun aldrig været før og det var faktisk ret hyggeligt her. At Nuggi skulle fryse var tosset, hendes pels holdte det meste kulde ude så længe den ikke var våd. Celia gik rundt og studerede huset, hendes lille hytte havde ikke nær så meget at byde på, men det var godt nok for hende. "Måske skulle vi gå i seng nu og få så meget hvile vi nu kan?" Det var lidt et spørgsmål, men ikke som at hun gerne ville i seng, det kunne bare være en god ide. Dog ville hun gerne putte med sin bror og måske ligge og snakke inden de sov. Var det forkert?
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Aug 21, 2011 22:32:24 GMT 1
Mathayus grinte lidt "sove nu glem det vi skal snakke dumpap" grinte han drillende nu havde han enlig en søster som han kunde drille så det skulle nydes fuldt ud og han ville enlig også godt hvide om han så havde flere søskende eller om hun var den eneste som han havde han kom ud fra køkkende med varm te og kaffe han viste jo ikke hvad hun ville havde han satte det på sig bord "kom her ind når du er klar søde så kan vi få snakket lidt inden vi skal sove og hvor er Nuggi ?" sagde han med en spørende stemme han undrede sig jo lidt over hvor hun var hende
|
|
|
Post by lia on Aug 22, 2011 9:35:29 GMT 1
Et lille grin kom fra hende, det var dejligt at mærke han havde en interesse for at være i familie med hende, selvom han ikke brød sig om måden hun havde levet på indtil nu. Celia gik ind til ham, hun smed sin kæmpe frakke og satte sig ned ved ham. Lige nu gik der mange følelser igennem hendes krop, glæde, lykke, men også lidt forvirring, for en vigtig tid startede i hendes liv nu og det var faktisk lidt skræmmende. "Nuggi er ude og jage, hun kommer måske senere." Svarede hun, andet skulle hun tænke over. Hvad var der at snakke om? Celia kørte sine fingre igennem håret, hun kiggede ned af sig selv, hun ville gerne finde noget hun var bedre til men det havde hun aldrig været faldet over. Måske kunne han hjælpe hende?
|
|