|
Post by Ash Demonheart on Nov 18, 2011 20:29:35 GMT 1
Der var ikke meget andet at gøre for Ash end at stå og se på hende og så smile varmt, for med det hun sagde så virkede det ikke ligefrem til at han fik lov at tage drengen fra hende, eftersom han ikke ønskede at diskutere noget lige nu og specielt ikke over en sovende dreng. ”Okay men du skal alligevel have din eliksir hvis vi kan vikle dig ud” sagde han roligt men stadig med lidt lav stemme eftersom han jo ikke ville vække drengen men det skulle da stadig ikke være sådan at hun skulle ligge med smerter for så kunne hun jo ikke ligge og hygge sig med drengen på den måde, noget der til tider virkede lidt sjovt for Ash at kvinder var meget mere medgørelige når der var børn i nærheden, det galt dog ikke alle kvinder men mange af dem for de slappede sådan af med børn i nærheden selvom Ash til tider kunne se børn som den værste plage. Dog var der noget som sagde hende her var ret glad for børn og ikke bare sådan som hun var overfor drengen men der var noget over hende som mindede ham om en kvinde som han nok havde kendt på et tidspunkt der netop havde noget med børn at gøre, dog blev tanken hurtigt skubbet væk for han kunne ikke sætte ansigt eller navn på den kvinde. Han betragtede hende roligt selvom hans øjne faldt ned på drengen da hun flyttede sig fra drengen, mest af alt for at holde øje med om han vågnede eller blev ved med at sove, hvilket virkede til at være det sidste for drengen sagde ikke ligefrem til at blive rykket lidt på eftersom han sov ret tungt, men så var der også meget liv i ham i morgen. Da Mimi havde fået vredet sig ud så han igen på hende med et varmt charmere smil som han normalt sendte til kvinder når han gerne ville charmere med sig ind på dem selvom det lige nu kun var for at berolige hende at han intet ondt ville, men igen han var jo healer så det han gjorde kunne til tider gøre ondt men det var for at det skulle blive godt igen. Han gik om på den anden side af sengen og fandt en flaske frem fra sin taske som han rakte til hende. ”Her den her er til dig” sagde han roligt selvom han godt vidste den nok ikke ville smage særlig godt men han havde da noget til at skylde det ned med bare så hun kunne få den smag væk, for han kunne desværre ikke blande noget der smagte godt i eftersom det kunne ødelægge effekten og faktisk bare gøre smagen værre.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Nov 20, 2011 18:17:54 GMT 1
Der var et eller andet i Mimi, som ikke ønskede at han skulle tage den lille dreng fra hende på grund af den dreng gjorde det at hun følte sig mere roligt end hun normalt ville være når hun var sådan et sted, som hun befandt sig. Hun valgte at sende Ash et smil, da han kommentere det med, at de skulle havde vikle hende ud sådan, at hun kunne få sin eliksir. Men lige at hun kort mene ham omkring en, som han havde mødt før var ikke noget, som hun kendte til på grund af hun ikke kunne læse tanker eller noget i den stil og dog, så havde hun havde en ligne fornemmelsen indeni sig selv – selvom hun dog, valgte ikke at tænke på den.
Det gav hende ro i sindet at den lille dreng ikke vågne ved, at hun forlod sengen og hans side. Men da hun så opdage det smil, som Ash sendte hende så blev hun kort blød i knæene mens det smil også gjorde hendes fornemmelse af hun muligvis havde mødt ham før stækker. Men da han gik over imod den anden side af sengen så rystede hun kort på hovedet for, at ryste de tanker af sig igen hvilke også hjalp lidt – selvom de bare lå i baghovedet af hende. ”Tak” smile hun mens hun tog imod den falske, som han række over til hende og alligevel så havde hun godt hørt omkring at nogle eliksirer kunne smage virkelig dårlige ”Er denne her en af dem, som ikke smager dårligt ?” spurgte hun med et letter skævt smil mens hun stod med falsken i hånden og egentligt så ville hun gerne vide hvordan hun skulle forbedre sig på den smag, som hun skulle til og havde i munden.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Nov 20, 2011 18:33:40 GMT 1
Han så stadig på hende med varme brune øjne, øjne som mange kvinder ville blive helt bløde over for de kunne fortælle så meget og mange kvinder tilgav hurtigt hvis de så hans sårede øjne også selvom det var dem som skældte ud fordi han havde gjort noget galt, men det var sjovt nok ikke noget han ligefrem havde brugt i lang tid, eller rettere han kunne nu ikke huske så meget af det hvis han havde brugt dem mere end et par gange og de gange havde ikke været fordi han ville have dem med i seng, men han hadede bare at blive skældt ud på selvom han sagtens kunne klare de helt store skænderier, så var det bare nogen gange nemmere at sende de øjne.
”Ja det er det, men har en skovbær saft til at skylde det hele ned med efter” sagde han roligt med et charmende smil bare så hun vidste at han da ikke ville lade hende lide under dårlig smag, i hvert fald ikke alt for længe men nok lige længe nok til at han ville kunne se hende skære ansigt for det var jo en af de sjovere ting ved at give folk eliksirer der smagte sårligt så de skar ansigt men han kunne jo ikke gøre meget for at ændre eliksirens smag hvis virkningen stadig skulle være det samme. Han rodede lidt i tasken igen og fandt en hvid gennemsigtig flaske med en rød væske inden i, bare så den var klar til at hun kunne få den lige efter han var sikker på hun havde drukket noget af den anden. Hvorfor han ikke havde givet det til drengen havde han ikke ligefrem tænkt over, for det kunne han jo godt have gjort, men på den anden side så kendte drengen godt smagen og så blev der jo gjort op for det dagen efter med en eller anden godbid, nu havde han jo bare været for træt til at få sin godbid.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Nov 20, 2011 19:23:52 GMT 1
Lige at der fandtes mange kvinder, som ville havde svært ved at modstå Ashs øjne var noget, som Mimi udmærket godt kunne forstå og dog, så vidste hun ikke lige hvornår eller i hvad for en samhæng, at han kunne finde på at sende såret øjne på grund af hun kendte da ham ikke eller havde snakkede med ham før at hun var blevet indlagt – Det mente hun ikke at hun havde selvom den samtale, som hun havde med ham lige der gav hende en anden fornemmelse og alligevel så var det en, som hun forsøgte ikke at tænke på. Men hun vidste, at hun ikke havde det godt med sig selv efter at hun havde haft skæntes med nogle.
Hans svar omkring smagen af eliksiren var en, som hun var lidt glad for på grund af han berolige hende med at smagen ikke ville være godt så ville da være noget, som ville smage bedre bagefter. Men lige at han nok ville morer sig over det ansigt, som hun ville lave lige efter at hun havde taget eliksiren var noget, som hun kunne gætte sig til og dog, hvem ville ikke gøre det når det ikke var dem selv, som lavet ansigtet. Men han var kommet om på den sammen side af sengen, som hun stod på så gik hun ubevist et skidt tilbage - sådan at der var et lille rum mellem ham og hende selv hvilke var noget, som hun tænkte halvt over på grund af hun var ikke helt trygt ved at stå tæt ved fremmede mænd, hvilke bunde i at hun selv var af den opfattelse at hun var jonfrue.
Men hun valgte at tage hele eliksiren i en mundfuld hvilke også gjorde at hun kort blev meget stram i ansigtet og hun kunne ikke lade vær med at ryste på hovedet bagefter, hvilke var ikke noget, som hun skulle havde gjort på grund af det gjorde, at hun lige kort blevet svimle. Det var også derfor hun grab halvt ubevist ud efter ham for at havde nogle, at støtte sig til mens hun forsøgte at genfinde sin balance igen. ”Undskyldt” kom det fra hende mens der præge et tydeligt undskyldende smil henover hendes læber og lige hvorfor hun sendte det smil var ikke noget, som hun tænke over.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Nov 20, 2011 20:42:09 GMT 1
Hendes ansigtsudtryk var nærmest det hele værd for han kunne ikke lade være med at komme med et lidt grinene smil imod hende eftersom det så ret sjov ud, dog valgte han ikke at grine af hende for det ville bare være uhøfligt, men han kendte jo godt til smagen så derfor forblev det kun et smil. Han var dog hurtigt henne ved hende nærmest for at gribe hende ved at lægge en arm om hende, selvom det var en lidt ubevidst at han gjorde det for han kom til at se lidt overrasket på hende men ventede lidt til hun selv kunne stå inden han slap hende igen og rakte den anden flaske imod hende. Dog vidste han ikke rigtigt hvad han skulle sige til det for det virkede på en måde bekendt at redde hende eller bare en kvinde på den måde, sådan at være der for personen inden der skete noget med personen, noget der kort fik ham til at ryste på hovedet for det virkede som en vane selvom han ikke ligefrem gjorde det særlig tit her på hospitalet eftersom de kvinder der skulle have eliksir normalt sad ned eller sagtens kunne klare den.
Han stod stadig med eliksiren imod hende men så lidt den anden vej fordi han ikke vidste hvad han skulle sige og forsøgte bare at få tankerne væk fra det der var sket. Så det var en lidt akavet situation for ham. ”Det gør ikke noget” svarede han så roligt han kunne selvom han ikke forstod hvorfor det her følte så velkendt når han jo aldrig havde set kvindemennesket før hun var kommet her til hospitalet og skulle behandles af ham. Det virkede jo tåbeligt men igen han vidste også der var et par blanke år af hans liv for han havde i hvert fald ikke kunne huske hvad der var sket de seneste par år for nogle andre af minderne var vendt tilbage men der var stadig en del tåget periode i hans liv, selvom han var begyndt at genkende folk han havde arbejdet sammen med i mange år eller bare kendt og haft et tæt forhold til, men der var noget som stadig manglede og han vidste ikke hvad eller hvem det var.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Nov 20, 2011 21:18:25 GMT 1
Lige hans måde at reagere på da hun havde dukkede eliksiren var ikke noget, som hun tog sig særligt meget af på grund af hun godt vidste at det muligvis havde set sjovt ud og dog, så var det godt så var hun et eller andet sted glad for at han ikke havde grint højt af hende. Da Ash grab fat om hende på den måde, som han gjorde så lade hun helt ubevist hendes ene hånd på hans brystkasse og hun kunne heller ikke lade vær med, at se overrasket på ham og alligevel så vidste hun ikke lige hvad der forgik indeni Ash – selvom hun dog ikke selv kunne lade vær med at blive pinlig berørt over hendes handling hvilke også var derfor hun ret hurtigt skyndte sig at fjerne hendes hånd igen og genfandt hendes balance igen. Men alligevel så havde hele det, som lige skete været noget, som virke meget bekendt for hende og dog, så var hun ret sikker på at hun aldrig før havde været i lige sådan periode, som hun lige havde med Ash. Den pinlighed, som hun havde følt med det hele var også en, som gjorde at hun slet ikke kunne lade vær med at få en svag rødlige farve i hendes kinder en kort overgang og dog, så bemærkede hun godt, at han rystede på hovedet, hvilke var noget, som hun ikke vidste om der var en vane han gjorde eller ej.
Hun tog imod flasken, som han række hende og var meget lettede over at han sagde at det ikke havde gjort noget. Men lige inden, at hun satte flasken op til hendes læber så fik hendes nysgerrighed overhånden med hende, hvilke var derfor hun spurgte med en letter undskyldende undertone i stemmen ”Er der noget ivejn ?” Dog lige så snart, som hun havde spurgt så fortrød hun med det sammen på grund af det var ikke noget, som man spurgte ens healer om eller for den sags skyld en fremmede om. Men lige at Ash mangle noget af sin hukommelsen omkring de sidste par år eller havde den sammen fornemmelsen, som hun selv havde gået rundt med – Den med at der manglet noget eller en i deres liv. Var ikke noget, som Mimi vidste noget om og faktisk så snart, som havde stillede hendes spørgsmål skyndt hun sig at fører flasken op til hendes læber, hvor hun meget langsomt begyndte, at drikke indholdet i den.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Nov 20, 2011 21:31:17 GMT 1
Det tog ham nogle sekunder inden han igen kunne se på hende for han forsøgte så vidt muligt at ligge de tanker til siden eftersom det ikke kunne passe men på den anden side så var han ret sikker på at der manglede noget eftersom han havde fundet kvindetøj i hans hytte men han troede lidt at det skyldtes nogle af de adfære han havde haft selvom han ikke huskede meget om dem men igen han ville heller ikke kunne huske særlig meget hvis han havde drukket alt for meget. Så der var vel ikke så meget i det. ”Nej det tror jeg ikke. ” sagde han med et lidt undskyldende smil for det var vidst lidt for tydeligt at der var noget som havde påvirket ham, men i hans hoved måtte han bare tage sig sammen og forsætte sit liv her på hospitalet som han plejede at gøre det. ”Du kender vel godt det at der er sker noget som man føler har sket en gang før eller flere gange, men man kan ikke huske det er sket?” spurgte han for han regnede med at alle kendte til det, specielt fordi nogen fortalte ham ting de havde oplevet som ikke selv mente havde sket før selvom det virkede så bekendt. Det havde i hvert fald undrede ham men på den anden side så kunne det godt være han bare var ret træt efter havde gået sin runde, men det kunne jo heller ikke passe eftersom han jo havde sovet for få timer siden så det hang jo heller ikke sammen for her skete jo ikke så meget om natten udover de sædvanlige slagsmål fra grænsekroen. Han så roligt på at hun drak den mere søde skovbær saft for at få den hæslige smag væk, selvom han nok selv trængte til noget der var stærkere.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Nov 20, 2011 21:48:17 GMT 1
Et eller andet sted så var det tydeligt for hende at han ikke lige mente hans ord med at der ikke var noget ivejn og alligevel så valgte hun, at lade det lægge. Men da han kom med det sprøgsmål, som han gjorde så kunne hun ikke undgå at se letter overraskede hen på ham på grund af den fornemmelsen, som hun gik ud fra at han hentyde til var en, som hun kun kendte alt for godt selv, da hun havde oplevet det op til flere gange det sidste 1½ år – Dog så var der ikke nogle, som havde fortalt hende omkring hvad der var sket og alligevel så havde hun kunne fornemme på andre, at der var noget, som de ikke fortalte hende eller det var især hendes elever, som hun undervise hun kunne fornemme det på. Men hvad hun ikke vidste så havde alle børnene fået order hjemme fra ikke at sige noget omkring Ash eller det at Mimi havde været sammen med ham til hende. Da hun havde drukkede saften, som han havde givet hende svaret hun ”Ja, det jeg godt” hvorefter at hun overvejede kort hendes næste ord ”Det er næsten, som at det hele lægger på tungen og man ikke lige kan finde de rigtig ord” lage hun lidt efter til og dog så nåede hun at lægge det sidste til inden at der kom nogle små lyde henne fra sengen af, hvilke var nogle, som fik hende til med det sammen at kigge derhen for at se om de måske havde kommet til at vække den lille dreng. Men lige, at Ash havde lyst til noget strækker end det, som han havde haft givet Mimi var ikke noget, som hun kendte til selvom hun dog selv havde den sammen lyst, hvilke slet ikke passede sammen oppe i hendes hoved på grund af hun mente bestemt ikke selv at hun noglesiden havde prøvet at drikke noget der indeholdet alkohold.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Nov 20, 2011 22:03:01 GMT 1
Han betragtede hende roligt for hun virkede bekendt men igen det kunne jo sagtens være en lyshåret kvinde han havde været i seng med, som hun mindede ham om og ikke noget mere betydeligt for hans liv. Så han lod normalt den tanke ligge eftersom mange lyshåret kvinder mindede ham om noget som han ikke kunne sætte ord på så han lod altid de tanker ligge for der var alligevel ingen der ville sige noget når han spurgte ham om han havde været sammen med en bestemt kvinde, hvorfor de tav forstod han ikke for de sagde ikke sandheden og det kunne gøre ham sur men det hjalp jo intet når de ikke ville sige at han og Mimi havde været sammen i flere år, for de havde måske mærket at forholdet ikke altid havde været godt eller så ønskede de bare at Ash koncentrede sig mere om arbejdet. Han kom dog til at smile lidt ved hendes kommentar ”Eller en skikkelse som mangler detaljer men man kan ikke placere dem” sagde han roligt for der var jo kvinden fra hans drømme, en lyshåret kvinde på omkring Mimis højde men han kunne bare ikke finde ud af flere detaljer udover farmen på kvinden, men det hjalp ham jo ikke ligefrem når mange kvinder så ud på den måde, så han manglede flere detaljer men de ville vel komme hen af vejen?
Ash så kort på drengen da der kom nogen lyde fra sengen men det virkede bare til at han pludrede i søvne for øjnene var da ikke åbne og han vendte sig bare om, så han måtte jo sove tungt den lille dreng. ”Din eliksir burde snart virke så du bør ligge dig i sengen og få noget søvn inden du falder om på gulvet” sagde han roligt da han igen så kort på Mimi for hun burde jo få noget søvn.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Nov 21, 2011 12:11:09 GMT 1
Lige at Ash også oplevet at folk ikke ville fortælle ham hele sandheden eller at han havde den fornemmelse, som hun selv oplevet var ikke noget, som hun vidste ligesom hun heller ikke vidste, at han synes der var mange lyshåret kvinder, som minde ham om en eller anden, som han alligevel ikke kunne sætte ansigt på. Men dog, så vidste Mimi at der ikke fandtes noget forhold, som der hele tiden var godt også selvom hun ikke mente at hun nogen siden havde været i. Dog så havde hun under et besøg hos hendes tvillingsøster Destiny et halv år forinden mødt en mand på hendes egen aldre og der havde hun fået at vide at hun egentlig havde været forlovet med ham mange år før og da hun forsvandt for 6 år siden så havde manden ledt efter Mimi i længere tid inden, at han opgav at finde hende efter et halvt år. Men alt det var ikke rigtig noget, som Mimi kunne huske og dog, så havde den mand, som hun åbenbart havde været forlovet med giftede sig, hvilke gjorde at der ikke var nogen sure opstød mellem dem.
På ingen måder kunne hun lade vær med at smile, da hun hørte hans kommentar på det, som hun havde sagt ”Ja nemlig” nikkede hun en enkle gang selvom hun ikke kendte til hvad han drømte om og alligevel så havde hun selv nogle ligne drømme – selv om i hendes så var der en mand, som hun aldrig så ansigtet på og alligevel så måden, som hun følte det når den mand stod bagved hende og holdte om hende en følelse, som hun ikke kunne glemme på grund af det i hendes drømme at hun følte sig mest trygt eller retter sagt hun havde aldrig prøvet at føle sig så trygt, som hun gjorde i sine drømme når der stod manden uden et ansigt og holdte om hende på den måde. Hun mente helt bestemt at det blot var drømme og derfor hun forsøgte hun aldrig at lægge for meget i dem på grund af det kunne da ikke være mere end drømme?
Da de begge havde rettede deres blikke hen imod den sovende lille dreng så kunne Mimi ikke lade vær med at tænke på det, som en fremmede havde forsøgt at overtale hende til at købe på grund af det var en salve der efter signe skulle få ar til, at forsvinde. Lige hvorfor hun pludselig kom til, at tænke på vidste hun ikke lige og alligevel så kunne hun ikke lade vær med at bide sig ubevist i underlæben hvilke egentligt var en dårlig vane, som hun havde haft lige så længe, som hun kunne huske. Men da hun pludselig hørte Ashs stemme så blev hun revet udad hendes tankespin og faktisk havde hun ikke rigtig opfange hvad det var at han havde sagt, hvilke også var derfor hun så undskyldene samt skyldigt smil hen på ham ”Undskyld men hvad sagde du lige” lød det spørgende fra hende mens hun forsøgte at gøre op med sig selv indeni hvor vidt hun kunne tillade sig, at spørge om det virkelig passede at der fandtes sådan salve der kunne gøre det og det var noget, som virkelig fristede hende på grund af hun hade virkelig de ar, som hun havde på sin krop og især hendes ryg. Men hun havde dog ikke lige der tænk sig, at vise sine ar frem. Nej for det ville gøre, at hun skulle vise mere af hendes krop frem end hun noglesiden havde gjort af sin frivejle.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Nov 21, 2011 19:22:31 GMT 1
Det at Mimi havde været forlovet en gang, havde Ash ingen anelser om for den del havde han ikke en gang vidst den gang han faktisk havde hukommelsen, og det ville nok have pisset ham af at hun så truede med at forlade ham fordi han havde et barn der jo praktisktalt var en voksen mand, for så kunne han have truet med at forlade hende bare fordi hun var forlovet, godt nok ikke den samme ting men han havde gjort det alligevel.
At Mimi også havde drømme var ikke noget som Ash vidste til, men på den anden side så drømte alle selvom nogen glemte deres drømme lige så snart de vågnede. Dog glemte Ash ikke ligefrem alle drømmende selvom han ønskede at gøre det for nogen af dem handlede også om en kvinde der kaldte hans navn ude i en skov og noget sagde ham at han burde skynde sig finde hende og redde hende, men den følelse var forsvundet igen lige så snart han var vågnet men noget sagde stadig i hans hjerte at han skulle finde kvinden men det hastede ikke nær så meget som i drømmene, så han regnede med at han nok ville finde den kvinde en dag og så finde ud af hvorfor den person var så speciel og hvorfor han ikke huskede hende overhovedet for godt nok virkede stemmen genkende men han kunne bare ikke placere den nogen steder overhovedet.
Hvad Mimi tænkte på anede han ikke for han kunne jo ikke læse tanker, men han kendte nu godt til eliksirer og savler der havde bestemte virkninger, men intet ville hjælpe på denne dreng for de kunne ikke finde ud af hvad han helt præcis fejlede foruden den brækket arm og andre symptomer som de behandlede ham for men drengen virkede ikke til at hjælpe ham særlig meget, så de ventede bare på at se hvad der skete med tiden, andet kunne de jo ikke rigtigt gøre selvom han da blev undersøgt for alle mulige ting men når intet hjalp så kunne de ikke gøre meget. Han så dog roligt på hende da hun spurgte om hvad han lige havde sagt, ”Du skal sove nu, så har du ikke så mange smerter i morgen tidlig” sagde han roligt selvom der nok ikke var mange timer før solen ville stå op over Nirelia og senere sprede sit lys udover grænsen også. Så det var egentlig også snart tid til at Ash skulle hjem i seng inden han skulle møde til endnu en vagt senere på dagen.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Nov 21, 2011 19:52:48 GMT 1
Lige at Ash ville havde truede med det sammen, som hun havde gjort dengang hvor de havde været sammen og alligevel så var det ikke noget, som Mimi havde hukommelse om, at hun havde været. Hvad der forgik i hans drømme var intet hun havde kendtskab til og dog, så ville hun ikke bringe det med drømme på banen på grund af det ikke var noget, som man snakkede med andre, som man ikke rigtig kendte.
Hun kunne ikke lade vær med at sende ham et letter undskyldene smil, da han gentog hvad han havde sagt ”Skal nok forsøge at få sovet noget” svaret hun og dog, så havde hun sine tvivl omkring at hun ville få sovet noget på grund af hun havde sovet stort set hele dagen væk. Men alligevel så gik hun hen imod sengen for, at følge hans råd og dog, så stoppede hun lige vedsiden af den ”Kan du sove godt” smile hun varmt og blidt til ham inden, at hun lade sig forsigt ned vedsiden af den sovende dreng, hvor hun lade lige forsigt lade en arm henover drengen og hun lukkede hendes øjne.
Dagen efter så blev hun og udskrevet hvor hun også tog hjem til skolen for at forsætte hendes liv mens hun forsøgte at ryste de følelser/fornemmelser af sig - dem, som hun havde fået ved samtalen med Ash om natten og alligevel så var det ikke særligt nemt for hende, at gøre.
//out
|
|