|
Post by Daniella Bathory on Dec 6, 2011 18:55:53 GMT 1
Danialle blinkede med de store, troskyldige blå øjne, lænede sig fremad og lyttede intressant til den meget berusede mands pralerier. Hun havde kun et formål med at spilde sin tid på at hører om hans mange eventyrere på havene, nemlig den lille pose med penge der var spændt fast i hans bælte. Skamløst udnyttede hun sin dybe udskæring i den simple kjole hun var iført.
Hun så på ham med tilbedende øjne, flirtede uskyldigt og legesygt med den midaldrende pirat indtil hun bedømte at han havde fået nok at drikke - og betalt for både drikkevarere og mad til hende. Så rejste hun sig yndefuldt op og gik om bag ham, lagde armene om hans hals og hviskede kælent som en kattekilling små hentydninger og bemærkninger, der øjeblikkeligt fik ham til at rejse sig, og lægge en arm leende om hendes talje. Han gav hende et klem og hun støttede ham op af trappen, et af værelserne som han havde lejet i den tid han ville være i havnen. Kun et par dage, selvfølgeligt.
Der trimlede han omkuld i sengen, som Danialla havde ventet faldt han i søvn næsten omgående. Han drømte sikkert søde drømme om at hvile i hendes favn, men det var ikke det der var hendes mål. Med fingernemme bevægelser fik hun hans bælte op, og trak læderposen af. Et smalt smil bredte sig på hendes læber i det hun hørte den klirre når den bevægede sig.
Hun bandt den roligt i den tynde, men alligevel holdbare læderstrop der var omkring hendes egen talje. Stramt nok til at hun kunne mærke hvis nogen fingererede ved den lille læderpose der i forvejen hang der. Så sendte hun manden et luftkys og forlod rummet, lukkede roligt døren efter sig så han kunne sove sin rus ud i fred.
Hun kom roligt nedenunder på kroen igen, puffede med fingerspidserne op i det lange lyse hår og lod blikket glide rundt i lokalet. Der var ingen intressante mål, de var enten for fattige eller for ædru til at hun gad besvære sig med dem. Desuden havde andre af de billige tøser allerede sat deres lange, klistrede fingre i dem. De sendte hende i forvejen skeptiske blikke, blikke som hun med vilje ignorerede. Hun satte sig op til baren, og bad om et glas og en kande koldt vand til at gøre hende lidt mere ædru. Hun var altid forsigtig med at drikke for meget, det kunne ødelægge meget. Men lidt måtte hun hellere drikke, ellers ville det virke for påtagende.
Det var sent om natten i Tortuga, klokken havde for længst passeret midnat. Hun smilede svagt, hun kunne lige så godt springe søvnen over. Hun havde planer om at forlade havnebyen om morgenen, snige sig med på en tur tilbage til grænselandet. Hvorfor befandt hun sig her? Hun havde været her i et par dage. Hun var løbet ind i lidt problemer i Barisia. Var blevet taget i at stjæle, og hun forbandede stadigvæk den lille møgunge der havde vovet set hende gøre det, og besluttet at sladre. Ikke mere end 6 år havde ungen været, og helt troskyldigt havde hun udbrudt, midt på en gade, "Det må man ikke", og peget på hende.
Hurtig som en mus var hun smuttet på det første og bedste fartøj. Hun havde delt køje med en af sømændende fra det ellers hæderlige skib 'Vivienne', for at modtage et måltid mad eller to og en gratis sejltur. Ikke dårligt i hendes øje, for det havde sikret hende både næring, varme og en nem flugtvej.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 6, 2011 19:29:49 GMT 1
Som altid var der gang fyldt med liv i Tortuga, både inden for i kroerne og ude på gaderne hvor prostituerede kvinder og mænd forsøgte at lokke deres ofre ind i den mørke gyder, hvor der skete ting og sager som man nemt kunne gætte sig til hvad var, specielt på grund af lydene. Det var dog ikke noget som den unge Neimi ville nedlægge sig til, nok havde hun altid gjorde meget for penge, mad, tøj eller bare en varm seng men sådan noget nægtede hun alligevel at gøre, i hvert fald ikke i beskidte gyder, det var da kun noget hendes forlovede kunne lokke hende til, men igen han kunne desværre lokke hende til meget, selv til at forblive her i Tortuga selvom hendes hjerte og sind længtes atter efter at rejse imod fjerne dele af begge lande og nu hvor hendes krop var rask nok til at gøre det, så kriblede det i hele hendes krop for at rejse væk. Kriblen i kroppen var også grunden til at hun var stukket af fra Gambit denne nat mens han mæskede sig i en eller anden tilfældig luder nede ved havnen sikkert, eller det var der hun havde forladt ham for at gå på opdagelse i Tortugas gader og for at finde nogle ofre denne nat for pengene var efterhånden små og hun skulle jo spise og Gambit var ret glad for alkoholen, måske var det også hendes skyld fordi hendes stadig unge sind voldte ham mange bekymringer, selvom han ikke behøvede det så meget mere nu hvor hun var blevet udødelig. Ja selv arrene på hendes hals og resten af hendes krop var forsvundet så hun følte sig atter smuk og det skulle da lige udnyttes lidt inden Gambit kom og ødelagde det med hans voldsomme jalousi.
Hun vandrede ind i en af kroerne og så sig lidt rundt med de brune uskyldige øjne, der bar på dybe hemmeligheder. Dog var her ingen rigtigt interessante folk som hun kunne stjæle fra enten ved at liste sig helt tæt på dem eller trække en fuld mand med op på et værelse blot for at bedøve ham og stjæle fra ham, hvis han altså ikke selv væltede om. Det virkede dog ikke til at der var nogen nemme ofre lige nu, specielt ikke når de irriterende tøser satte deres klør i de mænd der nu en gang var, men det fik hende alligevel til at smile skævt over nogen af de kvinders blikke, for de kendte hende udmærket godt eftersom hun havde taget en af deres mest interessante mænd, dog havde det ikke helt været hendes skyld at Gambit var blevet besat af hende, som sjovt nok mange andre mænd havde været det før ham. Det var en af hendes styrker og en ting som hun udnyttede til fulde. Så hun gik imod baren vrikkende med røven for at mænd ville lægge mærke til hende, selvom det kunne være farlig men hun kunne ikke lade være. Da hun kom op til baren satte hun sig på en af stolene og fik et glas vand, eftersom hun ikke drak alkohol, for hun foretrak at holde hovedet koldt. De brune øjne spejdede igen over bordene og i rummet inden det havnede på en lyshåret ung kvinde i hendes nærhed for hun virkede ikke til at passe helt ind i dette selskab, måske var hun lidt for fin til det. Selv var hun klædt i en brun tyk langærmet trøje og et par brune skind bukser samt et par skind støvler for det var jo ved at være vinter og det kunne hendes kuldeskære krop godt mærke, så hun var klædt godt på.
|
|
|
Post by Daniella Bathory on Dec 6, 2011 20:01:19 GMT 1
Som den fattiglus, som Danialla blev betragtet som, havde hun intet overtøj. Intet til at holde varmen, udover den simple kjole der var ganske kort og med en generøs udskæring. Det havde bare aldrig været rigtigt nødvendigt... Skindsko havde hun. Kjolen var også ganske pæn, specielt af hendes status. Det var en hun havde hugget fra en tilfældig tørresno i sin hjemby.
Hun kendte alle de steder i Frontiera, hvor der var varme i muren, som man kunne sove op ad. Smedjer, bagere, den slags hvor varmen fra ovnen trængte ind i murværket og varmede den op - Nok til at holde de par timer der gik fra den blev slukket og til den blev tændt. Det fungerede desuden også som et ganske udmærket vækkeur, hvis man sov så let som Daniella.
Prostitution, Daniella vrængede mentalt af ordet, det gav hende en dårlig smag i munden. Ikke fordi hun ikke selv kunne finde på det, hvis hun selv var trængende og manglede pengene ville det ikke gøre noget at sælge sin krop for en time eller to. Det kom dog også an på hvor generøst tilbuddet var, og på hvem det var der spurgte. Piraten hun lige havde lagt i seng, havde aldrig haft en chance for at hvile i hendes favn, ikke på vilkår.
Hun lagde ud af øjenkrogen mærke til den nye kvinde der ankom til kroen, og rystede svagt på hovedet af den måde hun vrikkede med røven på. Hun måtte indrømme at hun selv brugte det, men så skulle hun også langt ud. Hun havde selv oplevet at hun nåede længere med at spille uskyldig og sød end ved at spille fræk og uartig. Så følte mændende det som et priveligium at ende i sengehalmen med hende, snarere end bare med endnu en kvinde de så nemt kunne få.
Hun snoede let en lok af det gyldne hår omkring sin lillefinger, og betragtede hende diskret ud af øjenkrogen. Efter et minuts overvejelse rejste hun sig med sit glas og gik op til baren, satte sig på en stol ved siden af den nyankomne kvinde og hævede let glasset til hende.
"Godaften Medamina - Eller burde jeg sige godnat? Noget imod lidt selvskab? Der er mangel på godt af den slags i aften." sagde hun roligt med et let nik, inden hun sippede til sit vand. Hun lod et blik glide ned af kvinden, der virkede fin, men ikke overfin. Mon hun havde lidt småmønter der sad løst på hende?
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 6, 2011 20:28:14 GMT 1
Neimi elskede opmærksomheden som hun fik, selvom den var meget diskret fra mændenes side af, så hun kunne ikke lade være med at være vild med den mens hun forstillede sig hvordan han ville flippe hvis han opdagede hvordan nogen af mændene så på hende. Tanken om døden morede hende faktisk en del eller bare kaos i kroen alt sammen på grund af hende, det virkede jo så sjovt nu hvor hun ikke længere kunne dø, men det havde også været en morsom tanke inden da. Noget der faktisk var usædvanligt hvis man vidste hvor hun faktisk stammede fra, det forpulede gode land Nirelia, der kun var god på overfladen men når man kom ind under huden på dem var de lige så mørke som Darklianerne var det. Et rolige skæve smil spillede over hendes læber og fik hende til at se en smule genert ud selvom hun var det langt fra for det var igen en følelse hun ikke rigtigt kendte til, men på den anden side kunne hun heller ikke stå for den når især mænd rødmede over ting hun sagde eller gjorde, det var jo så kært at hun ikke kunne lade være med at udnytte det for det gav jo noget i sidste ende fordi de gerne var naive nok til at give hende alt det hun pegede på.
Da den fremmed lyshåret kvinde kom hent il hende så hun roligt på hende med de barnlige brune øjne, der sjældent kunne tydes rigtigt men der var nærmest altid et frækt glimt at spore i dem for det kunne tydes forskelligt, men et barnligt sind havde hun nu stadig så det kunne sagtens være fordi hun havde en sjovt drilleri i tankerne, det havde hun dog ikke lige nu som hun så på kvinden, men det var heller ikke fordi hun ville noget andet med hende. ”Medamina? Men tror vidst nok det hedder godmorgen når man er her i Tortuga.” sagde hun lidt tænksomt for byen var jo ved at live op nu mens folk sov rusen ud om dagen og festede om natten lige som nu. ”Men ja du har ret, selvom det ikke gør mig så meget” sagde hun så mere roligt med smilet igen for hun havde intet imod der var lidt sløvt for tænk nu hvis Gambit pludselig dukkede op mens hun var i gang med at flirte med en anden, igen en sjov tanke som hun en dag måtte prøve for hun holdt meget af jaloux mænd også selvom det meget af tiden gik udover hende selv. Hvilket også var grunden til at hun ikke var helt så uskyldig som hun måske virkede, men igen skindet havde det med at bedrage ved hende for måske havde hun lidt fint tøj på men penge var ikke ligefrem noget hun ejede og det hun havde var gemt af vejen hjemme i hytten.
|
|
|
Post by Daniella Bathory on Dec 6, 2011 20:52:07 GMT 1
Hun hævede let et lyst øjenbryn da kvinden gentog hendes tiltale på en måde der klart understregede at hun ikke forstod den. "Medamina, madamme, frue.. Hvad vil De helst kaldes? Det er bare forskellige former af det samme ord." sagde hun og trak på de smalle skuldre.
Hun klukkede let. "Godmorgen da, selvom jeg nu foretrækker at kalde det nat. På den anden side hører jeg slet ikke til her i Tortuga." sagde hun svævende og skvulpede let med vandet i sit glas af ren kedsomhed. Hun sukkede dybt og lidende.
"Ikke gør Dem noget? Hvorfor i alverden så gå på kro på denne tid?" spurgte hun med et blik over skulderen, til de mange kvinder og mænd der endnu var der. Folk der gjorde sig til for hinanden, som hun havde gjort før. "Hvis man er ude på denne tid af døgnet, er det kun med en, ud af to ting i tankerne." sagde hun med et let nik, snusfornuftigt og med et muntert, skævt smil spillende på læberne.
"Sex-" startede hun ud med og holdte en kort dramatisk pause, imens hun tog en mundfuld mand. "- Eller noget ulovligt. Tyveri, mord... Hvem ved. Dette er jo en temelig vild by. Her er man ikke engang i sikkerhed iblandt sit eget køn." sagde hun med et let hævet øjenbryn og en opgivende hovedrysten.
Det var sandt. Her fandtes lige så mange kvindelige som mandlige tyve, men sådan var det alle steder. Forskellen på Tortuga og Frontiera, hvor hun kom fra, var dog ret betragtelig. For i Frontiera kendte hun næsten alle tyve på ansigtet eller stemmen, og det var ganske praktisk. Klog af skade holdte hun sig fra de farlige. Her var hun fuldstændig på bar bund.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 6, 2011 21:06:40 GMT 1
Forklaringen på ordet fik Neimi til at grine en barnlig latter. ”Jeg er ikke nogen frue, i hvert fald ikke endnu. Men folk kalder mig bare Neimi ” grinede hun blidt for hun var i hvert fald ikke nogen frue endnu, selvom hun bar perle ringen som Gambit havde givet hende den gang han sjovt nok nærmest havde forsøgt at dræbe hende. En sær mand var han nu ligesom hun til tider blev anset som en sær tøs fordi hun ikke var helt normalt oppe i hovedet.
”Tja vi er jo på den mørke side så det her er faktisk mere formiddag.. Og det skal du ikke tage dig af, jeg hører heller ikke rigtigt til her men kan ikke ligefrem forlade stedet” sagde hun lettere tænksomt med et skævt smil som hun igen lod de brune øjne vandre over folkemængden som alle virkede til at have det godt, ja nogen var da gået så vidt med at synge selvom det ikke ligefrem lød særlig kønt, men de morede sig og Neimi havde lært at man ikke skulle blande sig for så fik man gerne tæsk.
Atter vendte hun hovedet imod kvinden efter havde drukket en smule af hendes vand, for at lytte til det hun fortalte om grundene til hvorfor man var ude på denne tid af natten og så ligefrem i en kro som denne hvor kødets lyster virkelig kom til udtryk. ”Sex er ikke ligefrem grunden til at jeg kommer her, eftersom jeg ikke gider det ballade der bare kommer ud af det” svarede hun roligt for det var ikke ligefrem nogen hemmelighed at hun kun havde en elsker efterhånden selvom der var en gang hvor hun havde mange, blandt andet hendes solstråle til Leo som havde forladt hende endnu en gang, selvom han nu var solen i hendes liv og Gambit var mørket. ”Og hvis du endelig skulle vide det så forsøgte jeg at finde et offer, men de der er ikke så mange af dem her som der er i Darklia. Der er det meget nemmere” tanken om at stjæle fra de naive mænd morede hende og fik hende til at smile… ”Det er faktisk svære at stjæle i Nirelia for de er ikke så godtroende som de var da Cec levede” forklarede hun bare videre for det havde været en tid hvor folk virkelig havde været naive og nemme at narre men nu var det ikke så nemt igen.
|
|
|
Post by Daniella Bathory on Dec 6, 2011 21:33:09 GMT 1
"Endnu? Du er måske forlovet?" Spurgte hun med et let hævet øjenbryn, nysgerrig omend en anelse hånlig inderst inde. Så gammel virkede Neimi da heller ikke. Hvorfor ville hun så giftes? Det sitrede i hendes mundvige der gled op i et smil. Måske var tøsen gravid, og det hastede lidt med brylluppet?
"Selvfølgeligt kan du forlade stedet. Hvis du vil, er du fri til at gå, ligesom mig. Hvis det er på grund af nogen du elsker, så kan du godt, du vælger bare at lade være. Er det fordi nogen tvinger dig så... Ja, så ville du ikke sidde og snakke med mig ligenu" konstaterede hun roligt og viftede let med hånden, tømte sit glas og så ned i det tomme med en svag grimasse. Ville egenligt gerne have noget med noget smag i, men ville ikke blive fuld. Det tjente intet formål.
"Navnet er i øvrigt Danielle. Kald mig hvad du vil." sagde hun roligt med et let nik, inden hun trak på skulderne. "Det kommer an på hvem og hvordan man dyrker det. Sex kan være en udemærket ting." sagde hun med et ligegyldigt blik udover baren, så lo hun stille.
"I samme ærinde som mig altså... Hvis du vil have nye jagtmarker, så tag til Frontiera. Folk er så naive at det gør ondt." sagde hun og tog sig let til brystet i en medfølende gestus. Klukkede let.
"Der har været ofre, lette ofre endda. Du kommer bare lidt forsent, den sidste gav et ret godt udbytte." sagde hun helt ugeneret af at sidde og tale om det på en kro. Hun klappede sig let på hoften så guldmønterne i pungen klirrede lystigt.
"Piraterne her er sygdomsbefængte, usoignerede og i det hele taget ikke ret appetitlige.. Men de har en tung pung." sagde hun roligt med et skævt, tilfreds smil.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 6, 2011 21:51:09 GMT 1
”Ja men på det tidspunkt virkede det ikke til meget valg, enten skulle jeg forloves med ham eller dø.. Men giftes eller have børn skal jeg ikke.. Kan ikke fordrage de små bæster” sagde hun roligt med en lidt ond latter for hun brød sig virkelig ikke om børn, uanset hvor kønne og søde folk sagde de var så nægtede hun at ødelægge hendes krop på den måde, selvom hendes krop ville heles helt igen efter. Så det med hun havde forlovet sig var nu mest af alt at hun ikke havde lyst til at fjerne Gambit fra hendes liv selvom hun til tider bare ikke orkede ham og drømte langt væk, helt til Cages hus i tågen, for det var sådan et dovent drømmeliv hvor der blev sørget for en og man bare skulle leve som i en drøm.
”Hvis jeg forlader Tortuga uden at sige det til ham, følger han efter mig og dræber alle der ser lidt forkert på mig.. Så nej kan ikke ligefrem forlade stedet men har da heller ikke noget imod at snakke med dig, for han finder mig jo nok” sagde hun roligt mens hun indvendigt forbandede vampyr racen fordi de havde sådan en irriterende god lugtesans så de nemt ville kunne opspore hende uden større besvær, og det var faktisk meget irriterende når man bare gerne ville rejse alene rundt og opdage ting og være sammen med dem som man nu havde lyst til, men hun kunne ikke ligefrem holde noget skjult mere for han kunne jo lugte det på hende med det samme hvis hun var sammen med en anden mand. ”Sex er bare kødets lyster, andet er det ikke og det betyder intet uanset hvem man gør det med” svarede hun med et skævt smil for hun havde altid ment at sex var en beskidt ting som hun kun gjorde bare for at få mænd til at forelske sig mere i hende, men ikke ligefrem fordi hun havde haft virkelig lyst til det, der var nemlig kun 2 mænd der havde vagt den lyst i hende. ”Jeg har skam været i Frontiera mange gange på mine rejser, men det er som om stedet keder mig en smule” sagde hun tænksomt for hun vidste ikke hvorfor men der fandtes bare nogen steder som kedede hende utroligt meget og Frontiera var desværre en af dem selvom hun da tit havde overvejet at tage et smut forbi bare for at se om der skete noget spændende.
Da Daniella sagde hun var kommet for sent trak hun bare på skuldrene. ”Der findes da andre kroer vi kan se an hvis du er med på den?” sagde hun med et skævt smil og et lidt frækt glimt i øjet for hun var ude på noget sjov, og det var efterhånden længe siden hun havde stjålet fra nogen så det kunne da være en smule morsomt at gøre det igen. ”Det er nu ikke alle der har det, man skal bare gå efter dem med høj rang så fungere det bedre”
|
|
|
Post by Daniella Bathory on Dec 6, 2011 22:29:51 GMT 1
"Hvad er han? Race mæssigt." spurgte hun roligt, for alle havde deres svagheder, og hun kendte de fleste, omend langt fra alle. En fuld man fortalte mange hemeligheder. "Børn laver kun ballade, og de ødelægger ens figur." sagde hun med et svagt nik, havde ikke meget tilovers for de små kræ. Det eneste de muligvis kunne bruges til, var private slaver.
"Du er lige ved siden af en havn. Uanset hvor god han er til at lugte, se eller føle kan han ikke lugte dig over havet" sagde hun og lagde tryk på orderne, som om det var åbenlyst hvad Neimi burde gøre hvis hun så gerne ville væk fra hvem-det-nu-end-var. Så rømmede hun sig let.
"Sex er kun kropsligt, det giver sig selv. Men derfor kan det nu sagtens være godt, hvis bare manden ved hvad han laver." pointerede hun og så drømmende ud i luften. "Jeg er stødt på dem som ved hvad de laver, hvor man bare vil have mere og mere og mere... En skam jeg mistede kontakten med dem." Sagde hun tænksomt og rystede let på hovedet.
"Frontiera er en meget stille by, men der er ikke langt til alle andre områder. Darklia, Nirelia, eller bare de andre byer. Kun et par dage." sagde hun muntert, inden hun lo let og nikkede. Rejste sig let og strakte den lange, spinkle men kurvede krop.
"Den er jeg med på. Kan altid bruge lidt ekstra lommepenge. Har brug for noget vintertøj" sagde hun muntert og så opfordrende på hende.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 6, 2011 22:43:09 GMT 1
”Han er vampyr, og nej det hjælper ikke at stikke af om dagen for der har han ansat en dræber til at være min babysitter” sagde hun en smule irriteret tone selvom Turo nu ikke var helt ansat til at være babysitter men Neimi tvivlede ikke om at kvindemennesket kunne finde på at sladre hvis hun stak af uden at sige hvor hun gik hen. Så det var vel lidt som en babysitter, noget som Neimi ikke kunne fordrage for var der noget som hun var glad for så var det hendes frihed. ”figuren er jeg ikke ligefrem bange for mere, tror mere jeg kommer til at dræbe barnet første gang det skriger, eller så bliver jeg spærret inde af ham fordi jeg ikke må forlade ham eller gøre barnet noget”. Stemme var stadig irriteret men stadig lettere vred for man kunne virkelig se på hende at hun hadede børn mere end man skulle tro en kvinde ville gøre.
Daniellas lille ide om at flygte over havet fik Neimi til at le en smule igen og glemme hendes vrede omkring børn. ”Mig på et skib? Det bliver da min død inden jeg overhovedet når ombord på det” lo hun lidt stille for var der noget hun virkelig ikke kunne fordrage så var det vand, hvorfor vidste hun ikke men hun kunne bare ikke fordrage vand i større mængder som havet, floderne eller søerne. ”Sandt det lyder lidt som min forlovede, men igen hvor mange kvinder han har været sammen med aner jeg ikke. Kan kun gætte at han har lagt i med i hvert fald halvdelen af de kvinder herinde i kroen.. og det er bare herinde” sagde hun roligt med et skævt smil inden hun trak på skuldrene og så rundt på kvinderne i kroen for hun kunne kun gætte sig til antallet den gamle vampyr havde været sammen med, men ud fra hendes egne erfaringer måtte det være mange for den mand var ret glad for sex. ”Hvis du er god kan du finde en mand ved navn Leo i Darklias skov, eller måske Efran ved grænsefloden eller Jackie som du nok finder ved Træet med alle de der efterlysninger på”
Efter Daniella havde rejst sig, gjorde hun det samme og strakte hendes krop. ”Det tøj jeg har på fik jeg fra Efran fordi han mente det var synd at jeg skulle fryse om vinteren” sagde hun roligt med et skævt smil men på den anden side så gav hun et hint til at det var nemt at lokke penge ud af den mand, for han boede jo alene men havde da penge nok til at give hende nogenlunde dyre ting.
|
|
|
Post by Daniella Bathory on Dec 7, 2011 9:08:52 GMT 1
”Man kan også godt stikke af fra en dræber, hvis bare man er kreativ nok.” sagde hun roligt og trak let på skulderne, mente at man kunne hvis man ville. Hvis det så viste at man ikke kunne, så ønskede man det tydeligvist ikke nok. Det havde altid virket for hende. Hvis man ville tingene nok, kunne man tænke kreativt og man kunne meget på adrenalin og desperation.
”Hyr en barnepige? Herregud, du kan jo bare spytte en unge ud for at tilfredsstille ham, og lade ham om at passe det.” sagde hun ligegyldigt, brød sig så lidt som nogen om børn. De havde intet formål, og var fuldkommen ubrugelige de første mange år. Men hvis det stillede hendes forlovede tilfreds, og tillod Neimi at benytte sig af at han var distraheret kunne det være en fordel at spytte et barn ud. Hun kunne jo bare nægte at passe det.
Så fnøs hun og klukkede svagt af latter. ”Hold dig nedenunder, del en køje med en. Det giver dig lidt sikkerhed.” sagde hun med et skævt smil, hadede selv vand som pesten og var altid panisk for at falde i havet. Af den grund holdte hun sig altid under dæk, til de var ved havnen, og så var det bare af skibet så hurtigt som overhovedet muligt. Hun blev heldigvis ikke søsyg.
Så hævede hun et af sine fine øjenbryn. ”Må jeg få hans navn? Din forlovede altså.” bad hun, ville gerne vide om han var en af dem hun havde været sammen med, og hvis ikke, hvem det var hun skulle undgå. Hun brød sig ikke om at gå efter andre folks forlovede eller elskede, af den grund at det gav alt for mange problemer. Det var simpelthen bare ikke dramaet værd.
”Har du slet intet at skulle sige med ham? Forlang hans troskab, ellers kan han ikke være sammen med dig.” sagde hun og viftede let med håndledet, lod kort blikket følge Neimis og så rundt på de mange kvinder der ar i krostuen.
”Leo, Efran, Jackie.” gentog hun langsomt og blinkede en enkel gang med øjnene. ”Darklias skov, grænsefloden, Efterlysningstræet.” fortsatte hun i et forsøg på at indprente sig det i hendes hukommelse. ”Måske skulle jeg se om det var noget for mig.. Det ville i hvert fald ikke skade.” sagde hun roligt med håret en anelse på sned, tænksomt og med et smil der langsomt bredte sig på hendes læber.
”Huh… Efran. Mhm, tror jeg tager over og besøger ham enddag, hvem ved? Måske er jeg også heldig.” sagde hun og nikkede let til Neimis tøj, lagde så hænderne bag nakken og så afventende på hende, idet hun nikkede imod døren.
”Uanset om du hørere til her, eller ej, kender du stedet bedre end mig. Regner med at du kender nogen af de gode kroer?” Spurgte hun med et muntert smil.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 7, 2011 20:36:36 GMT 1
”Ja det ved jeg godt, men det er meget nemmere de får hende til at slå på end mig” sagde hun roligt med et skævt smil, for det var jo meget rare når andre kunne tage ens slag, selvom det ikke ligefrem var sket endnu så kunne det da være meget rart for så kunne hun stikke af i mellem tiden. Dog så hun lidt undrende på hende omkring det med ungen ”Jeg gider da ikke besudle min krop med sådan noget. Så hellere lade ham kidnappe en eller anden unge han kan gå og hygge sig med hvis det giver mig fred” sagde hun roligt selvom man godt kunne høre på hende at ideen om et barn inde i hendes krop var noget af det mest afskyeligt man kunne forstille sig, selvom Gambit nok mente hun ville være smuk men i hans øjne var hun jo altid smuk selvom hun ikke så det. En tanke omkring Daniella var at hun ikke måtte være rigtig klog når hun foreslog hun bare skulle dele køje med en. ”sidst jeg forsøgte at komme ombord på en båd brækkede jeg mig allerede inden jeg var kommet over broen så nej, at sejle er udelukket. Jeg vil hellere dø end at komme ombord på et skib” sagde hun roligt og lod hendes tanker ligge for nu eftersom de alligevel ikke betød særlig meget lige nu.
”Tja folk kalder ham Gambit og det gør jeg også, ved ikke om det bare er et navn han har taget til sig eller ikke.” sagde hun roligt for det ville nu ikke overraske hende hvis Daniella havde været en af Gambits kvinder selvom hun tvivlede en smule men på den anden side kunne man aldrig vide for folk blev da også overrasket over dem Neimi havde været sammen med eller bare havde haft noget kørende med, for det var gerne nogle af de mest onde og magtfulde væsner der fandtes i Darklia, men hun var ikke ligefrem bange for dem. ”Hvorfor skulle jeg ville have hans troskab? Han forlanger da bare det samme igen” spurgte hun undrende for hun kunne virkelig ikke se hvorfor hun skulle forlange sådan noget, selvom hun regnede med at Gambit faktisk var hende tro for sidst hun havde været væk havde han bare lukket sig inde og drukket en masse alkohol så han havde da været for fuld til at jage den gang hun kom tilbage til ham.
”Og skal du have en virkelig udfordring så se om du kan finde Cage i grænseskovens mest tågede område. Ved dog ikke hvordan han er i sengen men han er nu en meget rar mand” sagde hun roligt med et skævt smil for hun ville virkelig have elsket at dø i Cages hus, for hun havde været i en drømmetilstand de få dage hvor hun havde boet hos ham. ”Jeg kan prøve, men har altså en virkelig dårlig stedsans, plejer bare at vandre rundt” grinte hun en smule inden hun rystede på hovedet af sig selv og begyndte at gå imod døren med normale skridt, for hun havde virkelig en dårlig stedsans og vidste kun ca. hvor tingene lå henne af ellers fulgte hun normalt bare hendes fødder og hvilken vej hun lige havde lyst til at gå.
|
|
|
Post by Daniella Bathory on Dec 7, 2011 21:24:57 GMT 1
”Helt ærligt, så lyder det som om du overdriver tingene. Som om du bare gerne vil have lidt medlidenhed, for du protestere eller modsiger en hver gang man foreslår at du flygter. Du lyder ikke ligefrem ked af at være hos ham, selvom du brokker dig.” Kommenterede hun med et skævt smil på de lyserøde læber, og et enkelt hævet øjenbryn. Det var ikke decideret ondt ment, bare en observation som hun sagde højt. Så fnøs hun. ”Så… Du vil hellere hænge på en fremmed kvindes møgunge, end dit eget afkom? Et barn som i forvejen kan være dårligt opdraget? Med dit eget kan man i det mindste kontrollere bæstet fra det kommer ud." sagde hun med et let træk på de smalle skuldre.
Ikke at hun havde planer om selv at få et barn, aldrig nogen sinde. Hun skulle heller ikke forloves eller giftes, det tænkte hun på som en berøvelse af hendes frihed. Det var næsten på lige fod med kidnapning… Hun fniste lavt ved tanken. Hvem end der kidnappede hende ville få deres sag for, for hun ville bruge alle sine kræfter på at undslippe, på at forsvinde fra vedkommende.
Så viftede hun afværgende med hånden. ”Dårlig undskyldning. Spis noget ingefær før afrejsen, og så er kvalmen forsvundet.” sagde hun roligt, og rystede let på hovedet af hende. Det var en dårlig undskyldning. Som sagt; Man kunne hvad man ville, hvis bare man ville det højt nok.
”Gambit huh? Aldrig mødt ham.” sagde hun så ligegyldigt, var ganske sikker på at han ikke var en person hun havde stiftet bekendtskab med endnu. Ikke at hun havde nogen planer om det, hvorfor i alverden skulle hun det? For meget drama når han allerede var forlovet, selvom Neimi ikke slog hende som typen der bekymrede sig voldsomt om hvem hendes mand delte seng med.
”Jo flere han er sammen med, jo større er chancen for at han slæber kryb og sygdomme med hjem i seng. Desuden er det en god måde at få lidt kontrol over ham, i stedet for at det er dig der er under pisken.” forklarede hun sig roligt og uddybende. Så klukkede hun let og gik roligt udenfor, skælvede svagt da den kolde luft ramte hende.
”Well then, så lad os se hvor dine fødder fører os hen.”
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 7, 2011 21:44:57 GMT 1
”Når ja det er sandt.. undskyld for det men det er altså en nem ting at få folk til at give en flere ting.. Men nej er ikke ked af at være hos ham for har det nu meget godt, selvom jeg ikke kan lide ikke at have min frihed og nogen gange aner jeg virkelig ikke hvorfor jeg bliver” sagde hun roligt med et skævt smil for hun anede det virkelig ikke nogen gange, specielt når han havde drukket sig fuld til trods for han var vampyr. Og så det hun anede virkelig ikke hvad hun egentlig så i den race for det var jo den mest tiltrækkende race selvom hun aldrig ville være en af dem. ”Igen jeg vil ikke opdrage på det.. Det er så han holder kæft hvis han begynder at tvinge mig til at ville have barn, desuden kan jeg få en slave så” sagde hun roligt for hun havde da tænkt sig at overlade barnet helt og holdent til ham mens hun selv ville være den onde stedmor og bruge barnet som en slave, for hvorfor skulle man ellers have sådan nogen bæster i nærheden?
”Jeg fortrækker nu at have mine fødder på jorden.. ” sagde hun bestemt for den del var ikke til at diskutere, så skulle det handle om en kidnapning men selv det ville nok ikke ende særlig godt for dem der kidnappede hende og nu kunne hun jo ikke længere dø så det ville være en evig plage ligesom hun havde følt det den gang hun havde været indespærret i en kælder i Nirelia på grund af hendes forældre.
”Er du nogensinde blevet overfaldet af en vampyr?” spurgte hun lidt pludseligt for det kunne jo godt være at Daniella havde været en af de heldige og ikke rigtigt stødt ind i en vampyr før, ligesom Neimi der havde stødt ind i adskillige og det havde altid endt med at de drak noget af hendes blod, selvom de bidemærker var forsvundet den gang hun var blevet malet så dem kunne hun ikke en gang vise frem selvom der ville være mærker efter mindst 3 vampyre. ”faktisk er jeg ligeglad med kryb og sygdomme for jeg kan ikke længere dø. Og har vidst rigeligt kontrol over ham for han fungerer ikke når jeg ikke er i nærheden af ham” sagde hun roligt med et skævt lumsk smil for hun elskede at have kontrol over folk, noget der nok var opstået i hendes barndom hvor hun havde været ”slaven” eller i hvert fald bare den der fik tæsk og blev behandlet som en igen af hendes forældre.
Hendes smil blev dog mere rolig og glad da hun gik ud af kroen og så kort rundt i mørket inden hun bare begyndte at vandre ned imod havnen for der lå nu de bedste kroer selvom hun ikke ligefrem havde en bestemt i tankerne.
|
|
|
Post by Daniella Bathory on Dec 7, 2011 22:20:02 GMT 1
”Det er helt okay. Hvis der kan falde noget af, gør jeg det også selv – Om end jeg har det med bare at lyve som bare pokker.” sagde hun ligegyldigt med et skævt smil. ”Bare ærgeligt at det ikke virker på mig. Eller andre der har erfaring med selv at gøre det.” sagde hun skælsmk, og rystede svagt på hovedet. Så let op på himlen idet hun fulgte med Neimi, gik ved siden af hende. ”Elsker du ham?” spurgte hun nysgerrigt og så muntert på hende.
Personligt troede hun ikke på kærlighed. Jo, det fandtes vel, men det var en svaghed hun ikke frivilligt ville give sig hen til. Igen, som med ægteskabet ville hun føle det som en berøvelse af hendes frihed, hvis noget holdt hende fast et sted. Hun ville næppe begå sig godt, hvis hun nogensinde kom i et forhold, noget hun så udmærket godt vidste.
”Well, det gør jeg også, men sejlruten sparer tid. Men suit yourself” sagde hun ligegyldigt og uden at tage sig af Neimis bestemte tonefald. Herre gud, det var hendes eget valg. Hvis bare man tog sine forholdsregler var livet på havet såmænd slet ikke så slemt, på trods af at hun aldrig nogensinde ville kunne være til havs i længere tid.
Hun rynkede forvirret øjenbrynene ved det pludselige spørgsmål, så rystede hun på hovedet. ”Nej. Jeg har mødt vampyrer, men er aldrig blevet overfaldet af en.” sagde hun roligt, med tydelig undren i hendes stemme. ”Hvorfor?” Fortsatte hun så men stoppede ikke deres gang. Holdte mere øje på himlen end på Neimi eller gaden, det var en køn nat, Stjernerne stod ekstra klart på grund af det kolde vejr.
”Udødelighed, huh?” Hun sagde det mere som en konstatering end et spørgsmål, og rystede svagt på hovedet. Hun skulle ikke nyde noget af den slags. Som skov-elever var hun så godt som udødelig, men hendes krop ville forandre sig. Langsomt, og knap mærkbart, men den ville, selvom hun selv kunne gøre meget for at forhindre det.
At det så ikke ville have gjort hende noget at hun blev ældre, om end langsomt, var så en anden sag. Hun var typen der blev kønnere og kønnere, jo ældre hun blev, og hun vidste så udmærket at hun ville ældes med ynde.
|
|