|
Post by Zedekiah Alexander on Dec 21, 2011 1:06:03 GMT 1
Zedekiah blev stående oven for trappen og holdt blikket ned i krostuen. Var det én ting der var helt sikkert, så var det at han med det samme ville blive genkendt hvis krigeren opdagede ham. Han kunne kende ham som en af dem han havde kæmpet sammen med tidligere. En af dem som hadede ham nu. Hvad han lavede ved havnen stod uvist. Zedekiah kunne ikke komme på nogen som helst fornuftig grund til, at han skulle være der og straks dukkede tanker om, at der nok var flere, op i hovedet på ham. Dog kom han hurtigt til fornuft og overvejede, at krigeren kunne have nogle dage fri fra tjeneste. Visse folk yndede at fejre den slags ved havnen.. Det var ikke alle der, som Zedekiah, ikke brød sig om stemningen. Igen skete det værste, krigeren bevægede sig mod trappen. Zedekiah knyttede hånden i frustration over ikke at have nået at få nøglen med og så sig hurtigt omkring. En dør stod på klem og han måtte jo tage chancen og håbe på at rummet var tomt. Hurtigt bevægede han sig hen til døren og ind. "Schh..," tyssede han idét han registrerede en person sidde derinde. Først bagefter gik det op for ham, at det var kvinden nede fra krostuen og han knyttede hånden yderligere. I det mindste behøvede han da kun holde sig skjult til krigeren havde fundet sit værelse...
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 21, 2011 1:13:41 GMT 1
hun hørte udemærket godt der var en der kom ind på værelset, og vendte sig hurtigt om, så mod denne mand, rullede lidt med øjnene før hun langsomt rejste sig op, men noget i hende fik interessen for denne mand til at vokse, han gemte sig for nogen. hun gik langsomt nærmere. "Hvem gemmer du dig for?" hviskde hun med et lille smil på læben, hvis han kiggede på hende ville han kunne se hun var vilig til at hjælpe ham på dette punkt. hun stillede sig nær døren og så på ham, hun regnede ikke med at en vagt ville komme her forudover at skulle patruljer, hvilket også skete engang imellem, hvor de kom op for at tjekke værelserne, hvis det var en vagt skulle han nok ikke stå så tæt på døren, men det var jo helt op til ham. hun viftede langsomt noget af håret væk fra øjnene og smilte så til ham.
|
|
|
Post by Zedekiah Alexander on Dec 21, 2011 1:38:09 GMT 1
"Schh..," tyssede han igen lavt, da hun spurgte hvem han gemte sig for - også selvom det var en hvisken. Han hørte skridt udenfor, tunge og bestemte skridt. Han lukkede døren i med foden og blev så helt rolig igen. Krigeren var passeret uden problemer, udover at nu var han på kroen - så det var i princippet slet ikke sikkert at gå ud fra værelset. Der kunne nemt være flere fra Darklias hær, eller blot adelige der vovede sig til havnen. Et øjebliks paranoia fik ham til at se skeptisk på den lyshårede kvinde, hvorefter han så igen blev rolig. "Man kan aldrig vide sig sikker. Aldrig," formanede han hende blot, i stedet for at svare på hendes spørgsmål. Han vidste, at det ville være dumt at bevæge sig uden for døren allerede, så han var tvunget til at blive inde på værelset.. Måske var hendes attitude ikke så slem nu hvor de var væk fra krostuen, men Zedekiah ville ikke blive overrasket hvis han inden længe blev irriteret over hende igen.. Dog havde hun ikke afsløret ham.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 21, 2011 16:21:47 GMT 1
hun så let på ham og nikkede let før hun langsomt vendte sig om og satte sig hen på sengen. "Jamen så vil jeg da ikke forstyrre.." hun smilte igen lidt før hun langsomt så rundt i sit rum, rejste sig op igen og begyndte at gå en smule rundt i rummet, hun stoppede ved bordet hvor hun havde været igang med et brev, langsomt satte hun sig ned og kiggede på det eneste ord hun havde skrevet. hun lukkede øjnene endnu engang. meget langsomt tog hun penen op kiggede igen på ordet før hun langsomt begyndte at skrive videre, men kryllede det hele sammen og smed det ned i en kurv. hun gemte ansigtet i hænderne igen, måske lidt fustreret eller bare forvirret, og nu stod han oveni købet på hendes værelse, skulle hun til at finde en facade frem?
|
|
|
Post by Zedekiah Alexander on Dec 25, 2011 15:36:54 GMT 1
Følelsen af tilfangetagelse kom hurtigt frem i ham. Bare tanken om at de kunne være derude. Det gjorde ham rastløs og han tog sig selv i at stå og trippe lidt. Han lod tankerne få frit løb, i håb om at få en idé, men de eneste løsninger var at blive hængende eller risikerer kamp. Der var også en mulighed for, at han kunne snige sig ud og det var nok hvad han i sidste ende kunne blive nødt til. Det var ihvertfald ikke realistisk at han kunne komme til at leje sig ind på et værelse uden at støde på nogle og han havde ikke tænkt sig at blive hængende ved den lyshårede kvinde... Det gik pludselig op for ham, at han jo stadig stod inde på hendes værelse og han så hurtigt hen i mod hende. Noget frustrerede hende, det syntes han at kunne bedømme. Af nysgerrighed gik han hen til hende og så så mod det stykke papir hun sammenkrøllet havde smidt væk.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 27, 2011 20:07:47 GMT 1
hun kiggede let mod ham ud fra øjnkrogen før hun langsomt lukkede øjnene og så ned på bordet. langsomt tog hun et nyt papir og tog penen, langsomt begyndte hun at skrive igen. 'Kære mormor'.. mere nåede hun ikke at skrive før hun kiggede mod ham igen, hun blev mere fustrert et øjeblik før hun langsomt så mod papiret, hvis han ville kigge var det helt okay med ham nu, men hvad skulle hun sige når han spurgte, hvis han da spurgte. hun var jo kun en facade, som han måske havde gættet. hun sukkede let før hun langsomt begyndte at skrive videre fra hvad hun lige havde skrevet. 'Jeg ved ikke om i overhovedet læser dette, men jeg har det godt hvor jeg er.. og jeg kommer ikke hjem.. Mange år er gået siden jeg var væk. ved ikke om i har savnet mig, eller om i har fået hvad i ville have.." hun gik i stå igen lagde hånden på panden, hvorfor var det at føelserne langsomt poppede lidt frem inden i hende. hun lagde penen et øjeblik, lyttede til alt omkring hende, hun kunne høre bedre end et normalt menneske, så hun kunne tydligt høre hvad folk lavede på de andre værelser, ikke tydligt, men det var letter for hende at gætte hvad der forgik derinde. hun vendte langsomt blikket mod ham idet han jo var kommet hen til hende. hun sukkede let før hun satte sig anderledes og så på ham, det var tydligt hun bare sad og kiggede på ham.
|
|
|
Post by Zedekiah Alexander on Jan 2, 2012 13:59:10 GMT 1
”Hvad er det der går dig på?” Javist var han nysgerrig, for han ville gerne vide det. Ikke nødvendigvis fordi han bekymrede sig om hende – han bekymrede sig sjældent om fremmede. Han var dog overraskende venligstemt over for hende, men det var dog også fordi han egentlig var taknemmelig for ikke at være blevet smidt ud fra værelset. Han kunne sagtens have været uheldig, at hun nægtede ham adgang og så var han da nok endt i armene på krigerne. Tanken slog ham igen, at de gik rundt på kroen.. I hvertfald én. Derudover undrede det ham også at se hende den lyshårede kvinde sådan. Hun var helt anderledes end hun havde været nede i krostuen. Hun virkede meget mere sårbar. Hun skrev videre.. Muligvis kunne han finde svaret ved bare at læse med, men det gjorde han dog alligevel ikke. Ikke fordi han ikke ville overskride grænser, men fordi han helst bare ville have hende til at svare, i stedet for at læse noget, der tydeligvis var noget personligt. Svarede hun ikke havde han dog intentioner om at læse. Han slog lidt ud med armene, da hun så på ham.. Og bare.. sad og så. Det var en smule sært, men der var vel en eller anden grund til det.
|
|