|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 20, 2011 20:58:46 GMT 1
Solen var gået ned og Celia havde efterhånden intet lavet i nogen dage, hun sad bare inde i en af kroerne med en øl i hånden hun næsten ikke havde rørt, hendes søgen efter sin far var ved at være irriterende, hun havde intet hørt i lang tid, endten holdte folk kæft om dem, eller også var de bare ikke kommet tilbage fra havet, måske var de døde? hun håbede ikke på dette. hun sukkede let før hun så op på nogen af kvinderne der morede sig med mændene fra de andre skibe, smilte let ved synet, normalt var hun ikke en kvinde der drak øl, det lugtede og smagte fælt, men lige nu var det bedre end at drikke den tynde saft de havde servered for hende i flere dage. hun rejste sig langsomt fra sin plads og gik over til en stolpe og stillede sig op af den. hun smilte let af kvinderne der dansede rundt med disse mænd, morede sig. hun rystede let på hovedet før hun langsomt lukkede øjnene og satte kruset fra sig idet en tjener kom gående forbi med en bakke. lænede sig bare op af stolpen med lukkede øjnene og nød musikken og den råbende støj alle lavede omkring hende.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 20, 2011 21:23:22 GMT 1
Om det var særlig smart for William at vise sig i Tortuga vidste han ikke, men lige i dette øjeblik havde han ikke haft noget valg. Nok befandt han sig i Darklia, men alligevel var der nogle vagter lige i hælene på ham. De kom dog fra Nirelia og havde efterhånden fulgt ham i nogle timer, han håbede dog på at slippe fra dem i Tortuga, da de umuligt ville kunne finde rundt i denne del. Han var hverken forpustede eller noget, og der rendte da også nogle små hvide skikkelser efter ham. Han stoppede op midt på den åbne gade og så sig lidt omkring, før at han gik ind på et tilfældig kro. De hvide skikkelser fulgte ham lige i hælene, dog nåede vagterne ikke at opfatte hvor han forsvandt hen. "Fandens han slap fra os igen.. Vi må skynde os tilbage til Nirelia" sagde den ene vagt irriteret, før at de løb videre forbi kroen og igennem de mange gader. De måtte jo sikkert ikke være i landet? William så sig en smule rundt og havde på fornemmelsen af, at folk stirrede en del på ham, men han tog sig ikke af dette og valgte at sætte sig en i en af de frie båse. De to hvide skikkelser hoppede op på hver side af ham og lagde sig ind til ham. Han kaldte roligt efter en tjener og fik bestilt noget at drikke. Vodka.. Der skulle helst stærke sager til. Han var ikke rigtig forpustet og lod den ene hånd strejfe Aiko's hvide pels. De hvide skikkelser var leopard unger, eller de var allerede omkring de 2 år, så unger var de ikke helt mere, men stadig små og veltrænede efter at have flygtet mange gange med ham.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 20, 2011 21:33:37 GMT 1
Alle havde skam stirret på ham, mest fordi han kom hurtigt ind, og vagterne der fulgte efter havde de tydligt hørt, men ingen sagde ritigt noget til ham før musikken blev en del højere.
Celia åbnede langsomt øjnene før hun langsomt begav sig hen mod båsene, mest for at få lov til at falde lidt hen, uden nogen kom for at forstyrre hende. hun så sig omkring før hun langsomt gik op af en lille trappe og gik hen til galændert, ventede lidt på at finde ud af om der var nogen båse ledige. hun lod en hånd glide gennem håret en enkelt gang før hun langsomt begyndte at synge en sang, uheldigvis var der en person ved siden af hende der hørte hende, en ganske normal sang for dem her, og to minuter efter sang han med, hvilket fik andre til at kigge op mod dem, mens andre sluttede sig til sangen. hun så mod en tjenestepige der kom op med noget vodka, hun var på vej hen mod en bås, Celia kiggede hurtigt væk fra hende idet nogen mænd begyndte at synge højere, lyden af glas der smadrede fik hende til at kigge mod tjenestepigen igen, hun stod ganske få meter fra båsen med hovedet bøjet og en mand foran hende, som tydeligvis havde taget glasset og derefter smadret det. stedet var jo et voldligt sted, så hun ventede bare på at han hev hende væk, eller om der blev slagsmål nu, skulle hun hjælpe hende? ja måske var det en go ide. "Slip hende!" hun trådte langsomt frem mod manden, restløsheden forsvandt hurtigt, måske var det fordi hun stod overfor denne mand hun måske snart ville komme op at slås med. pigen kiggede hurtigt op før hun styrtede ned af trappen igen, hvorefter hun hurtigt kom op med et nyt glas og en flaske, og ind i bossen til William med det, mens Celia stadig stod og så på denne mand.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 20, 2011 21:47:05 GMT 1
Det var ikke noget der generede ham, da folk valgte at stirre på ham, han ignorerede det faktisk og valgte at koncentrere på sine omgivelser. Aiko og Cassidy lå roligt ved hans side, selvom deres ører godt opfangede sangen, så virkede de ikke til at være voldsom påvirket. Men alligevel valgte Aiko at sætte sig op og vende blikket mod trappen. Dertil blev William næsten nød til at kigge også, da Aiko var opmærksom på denne kvinde som sang ud af den blå luft? Han forstod ikke rigtig hvorfor, men valgte at lade Aiko være, hvis hun nu nød sangen. Der var dog noget andet som tiltrak hans opmærksomhed, da et glas blev knust i nærheden af ham. Selvfølgelig var det dumt af ham at troppe op i Tortuga, men han havde ikke rigtig haft noget valg. Han vendte dog blikket mod larmen og så til sin overraskelse, at det var den tjener, som han havde bestilt ved. Så måtte hun jo hente et nyt glas til ham? Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at finde sig i det. William kunne dog ikke undgå at høre stemmen, som lige pludselig afbrød hele stemningen. Han vendte blikket mod hende, det var jo hende, som før havde sunget? Han havde faktisk bare regnet med at hun var noget underholdning eller noget, men det var tydeligvis ikke sagen. Han rystede lidt på hovedet, da det selvfølgelig var dumt at stille sig op foran manden på den måde. William greb dog hurtigt fat i Aiko, der skulle til at løbe hen til hende. Han holdt hende fast, så hun ikke ville stikke af. "Hvad er der med dig idag?" spurgte han undrende, men det var ikke svært for Aiko at høre, at han ikke ønskede at se hende stikke af hen til den fremmede. Da tjeneren valgte at komme hen til ham med et glas og en flaske nikkede han en smule, hvorefter han så undersøgende på kvinden, og vendte blikket mod tjeneren igen. "En du kender?" spurgte han tjeneren, da det jo godt kunne være at kvinden havde hjulpet hende, fordi de kendte hinanden? Cassidy havde nu også vendt sin opmærksomhed mod situationen. Men han kunne da umuligt holde styr på dem begge?
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 20, 2011 21:55:24 GMT 1
Pigen rystede kort på hovedet idet hun hældte op til ham "Kender og kender.. hun kommer her tit.. en stam kunde.. hun var første styrmand på Den Hylende Sirene" hun kiggede let ud på Celia der bare stod ganske roligt og så på manden foran hende, hun rystede let på hovedet før hun stillede sig på en måske lidt for afslappet måde idet han gik tætter på hende.
Celia smilte let mens han gik tætter på hende, hun var mere udfordrende klædt end disse tjenestepiger, men det var jo sådan hun kæmpede når hun var ude. hun mærkede tydligt hvordan han lagde hænderne på hendes hofte hvorefter hun blot lagde hovedet en anelse på sned. ventede let på hvad han var ved at gøre, og da han kom tætter på hende med hovedet fik hun sparket ham mellem benene med sit eget knæ så han faldt ned, holdte sig om maven, hvad hun ikke forstod var hvorfor det gjorde så ondt på mænd når hun gjorde dette, men det var nok til at de ikke ville gøre noget yderligere forde det gjorde ondt. hun viftede håret væk fra øjnene før hun gik over ham og hen mod gelændert igen med et lille smil, lænede sig lidt frem og støttede på albuerne.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 20, 2011 22:02:58 GMT 1
Ikke fordi det interesserede William så voldsomt, men alligevel bed han mærke i ordet: Var. Så hun var altså ikke længere første styrmand på skibet. Han trak en anelse på smilebåndet og vinkede efterfølgende tjenestepigen væk. Det var også nok snak for nu. Han vendte sin opmærksomhed mod kvinden, der tilsyneladende ikke følte sig det mindste truet. Det at hun valgte at sparke manden mellem benene fik blot William til at grine en smule, det var da et lettere fejt trick fra hendes side, men så igen, det så da ud til at virke for hende, så hun kunne fortsætte sin rutine i kroen. Han havde dog ikke holdt grinet særlig godt inde, da det faktisk var ganske morsomt, at manden nu bare lå og klynkede på gulvet. Aiko lagde hovedet på skrå og forsøgte at vride sig ud af hans hænder, men det lykkedes ikke rigtig for hende, da William var godt opmærksom på hende. Hun havde altid med at have de vildeste ideer og ofte fulgte hendes søster, Cassidy, med. Hvilket hun desværre også gjorde denne gang. Før at William kunne reagere var Cassidy smuttet hen mod trappen. Men han forsøgte dog at vende sin opmærksomhed mod glasset med vodka. Den unge kunne bare ikke lade vær med at stikke sin snude i alt. Aiko så roligt efter sin søster, selvom hun også gerne ville være gået med.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 20, 2011 22:18:13 GMT 1
hun vendte sig langsomt om da hun hørte noget bag sig, kiggede på den unge leopard, lade hovedet let på skrå før hun smilte let, var den på vej mod hende? hun smilte let før hun lændte sig mere op af gelændert, nu kun med ryggen ind mod det. en mand kom langsomt gående hen mod hende, stillede sig let ved hendes side og kiggede ud på de mange syngende folk "Celia.. hvad har du nu gang i? hvorfor synger de den latterlige.." hun stirrede kort på ham før hun fik et smil frem på sine læber. "Jeg gjorde altså ikke andet end at synge lavt for migselv.. jeg kan da ikke gøre for at de er helt vilde med min stemme." hun rystede let på hovedet før hun langsomt så på ungen igen, som han tydeligt ikke havde lagt mærke til.
langsomt satte hun sig ned på gulvet med det ene ben bøjet og armen hvilende på knæet. hun så på ungen mens hun snakkede med manden. "Hvordan går det på skibet? klare i jer uden mig?" hun kiggede på ham ud af øjnkrogen før hun så på ungen igen, lukkede så øjnene og lænede hovedet tilbage. "Jo.. Vi klare os.. men den nye afløser er.. et nul forhold til dig.. Kommer du ikke tilbage? jeg ber dig.. klare ikke en dag mere med den nar" hun grinte lidt før hun åbnede øjnene og så mod ham. "Jeg kommer ikke tilbage til skibet.. Jeg har sagt jeg vil finde min far.. og når jeg gør vil jeg være på hans skib.. hvis han da vil have mig"
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 20, 2011 23:00:02 GMT 1
Cassidy lagde hovedet en anelse på skrå, da det så ud til at hun var blevet opdaget, hun lod den ene pote glide hen over hendes hoved og slikkede sig en smule på poten. Egentlig burde William have stoppet hende for længe siden, men lige nu så orkede han det faktisk ikke. Dog lod han hende bare være, men alligevel holdt han til tider øje med hende, da hun nødigt skulle lave ballade. Og selvfølgelig var Aiko misundelig på Cassidy, fordi hun havde fået lov til at gå hen til kvinden. William så undrende på Cassidy, hvad havde hun egentlig tænkt sig at gøre? Det var jo ikke fordi hun kunne forstå hvad kvinden sagde, hvilket William sagtens kunne og man kunne vel godt sige, at han overhørte deres samtale. Han havde altså hørt rigtigt, det var hende der var begyndt at synge og som havde bragt en helt anden stemningen ind til kroen. Sangen rungende i hele kroen og det var da lige før at man kun kunne blive trukket ind i det hele, dog valgte William at rette sig blik mod glasset og flasken, der var blevet placeret foran ham. Han tog roligt en slurk og kradsede Aiko bag ved ørerne, hvilket fik hende til at spinde en anelse, da hun selvfølgelig nød dette, hvilket også bragte hendes tanker væk fra Cassidy. Leopard ugen var travlt optaget af kvinden, der nu havde sat sig ned på hug foran hende. Det var da helt klart noget, som fik hendes humør op at køre. Hun strakte sig en smule og forsøgte at lægge poterne op på kvindens skød.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 20, 2011 23:10:24 GMT 1
Man kan sige hun blev noget forbavset over dette, hun stirrede et øjeblik på denne unge før hun forsigtigt lagde en hånd bag øret på den "Hvor er du fin ja" smilede lidt uden at vise tænder, hun så op mod manden igen med et roligt blik. "Ellers noget nyt? ingen opgaver ledige nogen steder?" hun forsatte med at nusse ungen bag øret mens hun så på ham før hun så på den igen, hun fik en underlig fornemmelse indeni at denne unge faktisk var glad eller noget i den stil. hun lukkede øjnene igen og lyttede til sangen før hun langsomt begyndte at synge en anden sang, ikke højt men den var meget blid og det lignede slet ikke hende, og så var den på et andet sprog, en hun havde lært hjemme af sin oldemor Alyssia, hun stoppede ikke med at synge selvom folk begyndte at lægge mærke til elversangen, det var nok også det eneste hun havde som et minde fra sin familie, sangen hun havde hørt så tit da hun var lille.
Manden så let på hende før han lagde hånden på hendes hoved med et smil før han så rundt på alle de andre som langsomt stoppede deres sang, elver sange var jo smukke, og især når det va nogen der kunne finde ud af den. sangen var meget beroligende, og den lå blødt i hendes mund. hun åbnede øjnene og så mod leoparden. manden havde intet sagt angående nogen opgaver var ledige, men der var heller ingen grund til det, for hun vidste det jo allerede.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 20, 2011 23:22:17 GMT 1
Cassidy begyndte langsomt at spinde, da hun blev nusset bag ved ørerne. Hun kunne ikke rigtig lade vær med at blive i kvindens nærvær. Men hvor længe var dette smart og ville William overhovedet blive ved med at acceptere det fra hendes side af. Dog var hun jo blot en unge, der var ude på sjov og opmærksomhed. Det var jo det helt samme med Aiko, der lå på Williams skød. Cassidy begyndte dog langsomt at gå lidt rundt om hende, da hun først begyndte at synge. Hendes ører viftede en smule frem og tilbage, men det betød ikke at hun var sur eller noget, hun var vel bare velfornøjet over den behandling hun havde modtaget. Hun puffede dog en anelse til kvinden i retningen af William eller måske bare Aiko? William lod blikket glide hen mod kvinden igen, da hun begyndte at synge en anden sang. Han kendte ikke ordene, men melodien og stemmen passede ganske godt sammen. Han var dog ikke så sikker på det som Cassidy havde gang i. Og Aiko var også langsomt begyndt at vågne op fra forkælelsen. Hun sprang også lige pludselig ned fra Williams skød og farede imellem folks ben direkte mod Cassidy og kvinden. William så nu ingen grund til at blive siddende og valgte at rejse sig op, efter at have hældt resten af vodkaen i glasset. Han gik igennem folkemængden efter Aiko, der var stoppet op foran kvinden.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 20, 2011 23:31:37 GMT 1
hun stoppede roligt med at synge ide der kom en anden unge løbende mod hende, hun stirrede bare før hun så på den unge der havde været der hele tiden, hun rejste sig langsomt op, mens manden ved hende rynkede næsen og begyndte at gå væk med faste og hurtige skridt.
hun selv stod lidt og så mod de nu to unger før hun begyndte at kigge rundt efter ejern, hvilket måtte være ham der kom gående mod dem, hun krydsede armene lidt før hun lagde hovedet på skrå, hvem var dette og hvis det var hans, hvorfor var de så henne ved hende? hun fik et lille smil frem på læberne, ventede lidt på at der ville ske noget af en art, langsomt lod hun armene glide ned langs siderne nussede den ene unge der var tættest ved hende.
hun så mod den ny ankommende unge og ragte en hånd lidt ud mod den, måske var den også en der elskede opmærksomhed, hun kiggede dog på William ud af øjnkrogen, hvem var han. var det ham der havde siddet inde i båsen hvor pigen var forsvundet hen? måske, men hun ville nok finde ud af det snart.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 20, 2011 23:39:14 GMT 1
Det ville med sikkerhed være helt umuligt for ham, at holde styr på dem begge, når de havde noget andet i tankerne, og det var også det, som var gået galt denne aften. Hvis han nu havde holdt Cassidy bedre fast, så ville dette måske ikke være kommet så langt. Han bevægede sig uberørt igennem mængden og lod blikket hvile på Aiko, da han endelig kom frem. Aiko var dog travlt optaget af denne kvinde, som også holdt hendes søster beskæftiget. "De er svære at holde styr på" sagde han lettere opgivende og satte sig ned på hug, hvor efter Cassidy kom hen til ham. Hun sprang hurtigt op på hans skød eller satte sine poter op på skødet. Hun så lettere undskyldende på ham, men vendte dog tilbage til kvinden igen, for at blive nusset? Aiko løb lidt rundt om dem begge, da hun efterhånden var fyldt op med energi. William tog en mindre slurk af vodkaen, men stillede den efterfølgende på gulvet, selvom der ville være en risiko for at nogen kunne finde på at vælte den. Men så måtte de også tage konsekvenserne.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 20, 2011 23:50:57 GMT 1
hun smilte let til ham da han var kommet tætter på. "Det gætter jeg mig til de er.. masser af energi" hun vendte blikket mod trappen da en tjenestepige kom gående op mod dem begge med noget i hånden, holdte det frem mod Celia som skulle til at tage det. hun virkede temlig stille nu, et brev hvem kunne det være fra. hun rystede let da hun ragte ud efter brevet, men hendes blik blev hurtigt anderledes. hun stoppede med at ryste på hånden, det lignede lidt hun var bange, eller nærvøs. En føelse hun ikke havde mærket i mange år bredte sig i hendes. hun lukkede øjnene et øjeblik før hun tog brevet. langsomt tog hun det tætter på for at kigge let på det, men hun turde ikke. hun tog en dyb indånding før hun langsomt så mod William igen. "Er det dine?" hun hentydet til ungerne, prøvede helt at komme væk fra det med brevet, det var ikke vigtigt på nogen måde selvom hun ville flå det op når hun kom op på sit værelse engang.
hun blev dog ved med at tænke på det pokkers brev, nærvøs og enda lidt bange men hun ville intet vise selvom de to små unger ville kunne fornemme der var noget, men ham her kendte hun jo ikke på nogen måde, så hvorfor skulle hun invig ham i hvordan hendes hverdag og liv var, og hendes føelse? Det måtte vente til hun kendte ham ordenligt hvis det da kom så langt.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 20, 2011 23:59:30 GMT 1
Hans blik gled ind i hendes, da hun valgte at svare ham, han nikkede dog en anelse, for efterfølgende at vende blikket tilbage til Aiko, der var travlt optaget med at rende rundt i ring. Cassidy var dog en smule mere rolig og nød blot den opmærksomhed, som hun fik fra kvinden. "Til tider værre end andre. Sjovt nok, er har de meget mere energi idag end de plejer at have" svarede han roligt og rettede blikket mod Aiko, der langsomt var stoppet op og kiggede op på kvinden, efter at hun havde modtaget et brev. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og forsøgte lidt at have i kvindens tøj. Cassidy var lige så vågen og kiggede op på hende med undersøgende øjne. Efterfølgende vendte hun tilbage til William, der tog hende op i hendes arme. Hun var ikke særlig tung for ham, men alligevel fyldte hun en del. "Ja, de har været ved min side i noget tid nu. Aiko og Cassidy" svarede han efter noget tid, hvor han havde undret sig lidt over de to ungers opførelse. Men det var ikke rigtig noget han kunne forstå, da han jo endnu ikke kunne læse dem fuldstændig, der skulle lidt mere tid til, før at dette ville blive en mulighed.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 21, 2011 0:07:21 GMT 1
hun nikkede let med et smil "Aiko og Cassidy.. Søde navne" hun smilte let før hun langsomt så mod ungerne, hun havde skam allerede set de havde opdagede hendes humør "Dyr er ligesom børn.. Børn bliver nedtrykt af hvordan personerne omkring dem har det" hun så roligt på ham, han havde kigget hende i øjnene, men det rørte hende ikke så meget, hun var efterhånden vandt til at at nogen prøvede at kigge hende i øjnene, det var en smule irriterende nogen gange, og så blev de enda sure og irriteret når hun ikke forstod at de flirtede eller noget andet. hun så rundt i rummet før hun så ned på de mange fulde folk nedenunder som begyndte at tumle lidt rundt, et smil spillede over hendes læber igen før hun grinte lavt, lagde hovedet på skrå før hun så mod en flok mennesker, nogen der så ud som en familie, hvilket fik tørret smilet af hendes læber igen. hun vendte blikket mod ham igen, vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige mere, hun havde jo sagt rigligt, om han så forstod det rigtigt var jo op til ham og ikke hende.
hun fjernede lige så stille håret fra hendes pande før hun så på brevet igen og satte det fast til hendes belte, langsomt lændte hun sig op af gelændert en andelse, lagde hovedet let på skrå, han havde ikke kigget på hende? hvilket mange nok ville gøre, hun var jo kældt meget udfordrende, men det intresserede hende ikke som sådan, hun gik jo bare i det tøj hun følte sig bedst i.
|
|