|
Post by William Silverstone on Dec 21, 2011 0:19:29 GMT 1
Et mindre smil gled over hans læber, da hun tilsyneladende valgte at rose deres navne, smilet forsvandt dog ganske hurtigt igen, da det bare ville være for anstrengende at holde oppe, det var jo heller ikke nødvendigt. "Det har jeg hørt, men til tider ønsker de bare opmærksomhed" sagde han roligt og lagde den ene hånd ovenpå Cassidys hovede og begyndte langsomt at nusse hende, hun valgte derfor at lukke sine øjne og nyde øjeblikket. Der gik muligvis noget tid, før at han valgte at tage fat i sit glas igen og tage en slurk af den saftige drink. Som han længe havde længtes efter. Egentlig havde William ikke haft så meget tid til at betragte hendes påklædning, men det var muligvis ikke noget der skulle kommenteres? Han fik dog en underlig ide og valgte at sende en kold brise rundt om hende, bare for at se hvordan hun mon ville reagere på dette. Brisen var kold og muligvis en anelse unaturlig, da det jo var ham der skabte den. Men han måtte vel godt lave lidt ballade til tider? Det var jo næsten det han var kendt for? Det lange mærke hår hang løst ned af hans ryg, så det ikke generede ham. Men lige nu ventede han jo også på hendes reaktion. Aiko og Cassidy vidste jo godt hvad der foregik, de havde jo næsten været sammen med ham i 2 år nu?
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 21, 2011 0:28:36 GMT 1
hun smilte let til ham da han snakkede, så langsomt ned på de to små unger, smilede stadig let før hun mærkede den kølige luft. hun lukkede hurtigt øjnene og nød det, hun var vant til at stå i dette tøj ude i den kolde luft, hele året rundt. man kunne se hun nød det hun lagde end ikke armene om sig på noget tidspunkt. hun åbnede langsomt de grønne øjne og så på ham før hun så på ungerne igen, hun lagde hovedet let på skrå før hun så mod ham igen. "Undskyld mig.. men her er en smule køligt.. hvilket kun giver mig lyst til at gå en tur" hun sukkede let før hun så lidt rundt, hun havde regnet ud af der var nogen der lavede den for folk råbte op rundt omkring, dansede, lavede varme i dette lille rum. hun så mod ham igen før hun langsomt stillede sig op på gelændert. lænede sig lidt frem for at tage fat i et reb, hun kiggede ned på alle de mennesker der hyggede sig, hun fik et lille ballademager smil på sine læber, hun stirrede på nogen der så ud til at være på nippet til at overfalde hinanden, men hun gjorde intet.
Langsomt vendte hun blikket mod William igen, hendes øjne viste også at der var en smule ballade i hende lige nu, hvad hun tænkte på kunne være alt fra himmel til jord, hun var jo pirat, og ikke luder, så for hende kunne det være slagsmål, togt eller noget helt andet.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 21, 2011 0:39:55 GMT 1
Det undrende ham en smule, at hun reagerede på den måde, som han ikke lige havde regnet med. De fleste brokkede sig altid over kulden, men ikke hende. Der var altså noget andet ved hende. Hun kunne godt tåle lidt kulde, selvom man muligvis skulle tro noget andet, når hun var klædt sådan. Han trak let på skulderne over hendes ord og trådte en smule til side, så hun havde mulighed for at gå sin vej, hvis det var det, hun ville. Det så han ingen grund til at blande sig. Dog lagde han også selv mærke til de to skikkelser, der nok meget snart ville komme op og slås. Han valgte dog at lave et lille trick med de to herre ved at fryse deres fødder fast i gulvet. Nu kunne det så være sjovt, hvis de ikke lagde mærke til noget og ville ende med at falde over hinanden. "God tur" sagde han lettere køligt, da dette jo var hans natur, at være så kølig. Det var jo ganske normalt for ham, så han fik ikke altid rettet sin stemme til situationen og dette var muligvis et tilfælde. Han så dog roligt til, imens at hun greb fat i rebet og overvejede kort hendes muligheder, hvad havde hun tænkt sig? Aiko stillede sig hen ved siden af William og Cassidys blik var rettet mod kvinden, selvom hun kiggede en smule undrende på hende, så havde hun svært ved at holde øjnene åbne, fordi hun igen blev nusset.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 21, 2011 0:52:07 GMT 1
hun så mod dem nede på gulvet, opdagede dog hurtigt at de var frosset fast til gulvet før hun lagde hovedet let på skå, tænkte lidt før hun kiggede nærmere efter. endnu et smil kom på hendes læber. "Hey! Drenge heroppe!" de kiggede begge hurtigt op på hende. hun smilte bare lidt før hun vinkede. hun hoppede hurtigt ned efter at havde sluppet rebet. hun stod nu på sine to ben og så hen mod dem begge. De så let på hende før de glemte alt om at de var oppe at slås med hinanden. "Der er hun!" hun smilte bare før hun så mod dem. "Jeg troede vi havde været over det kapitel.. Jeg fik dit job.. du blev smidt i havnen.. Du var en elendig pirat.." hun kiggede let mod den ene mand, mens den anden så ud til at more sig lidt men vendte sig så mod den mand igen som han var oppe og slås med, nu mere ihærdig med at få ham ned, han hoppede på ham, eller prøvede. han fandt dog hurtigt ud af at han var frosset fast og begyndte at råbte op om hvem der havde frosset dem fast, og den person skulle nok få nogen bank osv.
Celia grinte let før hun langsomt så op mod William igen, om han ville deltage eller om han ville blive deroppe som en kedelig mand som han ville være hvis det var. hun mente hun havde hørt om en med hans udsende, men det var måske bare rygter der gik om ham? hvis det da var ham.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 21, 2011 1:01:09 GMT 1
Det var vel bare ren og skær morskab at fryse de to herre fast til gulvet, dog havde han ikke regnet med at hun ville spille med på legen. På den anden side, så vidste hun jo heller ikke hvem der havde gjort det? Så det kunne vel også være ligemeget. Han så roligt til imens at kvinden hyggede sig med de to herre, der tilsyneladende havde glemt alt om at de var blevet frosset fast til gulvet. Dette skulle da nok blive meget hyggeligt? Han kunne dog ikke holde et køligt grin inde, da den ene herre endte med at falde. Han rakte lydløst hånden op i luften og så lettere undskyldende på dem. "Beklager, jeg regnede med at I trængte til at køle lidt ned, så jeg ville bare hjælpe" sagde han lettere koldt og lod blikket glide ned mod kvinden, før at han igen sænkede hånden. Han trak dog let på skulderne, før at han roligt bevægede sig ned af trappen. Aiko fulgte roligt med ham og Cassidy sprang ned fra hans arme, hun landede dog perfekt ved siden af ham. Da de først var kommet ned til kvinden. Eller for foden af trappen. Han virkede fuldkommen rolig, men havde ikke tænkt sig at fjerne isen fra deres fødder, det var jo ganske underholdende.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 21, 2011 1:06:40 GMT 1
hun så let på ham med et lille smil før hun så på mændene igen, en af dem tog sit sværd i sin ene hånd og begyndte at hakke ned i isen for at komme fri mens andre af deres venner stod og så på med forvirrede øjne. "Så fang dem dog! stå ikke der og glo! Jeg vil have den kællings hoved og hans med!" en af mændene nikkede let før han tog fat i sine våben hvorefter han ville løbe mod dem begge.
Celia så kort på William med et lille smil, hun morede sig lidt, det var jo noget at lave for en gangs skyld. hun så hurtigt mod mændene før hun grab sin egen kårde hvis han skulle komme for tæt på, hun gik dog en smule i stå da hun hørte nogen mumle noget rundt om dem, men ikke lige hvad, dog var hun stadig parat, det var tydeligt hun elskede at kæmpe, ellers var hun jo aldrig blevet pirat.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 21, 2011 1:23:26 GMT 1
Han så en smule forbavset på mændene, der tydeligvis ikke var særlig glade for at han havde frosset deres fødder fast, men alligevel morede det ham nok til at han faktisk ikke kunne lade vær. William lod for et kort sekund sit blik vende sig mod hende, men han vendte så tilbage til de noget så utilfredse herre, der forsøgte at grave sig fri. Han rystede en anelse på hovedet og lod isen kravle længere op af deres ben, så det blot ville blive svære. "Få mig nu ikke til at gøre noget dumt" sagde han koldt og lagde roligt hænderne over kors og stod ganske afslappet og så til, imens at mændene nærmede sig, men de ville vel ikke tro, at det ville være så let? Han havde trodsalt slået vagterne fra Nirelia, så burde dette ikke være en leg? En yngre herre gik roligt tættere på ham, han valgte blot at ryste en anelse på hovedet, da det helt klart var en dum ide fra hans side af. Aiko og Cassidy begyndte også langsomt at hvæse af manden. Dog valgte William at tage det roligt.. Han placerede den ene hånd bagved hans ryg og trak et længere sværd frem. Sværdet var nærmest gennemsigtigt, men alligevel utroligt stærk.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 21, 2011 16:28:53 GMT 1
Celia stod blot rolig og ventede mens manden stadig løb mod dem, eller retter mod William eftersom William var manden og virkede stærkest, de stærkeste ned først. hun kiggede let på William, beundrede ham på en måde, mest fordi at han virkede som en selvsikker mand, og så den måde han reagede og allerede var parat til kamp. hun vendte langsomt opmærksomheden mod de to unger, lige nu føltes det bare som om det hele gik i slowmotion, mest fordi hendes tanker kørte for hurtigt til alt andet. hun så mod manden igen der kom farende, skulle hun deltage på den anden måde? hun sukkede let før hun langsomt stillede sig parat
((Sorry skal lige vågne op med min krea.. sver stadig))
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 21, 2011 17:13:23 GMT 1
Det lod ikke rigtig til at manden ville lytte til hans ord, men så måtte han jo bare klare dette på den hårde måde, det kunne da også være ganske morsomt, hvis han bare greb situationen rigtigt an. Han var dog ikke ude på at dræbe noget denne aften, for det ville bare tiltrække al for meget opmærksomhed senere. Han viftede lidt med sværdet og ventede ganske tålmodigt på, at den unge herre fik taget sig sammen til at gå tættere på ham. Da manden var inden for en meters afstand vendte William sin fulde opmærksomhed mod ham. Hans smil var koldt, imens at han lod den ene hånd glide ned i sin lomme. Han kunne sagtens føre sværdet med en hånd, selvom det var tungt, så var det ikke så tungt igen for ham. Han tog sværdet op foran sit blik og stirrede direkte på manden igennem de gennemsigtige blad. Et koldt smil gled over hans læber, da han lydløst svang sværdet mod mandens knæ.. Manden reagerede dog ikke særlig hurtigt, dog valgte William at trække sig en smule, så han kun ville få en dybe flænge frem for at miste benet. Han lod efterfølgenden isen glide op af benet og stramme grebet, så manden begyndte at skrige af smerte. "Hvem fanden er du?!" spurgte den unge herre med en kvalt stemme, dog svarede William igen. Da han lod sit blik glide hen mod hende, bare for at se hvad hun mon havde gang i. William lod sin finger glide hen over bladet, og fjerende blodet, så klingen igen var ren.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 21, 2011 17:27:41 GMT 1
Celia så roligt til mens kampen stod på, hun havde trukket sig en smule tilbage, betragtede dem begge lidt tid før hun langsomt så mod William da han så mod hende, et lille smil spillede på hendes læber idet hun langsomt vendte sig lidt om, puttede kården tilbage på sin plads, måske var det bedre at kigge på denne gang, han så jo oss ud til at more sig lidt. hun gik langsmt hen til en stolpe og lænede sig op af den, kiggede stadig på ham med et lidt intresseret blik, om han så det eller ej vidste hun ikke, men hvad betød det også? hun så kort mod de to unger igen før hun lændte hovedet en andelse på skrå og så på dem før hun kiggede på ham ud af øjnkrogen.
Folk rundt omkring var ved at blive godt fulde, men de stod stadig og kiggede på den lille kamp der lige havde været der, og det hjalp ikke på dem da manden råbte op, folk begyndte at skubbe til hinanden for at komme til at se bedre, og dermed begyndte de at skændes, hvilket plejede at gå over i en kæmpe kamp i sidste ende.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 21, 2011 17:42:59 GMT 1
Et koldt smil gled over hans læber, da manden jo havde spurgt, hvem han var. Han så sig lidt omkring og så godt at folk var travlt optaget med at skændes, så de ville sikkert ikke en gang høre hans navn, hvis han kom til at sige det. William satte sig ned på hug foran manden, der langsomt var blevet mindre af smerterne, som tvang ham i knæ. "Navnet er William Silverstone" sagde han med en kold stemme, manden stirrede i et stykke tid på ham, før at han forsøgte at få kontakt til sine medmennesker, men det virkede ikke rigtig som om de havde lyst til det. De var jo travlt optaget af, at skændes, så hvem skulle stoppe dem. Han rettede lidt på sit tøj før at han rejste sig op og lod sværdet hvile mod manden skulder. Han var tilsyneladende skrækslagen lige nu. Men det rørte ikke ham. Manden kunne jo bare have blandet sig uden om? William kunne sikkert godt have fundet på at svinge sværdet mod mandens hals, men lod vær og brugte blot sværdet til at skubbe manden bagover, hvilket forårsagede en større smerte i hans ben. Isen forsvandt efter lidt tid og manden kravlede mod de andre. "Landsforæderen.." mumlede han lavt, selvom det ikke var sikkert at nogen ville høre det, så forsøgte han alligevel at komme i kontakt med de fulde fyre på kroen. William selv vendte ryggen til dem og lod sit blik glide tilbage mod hende med et koldt smil. Aiko hvæsede en smule af manden og skulle absolut have det sidste ord, så hun endte med at bide manden i benet før at hun forsvandt mod William. Cassidy havde sat sig hen ved siden af kvinden.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 21, 2011 19:04:22 GMT 1
hun bukkede sig langsomt ned mod Cassidy for at nusse hende bag ørene. Der lød pluslig et ordenligt brag da en eller anden mand faldt ned fra et gelænder, stangstiv, men uheldigvis faldt han lige ned i en flok mennesker og så begyndte råberiet og kampene. Et lille suk kom fra Celia idet hun langsomt rettede sig op og begyndte at gå op mod båsene, ungik lige en mand der svang et sværd forvirret rundt i luften og ramte nogen bagved hende hvorefter de også begyndte at kæmpe. hun sukkede let endnu en gang før hun langsomt gik hen mod en fri bås eftersom mange folk havde forladt båsene for at deltage i kampene. hun holdte stoffet lidt til siden før hun gik ind, så lidt efter William før hun vendte sig om for at gå ind, satte sig roligt mod den ene side og lukkede øjnene. Lyden af sværd der ramte hinanden gav genlyd over det hele og råben og skrigen. hun smilte let før hun langsomt tog brevet frem igen, stirrede lidt på det før hun langsomt begyndte at åbne det.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 21, 2011 19:16:31 GMT 1
Cassidy lukkede øjnene og nød at blive nusset. Det så ikke rigtig ud som om kvinden havde noget imod de små leopard unger, men hvem kunne da også være sur på dem? De var jo kun små unger, der heldigvis havde mange år tilbage at leve i. William rystede en smule på hovedet, da manden faldt ned fra gelænderet. Det var da næsten for dumt, men på den anden side, så var han jo også stang stiv, lige som resten af gæsterne i kroen. Han trådte nogle skridt til siden, da en mand kom løbende imod ham, han endte dog med at falde over sine egne ben og lande på hovedet. Et koldt grin forlod Williams læber, da det så ganske komisk ud, imens at manden forsøgte at komme med ind i kampen. William gik hen til trappen for at tage sit glas med sig. Han lod blikket glide en smule rundt og fik da også øje på kvinden igen. Men hun så ud til at være optaget, så han valgte at sætte sig på trappen. Aiko lagde sit hovede op på hans skød og lagde hovedet en smule på skrå, imens at hun stirrede en smule på ham. "Find din søster, Aiko.. Vi skal også videre" sagde han roligt og nussede hende en anelse bag ved ørerne, før at hun forsvandt ind imellem benene på folk og styrtede hen mod Cassidy, der var fulgt efter kvinden.
|
|
|
Post by Celia Price Melwasúl on Dec 21, 2011 19:22:42 GMT 1
hun så let ned på Cassidy som var fulgt efter hende før hun klappede op på bænken til hvis hun ville op til hende før hun igen så på brevet, hun var allerede parat til at nusse cassidy hvis hun hoppede op, selvom hun allerede nussede hende. hun kiggede på brevet som hun havde i hånden før hun langsomt lukkede øjnene, endelig havde hun fået svar, godt nok mange år efter men det var et svar, men det gjorde alligevel en smule ondt i hende. hun sukkede let før hun så mod udgangen, lagde brevet på det lille bord i båsen før hun langsomt lukkede øjnene. lyden af kampen udenfor fik endnu et smil frem på hendes læber, det mindede hende om livet på havet som hun savnede, men det fik hende af en eller anden grund til at tænke på hvorfor hendes mor overhovedet fik hende med ham, hvis hun ikke ville have hende.
Tankerne fløj rundt i hovedet på hende før hun langsomt åbnede øjnene da den anden unge kom løbende ind til dem. "Jamen helløj med dig lille ven" langsomt holdte hun hånden lidt frem mod den nye, hvis den ville nusses eller op til hende, hun havde ingen ide om at han havde sent den for at finde den anden, og heller ingen ide om at William skulle afsted snart.
|
|
|
Post by William Silverstone on Dec 21, 2011 19:33:01 GMT 1
Cassidy lagde hovedet en anelse på skrå, men der gik dog ikke lang tid før at hun hoppede op ved siden af hende og kiggede spørgende på hende. Dog lukkede hun roligt øjnene, da hun blev nusset igen. Kvinden forkælede jo de to unger, så mon ikke de ville begynde at kræve mere af William? Hun lagde poterne op på bordet og begyndte at snuse en anelse til brevet, for at vende blikket mod hende. Cassidy så nu ganske uskyldig ud og bad næsten om svar, for hun kunne da sagtens mærke på situationen, at den ikke var helt normal. I det at Aiko endelig kom hen til dem sprang hun meget hurtigt op ved siden af sin søster og skubbede lidt til hende, men alligevel endte hun også med at vende sin opmærksomhed mod kvinden. De var vist begge nysgerrige.
William så lidt rundt omkring sig og rystede en anelse på hovedet, da de to leopard unger ikke ligefrem havde lyst til at dukke op ved hans side igen. Han rejste sig op og havde på fornemmelsen af, hvor de to var smuttet hen. Der gik da heller ikke lang tid før at han dukkede op ved siden af båsen, hvor hun havde sat sig og de to leopard unger morede sig med omkring hvem der blev nusset mest. "Jeg har på fornemmelsen af, at jeg ikke rigtig kan få de to med lige med det samme" sagde han med et mindre smil på læben, dog var det ikke fordi han havde så travlt igen. Det var nok nærmere fordi vagterne muligvis kunne vende tilbage, selvom han næppe troede på det, fordi det ikke ville være smart for vagterne at vise sig i Tortuga.
|
|