|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Jan 27, 2012 11:56:11 GMT 1
Der var folk over alt og igen så var det måske ikke unormalt igen på et market eller det var i hvertfald også sådan ved grænsen. Så der var kommet nye varer fra havnen, som de forskellige forhandler forsøgte, at sælge og der var mange af dem, som blev ved med, at råbe op om deres varer var meget bedre end alle andres.
Midt i det mindre kasos så stod der en ung kvinde med en ulden, hvid kappe over sig ved en af de få forhandler, som solgte bøger og alt kvindens opmærksomhed gik på, at finde udad hvad for nogle bøger, som der var. Da hun både skulle havde nogle nye bøger hjem til skolen og så hvis hun havde lidt penge i overskud, så havde hun planer om, at hun ville købe en bog til en af hendes ynglings elever - selvom hun godt vidste, at hun ikke brude havde nogle ynglings blandt de børn, som hun underviste. Men alligevel så var den lille dreng en, som havde simpelthen havde fanget hendes hjerte og hun kunne ikke lade vær med, at holde af ham.
Da det var længe siden, at hun sidste havde besøgt Gabriel så tænke hun, at han nok ville blive glad for, at hun havde en bog med til ham og hun havde planlagt, at hun ville den efterfølgende dag tage en tur til Draklia stolt for, at se om Prins Gabriel havde tid og selvfølgelig lov til, at få besøg.
Forhandleren, som solgte bøger begyndte så småt at utrålmodige og spurgte indtil om Mimi havde i sinde, at købe noget, hvilke noget, som hun havde. Hun skyndte sig, at finde de 6 bøger frem, som hun havde fundet til hendes skole samt den eventyr bog, som Gabriel skulle havde. Da hun havde betalt forhandleren, så forlod hun den bod for, at se lidt på hvad der ellers var til salg, da hun stadig havde lidt penge i overskud og da hun havde gået rundt i et stykke tid så begyndte hun, at blive en del utryg ved de forskellige blikke, som hun bemærket, at hun fik fra de forskellige mænd. Da mørket så småt var begyndt, at falde sig over Draklia og Mimi ikke længere følte sig særlig tryg, så valgte hun, at lede efter kroen. Dog, så havde den eneste grund været til, at Mimi havde søgt efter sådan var for, at få et værelse for natten inden, at hun ville tage på på slottet for, at besøge Prins Gab og på grund af det var blevet stort set nat så synes Mimi ikke selv, at hun kunne tillade sig, at møde op på slottet så sent. Nej, så ville hun heller vente til, at det blev morgen.
Mimi skubbede døren til kroen op, gik ind og lod den falde i bag sig, før nogen kunne råbe efter hende over det kolde pust af klar og frisk sommerluft, der nu var forsvundet i varmen og dunsten indenfor. Hendes øjne vendede sig hurtigt til halvmørket i stuen, som hun trådte til side for at give plads for et par brovtende mænd på vej ud, der tydeligvis havde opnået hvad de var kommet efter og ingen grund så til at blive, og hun selv tog et overblik over hvem der var tilstede i aften. Rummet var godt fyldt af fulde, feststemte mænd og kvinder uden den store påklædning.
Med en hånd løsnede hun kappen og lod den falde fra sine skuldre og ned i hendes favn. Varmen i rummet var kvælende, men stemningen var god. Hun satte i bevægelse og med et lille ubestemmeligt smil begav hun sig på vej mod baren og noget til at kølne halsen. Hendes blik faldt på et bord hvor en gruppe spillede terninger og hvor Jacks sorte manke ragede op med siden til hende. Til den anden side var baren tæt pakket af mennesker og med en glædespigerne siddende på disken. At det var en glædelspige var hun ikke i tvivl om. For en gang skyld havde pigen dog samlede ben, noget hun havde været i tvivl om hvorvidt hun kunne. Det lykkes alligevel Mimi, at få et værelse og da, hun havde været oppe på det med hendes lille pakke, som hun havde købt på market, så søgte hun igen ned i kro stuen, hvor hun satte sig hen i et hjørne, hvor der var et frit bord efter at hun havde fået at drikke og det havde været bevist for hendes side, at hun ikke havde spurgt hvad det var, hvilke også var grunden til, at hun blot nøjse med, at nippe til det mens hun begyndt, at læse i den bog, som hun havde tage med sig ned selvom det ikke var en nem opgave, at gøre i alt den larm, som der var i krostuen.
// Kappen Kjolen
|
|
|
Post by Caspian Murder Marvolo on Jan 29, 2012 15:28:29 GMT 1
Caspian havde selv været på arbejde, og selvom arbejdet var langt anderledes end det han havde været van til i gamle dage havde han efterhånden fundet sig tilrette i det og nøjes med at leve et så kedeligt liv at man næsten kunne dø af det. Sjovt nok kunne man bare ikke dø af kedsomhed, og dø kunne han slet ikke medmindre han bevægede sig ud i dagslys eller blev dræbt. Begge ting var dog næsten umulige idet den tilsyneladende unge mand ikke var så let at komme ind på livet af hverken fysisk eller psykisk.
Hans udseende var på ingen måde grimt, men blegheden og tomheden gjorde det lettere gyseligt at se på og han virkede ikke spor tiltalende for de fleste, men derimod holdt folk sig fra ham hvilket kun var klogt. Han havde intet imod ensomheden, nej derimod nød han den i stedet for at lytte til klaphatte og tomhjernet folk. Han havde ingen interesse for de fleste omkring ham og ville næppe få det på et tidspunkt. Hans liv var meningsløst, alligevel ønskede han ikke at forlade det.
Handlet han havde fået overstået var langt hjemmefra, og så snart mørket var faldet på havde han sat kursen mod byen for at krydse den og tage hjem. Han havde dog valgt at holde en pause og fortsætte den næste nat idet han gerne ville se sig rundt i byen inden han atter kom hjem til endnu mere kedsomhed end sædvanligt. I noget id havde han vandret rundt i byen og efter at have gået i noget der virkede som en evighed og sparkede en hjemmeløs af vejen idet denne pludselig havde kastede sig om benene på ham tiggende efter penge, var Caspian gået videre og snart ankommet til kroen.
Kroen var ikke ny for ham, han havde vært der flere gange og selvom det ikke var noget særligt for en mand i hans stand så nød han faktisk at være der idet det var så simpelt og lige til. Folk sørgede også for at holde sig fra ham. Han trådte ind i kroen, lod blikket glide rundt i den overfyldte krostue. En enkelt plads var tom, og dog, mens han selv bad om et værelse blev stedet overtaget af en ung smuk kvinde. Straks kunne han både høre og dufte blodet der fossede i hendes årer. Sikke et skønt syn, et menneske, dem så han ikke særlig mange af. Han fik nøglen til sit værelse og stak den i lommen på sine bukser inden han med lette elegante skridt gik hen imod kvinden "Har De noget imod jeg sætter mig? Der er overfyldt alle andre steder" lød hans stemme ved hendes bord. Stemmen udtrykte lige så lidt som hans ansigt.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Jan 29, 2012 16:26:49 GMT 1
Med alle hendes kræfter så forsøgte Mimi, at holde hendes opmærksomhed rettede mod bogen, som hun havde mellem hendes hænder og egentligt, så var det tæt på, at hun havde opgivet helt samt bare søgt tilbage til det værelse, som hun havde betalt for den ene nat. Det, som fik hende til, at blive siddene var der pludselig lød en stemme i nærheden af bordet hvor hun sad og hun kiggede også op for, at se om det var til hende, at der blev snakkede til "Nej, det har jeg ikke" svare hun roligt og hun kunne heller ikke komme udenom, at den fremmede der ville slå sig ned ved hendes bord ikke så særlig venlig ud. Men ingen så var der ikke rigtig nogle inden på kroen der gjorde det efter hendes mening og hun lukkede bogen halvt sammen med en finger holdene ind ved de sider, hvor hun var nåede til.
|
|
|
Post by Caspian Murder Marvolo on Jan 29, 2012 16:41:30 GMT 1
Han satte sig roligt ned ved hendes bord og kastede et diskret blik rundt i krostuen blot for at orientere sig om der var nogen han kendte. Hans blik standsede kort ved en mand som han genkendte men lod blikket derefter blive vendt mod kvinden. "Kan jeg byde på noget?" spurgte han roligt. Han havde vel råd til en kop chokolade eller noget andet af det hun måtte ønske. Roligt gjorde han tegn til en tjener og denne kom med hastige skridt hen til deres bord, fyren standsede og så på Caspian som blot så afventende på Mimi.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Jan 30, 2012 13:47:43 GMT 1
Da den fremmede havde sat sig ned ved bordet og lod hans blik glide rundt i lokalet så valgte hun, at lægge et stykke soft ind ved de sider, som hun var nåede til i bogen. Men da den fremmede spurgte hende om han måtte byde hende på noget og da det, som hun havde i sin kop ikke smagte særligt godt så kom hun frem til, at der ikke kunne skade noget, at snakke lidt med den fremmede der sad ved bordet "En kop te, tak" svare hun roligt og høfteligt mens hun kort kiggede op på tjeneren, der havde kommet hen til deres bord inden, at hun skubbede den kop, som hun havde sidde med hentil tjener, som et lille tegn til, at han godt måtte tage den med sig.
Efter, at den fremmede også havde sagt hans bestilling "Hvad har fået dem her ind i aften ?" selvom det nok ville være et svar, som hun kunne sige sig selv og dog, så var der et eller andet over den fremmede, som sagde Mimi, at han ikke ville komme med det typiske svar, som kom fra de andre personer i kro stuen når de blev stillede sammen spørgsmål.
|
|
|
Post by Caspian Murder Marvolo on Nov 25, 2012 22:29:56 GMT 1
Som hun bad om en kop the nikkede han blot og bestilte selv et glas vin. Tjeneren nikkede, bukkede høfligt og var væk igen. Caspian havde det ikke just godt med at sidde i nærheden af nogen, men der var ikke andre steder. Forhåbentlig ville værelset han var kommet efter snart være sat i stand. Men nu var hun også et menneske, og kunne man sige nej til et god bid mad uden smagsstoffer? Hendes blod var trods alt renere end andre racers.
”En lang rejse der har trættede mig, deraf et værelse for natten” svarede han blot roligt, og dog ganske ærligt. Han havde ingen grund til at skjule det faktum, og de fleste her var nok rejsende hvilket derfor ikke ville gøre hans situation anderledes eller opsigtsvækkende. Hans blik veg ikke fra hende, og snart kom tjeneren tilbage med deres bestilling og tog den kop hun havde haft foran sig med. ”Hvad med Dem?” spurgte han.
|
|