Post by Rai Mirriko on Mar 5, 2012 21:05:02 GMT 1
Han kunne ikke rigtig vide hvordan hun havde det med hendes familie, han vidste jo ikke en gang om deres forhold havde været godt, den gang hun faktisk kendte dem. Eller vidste hvor de var henne, han kunne dog godt fornemme på hende, at hun muligvis ikke ønskede at finde dem og at det måske var dem der skulle opsøge hende, før at hun overhovedet ville give dem en chance mere?
"Du kan jo heldigvis næsten selv bestemme, hvad du vil bruge din tid på"
sagde han med et let smil på læben og så roligt til, imens at hun bevægede sig ind i køkkenet. Han valgte selv at blive udenfor, da han godt vidste, at han ikke var velkommen i køkkenet, i hvert fald ikke når det først stod til Drazilla, og han havde også fået nok straf til at vide, at han ikke skulle gøre noget for at presse hende. Muligvis også derfor at han netop var så tilbageholdende. Han kunne ikke rigtig høre, hvad der foregik ude i køkkenet, men han regnede dog ikke rigtig med at hun ville dukke op igen, da hun vel også havde nogle pligter at holde sig til.
Rai så nok en anelse overrasket på hende, da hun faktisk kom ud af køkkendøren og indrømmede, at hun havde gættet at han var tjener, men hvorfor var hun så blevet i hans selskab? Det var nok ikke rigtig et spørgsmål, som han ville få svar på. Han smilte dog en anelse, da hun fortalte hvordan hun var kommet frem til hans beskæftigelse. Rai bukkede for hende og smilte roligt til den munter pige, som sikkert ikke kunne være nedtrykt udad til.
"Dit selskab var nu også ganske hyggeligt, men jeg må også hellere vende tilbage til pligterne"
sagde han ganske roligt, men han havde dog tænkt sig at følge hende hen til døren, hvis hun altså tillod ham at gøre det.
"Du kan jo heldigvis næsten selv bestemme, hvad du vil bruge din tid på"
sagde han med et let smil på læben og så roligt til, imens at hun bevægede sig ind i køkkenet. Han valgte selv at blive udenfor, da han godt vidste, at han ikke var velkommen i køkkenet, i hvert fald ikke når det først stod til Drazilla, og han havde også fået nok straf til at vide, at han ikke skulle gøre noget for at presse hende. Muligvis også derfor at han netop var så tilbageholdende. Han kunne ikke rigtig høre, hvad der foregik ude i køkkenet, men han regnede dog ikke rigtig med at hun ville dukke op igen, da hun vel også havde nogle pligter at holde sig til.
Rai så nok en anelse overrasket på hende, da hun faktisk kom ud af køkkendøren og indrømmede, at hun havde gættet at han var tjener, men hvorfor var hun så blevet i hans selskab? Det var nok ikke rigtig et spørgsmål, som han ville få svar på. Han smilte dog en anelse, da hun fortalte hvordan hun var kommet frem til hans beskæftigelse. Rai bukkede for hende og smilte roligt til den munter pige, som sikkert ikke kunne være nedtrykt udad til.
"Dit selskab var nu også ganske hyggeligt, men jeg må også hellere vende tilbage til pligterne"
sagde han ganske roligt, men han havde dog tænkt sig at følge hende hen til døren, hvis hun altså tillod ham at gøre det.