På plads!

[Deleted]

Det havde taget evigheder syntes hun, med nu var efteråret kommet og huset stod perfekt, murene var genopbygget, der var kommet nyt tapet op, mørkerødt eller mørkebrunt i de fleste rum, trappen var gen opbygget og kælderen var blevet gjort lidt mere beboelig for hende. Møblerne var blevet betrukket med nyt stof og nogle købt fra nye af. Faktisk, var det hele perfekt. Hun havde fået en del forskellige til at hjælpe sig, det havde ikke været svært, bare lidt manipulation. Et stille smil gled hen over hendes læber som hun mærkede solen gå ned bag bjergene, hun stod op af sin kiste, fint skulle det jo være og hun følte sig bedst tilpas i sådan en, for døde lå jo i sådan nogle. Men hun havde også gået skaffet sig en stor rund seng med masser af puder og en stor stor dyne. Selena trak i en rød kjole, det var jo rød som klædte hende bedst, hun tog nogle rødt læbestift på og satte sit hår op i en høj hestehale. Herefter tog hun sin kutten på og gemte sig godt under den inden hun gik op af trapperne, nu skulle hun nyde natten i bjergene, men senere måtte det også blive til et bad, noget hun altid tog udenfor omme bagved ved brønden, for det var jo et gammelt hus.

[Mathayus Blackwood]

Mathayes var på vej hjem fra en mission oppe i bjergende en mission som han havde lovet dronnigen han ville klare som nu var klaret han havde også fået et kort fra en af de bjregfolk de havde nedlagt han kom gårende allene da han skulle en anden vej ind resten af hans venner som havde hjulpet ham hans tøj var lidt flænset men det var ikke noget særligt det havde vøret en rigtig god tur han havde været på de havde ikke mistet nogle og de havde mestet mange det var som en tung sten der var kommet af hans hjerte nu følte han at han havde fået sin hævn over hendes død han gik roligt rundt og nød stilhedden der var rundt om ham her var så dejlig stille og der var ikke andre ind ham lige nu det var virkelig noget han nød

[Deleted]

Man kunne altid drikke blod, men hun var ikke i sult i den forstand, så hun havde ikke tænkt sig at finde et bytte denne nat. Hendes sensuelle og rolige bevægelser gled igennem en lille skovagtig begroing på bjergesiden, her fandt hun den å hun havde fundet en del ofre før i tiden. Det blide vand var smukt og rent, lige til at drikke, så mange dyr kom også her. Hendes smukke lyserblå øjne gled hen over landskabet, freden her oppe var vidunderlig, det var det perfekte sted som en enspænder som hende havde valgt at bosætte sig. Og huset havde hun fået for ingen penge, mændene som var forgabt i hende havde hjulpet hende gratis, så alt havde været rimelig billigt, men at sætte så gammelt et hus havde jo været en længere process, selvom det nu så helt nyt og fint ud. Det gråbrune fasade havde dog fået huset til at gå lidt i et med den jord og sten grund som bjerget nu havde. Dejligt........ Småskjult og i fred for alle mulige. Selena sukkede kort, hun nød natten og så ned mod sine støvler, skulle hun tage dem af og dyppe dem i vandet? Sådan noget havde hun nemlig aldrig rigtig gjort før, men det kunne da være sjovt af prøve. Det skulle være så afslappende.

[Mathayus Blackwood]

Mathayes kom stille og roligt mod åen han kunde godt mærke der var en anden person han stoppede op da han kom hen til åen han så sig lidt om han kunde godt se der stod en kvinde længer fremme og på den anden side af åen han buggede sig ned og to en tår vand for efter hans kamp med bjergfolket var han blevet tørstig og naturens rene vand var noget som Mathayes elskede at drikke for det havde en helt særlig smag han tog sin t-shirt af og dybede den i vandet så den blev helt våd hvor efter han tog den på igen da han havde det lidt varmt så var det jo en god måde at køle sig selv ned på igen han rejste sig op igen efter et kort stykke tid og så sig lidt om igen det var nu en dejlig aften

[Deleted]

Freden blev brudt, hun mærkede en person nærme sig, men lukkede bare øjnene og nød naturen, men de spærrede sig op da han larmede i vandet med sin t-shirt. Roligt hævede det ene øjenbryn sig, han var da lidt af et brød. På tøjet, varmen fra hans krop og måden han var på lige nu, gik hun ud fra ham kom fra en kamp som han havde været tilfreds med. Hendes blik hvilede kort på ham inden hun begyndte at kigge sig rundt efter et sted at sidde, hun fandt en halvstor sten som hun satte sig på. Her begyndte hun at snørre sine støvler op, hun smilte lidt til hælene som var tynde og spidse, kun fordi hun var let på tå som en vampyr jo var, sank hun ikke i jorden. Da støvlerne faldt til jorden, rejste hun sig igen, tog sin kappe af så den ikke ville blive våd og lagde den over stenen inden hun trippede ned til åen og satte sig roligt imens hun trak lidt op i kjolen for den ikke skulle blive våd. Så dyppede hun sine fødder ned i vandet og lukkede igen øjnene, her sad hun med bukket ben, fødderne i vandet og lige nu sine arme hvilende på sine knæ som hun sad let foroverbøjet og slappede af. Det var en vidunderlig aften, selvom hun var lidt irriteret over ikke at være alene, men det kunne vel skifte. Hun savnede at føle sig som den her gudinde, hvor hun faktisk mente manden også var villig til at røre hende, for alle de arbejdere hun havde misbrugt til at få lavet huset, havde ikke fået lov til at ligge en hånd på hende. Det var jo ved at være måneder siden nogen havde fået lov, hun sukkede stille og smilte svagt for sig selv, måske var det en meget god måde at blive stærk og udholden på.

[Mathayus Blackwood]

vandet dryppede lidt ned af hans t-shirt så hans busker blev lidt fugtige i toppen men det var ikke noget som han bemærkede han begynde lige så stille at gå hvider han så lidt på kvinden som sad og var igang med at tage sine sko af han kom stille og roligt tætter på hende men han var stadig på den anden side af åen i for hold til hende han gik langs åen og lage godt mærke til hun satte sine føder ned i vandet Mathayes misundede hende lidt over hun ikke havde noget hun skulle for så havde hun ikke bare sidet der og slappet af da han kom op på siden af hende kiggede han på hende med et roligt blik "godaften frøkken" sagde han med en blid og rolig stemme man kunde ikke høre på hans stemme han lige kom fra en kamp på nogle måde

[Deleted]

Lidt høflighed fra hendes side af kunne da ikke skade og hun kunne altid se en mulighed i noget. Hendes hovedet vendte mod ham som hun smilte charmerende og lokkende til ham, sådan var vampyrer jo bare, det lå i deres natur og hun var bestemt en smuk kvinde. Roligt rettede hun sig op og satte armene bagud for at læne sig lidt bagud. Hendes fødder vippede roligt nede i vandet.
"Godaften den herre." Kom det roligt fra hende, hendes stemme var sensuel og mild, som snoede den sig gennem luften til den nåede ens øre som blid kærtegn. Hendes kjole sad perfekt på hendes krop og slidsen som var i den venstre side viste hende ben helt op til låret. Himlen var næsten skyfri, skyerne der gled hen over var som en blid tåge, de var tynde og næsten i opløsning. Stjernerne lyste klart og månen var faktisk fuld, noget der gjorde man højst sansynlig kunne møde en varulv eller to. Selena havde været ude og rode med sådan nogen, det var altid endt galt for fik de endelig fat i hende slap hun kun lige med live ti behold og måtte heale i længere tid.

[Mathayus Blackwood]

Mathayes smilte venligt til hende det var tydligt hun var en vampyr de var nemlig de eneste som var så sensuele lige fra første ord de sagde for man kunde høre det ikke var fordi hun bare ville havde hans krop lige som når et menneske kom hen til en og var ude efter sex kun han løftede kort det ene øjnbryn "er du modig eller er du bare dumdrestik kære vampyr" sagde han hvor efter han stoppede op for and hende det var ikke normalt at en vampyr var ude når det var fuldmåne ikke vis de var alene som hun var lige nu Mathayes lod sine øjne glide lidt op og ned af hende et par gange hun var jo en ganske fin kvinde men han tænde nu en del mere på Okume ind han ville kunde komme til at gøre på hende her

[Deleted]

Et kort grin kom fra hende, hun sukkede kort og smilte bare til ham. Det var nu fint nok med lidt selvskab, hun kunne vel godt trænge til lidt flere eventyr, selvom hun godt kunne mærke at afslapning var det hun ønskede mest her. Natten var fuldkommen perfekt, hun nød den jo bare, om der kom en varulv eller to, ja så måtte hun skride og søge tilflugt et sted. Bare ikke huset, det skulle de ikke få lov at smadre. Hendes blik gled kort op på ham igen, han så jo ud til at være fin stærk.
"Modig vil jeg tro, ingen skal holde mig inde når natten først er brudt ud." Kom det stille fra hende, dog så hun en smugle utilfreds op på ham. Det var ikke pænt at omtale hende på den måde, vampyr, jo det var da det hun var, det lød bare som om hun var et kryb. Et kære lavede ikke om på dette.
"Navnet er Selena, kære dæmon." Kom det roligt fra hende som hun smilte svagt lumsk, ikke med vilje, det kom bare af sig selv når hun bare lidt provokerende anlagt, så i stedet for at give et provokerende smil var det lumsk. Fødderne bevægede sig roligt rundt i vandet, hun nødt nu denne afslapning og regnede ikke med at varulvene kom her, de plejede jo at søge mod landbyerne. At føle sig ønsket, ja næsten uimodståelig var svært efterhånden, eller nej, men det var kun tumper og tabere som fandt hende sådan, ikke mange af dem som hun faktisk så værdige.

[Mathayus Blackwood]

Mathayes smilte roligt til hende "så gå jeg ud fra du også er en..." Mathayes tænkte lidt over sine ord for der var ikke nogle grund til at gøre hende sur eller frem provokere hende til at slås "hvordan skal man sige det uden det lyder forkert hmm så er du en smuk og atraktiv kvinde selv om du har mange år bag dig" hans stemme var rolig og varm han buggede rolig for hende "og mit navn er Mathayes" sagde han med en rolig stemme og det med hendes aldre regnede han med hun var ret gammel når hun ikke var bange for varulve for det var de fleste unge vampyre jo da varulve var en del stærker men lang fra så hurtigte som vampyrende var

[Deleted]

Nu måtte hun le lidt igen, for det var sjovt at høre han ikke ville fornærme hende.
"Jeg er skam ikke øm om min alder, jeg er stolt over at have levet så længe." Lød det roligt fra hende, hun havde dog blikket vendt mod åen hvor hendes fødder stadig trippede i vandet. Ikke fordi hun var urolig, næ det gav hende en ro at mærke sine fødder bevæge sig igennem vandet. Roligt førte hun sin hånd hen over den høje hestehale, så kiggede hun på dæmonen som præsenterede sig.
"En fornøjelse at møde dig Mathayus." Lød det lokkende fra hende, dog ikke i et forsøg på at forføre ham, for det var hun egentlig slet ikke i humør til. Desuden kunne han nok ikke give hende hvad hun havde brug for, måske skulle hun til at lade lidt i vampyrenes samfund. Selena var ikke bange for varulve, men varsom var hun skam, der var ingen hyl lige nu, så hun følte sig sikker nok. Skulle man invitere ham med hjem? Bare for at dele en god vin eller wisky, hun havde det jo med at elske lidt selskab en gang imellem.

[Mathayus Blackwood]

Mathayes så roligt mod himlen men så på hende igen da hun åbnede sin mund "den var sku ny" sagde han med et skævt smil på læben en kvinde som ikke havde noget imod sin alder det var da utrolig Mathayes mærkede efter i jorden der var noget som ikke var rigtig der var noget som lå på lur et stykke fra dem det var nok ikke dem som væsnet var efter men det kunde det hurtigt blive vis det var en varulv "selena hvad siger din næse dig lige nu ud over du kan lugte mig" sagde han med en mere fast og bestemt stemme han så længer ned langs åen hvor der var nogle træer tæt på åen det var der nede væsnet var men hvilket kunde han ikke sige i nu men det var ikke noget normalt dyr det var større ind det

[Deleted]

Nok var det at hun talte med ham der havde gjort hende uopmærksom, for da han spurgte hvad hendes næse sagde, lukkede hun øjnene og spærrede dem så hurtigt op igen. Varulv........ De burde nok liste afsted lige så stille. Selena rejste sig roligt op, hun gik op af vandet og rystede fødderne kort, hun måtte tage støvlerne i hånden. Kappen fik hun hurtigt svunget om sig og så stod hun ellers med sine støvler, dog listede hun den frie hånd ind efter sin pisk som hun holdte i sin hånd for en sikkerheds skyld.
"Varulv........" Mumlede hun så koldt, for når det omhandlede sådanne ting, var hun mere kold og alvorlig. Selena begyndte at gå roligt mod sit hus igen, for fornemmede en varulv nogen som flygtede, jagtede den dem straks. Hun vendte krot hovedet og gav ham et 'kom så' blik, for hun kunne da lige så godt tage ham med sig, der var ingen grund til at de skiltes her, for det var bedst de var to hvis varulven endte med at ville angribe dem.

[Mathayus Blackwood]

Da hun bekraftede det var en varulv lavede han en bro over vandet og gik roligt hen over den hvor efter han grab blid om hendes håndled da hun begynde at gå "vent lige et øjeblik der er ikke nogle grund til den kan følge vores spor"sagde han rolig og trak hende ind til sig hvor efter han fik jorden under dem til at bære dem op i luften og roligt frem af i den retning som hun gik i nu svævede de af sted på en lille jord klup over jorden "hvor skal vi enlig hen og undskyld jeg bare sådan træk dig ind til mig men jeg ved varulve nemt kan fælge en vampyrst lugt" sagde han med en rolig og blid stemme mens han stadig havde en arm rundt om livet på hende

[Deleted]

At han sådan greb hendes håndled fik hende til at se spydigt på ham, for hun hadet at folk bare sådan rørte hende uden hendes tilladelse, men det han gjorde gav mening og varulven kom kort efter frem. Hun så tilbage på det forvirret dyr, den kunne ikke finde ud af hvad der var op eller ned, lidt sjovt faktisk, så hun smilte hånefuldt. Da han undskyldte så hun bare på ham med sit lokkende blik.
"Det er helt ok, men du må hellere spørger en anden gang, selv hvis tiden ikke er til det. Jeg har et lettere hidsigt temperamente, men i dag er jeg dejlig afslappet, så ingen hård reaktion." Kom det fra hende med et frækt smil, det var da hyggeligt at stå tæt på en klump jord, men det var nok kun hendes fornøjelse og trang der drillede hende. Så pejede hun ellers mod det halvstore hus som kunne se.
"Hjem til mig, jeg tænkte at et godt glas vin eller wisky ville være lige noget for en kriger." Hviskede hun med sin blide tone og forførende klang, hun så op mod ham med et indbydende blik, der var skam ingen bagtanke, kun lidt venlighed, sådan da. Selena havde vel altid en bagtanke med alting, men det var som det kom, med tiden udnyttede hun som regel situationen.