Læs og giv mening

[Deleted]

Starten på en bog jeg skriver for at få lidt ud af hovedet og få det bedre, skriv gerne jeres mening



Det var normalt for små børn at glæde sig til skolegang, det var nyt og spændende, man havde drømme og forhåbninger. Børnehaveklassen var en leg, at lege imens man lærte og hun nød det i fulde drag, men når det kom til frikvarteret den første skoledag, ændrede hendes syn på skolen sig for altid. Blindebuk var en normal leg, det startede som en sjov leg, men da det blev hendes tur, var det ikke så sjovt længere. Armene var gemt inde på kroppen, en pige på hver side af hende holdte fast i hendes ærmer og tvang hende til at løbe med bind for øjnene. De fik hende til at løbe lige ind i en basketpæl, tårerne vældede frem med det samme og et skrig lød igennem skolegården. Pigerne grinte af hende som blodet løb ned fra begge hendes næsebor, de havde dog givet slip på hende og pegede bare på hende med et hånligt grin. Fødderne ramte asfalten under hende som hun løb mod det sted på skolen hendes mor arbejdede, hun græd og græd. Hvordan kunne de andre børn være så onde ved hende? De havde jo ikke engang lært hende af kende. Var det virkelig sådan at livet i skolen skulle starte og ville det forsætte? Frygten voksede allerede nu.

[Deleted]

Resten af året var et mareridt, flere episoder kom frem, mobningen blev værre, hun blev hevet i håret, holdt udenfor alting og måtte aldrig lege med. Dagene blev ensomme og en dag blev det så slemt at hun løb væk fra skolen og begyndte at gå hjem, hun var kun 6 år. Lærerne var dog søde ved hende, hun elskede specielt sin dansklærer Lene, som altid hjalp hende og lod hende se de positive ting i skolen. Den lille pige lærte at leve med drillerierne, men en dag kom en ny pige, den nye pige nægtede at mobbe hende og de begyndte at blive bedste venner, pludselig var skolen sjov og fantastisk. En dag kom hun hjem til sin mor, hun havde haft den bedste dag, men med en sætning blev det hele ændret til den værste dag ”Bølle er aflivet, han kunne ikke mere.”. Hendes far havde lovet at tage sig af Bølle, da hunden gøede for meget i det lille rækkehus kvarter de boede i. Bølle var hendes bedste ven, den eneste ven hun havde haft indtil den nye pige kom. Der var flere dårligere nyheder, i hvert fald for hende, da de kom til sundhedsplejersketjek i 1 klasse, blev hun bedt om at kigge på tavlen, det ene øje så fint, men på det andet kunne hun intet se, kun skygger. Først troede sundhedsplejersken at hun lavede sjov, men senere blev det bekræftet hos øjenlægerne at hun var ved at miste synet på øjet. Det var slut med at kunne spille bold, hvis de ikke gad vælge hende før, gad de slet ikke nu, for hun kunne ikke se hvor den kom fra eller hvor langt væk den var. Oven i alt dette, skulle de flytte til Jylland, fordi hendes mor havde fået en kæreste der. Den sidste dag i skolen græd hun som aldrig før, hun holdte sin veninde til sig og ønskede hun ikke skulle væk. En bamse blev rakt hende, bamsen var hendes venindes ynglings, men hun skulle have den som minde, så hun aldrig ville glemme hende og den dag i dag, har hun bestemt ikke glemt hende.