Kan jeg stadig?

[Maka De Silver]

Et smukt efterår, det var hvad det var, røde, brune og orange blade der faldt fra de næsten helt nøgne træer, den milde vind der fik bladende til at ligne små bål fordi den legede med dem, men hun kunne ikke få sig selv til at nyde der særlig meget for hendes tanker var stadig ikke kommet over det der var sket på grænsekroen for nogle uger siden, selv hendes krop var ikke helt endnu for hun følte sig lidt stiv i det, hvilket også var grunden hun ikke havde taget et job fordi hun ikke følte sig helt på toppen. Det var også grunden til at hun var taget i skoven denne dag for hun blev nødt til at træne for at komme på toppen igen og skoven var jo et perfekt til at øve for hun regnede bestemt ikke med at Drazilla ville dukke op her, så det var et godt sted at holde lav profil. Selv Nighti virkede til at hygge sig som den lille ugle sad på hendes skuldre imens de gik rundt for hun måtte tænke lidt over hvad hun ville træne selvom hun havde bue og pile med sig, så skulle hun finde et ordentligt sted at træne mens solen stadig stod højt på himlen.
Hun og Nighti ankom til en lysning med en lille å ved foden af en af de store bjerge, så der var yderst fredeligt i lysningen fordi man kunne høre vandets rislen fra det mindre vandfald som var der fordi vandet kom ud fra bjerget. Hun satte den lille ugle af på en af stenene nær vandet så den kunne holde øje med hvad hun lavede, dog havde hun ikke tænkt sig at bruge hendes bue nu, så den lagde hun på jorden sammen med kokket af pile inden hun tog hendes skjulte dolk og vejede den let i hånden mens hun overvejede hvad hun skulle skyde den efter, bare så hun kunne finde ud af hvor meget hun egentlig var ude af træning.