Pause fra arbejde.

[Tamiko]

Tamiko kom roligt gående ind i kroen. Døren slog op for hende, uden hun rørte ved den og lukkede sig igen i en flydene bevægelse, bag hende. Hun havde en sort kappen på, med hætten over hendes ansigt. Hendes sorte hår hang løst ned og kunne let skimtes fra hendes hætte og hendes stav var i hendes hånd. Tamiko så sig hurtigt omkring i kroen, under hendes hætte, for at se om hun kunne genkende nogen. Heldighvis kunne hun ikke, så hun svingede let og hurtigt med staven, så hætten faldt ned fra hendes ansigt og hun gik roligt imod et tomt bord, ovre i hjørnet. Hendes holdning og udstråling var hele tiden rank og ophøjet. Det var tydeligt at hun ikke var vant til at være i en kro som denne, men hun var tørstig efter hendes træning ude ved grænseskoven. Hun svingede let med staven, så stolen trækkede sig selv ud fra bordet og ind igen, lige da hun skulle til at sidde sig ned.

[Drazilla Dragoens]

Zill havde kedet sig meget oppe på slottet og sønnen havde ikke lige frem hjulpet på det hele. Han var omkring de 2 år nu og meget begavet af hans alder hvilket zill bare var glad for eftersom det ville gøre drengens træning meget nemmere når folk skulle til det og når hun selv skulle til det. Da hun trådte ind i kroen efter nogen havde holdt døren for hende fordi de hurtigt havde genkendt hende, noget der gjorde de viste respekt for hende som hun trådte ind kiggede alle kort på hende inden hun nikkede kort som om de skulle forsatte. Zill gik op til baren med rolige skridt for hun ejede stedet det var efterhånden blevet kendt for at hun havde snydt kroen ud af cecs hænder.

[Tamiko]

Tamiko havde lige bestilt et glas vin, idet at Drazilla kom op fra kroen. Hun rejste sig op for hendes stol og nejede for Darklias dronning, da hun som alle andre, kendte hendes plads. Ingen ønskede jo at stå overfor denne prægtige dronning og Tamiko beundrede Drazillas magt. Hun havde aldrig været på en kro før, men hvis det havde været hjemme ved hende, eller en hvert andet sted, så havde hun lært at hun skulle bukke for dem der var højere stillet end hende selv. Da Drazilla nikkede kort, satte Tamiko sig blot roligt ned igen og smagte let på det glas vin hun havde fået.

[Drazilla Dragoens]

Zill fik hendes sædvanelige rødvinsflaske en som var bestemt for hende eftersom det var den bedste og kun de rigeste havde råd til den. Hun stod lidt og betragtede den røde væske der mindede hende om blod, før hun vendte sig rundt og betragtede folk i kroen for at se om hun kunne finde noget ordentligt selskab, dog virkede ingen interessante før hendes øjne landede på Tamiko hvilket fik hende til at smile som hun gik ned mod hende. Da hun var kommet ned til hendes bord stod hun lidt og afventede på om hun måtte sætte sig ned.

[Tamiko]

Tamiko holdte hele tiden et øje på Drazilla, da hun jo helst ikke skulle gå glip af noget. Der var ingen andre i kroen, der fangede hendes interesse. Da Drazilla kom gående imod hende, svingede hun let med staven, så hendes stol trak sig ud for hende, imens hun rejste sig op for dronningen. Hun nejede dybt for Drazilla og slog blikket ned i gulvet, for at vise Drazilla at hun respekterede Drazilla, inden at hun rettede sig op igen. Hun svingede let med staven og stolen trak sig ud for Drazilla. " Min dronning " Sagde hun og ventede på at Drazilla ville sætte sig ned, før at hun gjorde.

[Drazilla Dragoens]

Zill nikkede kort da en stol blev trukket ud for hende, en stol hun satte sig på for nu havde hun fået lov ellers ville hun bare have gjort det alligevel eftersom hun ejede stedet og de fleste folk der var herinde. Hun stilte flasken på bordet med benene let over kors i en afslappet stilling mens hun stadig betragede kvinden, en hun nok havde set før men kunne ikke huske noget af det. "Du virker for fin til at være her? så hvad laver du på denne kro blandt små folk?" spurgte hun roligt bare for at få en samtale i gang. Og med små folk var det alle der var under hende som var små folk, nogle hun ikke respekterede på nogen måde.

[Tamiko]

Tamiko satte sig rolig ned på hendes stol igen og så roligt på Drazilla. " Jeg var ude i skoven for at træne, idet at jeg blev tørstig. Jeg vidste at det var Deres kro, så det måtte ikke være så slemt, i forhold til at den ligger på grænsen " Forklarede Tamiko med en rolig stemme. Hun holdte sig godt opdateret via hendes forældre, der med glæde bragte Drazillas storhed op som et emne. Hele hendes familie, bortset fra hendes yngste bror, så meget op til Darklias kongefamilie. Hvis det ikke var for pengene, ville de helt sikkert tjene hende.

[Drazilla Dragoens]

"Den er heller ikke så slem, men forbyder jeg Nirelianer mister jeg indtjenting og omkostningerne siger ligesom i kroen i Darklia" sagde hun roligt for hun regnede med at Tamiko godt kunne se logikken i det, det var jo en af grundene til at hun lod Nirelianerne komme uden at der blev slåskamp for når der blev slåskamp så blev ting smadret og de skulle erstattes, hvilket også var grunden til at hun var mere hård med at folk betalte deres gæld. Den anden grund var sådan set hun havde lovet dronning cec at kroen ville forsætte som før og det var et løfte hun havde tænkt sig at holde, men det havde kvinden ikke brug for at vide.

[Tamiko]

" Jeg forstår. Et godt økonomisk træk " sagde Tamiko roligt og tog en stille tår af hendes vin. " Men, hvis jeg har lov til at spørge, har de fanget den afdøde dronnings morder? " Spurgte Tamiko roligt, men også lidt mere afdæmpet, så folk ikke kunne høre det. Det havde været en stor diskution i hendes familie og det kunne måske være hun kunne få svar på det? Dog ville hun selvfølgelig ikke snage og Drazilla skulle kun sige det, hvis hun ønskede at dele hendes viden med andre.

[Drazilla Dragoens]

"Nej jeg leder stadig, men alle lycans på min vej bliver slagtet udover dem jeg ved ikke har gjort det for de ville ikke turde at sætte sig op i mod mig" sagde hun roligt for det var ingen hemmelighed hun stadig ikke havde fundet morderen men hun gav ikke op og nærmest alle hendes krigere og dusørjægere var sat på sagen så var de også underholdt mens resten gik i krig mod Nirelia for så var de jo også underholdt.. Zill betragtede lidt hendes rødvinsflaske inden hun tog en slurk af den.

[Tamiko]

" Jeg fatter ikke at en sølle lille lycan, bare kan forsvinde sådan " sagde Tamiko tænkene. " Ikke fordi at jeg tvivler Deres magt min dronning, men vampyrer må da let kunne lugte sig frem til dem. Det er jo ikke ligefrem fordi at Lycans dufter særlig godt ". Tamiko vidste at hun ville blive aftnens hovedlys, så snart hun engang kom hjem. Hun havde jo siddet og snakket med selveste Drazilla, på almindelig to mands hånd. Som en almindelig samtale. Og for at det ikke skulle være løgn, så havde hun jo også fundet svaret på familiens største spørgsmål.

[Drazilla Dragoens]

"Jeg forstår det heller ikke for det er netop vampyre jeg har sat på jagt efter den lycan, men det er hele tiden de forkerte de kommer hjem med, selvom de nu er god underholdning" sagde hun roligt efterfulgt af et mindre lumsk smil for de fleste vidste godt hvad zill mente med underholdning eftersom det aldrig kunne være noget der var særlig godt. "Men ved selvfølgelig heller ikke om vampyre bliver svagere og svagere, jeg har en ide med det eftersom mange af vampyre er begyndt at få følelser og det gør dem svage"