Et møde I skoven (Maka)

[Maka De Silver]

Det at han ikke ligefrem kæmpede imod, gjorde jo bare at hun forsætte ufortrødent for der var ingen grund til at stoppe når kroppen bare ville som den ville, mens hovedet ville noget andet. Hendes tænder længtes efter at bide igennem hans hud men noget fornuft i hende fik dog til at lade være så hun koncentrerede sig bare om at kysse ham, for stoppede hun så kunne det godt være tænderne søgte imod hans hals. Så det hjalp ikke meget da han selv brød kysset for at spørge om noget der bare virkede dumt lige nu, for ellers ville hun da ikke gøre det her hvis hun ikke var sikker? Men igen det var hendes blodrus der talte, ikke den fornuftige Maka for den person ville aldrig have tilladt sig selv at være så tæt på en person.
”Jeg er aldrig sikker på noget, så hold nu bare kæft og nyd det” sagde hun en smule irriteret for han afbrød jo det hele så hun jo kunne begynde at tænke og det havde da ikke ligefrem været meningen at hun ville det, ikke når blodrusen og lysterne bare ville frem, de ting hun altid skjulte fordi hun ikke var stolt over dem. Hun lænede sig frem igen for at kysse ham igen for hun ville jo gerne skubbe den irriterende fornuft længere tilbage.

[Oscar Holm]

En hver mand ville nok ikke have stoppet det hele for bare at være sikker på at kvinden ville det. Og så igen de fleste mænd mødte jo heller ikke en så villig kvinde ude i hvor end det her sted nu var. Det var jo nok også derfor at Oscar var lidt halv mistroisk over for damens intentioner med dette. Selvfølgelig kunne hun ikke vide hvem han var, og derfor heller ikke ønske at være med hans barn så hun kunne misbruge den magt det måske kunne give, men der var altid lige den der mistro der lige skulle fortælle ham at det sagtens kunne være grunden. Han skulle dog have vist bedre. Hun var en dræber under påvirkning af blodrus så sådan en tankegang var hun jo ikke i stand til.

Nu da damen jo så fint formulere at han skulle vige sin mund og bare nyde tidspunktet gjorde han det. Han lod sig falde ind i de følelser som denne situation fyldte ham med. Stærke følelser, og så sandelig nogle han normalt holdt sig langt væk fra. Disse følelser fik ham til at besvare hendes læber med hans egne læber. For ham blev det næsten en konkurrence om at være den bedste kysser, og der var intent der ville få ham til at tabe.

[Maka De Silver]

Hun burde have lyttet til hendes hoved i stedet for kroppen, men da han igen kyssede hende kunne hun ikke lade være med at gengælde det og ligge armene om hans hals som hun bare krammede sig ind til ham fordi hun ville have ham tættere på, så hun bevægede sig lidt op og ned som om hun red ham allerede for hun kunne jo ikke lade være når hun bare gerne ville have ham og han sagde jo intet imod det mere, for nu gengældte han det faktisk!
Nogle grene knækkede længere inde i skoven, men det var ikke ligefrem noget som Maka lagde mærke til for hun var travlt optaget af en mand hun ikke en gang kendte navnet på, eller kendte hun det men havde svedt det ud? Uanset hvad så betød intet af det lige nu, ej heller at Nighti sad oppe på en gren og til tider skrappede op men ikke nærmede sig for hun kunne sådan set godt finde på at slå ud efter den igen.
Hovedet skreg at hun skulle stoppe men kroppen ville det anderledes, for hendes hænder gik nærmest på opdagelse som hun forsøgte at afklæde ham, fordi hun lige nu var ret utålmodig fordi kroppen jo bare ville have ham og det kunne næsten ikke gå hurtigt nok og så kunne alt andet bare rave hende, også selvom skridtene kom nærmere og nærmere hele tiden.

[Oscar Holm]

Makas hænder var begyndt at gå på opdagelse og selvfølgelig gjorde Oscars hænder det samme. Man kunne jo ikke lade være med sådan en villig og lidt halv vild pragt-eksemplar af et kvind-folk oven på sig. Faktisk var Oscar så optaget af dette parrings ritual at han helt glemte at lytte til mulig tegn på et nyt angreb. Han burde have lyttet men hans trang og lyst til dette overskyggede alt det han burde. Hvilket nok var grunden til det der skete bag efter.

Stefani havde fulgt deres store ven tilbage til lejeren og var nu på vej tilbage til Oscar. At lade den stakkels mand alene med en dræber var nok ikke så gennemtænkt, vis ikke endda farligt men for damens sikkerhed var det nødvendigt desværre. Men de skulle selvfølgelig ikke efterlade ham der for længe så derfor var Stefani på vej tilbage. Da hun begyndte at nærme sig stedet kunne hun høre lyde. Lyde som ikke kunne være andet en to voksne mennesker der ikke kunne holde sig fra hinanden. ”Hva... Jeg syntes jeg bad dig om at holde øje med hende, ikke lægge med hende.” Lød Stefanis stemme. Hendes stemme var af den type som, selvom hun talte rimelig lavt, så kunne man bare høre den.

Oscar var som paralyseret ved lyden af hendes stemme. Hvad end lyst der havde været før var helt væk hans øjne var rettet mød Stefani og hans krop var låst fast i den position som han nu engang var i. Ikke en lyd kom fra hans læber, han skulle jo lige bruge lidt tid på at regne ud hvad der lige var sket, og hvorfor Stefani allerede var tilbage.

[Maka De Silver]

At lytte var ikke ligefrem noget som hun havde en særlig stor lyst til at gøre fordi hun var travlt optaget af at gøre som kroppen nu en gang ville, selvom de jo ikke ligefrem nåede særlig langt før Oscar blev distraheret af lyden af en kvindestemme, først tænkte hun ikke meget over det før hun så lettere overrasket op på Stefani før hun så lige så overrasket ned på Oscar, for hun var pludselig blevet pinlig ædru så af ren og skær reaktion gav hun Oscar en lussing fordi han havde rørt sådan ved hende og egentlig bare fordi de lå på denne måde. Selv de udvidede pupiller var tilbage til normale igen som om hendes rus var ovre, hvilket den også pludselig var blevet da det irriterende kvindemenneske dukkede op, for hun ærgrede sig en smule selvom hun selvfølgelig ikke ville indrømme det, men det var jo bare typisk at der skulle gå et eller andet galt.

Hun kunne dog ikke rigtigt sanse at rejse sig fra ham, for hun sad jo egentlig godt her og kroppen ville jo stadig gerne men hun burde jo få styr på sig og hendes tøj for det var da ret meget i uorden, så hun sad virkelig og lignede en der ikke anede hvad hun skulle gøre, for hun var virkelig i tvivl om hun skulle stoppe helt eller forsætte. Hvorfor skulle alt bare være så irriterende? Hvorfor kunne det kvinde menneske ikke have ventet bare en smule med at dukke op? ”undskyld” sagde hun stille men hvorfor hun undskyldte var hun ikke helt sikker på for det kunne jo være at hun havde slået ham men det kunne også være fordi deres ting nu måtte stoppe.

[Oscar Holm]

Han burde have vist at dette ville ske. Også skulle det jo være Stefani der havde fanget dem. Havde det bare været en af mændene ville det hele være fint nok for de ville jo nok bare have givet et par klap og så været på vej væk igen. Men ikke Stefani, nej det kunne hun aldrig finde på.

Men disse tanker var hurtigt slået ud af ham da han følte en flad hånd pludselig ramme hans ansigt. Han bandede ikke, lukkede ikke engang øjnene for den sviende fornemmelse lussingen efterlod. Han gav bare Maka et vredt blik med øjnene før han sagde. ”Hvorfor gjorde du det.” Man kunne dog ikke føle på ham at han var lidt sur, det holdte han under kontrol, plus hans hænder var allerede taget væk fra hvad end kompromitterende kropsdel de havde fundet plads på. Så nu var der ikke andet for end at få kvinden væk og vente på at Stefani forlod dem. Hvilket jo nu var meget usandsynligt.

Oscar havde halvt forventet at kvinden ville flytte sig. Men nej, det gjorde hun ikke. Han fandt det meget meget mystisk men måske var han bare en alt for god pude til at hun gad flytte sig. Dog ville han personligt nok mene at det ville blive irriterende i længden. Men kvinden kom med en undskyldning, Oscar gik ud fra at det var en undskyldning for lussingen som han slet ikke havde fortjent. Han god tog den og gave hende et lille smil, lige før han ind-åndede ret tungt. ”Din undskyldning er godtaget.” Sagde Oscar sådan lidt som om det bare var rent høflighed. Han ville nok have sagt noget mere personligt havde Stefani ikke været her.

”Jeg tror godt du kan hoppe af ham nu.” Sagde Stefani som nu havde krydset hendes arme og sendte dem et meget uidentificerbart blik det var i hvertfal ikke lige til at se hvad for en følelse der var plantet i blikket.

[Maka De Silver]

Egentlig ville Maka godt kunne forstå hvis han bare havde skubbet hende vredt af sig efter hun havde slået ham, for det ville hun sådan set selv havde gjort hvis hun havde været den der var nederst men igen hun tænkte jo ikke meget lige nu, udover hun virkelig fortrød det her og hun aldrig mere ville drikke blod fra et menneske, selvom hun ikke helt vidste om hun ville kunne holde til det efter hun havde fået smag for sådan en slags blod.
”I burde ikke have hjulpet mig” hviskede hun meget stille for hun ville ikke have Stefani hørte det, inden hun sukkede stille og rejste sig fra Oscar for at gå tilbage til hendes mindre lejre og sætte hendes tøj mere på plads så det ikke sad så meget i uorden. ”Undskyld jeg overfaldt din mand” sagde hun lidt stille dog så hun slet ikke på dem som hun bare gik hen og passede sig selv og nærmest ventede på de bare ville gå igen så hun kunne slappe af efter de havde set hendes mere dyriske side af sig, en side hun ikke ligefrem var særlig stolt af og nu havde hun svært ved at styrer den, mere end nogensinde. Hun så op imod træet hvor Nighti var forsvundet hen, hun rakte hånden frem så den meget lille ugle kom ned mod hende igen efter have tøvet en smule men den var trofast og den virkede til at holde af hende, så den landede på hendes hånd og hun kyssede den kort på hovedet før hun satte den ned på kødet fra tidligere så den kunne få lov at spise færdigt.

[Oscar Holm]

Oscar hørte Maka hviske at de ikke skulle have hjulpet hende. Hvorfor dog det? Han spurgte ikke videre ind til det lige nu, men det blik han sendte hende spurgte spørgsmålet for ham. Han forstod jo slet ikke hvorfor de ikke skulle hjælpe hende? Hun gik af ham hvilket han var lidt halv trist over men han lod det ikke mærke. Imens han kiggede efter Maka kom han op at stå og flyttede hans blik tilbage til Stefani før han hørte Maka sige noget om at angribe hendes mand.

Han var lige ved at få luften galt i halsen da han hørte det. Og det var tydeligt at Stefani havde nogenlunde samme reaktion. ”Han er ikke min mand, han er kun en Kollega.” Sagde Stefani og det var skam sandt nok. Der var intet mellem dem andet end det venskabsbånd der blev formet mellem kollegaer over lang tid. ”Hvad gav dig dog den ide?” Spurgte Stefani imens Oscar lige fik hans tøj i orden og derfor var lidt stille.

[Maka De Silver]

Maka nægtede stadig at se på dem som hun i stedet gav sig til at betragte den lille ugle som bare sad og guffede kød i sig, selvom den snart ikke kunne spise mere men den var nu sød for den lignede en lille prop der snart ville springe fordi den spiste så meget, så et stille smil listede sig over Makas læber nu hvor hun var helt rolig efter blodrusen. ”Fordi du afbrød og ikke virkede særlig glad for at han var sammen med en fremmed kvinde” svarede hun blot roligt for hun regnede da med at en rigtig ven ville lade en person have en smule sjov men igen hun havde jo ikke rigtigt nogen venner og derfor ingen erfaringer, men hun havde da rigeligt erfaringer med kvinder som blev vrede over hun havde lidt kørende med en af deres mænd, bare se sidste gang hvor hun var blevet gennembanket bare fordi hun dansede med en, nok også derfor hun havde flyttet sig fra Oscar efter bare en smule tid fordi hun ikke ville komme i problemer endnu en gang, hun var jo næsten lige kommet sig over de sidste mærker.

[Oscar Holm]

Stefani nikkede lidt halv forstående imens hun holdte øje med både Oscar og kvinden. Så måske havde hun reageret lidt mere end hvad hun burde. Men det kunne da heller ikke blive forventet af en at man skulle være helt rolig når man kom frem til sådan et syn. ”Jeg er skam ikke vred over at han er sammen med en fremmed kvinde, nu til dags er det da helt umuligt at styre folk af han-køn. Det jeg er mere sur over, er at han ikke gjorde det han havde fået besked på. Havde han fået besked på at have det lidt sjovt med dig, så var jeg skam ikke blevet sur.” Sagde hun nu imens hun sørgede for at holde kontrollen over sig selv, hun ville meget gerne losse ham en et-vist-sted for at have gået i gang med sådanne udskejelser imens han rent faktisk burde være på vagt.

Oscar stod sådan lidt uden for det hele og kiggede. Han kunne godt fornemme at han nok ikke burde sige alt for meget, vis i det hele taget han skulle sige noget overhovedet, kvinder var jo så fint følende nu om stunder, man kunne jo ikke fortælle en vits uden at de straks gik i kødet på en. Så han mente det sikrest at holde sig lidt uden for samtalen lige nu.

[Maka De Silver]

Blodet.. det duftede stadig fordi de befandt sig i lysningen med ligene, så hun var stadig en smule oppe og kører selvom hjernen havde fået overtaget i stedet for kroppen, så hun kunne være mere rolig selvom hun stadig havde lyst til at lave et eller andet bare for at bruge alt den energi i hende som duften af blod bragte med sig.
”Jeg kan godt passe på mig selv, jeg behøver ikke en mand til at passe på mig.. Desuden bad jeg ikke om beskyttelse og i var selv dumme nok til at efterlade ham mens jeg var under blodsrusen og i er her stadig og det er farligt for jer for jeg kan ikke svare for følger når jeg kan dufte blod”

[/color] svarede hun roligt som hun så på uglen der lignede en der var lige ved at falde i søvn, men den nægtede at overgive sig selvom øjnene nu gerne ville, så den var egentlig ret sød i hendes hoved.
Hun så kort over på Oscar og smilede en smule sødt og frækt til samme tid som om hun stadig var lidt med på det de tidligere havde lavet men hun var alligevel ikke helt men det kunne have været lidt godt at se hvor det ville have ført hen.
[/blockquote]

[Oscar Holm]

Hvad Maka sagde var jo nok uskyldigt nok ment men det kunne tages som en trusel, især den sidste del om at hun ikke kunne stå til ansvar for hvad hun gjorde når hun var i nærheden af alt denne blod-lugt. Og det var selvfølgelig hvad Stefani tog det som. Men tog et par rolige åndedræt før hun sagde. ”Og hvordan skal det forstås, du vil måske prøve at suge os tør for blod?” Stefani sendte et lidt halv-koldt blik imod Maka. Selvfølgelig ville det ikke være nemt vis Maka prøvede på det, hun ville nok ende med at dø før hun overhovedet kom tæt på. Men forhåbentligt kom det ikke så langt. Det ville da være synd og skam at lade sådan en pæn ung dame gå til spilde.

Oscar så hendes blik og hendes smil og han gengældte dem nogle unde lige meget som hvad hun gav. Men han var lidt på passlig så længe Stefani var omkring. Ja gid hun ville gå, men det kunne han jo ikke rigtig sige lige nu, han skulle først lige tænke på en god grund der kunne få hende til at gå.

[Maka De Silver]

Maka vendte blikket igen imod Stefani igen efter hun havde set lidt på Oscar, hvorfor ville dette forbandet blosrus ikke bare forsvinde? Det var jo ikke fordi hun var sulten mere fordi den tørst havde blodet jo slukket men det var mere kroppen som ikke helt ville lystre hende så hun så bare køligt på kvindemenneske som virkelig var et forstyrrende element lige nu. ”Muligvis.. Når jeg ikke får lov at komme af med de dyriske lyster enten på den ene eller anden måde, så ville jeg i hvert fald ikke sove trygt hvis jeg var jer fordi jeg hurtigt ville kunne finde jer.. Jeg har færten af jeres duft så at skjule sig vil ikke være nemt”

[/color] svarede hun så roligt som hun nu kunne men man kunne nærmest mærke på hende at hun var ved at blive mere eller mindre hidsig fordi dette kvindemenneske ikke lod hende afreagere men igen hun kunne jo bare løbe sig en tur for at bruge den ekstra energi, men kroppen ville ikke lystre hende og det hjalp jo ikke ligefrem at Oscar heller ikke virkede til at ville opgive helt selvom han forholdt sig tavs og jo ikke rigtigt bad Stefani om at skride ad helvede til så de kunne afslutte det de var starten.
Hun rystede kort på hovedet fordi blodet var ved at blive for meget efterhånden, noget der kunne ses på hendes øjne for pupillerne var igen ved at udvide sig uden hendes kontrol. Så hun sad egentlig og kæmpede imod hendes dyriske side, ja selv tænderne virkede til at ville frem selvom hun forsøgte at holde dem tilbage, det endte dog med at hun rejste sig og gik hen til Oscar igen, dog ikke ligefrem på en truende men mere fordi hun lige så godt kunne få det hele overstået uanset om kvindemennesket ville se på eller ikke.
[/blockquote]

[Oscar Holm]

At Oscar ikke sagde noget var skam ikke noget nyt. I Stefani's selskab skulle man passe lidt på med hvad man sagde for hun kunne meget nemt gøre ens liv til et rent helvede fordi han jo arbejde med hende ret så ofte. Men det var vist ved at være tid til at sige noget, for begge kvinderne så ud til at være klar til at flå hinanden i stykker. Men hvad skulle han sige? Det var jo et minefelt af følelser og ord som meget nemt kunne kombineres til noget forkert, og det ville han jo ikke have.

Det Maka sagde hjalp heller ikke lige frem. Man skulle næsten tro at hun provokerede Stefani bevist. Men det troede Oscar ikke at hun gjorde. Men han kunne godt se at Stefani troede det og lige da hun skulle til at sige noget så løftede han sin hånd og sagde. ”Tag det nu roligt. Der er ingen grund til at blive så mopset...” Lige da han sagde det så han at Maka gik over til ham. Han gav hende et lidt spørgende blik for hun kunne da ikke mene at de skulle færdig gøre hvad det havde begyndt på inden Stefani afbrød dem.

Stefani stod lidt og så på dem, især Oscar. Hun var rasende for hvordan kunne han antyde at det var hende der var ved at miste besindelse! Det var jo vanvittigt. Men hun kunne se på Maka at hun var lige glad, og Oscar.... Jo han var jo en mand så der var jo ikke så meget at gøre godt med oppe på øverste etage. Hun lod en del luft komme højlydt ud af hendes mund imens hun drejede sig irriteret omkring og sagde. "Så godt da, bare fortsæt i liderlige hunde." Og med det begyndte hun at marchere væk, hun var alt for irriteret til at ville blive, og vis hun blev endte nogen nok med at dø.

[Maka De Silver]

Det var sandt, Maka var just ikke ude på at provokere og komme op at slås men når hun var under et mindre blodrus kunne hun ikke rigtigt holde de ord hun tænkte tilbage, så røg de nemlig bare ud selvom hun just ikke ville mene det når hun egentlig begyndte at tænke klart igen, men lige nu var hun pirrelig og irriteret oven i så der skulle ikke meget provokation til før hun ville angribe.
Det var så også en af grundene til at hun egentlig ignorerede kvinden så meget så muligt, fordi hun havde lidt af fornuften tilbage og hun angreb jo normalt ikke før nogen angreb hende, altså det var når hun ikke var på job for der gik det jo ligesom ud på at angribe først. Men lige nu ønskede hun ikke ligefrem at skabe flere fjender end hun havde i forvejen derfor holdt hun også hendes øjne rettet imod Oscar under hendes mindre gang, for ellers ville hun miste fokus og muligvis angribe Stefani bare fordi hun lige havde fornærmet hende en smule ved at kalde hende en liderlig hund, for det var hun bestemt ikke!
Hun gik roligt hen til Oscar og lagde hænderne om hans hals, måske for at provokere Stefani i tilfælde af hun skulle kigge tilbage, dog smilede Maka ikke ligefrem for der var jo ikke noget at smile over. Hun lagde hovedet tæt imod hans hals og virkede til at skulle kysse den men i stedet hviskede hun ”Udnyt det eller få mig væk her fra”

[/color] for hun ville egentlig helst væk fra dette sted men kroppen skreg på ham og under blodruset havde hun ikke ligefrem så meget kontrol som hun egentlig gerne ville have over den irriterende krop. Men lige nu gav hun ham sådan set valget om han ville afslutte hvad de var begyndt på eller lege helt og føre hende væk fra dette sted så hun kunne være lidt mere fornuftig og hvem vidste måske ville de færdige gøre hvad de var startet på senere hen?
[/blockquote]