lovlig colders

[Selia Jheduar]

efteråret hade tage til efter hånden, træendes blade skifte til de smukke røde og gylden farver, vinden tog til mere og mere som dagen gik, solen varme minder og minder og frosten begyndt også at tage mere fat men dog kun nok til der lå lidt frost på skov bunden. dyr krøb i vinter dvale mens andre dyr ledt efter mad, zakura gik roligt gennem skoven på barre fødder, hun hade ingen sko eller jo men dem hade hun tabt i folden så uheldig som hun var. det knæ lange hår bølge bag hende, nærmest danse i vinden mens de rødbrun øjne så rundt, den rød kjole hun selv hade lavet bevæge sig også i vinden i vært fald fra hofterne og ned af, solen fik hendes ene pricin til at skinde lidt, men ikke særlig meget. hun hade prøve at finde tilbage til Nirelia men var endt i skoven, efter at have vente i uger på den vampyr kvinde der love at ville tage sig af hende, aldrig var komme var hun knust begyndt at prøve at finde tilbage slottes haven hvor hun kunne være i fred og ro og bare ja sy kjoler, tegne en smule eller nusse med slottes kat. hun sang roligt for sig selv da hun ikke fortvent andre mennesker eller væsner i skoven der ville kunne hør hende, sangen var ganske smuk sådan var nymfe sang jo, hun så rundt hun var tydelig vis faret vild men hun forsatte bare med at gå for det hjalp jo ikke hun bare stod stille ingen ville finde hende, hvem skulle også ville lede efter hende hun var jo alene!, hun mærke et par tåre trille ned af sin kinder, mens hun sang hvider og hade hænderne folde sammen ved maven, mens hun så lige ud og stoppe ved et stort ege træ hun skulle uden om men hun stod bare og så på det, lode en enkle hånd glide ned over barken føle dens rille bark mod de blød glatte hænder, hun elske at være i nærheden af naturen, det var jo det eneste der have hende live, nemlig naturen og hvilke sted var beder inde en skov, hun sang forsat hvider, i dag hade hun en ganske god dag hun mærke ingen tegen på et psykisk nedbrud men det kunne komme når som helst og hvor som helst.

[Oscar Holm]

Som dusør jæger er der en regel man altid skal huske på. Alting kan gå galt, og alting kan være slemmere. Man skulle jo derfor tro at en stor gruppe dusør jægere ville med bringe mad nok til dem selv. Men nej, deres provianter var ved at løbe op – en eller anden havde især spist lige rovligt af deres kød rationer. Så derfor var der nu mange der skulle endevende skoven for vildt. Det var den perfekt årstid at gøre det på, da dyrene var på vej i dvale, og vis man viste hvor man skulle lede så gik det derfor let nok.

For en gangs skyld bar Oscar ikke den kappe som han så ofte ellers bar. Men ellers hans tøj ikke anderledes en normalt. Mørkt med masser af bevægelses frihed, et sværd placeret på den eneside og en meget smuk dolk på den andenside. Men ingen bue, hvilket nok var mystisk når man tænker på hvad han skulle. Han havde rent faktisk tænkt sig at bruge magi under jagten.

Men først var der lige nået andet han skulle tage sig af. Han havde hørt den smukkeste stemme man nogle sinde kunne tro eksisterede, og som den nysgerrige person Oscar er skal han jo lige tjekke det ud. Så han fulgte stemmen til han kom til en meget smuk kvinde. Han stod lidt og lyttede til hende for han rent faktisk sagde. ”Det er en meget smuk stemme du har.” Han var selvfølgelig næsten sikker på at dette ville få hende til at holde op med at synge, men hvad pokker måske kunne han finde ud af hvem hun var og stadig er.

[Selia Jheduar]

Zakura dreje hurtig ansigt mod stemmen da hun hørt en snakke til hende, hun så på manden mens hun gik om bag et træ bare for at være sikker mens hun stirre på ham med de rød brun øjne, "hvem er du?" spurt hun stå med sin mild rund stemme mens hun blev om bag træet og kun stak hovede frem og man kunne se det laneg sort hår følge efter "er du komme for at tage mig?.. jeg går ikke med.." sag hun stille og holdt fast i træet mens hun studer den fremme mand en smule for hun var ikke tryg ved mænd, hade hun aldrig været og ham her kendt hun selt ikke så hun vist jo ikke hvad han kunne finde på at lave eller ville gør ved hende, hun blev ståenden ved træet mens vinden lege med hendes hår og kjole og man kunne høre dyren pusle rundt omkring dem i skoven, vis man skulle på jagt skulle man en smule længer inde i skoven, det viste zakura alt om hun leve jo i naturen og kende mange smut veje og særlig steder hvor hun kunne være i fred eller ligene.

[Oscar Holm]

Damens reaktion var næsten helt forståelig. En enlig mand der bare lige pludselig begynder at snakke med sådan en skønhed så langt væk fra alle. Ja hvem ville ikke være lidt halv mistroisk. Og ja, han var nød til at give kvinden ret i hendes reaktion, havde det været alle andre end ham fra gruppen havde hun nok også haft en god grund til at reagere sådan, men med Oscar var der skam næsten ingen farer.

”Mit navn er Oscar Holm. Bare rolig jeg har ingen intentioner om at tage dig nogle steder.” Oscar så helt og aldeles rolig ud imens han besvarede hendes spørgsmål, hans intiution sagde ham at der var noget som ikke var helt rigtig ved hende. Men hvad? Det kunne han ikke sige, og indtil videre så hun da ud til at være meget sød. ”Hvad laver du helt her ude alene?” Spurgte han nysgerrigt. Hun så ikke ud til at være typen der normalt ville få den ide at gå på et eventyr alene nogle steder, det var jo alt taget i betragtning farligt.

[Selia Jheduar]

Zakura så på ham, hun lod ham snakke roligt ud. ville han ikke tage hende? hvad ville han så? "hvad laver du så her ude.?" spurt hun stille mens hun blev bag træet, hun overveje lidt om hun skulle sig sit egen navne, men valgt til sidste og sige bare sit fornavne, "Zakura.." sag hun stille og så på ham, så på det han hade på og hade med. "prøver at finde hjem.. " sag hun stille og kom mere frem fra træet så man igen kunne se hele kroppen, hun hade dog stadig en hånd på træet bare så hun var klar til igen at gemme sig bag det vis der sket noget, ellers kunne hun prøve at flygte selv om det kunne blive svært i den lange røde kjole. hun så ganske kort rundt bare for sikker sig der ikke kom flere af sådan nogle som ham, man kunne ikke vær for forsigtig som nymfe, det var jo naturlig tiltrækkene og deres stemme og sang gjorde det ikke beder og heller ikke de var født naturlig smukke, men sådan var det nu en gang.

[Oscar Holm]

”Prøve at finde lidt vildt at spise.” Sagde han stille og rolig. Det er dræbe diverse dyr og sådan var ikke den helt store sag for ham. De var jo heller ikke mere end det, simple dyr og sådan, der var ingen grund til at man skulle tude over lidt spildt dyreblod. Måske var det bare Oscar der var alt for hårdfør til at føle nogen form for medlideenhed med små dyr.

”Det er et meget pænt navn du har.” Sagde han, og det mente han skam, desuden havde han altid lært at det var en god ide at komplimentere en kvinde, da det altid ville vise sig at være det værd, for en kviden inflydelsesrig eller ej, havde altid forbindelser som kunde blive brugt til at modarbejde en. ”Så, jeg går ud fra at du er faret vild... Hmmmmm, hvor bor du?” Spurgte Oscar efterfølgende imens hans øjne desværre ikke kunne lade være med lige at tage et godt kig på kvinden. Han ville da prøve og se om han kunne hjælpe hende, og hvem ved måske ville det vise sig at han hjalp en med indflydelse, eller ej. Og I sidste ende ville han da nok også havde det bare lidt bedre med sig selv, en god gerning om dagen og alt det der.