En lang vej hjem

[Deleted]

Indtil videre havde hendes rejse taget 2 uger, efteråret nærmerede sig hastigt vinter og et sted var hun rimelig opgivende, for hun blev ved med at møde folk og jo længere hun kom mod Darklia, jo værre blev væsnerne hun mødte. Et suk forlod hende, det blæste en del, hendes lyse opsatte hår lignede et rod og nok nød hun vinden mod sin bare hud, men en blæst var voldsom nok. Hendes havblå øjne gled hen over engen som hun nåede floden der lignede den var i oprør. En kraftig vind fik hende til at falde baglæns, hun lå nede i græsset og orkede egentlig ikke at rejse sig, Juju havde gemt sig i hendes taske, men kiggede frem da tasken var faldet til jorden, aben tog sig til hovedet og kiggede undrende på Kathy som bare lå i græsset og stirrede opgivende op i de lettere sorte skyer, det var et spørgsmål om tid før at regnen ville falde, dette gjorde hende dog intet, da hun elskede regnen, men blæsten måtte nu gerne forsvinde. Små dryp faldt, Juju kunne ikke fordrage regn, for det blev man jo helt våd i pelsen af, så han krøb ind i tasken igen. Kathy tog sin taske af og rejste op, vinden tog lige så stille af og blev byttet med en tung og tæt regn der skyllede den. Heldigvis var tasken af læder, så Juju nød varmen som han selv dannede inde i tasken. Som regnen faldt ned over hende, strakte hun bare armene og løftede hovedet mod himlen for at lade regnen ramme hendes ansigt, endelig noget hun kunne bruge. Vanden fik hende til at live lidt op igen og gav hende håb, så hun begyndte at danse rundt i regnen selvom tøjet og håret klisterede til hendes krop og ansigt. Et smil gled hen over hendes læber, hun var i et rigtig godt humør, hun hyggede sig faktisk her i regnen, der var så dejligt. Regnen fik græsset til at dufte, helt dødt var det jo ikke, da minusgraderne først kom når vinteren trådte til. Et stort smil kunne jo ikke undgåes når hun dansede rundt i sit element og hendes ynde i regndansen gjorde at hun faktisk så lykkelig ud, i regnen glemte hun som regel al bekymring. Selv det store problem at der stadig var flere ugers rejse tilbage til hendes ø.

[Oscar Holm]

Regnen var hård og ikke lige frem noget gruppen kunne lig. Oscar var dog en af de heldige da han kunne kaste en besværgelse som lod vandet drive af uden at sætte sig i tøjet. Selvfølgelig var mange jalouxes over denne evne men det var bare synd for dem. Oscar var blevet sat til at være spejder denne gang. En af deres regelmæssige spejdere var blevet syge og da de havde brug for en til at tjekke området imens de rejste igennem det, så meldte han sig som en af de mange. Og det var så derfor han travede af sted alene.

Det at være spejder var faktisk ret ensomt når man tænkte over det. Man gik jo mere eller mindre alene, rimelig langt foran de andre. Men lige nu var det sikkert også godt nok. Der havde været et forfærdeligt humor imellem folkene i gruppen, er på det seneste. Men det var nok fordi de ikke havde været ved nogle byer på det seneste, og ingen byer betød at ikke nok med rimelig lidt provins, men halvdelen af gruppen var derfor også seksuelt frustrerede mænd. Og sådan nogle var aldrig en god ide at have.

Imens han gik og hørte på regnen blev en anden lyd mere og mere tydelig. Det lød som skridt. Han sneg sig hen imod lyden. Og imens han gemte sig bag et træ, tog han sig lige et lille kig på hvad det var. Og han kunne næsten ikke holde sin mund lukket da han så hvilken skønhed det var der dansede rundt. Han besluttede sig for bare at stå der og kigge helt stille og roligt, hvem ved hvad hun ville gøre vis han lod hende vide at han var der.

[Deleted]

At der faktisk var en til stede, havde hun ingen ide om, da engen ikke havde mange planter, mest græs alle steder. Kun få buske og træer var her. Det var smukt, meget smukt, selv i regnen, syntes hun altså. Men alt var smukt i vand syntes hun. Hvorfor ligge mærke til andet end regnen og dansen? Når det nu var det som gjorde hende så lykkelig. Uden hun helt lagde mærke til det, begyndte vandet der fald så fint fra himlen at samle sig i lange slangeagtigt bånd, som var omkring hende som hun dansede rundt.

Juju kiggede frem for sit skjul, han kunne ikke sove for den pokkers regn og så bare på den lettere yndefulde Kathy der dansede rundt i regnen og nu fik regnen til at følge med sig, dog ikke med vilje, det kom ligesom bare når hun var glad og der var vand omkring hende. Aben så sig lidt omkring, den fik øje på noget mystisk ved et træ, men orkede egentlig ikke at studere det, derfor lagde han sig bare til rette og trak en lille tæppe som var beregnet til ham, hen over hovedet og prøvede på at sove igen.
En blid latter kom fra Kathy som hun snurrede rundt om sig selv i sin egen lille finale, hun kastede sig ned i græsset og mærkede jorden som var blevet mudret under hende. Regnen ville vaske det af når hun rejste sig igen og hun havde intet imod at blive beskidt, det skete jo. En fri sjæl var hun og forblev hun, hun gjorde det der passede hende og ingen fortalte hende hun skulle eller burde gøre andet, perfekt egentlig. For at lytte til andre havde hun aldrig været god til, hun ville hellere finde ud af ting selv.

[Oscar Holm]

At se på den smukke Dæmons dans var for at sige det mildt ud rent faktisk meget overvældene. Nu havde Oscar generelt heller ikke nogen form for artistisk sans så det han stod og så på kunne lige så godt være den mest kejtede tango som det kunne være den smukkeste form for ballet. Regnen var dog lidt halv irriterende da den hele tiden kom i hans øjne, men i det mindste blev den der ikke for særlig lang tid.

Da dansen endelig sluttede besluttede han at gøre sin eksistens kendt for den yndige dame. Med nogle få enkle og næsten halv stille fodtrin gik han ud fra hans skjul bag træet. ”God dag Frøken.” Sagde Oscar meget stille og roligt imens han gik imod hende. Han ville se så venlig og ikke truende ud som muligt, selv om det nok ikke lige var det første indtryk man fik når man så på ham.

[Deleted]

At der pludselig var en der talte fik hende til at sætte sig hurtigt op, hun rejste sig og lod regnen vaske hende tøj rent, dog var regnen ikke så tung mere, men mere let. Et svagt sødt smil lå på hendes læber, hun rakte hånden frem og så ham bare direkte i øjnene.
"Goddag Hr." Kom det så muntert fra hende, mudderet bagfra blev hurtigt vasket væk og så havde hun jo ikke ligget der så længe. Nok var hun en lidt underlig type, men hun var sød og charmerende. Kathy så sig lidt rundt for at se om han var alene, så så hun så undrende ned af ham, gad vide hvad han lavede i det her frygtelige vejr.
"Nyder du regnen?" Spurgte hun så med en lalleglad stemme, tydeligvis nød hun den, men heller ikke mange var som hende. Et sted havde hun helt lyst til at danse videre, men nu skulle hun ikke være uhøflig, der var jo selskab nu. Mon han skulle et bestemt sted hen? Lige som hende selv? Hvor han var kommet fra vidste hun ikke, for hun havde slet ikke lagt mærke til han havde sneget sig ind på hende. Noget der egentlig undrede hende lidt.

[Oscar Holm]

Oscar's øjne fulgte kvinden imens hun kom op. Han kunne så sandelig lig hvad han så, det var han nød til at acceptere, men så ville han heller ikke lade den gå længere. Han var jo nød til at holde sig mentalt klar vis nu hun skulle prøve på et eller andet. For det vidste man aldrig om de personer man mødte i skov og eng, gjorde.

Hendes spørgsmål var faktisk lidt halv mærkeligt, og det kunne ses på den måde han kiggede lidt på hende, hvem nød egentlig regn? Regn var meget deprimerende, det var den slags vejr som man helst undgik, men her gik hun rundt og dansede i det. Ja hun var så sandelig mærkelig. Han rystede lidt med hovedet og besvarede hendes spørgsmål . ”Nej, det gør jeg sådan set ikke. Regn har aldrig helt været min favorit, selv om jeg skam intet har imod den.” Nu skulle han så bare vente på hendes reaktion, forhåbentlig var hun ikke en af de personer som ikke kunne acceptere at folk havde andre meninger end dem selv

[Deleted]

Et sted havde hun mødt mange som frygtede inde døre når det regnenede, noget hun ikke helt forstod for vandet var da skønt, uanset hvordan det kom. Hendes havblå øjne så nysgerrigt på ham, hun bed sig i læben og smilte sødt, måske skulle han prøve at nyde regnen? Kathy lod sine kræfter træde ind, hun lod vandet former som de små tråde hun plejede at danse rundt med, og begyndte igen at danse med et smil. Da hun igen stoppede, var det lige foran ham, den sidste del havde været vild, så hun trak vejret en smugle tungt og så ham intenst i øjnene.
"Du skulle prøve det, man føler sig så fri." Hviskede hun så, som hun prøvede at få lidt af sin pust igen. Mest på grund af hun havde brugt meget af sine kræfter. Regnen var mere blid nu, så det var ikke de hårde massage lignende regndråber som faldt, men blide kildende. Uanset hvilken regn hun mødte, var hun glad for den og så kun noget positivt i det hele. Men det så ud til at det snart ville stoppe igen, noget der da var lidt trist, men sådan var det vel. Hun gik lidt væk fra ham igen, da hun faktisk havde stået rimelig tæt på ham, hun vendte lidt rundt og rødmede kort, for det var da lidt pinligt, men vand var hendes passion og så blev hun vel lidt intenst? Som hun tænkte over det, kunne det jo være ham her kunne hjælpe hende på rette vej mod Darklia.
"Sig mig, hvilken vej skal jeg få for at komme til Tortuga?" Spurgte hun så, hun vendte sig roligt om mod ham igen og sendte et skævt uskyldigt smil.

[Oscar Holm]

At hun kunne lide regn var da vist forfærdelig åbenlyst, hans øjne kunne ikke lade være med at følge hende imens hun gjorde det hun nu gjorde. Han kommenterede det ikke nu da han allerede havde sagt at han ikke kunne lig regn. Men det hun fremviste lige nu var noget selv han var nød til at sige var smukt.

Men da kvinden stoppede lige foran ham og sagde at han skulle prøve at nyde det, så kunne han ikke lade være med at smile. Hun stod jo og halvt pustede , hvad end det var hun gjorde så var det i hvert fald noget der krævede energi. Oscar rystede lidt med hovedet og sagde. ”Måske skulle jeg, men ikke i dag.” Hvilket nok rent faktisk ville betyde aldrig. Oscar tog sig sjældent tid til at nyde noget så deprimerende som regn.

Det så endelig ud til at hun havde opdaget hvor tæt hun rent faktisk var på ham. Han havde selvfølgelig ikke noget imod det, men det var langt fra anstændigt. Hun spurgte om hvordan man kom til Tortuga, nu var spørgsmålet så bare, hvad dævlen Tortuga var? Altså navnet lød bekendt, men lige nu og i denne sammenhæng kunne han ikke lige få det til at få noget oppe i hovedet til at komme frem. ”Navnet lyder bekendt, men kan du ikke lige sige mig hvad for et slags sted det er.” Sagde Oscar meget stille og roligt, man kunne da ikke forvente at han skulle kunne huske alle steder i verden, bare sådan uden videre.

[Deleted]

En varm latter kom fra hende som hun rystede på hovedet, hun forstod ikke at folk blev ved med at se naturens gang som noget negativt, regn, sne, hagl, hun så det hele som et smukt syn uanset hvad. Måske var det bare hende som var dybt underlig, men da hellere det end at gå og være helt nede i kulkælderen fordi at vejret ikke lige passede dem. Kathy var aldrig anstændig, hun var fri som en fugl og gjorde det der passede hende, men det som passede hende var jo faktisk at være langt væk fra alle og en hver. Der gik ikke lang tid før regnen faktisk kun var smuk støv som dalede ned, det var tegn på at det snart ville stoppe igen, men nogen gange var det også oplæg til et kæmpe skybrud. Uanset hvad, så var Kathy glad og tilfreds, som altid. Da han spurgte om hun kunne sige hvilket sted det var, smilte hun bare.
"Det er en havneby i Darklia. Jeg skal med et skib derfra." Kom det stille fra hende, bare tanken om at komme tilbage til sin ø fik de havblå øjne til at lyse op af glæde. Det var nu et sted hun savnede, hendes bambushytte og det er være helt alene, ikke at skulle frygte noget som helst og kunne være helt sig selv. Hun tog sit hår hen over skulderen, bukkede sig lidt forover og vred det så for vand, hun grinte sødt og kastede det så over skulderen igen, inden hun stilte sig på tær for at spejde ud over engen og kigge efter Juju. Hvad lavede den tossede abe egentlig? Hun syntes han sov forfærdelig meget, kedet han sig virkelig på deres lille eventyr?

[Oscar Holm]

At se på naturens vejr som noget negativt var måske ikke en god ide. Men det var i den menneskelig natur – i hvertfal hans – at sammen ligne vejret med følelser, og regn var jo så forfærdelig deprimerende at man da ikke kunne sammenligne det med andet. Det så dog ud til at dette kvind-folk var af en anden overbevisning da hun lod en varm latter springe ud fra hende og det skulle hun skam også have lov til.

Da hun forklarede hvad Tortuga var så kom det frem i hans sind. Men han ville ikke være i stand til at forklare vejen der til, det ville han være nød til at få fat i et kort for. Simpelthen fordi han ikke kunne huske det meste af vejen, og at sende en kvinde ud på sådan en rejse uden at vide hundred procent hvad vej hun skulle, var jo ikke lige frem godt gjort. ”Ah, så var det rigtig nok det jeg tænkte på. Men vis jeg skal forklare vejen der til for jeg brug for et kort. For jeg er ikke selv helt sikker på det” Sagde Oscar altså han kunne jo lige så godt være ærlig i stedet for at prøve at lyde som om han viste alt.

Han lod sig ikke uden videre påvirke af den måde kvind-folket positionerede sig imens hun vred vandet ud af hendes hård. I stedet lå han mærke til at kvinden jo kiggede efter et eller andet. ”Hvad kigger du efter?” Spurgte han med en lille smule nysgerrighed i hans stemme, imens han prøvede at kigge ud efter hvad end det var hun kiggede efter.

[Deleted]

I hendes taske boblede aben stadig lidt, men var halvvågen og så lidt op en gang imellem, hvilket fik Kathy til at spotte ham, hun løb let til hen ham og tog tasken op for at tage den over skulderen. Så gik hun kort tilbage til manden hun havde snakket med, inden hun viste ham indholdet af tasken, en lille abe som var pakket godt ind i et lille tæppe.
"Det her er Juju, min bedste ven." Grinte hun, nok virkede hun fjollet og meget ung af sind, men hun kunne da også være alvorlig og voksen, men de fleste mænd kom bare for tæt på af den grund. Ikke mange gad en barnlig sjæl i den grad hun udviste, til trods for hendes udseende. Kathy så lidt rundt, hvordan pokker skulle hun finde en der kunne give hende bare et lille hint til hvor hun skulle hen. Som hun sukkede blidt lod hun vinden kærtegne hende endnu en gang inden hun smilte sødt til den fremmede.
"Jeg har intet kort, desværre, hvor er du selv på vej hen?" Spurgte hun så nysgerrig, ikke at det kom hende ved, men hun var vild for at høre lidt til den virkelige verden inden hun forlod den igen til sin sikre ø. Livet var nu lettere der, meget lettere! Der var stadig meget energi i hende at brænde af, men det gjorde nu intet, så kunne hun holde den kørende i længere tid og måske være vågen i lidt over et døgn igen, så fik hun mere ud af sin rejse.

[Oscar Holm]

Der gik ikke lang tid før han havde sit svar. Damen kom op til ham med en abe i hendes taske. Ja det var jo slet ikke mærkeligt overhovedet.... Jo faktisk var det, men Oscar var ikke overrasket over dette da kvinden jo ikke virkede til at have alle søm slået lige hårdt i, oppe i hovedet. Men det var der nu hellere ikke noget galt med. ”God dag til dig.” Sagde Oscar til den lille Abe så snart han så den. Han kunne jo lige så godt være venlig imod den, selv om han nok ikke lige frem lignede den mest venlige person i verden.

Ikke længe der efter sagde kvinden at hun desværre intet kort havde. Ja så var det jo klart at hun var faret vild. Men han var et godt stykke foran de andre så det ville rent faktisk tage noget tid at komme tilbage, plus så skulle han også til at kæmpe med den gruppe han rejste i's kort læser, som desværre var en meget irriterende mand som ikke kunne lig når man skulle spilde tid på denne slags distraktioner. ”Ja, så tvivler jeg på jeg kan være til meget hjælp.” Sagde han lidt halv skuffet, efterfulgt af en forklaring på hvor han skulle hen. ”Jeg er på vej tilbage til Nirelia.” Sagde han meget kort, hvor i Nirelia de tog hen viste han ikke helt endnu men det ville han jo finde ud af når han kom der.

[Deleted]

Kathy var faktisk en meget klog kvinde, med alle sine år i bagagen, hun nød bare livet og var sig selv, men mange kunne jo se det som var hun skør. Dog var intet der gjorde hende noget, hun elskede at være sig selv og ingen skulle forhindre hende i det. Som regnen var stoppet helt, så hun lidt skuffet op mod himlen, havde den ikke mere at lege med? Juju så søvndrukkent op på manden som stod og hilste på ham, han vendte bare rundt og puttede videre.
"Han har været meget død i det for tiden." Forklarede hun så med et bekymret blik, Juju var altid frisk og tullede rundt, så det var svært at se ham sådan her. Kathy så lidt rundt, måske kunne hun følges med ham her til den nærmeste by, hvis han da altså skulle igennem en. Roligt stod hun og tænkte lidt over det, inden hun rettede sig op og smilte sødt.
"Du skal tilfældigvis ikke forbi en landsby?" Spurgte hun så, for det krævede jo en at finde bare et eller andet sted hen og hun syntes hun gik i ring og der manglede virkelig en til at hjælpe hende, så bare en eller anden form for hjælp til at komme videre. Den ene hånd gik igennem det fugtige hår, hun så lidt rundt og var stadig fortabt, uanset hvilken vej hun så til, var der eng og hun så virkelig ingen vej udenom. Selvom det ikke rigtig passede hende at skulle følges med nogen, men hjælp ville hun gerne have, for ellers fandt hun aldrig vejen til Tortuga så hun kunne komme med et skib og hjem til sin dejlige ø. Tankerne strømmede igennem hendes hoved, hun sukkede kort og vendte blikket mod ham.
"I så fald, vil jeg gerne med, hvis det ikke er til besvær." Kom det så muntert fra hende, for at holde humøret oppe var det som drev hende.

[Oscar Holm]

Han viste ikke hvad han skulle sige til at aben virkede død. Det viste han jo intet om da han hverken ejede en abe, eller havde kendskab til lige præcis denne abes personlighed. Dog lagde han et halvt alvorligt halvt bekymret ansigts udtryk på ja du gættede det, hans ansigt. Det var det eneste han kunne gøre, han var hverken healer eller uddannet læge inden for dyr, så ja hvad ellers kunne han gøre.

”Jo, så vidt jeg husker skulle der gerne være en by på vejen til der hvor jeg skal hen.” Svarede han lidt eftertænksomt. Han var næsten sikker, men dog var han lidt usikker på om det var en stor by, eller en lille flække, men noget ville være bedre end intet lige nu. Desuden kunne byen bruges som pejlemærke, og vis de var heldige kendte nogen i byen vejen og kunne give instrukser med det samme. Kvinden spurgte så om hun måtte komme med, selvfølgelig uden det blev for meget besvær. Han lod lige tanken løbe rundt i hovedet et lille øjeblik for han nikkede og sagde. ”Det må du skam gerne, vis altså du kan holde tempoet.” Ja han burde nok se at komme af sted, ellers ville den støre gruppe jo fange op til ham, og som spejder kunne han jo ikke have det, ikke lige nu.

[Deleted]

På den anden side, virkede hun til kun at være mere i vejen end noget andet, så hun lod tankerne flyde lidt inden hun besluttede sig for at det var bedst hun bare selv prøvede at finde vej.
"Ved nærmere eftertanke, så tror jeg at jeg finder vejen selv, der må være flere rejsende jeg kan spørger." Kom det blidt fra hende, inden hun sendte ham et taknemligt smil og så bare forlod ham med en hånd i vejret som et farvel. Kathy var ikke det mest høflige, men hun var nu flink og rar, hendes manere var bare ikke helt på plads og hun var helt sikkert one of a kind. Smådansende forsvandt hun videre ud i engen og videre mod Tortuga for at komme hjem.

//out