Vinter arbejde.

[lia]

Hendes øjne lyste op da han roste hende, hun blev helt glad og det hele kriblede i hendes krop, hun ville lave mere, nu havde hun jo noget nyttigt at tage sig til, et mål med livet lige her i nuet og det gjorde hende glad. Lia lyttede godt efter, hun nikkede og satte sig ned igen med den nye skål, hun gik ud fra det var samme længde, så hun begyndte bare og gjorde sit bedste mens hun konsentrerede sig godt. Da hun havde lavet en del, sad hun selv og studerede det grundigt og de små fejl hun fandt, rettede hun så det blev mere perfekt og hun var selv lidt stolt af sit arbejde. Og da hun forsatte, mærkede hun også trætheden snige sig ind, for hun havde faktisk ikke fået meget søvn de sidste par dage og varmen gjorde hende så døsig. Så til sidst lod hun hovedet glide og lande på bordet, lige oven på en kæde hun var igang med, så det vile nok efterlade mærker, hvis ikke sætte sig fast. Her sov hun faktisk bedre end hun havde gjort længe.

[Mario "Storhammer" Lucifer]

Mario vente sig rundt for at spørge hende om noget, og smilte da han så at hun var faldet i søvn. Blidt løftede han hende op og bar hende ind i stuehuset og lagde hende i sengen og pakkede hende ind i et tæppe før han gik tilbage til essen for at arbejde videre. Han smilede lidt for sig selv mens han slog ned på det glødende jern. Han havde gjort noget godt for et menneske, der havde det svært. Det var en god følelse, der bredte sig i maven. Det blev hurtigt eftermiddag mens han stod og slog på jernet og formede det. I ny og næ gik han ind og tjekkede Lia for at se om hun var vågen men det meste af tiden gik med at føje ny vabler til samlingen på hånden. Ud på eftermiddagen gik han ind i køkkenet og begyndte at lave mad, og endte med at sætte en gryde med med suppe over ilden.

[lia]

At han løftede hende og bar hende ind lagde hun ikke mærke til, noget der ikke lignede hende, så hun måtte være tryg her, for normalt vågnede hun af næsten ingenting. Da hun blev lagt i sengen puttede hun sig hurtigt til rette efter at have fået et tæppe over sig, hun smilte svagt i søvne, ikke fordi hun drømte, men fordi hun havde det godt. Lia havde aldrig husket en eneste af sine drømme. Det var længe siden hun havde fået så meget søvn på en gang eller så fredfyldt, så hun lå i en tung søvn. Men knolden sad godt nok i vejen, så hun vågnede kort på et tidspunkt for at løsne det lange hår og lagde sig så til at sove igen, det gik slet ikke op for hende at hun lå i en seng eller noget, hendes knold havde bare irriteret hende.

[Mario "Storhammer" Lucifer]

Mario vækkede hende ud på aftenen. "God aften. Har du sovet godt?" spurgte han smilende. Han var ren vasket og havde en ren hvid skjorte på samt et par blå bukser. Hans hår var stadig vådt efter at han havde vasket det. "Der er aftensmad, hvis du vil have noget, ikke det helt store bare suppe." han smilede venligt til hende og gik ud i køkkenet og fandt nogle skåle og skeer frem til dem. Mens han fandt tingene frem, stod han og tænkte lidt over hvor let hun egentlig havde fundet en plads i hans smedje. Der var ikke mange der var så dygtig som hun, og slet ikke fra starten af. Det var nærmest utroligt. "Hmm hvis han har lyst til at blive, må jeg vel bygge en lille tilbygning til hende, så hun kan få sit eget værelse. Ind til da, må jeg nok sove i køkkenet" sagde han til sig selv, og tog en slurk øl fra det krus han stod med i hånden.

[lia]

Da hun blev vækket var hun overraskende rolig, som var det hverdag, dog så hun lidt undrende rundt, men smilte så sødt til ham og nikkede roligt. Han var alt for god ved hende, det var virkelig utroligt dette her, hun følte faktisk lidt at hun havde et sted hun hørte til. Med at arbejde og så kunne hun jo måske lære mere af ham, måske endda blive stærkere. Lia havde jo lagt mærke til hvor stærk en mand han var, hun rejste sig fra sengen og gik efter ham, dog mens hun skrev så han kunne få blokken. At spørger om hun måtte blive turde hun ikke, af frygt for et nej, så hun blev bare så længe hun måtte, indtil han mente det var på tide for hende at smutte videre. Suppen duftede dejligt, det var ikke tit hun fik sådan noget, så for hende var det fornemt. Da hun nærmede sig, lagde hun blokken nær ham og ventede bare på at han havde læst det.

Tak for din gæstfrihed, du har været mere end god ved mig og jeg er dig virkelig evigt taknemlig. Du har bevist overfor mig at gode folk findes, men bare ikke mange af dem, og dem som findes har et hjerte af det reneste guld.
Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal takke dig, jeg er overvældet over at være så udhvilet, jeg tror aldrig jeg har sovet så godt, været så tryg.
Forresten, såå har jeg lagt mærke til din styrke og jeg tænkte på, ville du kunne træne mig op til at blive bare en smugle mere fysisk stærk, mit eneste forsvar er på afstand.

Lige nu var hun villig til at tage imod al form for hjælp og blev han hård, så ville hun tage det med, der skulle bare ske noget nu og hun kunne mærke det gik den rigtige vej.