Post by Vuz on Apr 9, 2012 14:40:36 GMT 1
Haelan "Vuz" Galorian
[/color][/center]
Fulde navn: Haelan ”Vuz” Galorian[/s]
Alder: 457 år, men ligner en på 13.
Fødselsdag: 21/09
Race: MagikerTryllestav:Ingen
Speciel Race: Draconian
Bopæl: Han har i mange år boet i de nordlige bjerge, mens han har oversat hundredevis af ældgamle bøger. For nylig er han dog stødt på noget, der har tvunget ham til at forlade de ensomme bjerge, og for første gang i flere hundrede år vende tilbage til civilisationen. Han har derfor intet fast sted at bo.
Våben: Han er ikke voldelig anlagt, men bærer dog for det meste en kniv, og prøver at skaffe et sværd. Derudover har han en yderst veludviklet og erfaren drageform.
Fortid: Vuz blev født ind i en fattig bondefamilie i landsbyen Trihja på Nirelia siden af grænsen. Det var en tid med stor uro, længe før mord blev gjort ulovligt i grænseområdet. Ikke desto mindre var det et simpelt liv de levede, med kartoffeldyrkning som primære fødekilde. Vuz var den 8. i en søskendeflok på 10, så han manglede ikke nogen at lege med som barn. Da han var 5 år begyndte de første tegn på at han ikke var et helt almindeligt menneske at vise sig. Det første umiddelbare tegn var, at hans øjne ændrede farve fra nøddebrune til den lyseblå farve som de har i dag. Samtidig var han ualmindelig stærk af en 5-årig og som 7-årig kunne ingen i familien hamle op med hans fysiske styrke længere. Som 8-årig begyndte han periodevis at få skællet ud, især omkring hænderne. Fingrene blev længere og kloagtige. Senere samme år, begyndte han at kunne styre det, således at han med viljen alene kunne få skællene til at fremkomme og forsvinde. Vuz var ikke bare draconian, han var et naturtalent og udviklingen gik hurtigt. Som 10-årig skreg han i smerte nat efter nat, mens en primitiv hale voksede frem og forsvandt fra hans krop igen og igen. For at forstå den næste store begivenhed i hans liv, må vi huske at Darklia og Nirelia var i ophidset krig på det givne tidspunkt, og Vuz var netop i gang med at udvikle sig til et våben. Selv svage draconians var en force i krig, især hvis man tog hensyn til deres relative sjældenhed. Derfor blev Trihja angrebet en forårsnat, da ord var sluppet ud om en draconian i området. Tropper fra Darklia brændte landsbyen ned, og tog befolkningen som slaver, med undtagelse af Vuz, der på trods af modstand, også blev tilfangetaget og ført til Drakoné.
I løbet af de næste år blev Vuz udsat for propaganda i et forsøg på at forberede ham på en tid i Darklias militær. Samtidig underviste magikere ham i at kontrollere transformationen og lærte ham samtidig at læse og skrive, hvilket han naturligvis ikke havde lært ude på landet. Han vakte opmærksomhed ved at være lærenem, nysgerrig og samtidig udvikle sin drageform på rekordtid. Som 12-årig var Vuz klar over at forvandlingen til drage, var en form for magi, som flød rundt i hele hans krop. Det var ikke en udefrakommende substans, der prøvede at overtage ham. Han skulle bare lære at kontrollere det. Derfor trænede han dag og nat. Forsøgte at koncentrere den energi, der løb igennem ham. Selv Darklias lærte var imponerede over den hastighed hvormed han mestrede magien. Som 13-årig begyndte han, om end under stor smerte, at kunne forvandle enkelte dele af kroppen. Han kunne få tænderne til at blive spidse, få halen til at vokse ud, eller danne skæl på næsten hele kroppen. Det lykkedes dog sjældent samtidig, men den endelig transformation var snart i sigte. Den hastige udvikling vakte misundelse i Vuz’ læremester Junum. En ældre draconian, der følte sin egen stilling truet af Vuz’ voksende potentiale. I et forsøg på at sikre sig, at Vuz var under kontrol forbandede ham for at hæmme hans udvikling. Forbandelsen stoppede Vuz’ aldrig så hans krop ikke voksede sig ældre end 13 år. Det bremsede da også drageformens udvikling, men kun i en periode.
Hans drageform fortsatte med at udvikle sig i løbet af de næste år, ligesom han begyndte at se krigen fra Darklias side. Lige inden hans 18 års fødselsdag gennemførte han sin første fuldstændige transformation. Hans drageform var på dette tidspunkt cirka 6 meter lang, lyseblå, slank og lettere klodset. Ikke desto mindre var det en stor succes for ham. Han havde endelig nået målet og bevist for sig selv, at han kunne kontrollere den magi, han kunne mærke flyde gennem hans krop. Da han som 18-årig for første gang blev sendt i kamp, var hans drageform næsten 11 meter lang. En mellemstor drage, men stadig en anelse klodset og uerfaren. Han anså det som en ære, endelig at få lov til at tjene sit formål i kamp. Det faldt imidlertid ikke ud helt som han havde regnet med. Hans samvittighed kom på tværs. Det var meningen at han skulle have angrebet grænselandsbyer i Nirelia, som den han selv kom fra, men da det endelig kom til stykket kunne han ikke få sig selv til det. Han landede foran en landsby og mærkede, hvordan jorden rystede under hans vægt. Frygten i landsbyboernes øjne skar sig ind i hans hjerte, og tvang ham tilbage i menneskeform. Det fik naturligvis bønderne til at se deres snit til at angribe ham, og det gjorde de. Vuz flygtede fra slagmarken, men det var kun fordi han var draconian, og dermed hårdfør, at han overlevede. Han turde ikke vende tilbage til Darklia med nyheden om hans fiasko, men flygtede i stedet nordpå, hvor en bondefamilie fra begyndelsen af bjergene, blot så et såret barn og tog ham til sig, for at pleje hans sår. Vuz spillede med indtil han var kommet til hægterne igen, hvorefter han takkede dem dybt og forlod dem, uden at uddybe sin historie.
Der var en vrede som var vokset inde i ham. Hvordan kunne Darklia sende ham imod uskyldige mennesker på den måde? Han ville hævne sig. De skulle lære at de ikke kunne bruge ham til hvad som helst. Til gengæld vidste han, at han ikke var stærk nok til at udgøre nogen særlig stor trussel for Darklias erfarne magikere. I stedet søgte han længere nordpå, op i bjergene. Kun i sin drageform kunne han modstå den ekstreme kulde, der herskede i bjergene. Heroppe mødte han dragen Isghii, som han fortalte sin livshistorie. Isghii tog ham til sig og de to udviklede et stærkt venskab. Isghii lærte ham, at forstå sin drageform. Kontrollere magien, der manifesterede sig ved dette skællede væsen, han kunne omdanne sig til. Vuz tilbragte næsten 100 år sammen med Isghii og i den tid udviklede sig enormt. Det var som at være blind og pludselig kunne se. Vuz blev magtfuld ud over enhver forventning af en draconian. Hans drageform havde næsten nået sin fulde størrelse. Det var dog ikke det eneste han fik ud af venskabet med Isghii. Han havde modtaget en indre ro. Han havde ikke længere nogen vrede eller had til Darklia. Han savnede ikke længere civilisationen, eller menneskene. Det var gået op for ham, at han mening med livet ikke var ødelæggelse, men hvad var det så? Han forlod bjergene og vandrede til Nira.
I Nira opdagede han, at han helst ville fortsætte med det han havde gjort hele sit liv. At lære. Det var Niras bugnende bibliotek, der overbeviste ham. Samlingen inkluderede sågar ældgamle bøger, skrevet i sprog, der ikke længere eksisterede. Problemet var at han ikke havde adgang til dem. Han var ”et barn”, i hvert fald af udseende, og han ejede ingenting. De næste 50 år arbejde han derfor som dusørjæger, og tjente sig lidt af en formue. Han brugte imidlertid hver en kobbermønt på at hyre folk til at skaffe ham bøger, og fragte dem op i Nirelias nordlige bjerge. Heroppe lod han bygge en hytte, som han har boet i de sidste 250 år. I fred. Han læste sig igennem hundredevis af bøger. Begyndte at oversætte nogle af de gamle skrifter. Med års mellemrum ankom der folk, han engang havde hyret, med nye bøger. Han læste om historie og ældgamle memoirer fra for længst glemte magikere. Det styrkede hans egen forbindelse til magien i hans krop, der snart truede med at riveham fra hinanden, hvis den voksede meget mere. Han nåede efterhånden til at være så magtfuld, som han er i dag.
For et par år siden påbegyndte han oversættelsen af en mange tusinde år gammel dagbog, der skulle vise sig at have tilhørt necromanceren Drak’zil. Dagbogen fortalte en interessant beretning om, hvor Drak’zil havde forelsket sig i magikeren Yddra. Yddra var imidlertid forelsket i en anden mand, som hun siden giftede sig med. Drak’zil udviklede en kærlighedsformular, der skulle tryllebinde Yddra til ham, og det virkede. I hvert fald i en periode. I tre år var de sammen, inden formularen begyndte at falme og Yddra brød fri. Rasende forbandede hun Drak’zil ved at knuse hans hjerte og forlade. Med sit knuste hjerte havde Drak’zil intet tilovers for verden, som han svor at hævne sig på. Magtfuld som han var rejste han en hær af døde, og angreb, den dengang unge by Nira. Det endte i et stort slag, men Drak’zil blev med til sidst besejret og fængslet i en grotte bag en magisk barriere. Det var her i sit fængsel, at han skrev den sidste del af sin dagbog, og udviklede den forbandelse, der skulle sikre ham hans hævn over verden. Drak’zil døde af alderdom, men hans dagbog havde altså overlevet tidens tand og var nu havnet i Vuz’ hænder. Under oversættelsen var han uvidende om den ondskab, der gemte sig på bogens side, og det var derfor ved at uheld at han ved den blotte udtalelse af sidens uforståelige ord, fik kastet Drak’zils sidste forbandelse over sig selv. Forbandelsen udvisker langsomt hans hjerne, og efterlader ham med intet andet end viljen til at dræbe alt levende. Idet Vuz selv er magiker med en anseelig styrke og viljefasthed, har han kunne udsætte forbandelsens fulde indtræden cirka et år, men det er ikke muligt for ham at ophæve den. Én ting Vuz havde lært af alle sine bøger, var at nutidens magikere blot var som børn, der legede med ilden, når man sammenlignede dem med oldtidens store magikere. Han fandt det derfor usandsynligt, for ikke at sige umuligt, at finde en nutidig magiker, med evnen til at ophæve forbandelsen. Heldigvis havde han læst om et objekt, der skulle kunne ophæve alle forbandelser og fortryllelser. Havets krystal. Det åbnede dog en masse nye problemer. Havets krystal var blevet slået i 5 stykker for over 1000 år siden, og det var ikke vidst med 100% sikkerhed, hvor de befandt sig. Det andet problem var at han, som forbandet, ikke ville kunne røre ved de 5 fragmenter, idet hans forbandelse så blod ville besudle den ufærdige krystal. Han havde brug for hjælp. Han greb de vigtigste bøger under armen, som beskrev havets krystal og begav sig for første gang i flere hundrede år ind mod byen.
Familie:
- Far: Tunit Galorian – Død 59 år
- Mor: Juliana Galorian - Død 61 år
- Søstre: 6 – Elizabeth, Arabella, Adelaide, Matilda, Christiana, Mary – alle døde
- Brødre: 3 – Edmund, Rowan, Francis – alle døde
Udseende:
Som menneske
Kropsbygning: Almindelig for et barn, men dog en anelse spinkel. Han er ikke muskuløs på nogen måde. (men stærk på grund af hans drageform). Han har brugt meget tid i sin drageform, og derfor er hans menneskeform falmet lidt.
Højde: 1.55 m
Hårfarve og Hårlængde: Lysebrunt, med enkelte strejf af rødt, når lyset falder på det fra specielle vinkler. Det er netop langt nok til at falde i øjnene på ham fortil, og i siderne dækker det ørerne. Bagtil går det ham til midt på nakken. Det er rodet og dårligt vedligeholdt, men det er dog tydeligt at se, at det krøller let fra naturens side.
Øjenfarve: Meget lyseblå og klare. Når han bliver rasende, hvilket sjældent sker, bliver de helt sorte, som indikation på hans indre drage.
Hudfarve: Kaukasisk lys og næsten altid beskidt.
Andet: Han har fregner over næsen.
Forbandelsen
Den påvirker hans udseende meget langsomt. Overgangen er flydende.
Hårfarve og Hårlængde: Håret vil med tiden blive mørkere og mørkere, indtil det til sidst er helt kulsort.
Øjenfarve: Som forbandelsen skrider frem, vil røde streger begynde at stråle ud fra pupillen og med tiden udfylde hele iris.
Hudfarve: Bliver også mørkere, i takt med at forbandelsen overtager hans sind.
Andet: Tænderne bliver langsomt mere spidse at se på, mens selve kroppen bliver mere spinkel.
Som drage[/b]
Vuz’ drageform er noget mere imponerende end hans menneskeform. Oprindeligt var den lyseblå, som hans øjne, men siden forbandelsen lagde sig over ham, har den været mørk som natten. Kun vingerne har beholdt deres lyse, beige farve. Kroppen er naturligvis dækket af hårde skæl, der beskytter ham som et panser. Hovedet er smalt og aflangt, med matte, lyse øjne. Halsen er lang og slank og fortsætter i kroppen, der følger samme struktur. Benene understøtter den, selvom slanke, enormt tunge krop, og er derfor solide. Vingepartiet over hans forben er ligeledes kraftigt bygget, for at kunne bære hans vægt. Halen er tyndere end halsen, men er ligeledes lang og slank og med stor bevægelighed. Tilsammen gør det hans drageform massiv, hvilket er kommet i takt med at han er blevet ældre og dygtigere. Fra snude til baglår måler han lige over 30 meter. Medtager man halen er han over dobbelt så lang. Han er specialiseret i ild, men har også erfaring i brug af is. Størrelsen betyder at det ikke er muligt for ham at forvandle sig til drage inde i nogen af byerne, idet han ville ødelægge en halv bydel i processen. Det er derfor kun i store, åbne landskaber, at han har mulighed for transformationen.
[/blockquote]
[/color][/font][/blockquote]
Personlighed: Vuz er en venlig, men lettere indelukket, person. Han har ikke socialiseret blandt mennesker i mange år, og han er derfor faldet lidt af på normal adfærd og normer. Politik interesserer ham ikke det mindste, så han er ikke vendt tilbage for at blande sig i situationen mellem Darklia og Nirelia. Han er målrettet, og agter at vende tilbage til sin ensomme tilværelse, når han har fået hævet forbandelsen. Han er stærkt sympatisk, og bryder sig derfor ikke om at se folk lide eller have det dårligt. Han hjælper derfor, hvor han kan komme til det. Han har et problem med at folk ikke tager ham seriøst, fordi han ligner et barn, hvilket går ham på, især fordi tiden er så knap. Penge interesserer ham heller ikke det mindste, han har det bedst med en simpel tilværelse. Det bedste han ved er at lære nye ting og tilegne sig viden. Han er ikke diskriminerende og her derfor intet problem med nogen racer. Han mener der må være plads til alle. Det betyder dog at han af og til virker lidt naiv, om ikke andet så fordi, at han lægger utrolig meget tillid i folks hænder. Han er meget taknemmelig overfor alle der hjælper ham, eller på anden måde handler i tråd med hans livsfilosofi, og han har intet imod at udtrykke sin taknemmelighed.
Svagheder:
- Barn: Det er utrolig svært for ham, at blive taget seriøst, fordi han ligner et barn. Folk har simpelthen svært ved at tage hans advarsler alvorligt.
- Forbandelsen: Den er allerede begyndt at give ham uklare øjeblikke og der er forekommet perioder på flere timer, som han simpelthen ikke kan huske noget fra. Den vil langsomt også begynde at påvirke hans personlighed.
- Afciviliseret: Han har levet alene i flere hundrede år, og er først for nyligt vendt tilbage til den civiliserede verden. Adfærden hænger derfor ikke altid sammen med de alment gældende regler og normer.
- Desperat/Hjælpeløs: Det er ikke muligt for ham at bryde forbandelsen, der hviler over ham, så han har brug for at nogen hjælper ham. Følelsen af afmagt har gjort ham desperat.
- Naiv: Han har nok en tendens til at stole for meget på folk.
Styrker:
- Intelligent: Kan umuligt være en overraskelse, taget i betragtning at han har brugt århundreder på at læse gamle bøger. Han ved noget om det meste.
- Drage: Som draconian har Vuz naturligvis adgang til de styrker som denne race giver. Dertil kommer at han har studeret blandt drager, og lagt sammen med et medfødt talent, er han i løbet af årene er blevet særdeles magtfuld. Magtfuld nok til at udgøre en reel trussel mod verden, som den ser ud, hvis han ønskede det.
- Godhjertet: Hjælper med at holde forbandelsen i skak, hvilket vinder ham (og verden) noget tid. Gør ham i øvrigt svær ikke at kunne lide.
Dyr: Ingen