|
Post by Odette Soul on Apr 14, 2012 22:01:54 GMT 1
Det var en af de vinterdage, hvor det kun var tåber som gik ud i det vejr eller slaver der var tvunget til det af deres herre. For der var snestorm uden for med meget kraftig vind fra nord og store snefnug der slettede ens spor på få sekunder og noget der bare gik igennem marv og ben. Himlen var helt mørk af skyer der ikke virkede til at ville forsvinde lige med det samme så man kunne slet ikke se om det var dag eller nat, men det var dog dag lige omkring frokost tid.
Dette var dog også grunden til at Odette ikke var gået ud denne dag for at hjælpe til de forskellige steder, men i stedet sad hun bare i opholdsrummet foran en knitrende pejs og flere små voks lys der også var tændt for at give både lys og varme til rummet. Odette sad i en af de mere behagelige stole med en mørkerød indbundet bog som hun roligt sad og læste i mens hun havde et glas brændevin stående på et lille bord ved hendes side så det virkede helt idylisk som hun bare sad stille og roligt, hvilket nok ville virke underligt fordi hun normalt havde travlt med at hjælpe slaverne og tjenerne så det var kun dage som denne hvor man kunne finde hende meget afslappende med en bog i hånden og uden det egentlig arbejdstøj men i en mere afslappet mørke grøn kjole.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Apr 15, 2012 20:53:16 GMT 1
Som så mange andre gange, men ikke alle gange, sad Kiyomi inde i hendes værelse. Hun kiggede ud af vinduet og sukkede. Sne var godt men dette var for meget af det gode. Det var også på grund af snestormen at hun ønskede at det snart ville blive forår. Til at underholde sig havde hun lige spillet på hendes fløjte, og tog en kort pause lige nu. Hendes fløjte var også grund til at hun ønskede forår snarest muligt, så kunne hun virkelig være ude og spille på den. Men med det snestorm følte hun ikke rigtig at hun var i humør til at spille på hendes fløjte, men at hun bare prøvede at slå tiden ihjel.
"Det nytter ikke noget at bare blive hængende her" sagde hun til sig selv. Uanset hvad hun gjorde, ville snestormen ikke falde til ro. Hun burde nok komme i bedre humør hvis hun gik ned til opholds rummet og sad foran pejsen, for hun var sikker på at der var gang i den lige nu. Hun tørrede fløjten af og lagde den på plads hvorefter hun gik ned til opholds rummet.
Som forventet var pejsen tændt. Men hvad hun ikke havde forventet var at der var brændevin på en af bordende hvilket må betyde at der sad en i stolen ved siden af. "Selvfølgedig.. Det ville jo være trist at være alene når det ser ud som om at det er aften udenfor" sagde hun og gik tættere på. Underet over hvem der sad der gik hun hen til stolen og fandt ud af at der var hendes lillesøster, Odette. Der var kun hende så de andre måtte være inde på deres værelser eller andre steder i huset. "Gør det noget hvis jeg bliver?" spurgte hun derefter.
|
|
|
Post by Odette Soul on Apr 15, 2012 21:06:41 GMT 1
Odette sad roligt i en slags omgivelser hvor det egentlig ville være mest naturligt at finde deres fader, men igen Odette lignede ham også ret meget både det med at hun brugte meget af dagen at arbejde på, hendes udseende og så med disse omgivelser, specielt brændevinen ville være typisk deres far at drikke når han sad i rummet, men denne dag var det lige hende for hun fandt den drik god at styrke sig på og det var jo ikke mere end et glas hun tog af gangen, så det var ikke noget der gjorde hende fuld fordi hun tog det stille og roligt. Hun så dog roligt op fra hendes bog da hendes storesøster kom ind, noget der også bragte et smil over hendes læber. ”Selvfølgelig gør det ikke noget, dette er jo også dit hjem så vidt jeg husker” sagde hun roligt dog en smule drillende, men de var jo søskende og havde levet side om side i flere århundrede så der var jo rigelig plads til drillerier, selvom hun normalt ikke havde tid fordi hun arbejdede men denne dag var der jo ikke mulighed for at arbejde uden for og i køkkenet arbejdede hun meget sjældent fordi det nærmest var slavernes territorium så der blandede hun sig ikke for det klarede de jo udmærket selv. Hun lukkede bogen sammen men holdt dog en finger der hvor hun var kommet til, inden hun lagde den ned på hendes skød så hun bedre kunne koncentrere sig om at snakke med hendes søster i stedet, for hun var da kun glad for at få selskab på sådan en dag hvor der alligevel ikke var meget at lave udover at læse i bøger eller snakke med andre, for at bevæge sig uden for det gad hun ikke ligefrem fordi hun ikke havde tøjet eller andet til at kunne gøre. ”Hvad har du så tilbragt denne dag med store søster?” spurgte hun bare roligt med det varme smil.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Apr 21, 2012 22:17:27 GMT 1
Uden at sige et ord mere, for nu, nikkede hun og satte sig til rette i stolen ved siden af. Hun kunne tydeligt mærke varmen fra pejsen og kiggede et øjeblik på hendes evig blege håndflade, hun så lidt ligeglad ud men vendte det hurtigt til et glædeligt ansigt og smilede. "Det har du ret i" hun samlede hænderne på skødet og åndende lettere ud. Eftersom Odette var her, ikke fordi det netop var hende men da hun ikke var alene herinde så havde hun ikke lyst til at læse i en bog lige nu. Det kunne vente.
"Jeg har såment ikke lavet så meget. Har været inde på mit værelse på grund af snestormen.. Egentlig har jeg ikke lavet meget andet end at prøve at opmuntre mig ved at spille på fløjte" sukkede hun. Indenfor havde de kun sig selv, deres ejendele, bøger og sikkert et par andre ting til at underholde sig med. Men med det snestorm regnede hun ikke med at de kunne komme ud i morgen. "Det lader vist til at vi bliver indefor i nogle dag igen" sagde hun kort. Hun kunne ikke lade vær med at tænke på snestormen, heller ikke selvom hun nu sad ved siden af hendes lillesøster, Odette, som hun kunne snakke med foran pejsen.
|
|
|
Post by Odette Soul on Apr 21, 2012 22:55:09 GMT 1
Odette havde altid undret sig over hvorfor Kio så sådan ud men hun havde også accepteret at sådan var det nu bare en gang men derfor mente hun stadig at hendes søster var smuk og nok den mest talentfulde af de 3 søstre inden for musikken og maleriernes verden, for hendes egne værker kunne ikke måle sig med hendes og Odette var nok den mindst talentfulde hvad angik musik, men igen hun fandt heller ikke tiden til det fordi hun havde travlt med at arbejde i stedet. ”Hvorfor opmuntre dig selv med den? Det er jo blot en snestorm, foråret kommer jo igen på et tidspunkt og du kan da ikke blive bedre til at spille på fløjte for den mestre du jo, har du nogensinde overvejet at starte på et nyt instrument?” sagde hun bare roligt hele tiden med et varmt smil rettet imod hendes ældste søster, hvilket mange havde svært ved at forstå fordi Odette nok lignede en der var mere voksen og hun lignede ikke sådan en skrøbelig en som hendes store søster godt kunne virke som. ”Ja det gør vi måske nok, men du skal jo ikke lade dig gå det på for det ændre sig ikke ligefrem fordi det er en del af naturen så vi må bare acceptere det” sagde hun igen roligt for hun havde ikke ligefrem noget problem med at skulle være inden for i nogen dage selvom der nok blev en masse at lave når stormen en gang stoppede og sneen en gang smeltede for det kunne jo godt ske at en del ting var blevet beskadiget på grund af sneen.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Apr 22, 2012 18:51:52 GMT 1
Hun kunne ikke lade vær med at smile da Odette spurgte om hun nogensinde overvejede noget nyt. "Ja, det har jeg" svarede hun med et smil. Hvis hun kendte hendes søster ret, så ville Odette nok spørge ind til hvad hun overvejede, så hun fortsatte "Jeg har overvejet om det næste instrument skal være en harpe. Ikke ligefrem fordi jeg har overvejet andre instrumenter som passer til mig.. Der er vist heller ikke så mange slags at vælge imellem", atter med et smil. Hun prøvede at lade vær med at tænke eller se på det flaske brændevin Odette havde stående på bordet ved siden af hende. Normalt var det deres far der drak den slags, desuden kunne hun nærmest ikke drikke sådan noget uden at blive påvirket. Ikke fordi hun ikke kunne lide at drikke, men hendes lave tolerance overfor alkohol var grund til at hun næsten aldrig drak eller tænkte på alkohol. "Det har du fuldstændig ret i. Forandringer er der vel brug for, selv med naturen" sagde hun.
|
|
|
Post by Odette Soul on Apr 22, 2012 19:40:39 GMT 1
Odette betragtede hende roligt for det var jo uhøfligt ikke at gøre det og hun var jo oprigtig interesseret i at høre hvilket instrument søsteren ville vælge som den næste instrument, som hun var sikker på at hun nok skulle mestre meget hurtigt. ”Tja der er jo flere forskellige slags fløjter, eller violinen eller en lut.. Men tror harpen ville være et meget smukt valg for de lyder jo fantastisk når de bliver spillet rigtigt” sagde hun roligt men efterfulgt af et mindre grin fordi hun hentyde til en som hende selv hvis hun begyndte at spille på det instrument så ville det jo lyde forfærdeligt også grunden til hun ikke gav sig i kast med det for det havde hun bare ikke tid til. Odette tænkte ikke ligefrem over glasset hun havde stående på bordet men igen hun havde ikke drukket meget af det for hun ville have det holdt hele dagen eller bare i nogle timer i hvert fald fordi hun ikke havde travlt. ”Ind i mellem ja, men jeg tro på vi får en smuk sommer når vinteren har været så hård” sagde hun roligt for der var jo ikke meget andet at sige end at forandringer jo hele tiden kom og dem kunne man ikke helt undgå men ind i mellem ville det bære noget smukt med sig, som et år hvor høsten ville være bedre end den længe havde været eller hvor dyrene fik flere unger. Odette var en der elskede sommeren lige så meget som hun elskede foråret for der voksede alt ting og blev så smukt samt dyrene fik unger.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Apr 23, 2012 6:42:45 GMT 1
"Sandt nok" sagde hun kort, men med et smil. Hun kom i tanke om at hun ikke havde spurgt Odette hvad hun havde lavet i dag, men gik ud fra at hun havde brugt det meste af tiden herinde, så hvis hun spurgte så ville hun nok ikke få et interessant svar. Ikke ligefrem fordi der var åh så meget at lave herinde lige nu. Fordi hun, men også hele familien er udødelig, så havde hun mere end alt den tid hun behøvede for at prøve nye instrumenter hvis hun fik smag for dem. En smuk forår, en smuk sommer. Det lød ikke dårligt, og da kunne hun så anskaffe sig en harpe og spille på den hver dag hele foråret og frem til efterår, i hvert fald udenfor. "Jeg sad lige og tænkte på noget. Det lader vist til at der er nogle der ikke er bange for reglerne her på gården" hun tog en kort pause for hun fortsatte. Hun tænkte tilbage til starten af vinteren da jorden ikke var helt dækket til med sne. "For at være mere præcis så har en dreng prøvet at flirte med mig for ikke alt for lang tid siden" sluttede hun af med et kort grin. Hun viste godt at der var en stor forskel på deres status, men han lod i hvert fald ikke til at være bange for det.
|
|
|
Post by Odette Soul on Apr 23, 2012 17:47:13 GMT 1
Det var sandt de var udødelige og derfor skete der nok ikke så meget i deres hjem, for der var jo ingen af dem som ville rejse nogen steder hen, udover deres mindste søster men det var jo hovedsagelig for at tage til fester men ellers skete der jo ikke så meget, noget der heller ikke gjorde Odette så meget for hun var jo en stille og rolig person normalt der bare gerne ville arbejde, selvom hun havde en evighed. Men hun elskede sådan et liv og det med at se ting gro under hende og se børn vokse op, åh hvor ville hun dog gerne have børn en dag. Odette rettede lidt på sig i stolen for at sidde mere rank op da Kiy sagde noget nyt for hun tog jo ikke blikket fra sin søster fordi hun gerne ville høre hvad hun havde at sige. ”Hvad mener du dog?” spurgte hun i første omgang undrende omkring der var nogen som ikke var bange for reglerne her på gården, noget hun ikke lige kunne se hvad hun mente med men hun kom dog til at grine en smule da hun fandt ud af hvad det handlede om. ”Jeg gætter en stalddreng?” spurgte hun roligt med et lidt grinende smil for det var jo ikke underligt at hun fandt ud af sådan noget for det hviskede og tiskede de andre piger jo om her på gården, det var da også derfor at nogen af pigerne bare ikke ville gå ud i stalden, men Odette tog det nu ikke tungt for skulle hun i stalden så skulle hun det altså og det kunne flirtende drenge ikke forhindre hende i.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Apr 23, 2012 18:35:50 GMT 1
Kiyomi kiggede lidt på Odette i stilhed. "Jeg forstår. Det er jo ikke underligt hvis der bliver snakket... Eller kan det være at nogen også har prøvet at flirte med dig? Men for at svare ærligt på dit spørgsmål, ja" sagde hun kort efter. "Må sige at de har mod eller måske er de lidt dumdristige. Personligt håber jeg på det førstnævnte. Jeg vil ikke blive overrasket hvis der bliver prøvet på det igen når der bliver forår" kommenterede hun. Hun vidste dog ikke om hun skulle se frem til det. Godt nok var han ikke mange i sig og var fuld af liv, men forskellen på deres status forblev stort og det ville bare skabe problemer når først hendes far finder ud af det. Af selv samme grund kunne hun heller ikke gifte sig med ham, ikke fordi hun var blevet forelsket i ham. Samtidig tænkte hun også på hendes fremtid, hun ville helst gerne gifte sig med den person som hun bliver forelsket i og ikke en anden på grund af hendes status. Hun lukkede øjnene i i nogle sekunder for at glemme de tanker og i stedet fokusere på nutiden før hun åbnede dem op igen. Hun kiggede direkte ind i liden og sagde "jeg gad godt vide hvordan fremtiden ville tegne sig.. Men det er der jo ikke noget at gøre ved" sagde hun med et smil. Livet var trods alt fuld af overraskelser.
|
|
|
Post by Odette Soul on Apr 23, 2012 18:55:53 GMT 1
Odette kunne ikke lade være med at smile over det hendes søster sagde, for hun var tæt på at le. ”de har prøvet, eller i hvert fald en men jeg sagde bare nej.” svarede hun roligt for hun havde ikke ligefrem tænkt sig at slå sig ned med en stalddreng, men igen flere af dem var jo vokset op her fra de var helt små, så hun så dem som hendes egne børn nærmest så hun kunne ikke rigtigt finde på det, i hvert fald ikke ved dem her på gården, så skulle de i hvert fald imponere hende med et eller andet. ”jeg ville også sige modige for de ved jo hvor overbeskyttende vores far kan være overfor os piger” sagde hun med et mindre grin for det var selv noget hun mente kunne blive for meget, men hun elskede sin far det var der i hvert fald ikke nogen tvivl om, så hun skulle ikke ligefrem trodse ham fordi han så vel at de blev giftet væk til nogen i nogenlunde samme status som dem selv, bare så han kunne vide at hans døtre ikke skulle komme til at mangle noget, så på det punkt forstod hun ham godt. ”Nej vi må bare vente at se hvad den byder på. Måske skulle vi tage ud og rejse i foråret eller til sommer, har hørt at Nirelia skulle være så smuk om sommeren” forslog hun for de mødte jo nok ikke mange mennesker ved at forblive her på gården, ikke at hun elskede livet her men de kunne jo godt rejse ud og se noget af øen, måske tage til marked og sælge nogle af deres afgrøder.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Apr 23, 2012 21:13:56 GMT 1
"Også dig? Så vil jeg ikke blive overrakset hvis de eller han også har prøvet at flirte med Tamara" sagde hun. De drenge som engang var børn var blevet ældre og har fået smag for kvinder, så det ville heller ikke overraske hende hvis de også var lidt efter de arbejdende piger på gården. Ja, det er godt at være ung og det skal man jo også have lov til at være mens man stadig kan. "Nirelia?" spurgte hun lidt overrasket. Hun har ikke selv været der, eller det mindes hun i hvert fald ikke at have været. Men hvis hun tænkte over det en gang til så var det ikke så overraskende alligevel. "Tja. Vi kan vel godt få vores far overtalt til at tage os med dertil. Det er jo ikke ligefrem fordi vi vil bringe død og ødelæggelse med os. Det kunne vel blive meget hyggeligt at rejse til et nyt sted" sagde hun men kunne ikke lade vær med at grine lidt da hun sagde død og ødelæggelse. "Men i tilfælde af at vi taget afsted hvis han går med til det.. Så vil vi usandsynligvis vende hjem tomhændet" tilføjede hun.
|
|
|
Post by Odette Soul on Apr 24, 2012 15:02:12 GMT 1
”Hvem er det lige præcis vi snakker om? For det her var en af de ældre” spurgte hun undrende for der var da nogen stykker ude i stalden fordi det var jo ikke en helt lille gård de havde sig så der var mange dyr at holde styr på og så hjalp de staldfolk jo også til i marken når der var brug for dem, men igen når høsten skulle ind så måtte de fleste jo tage fat så den kunne komme i hus inden vinteren ødelagde det. ”Hvem sagde da han skulle med? Kunne det ikke være rart med en tøsetur bare for os piger?” spurgte hun roligt selvom hun ikke ligefrem regnede med at de helt fik lov til at rejse, i hvert fald ikke uden han sendte nogen med dem som ville kunne beskytte dem. ”Jeg høre ellers at Nirelia har mange smukke kjoler og andet så det kunne være vi kunne få lidt shoppe tur ud af det” sagde hun lettere grinende for det kunne jo godt være de måtte bruge nogle af pengene som de jo havde.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 13, 2012 21:11:34 GMT 1
"En ældre? Stadig ung i mine øjne" hun smågrinede. "Undskyld. Ældre, huh.. Det er vist givet at en ældre prøver at flirte med dig mens en af de yngste prøver at flirte med mig. Du ser jo ældre ud end mig. Men jeg har nok ikke set det sidste til ham i den alder som han er i og foråret nærmer sig." fortsatte hun. "Alene? Vil det ikke blive lidt besværligt? Altså han er jo ret beskyttende og det er langt væk. Men set på den lyse side så burde det være muligt... Ja, hvorfor ikke. Det ville sikkert blive mega hyggeligt" sagde hun med et smil. Dog var der nogle småting der bekymrede hende lidt såsom Tamara, for hun kunne godt finde på at lave ballade for opmærksomhedens skyld, og det ville nok ikke være godt hvis hun fik skabt ballade.
|
|
|
Post by Odette Soul on May 13, 2012 21:26:37 GMT 1
Odette kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes søster som hun sad der og sagde at Odette så gammel ud, men det vidste hun jo også godt men hun mente da stadig at hun var en smuk kvinde når det kom til stykket. ”Kalder du mig gammel nu? Men nej du har nok ikke set det sidste til ham for han er jo stadig i hans eget forår og det vil han jo være i lang tid endnu” lo hun fordi det stadig var morsomt, men den dreng var jo ung af sin alder og derfor var han stadig i foråret hvor en masse følelser gik igennem en og en masse lyster gjorde man var rastløs og flirtede med alle mulige folk. ”Selvfølgelig alene.. eller ikke helt vi kan jo bare få nogle vagter med, det burde han da kunne tillade os for vi har trods alt været hans små piger i flere hundrede år så vi fortjener vel en ferie for os selv?” sagde hun mere roligt for hun var jo ikke ude på at trodse deres far men hun trængte lidt til at komme væk og bare være sammen med hendes søstre, så de kunne bevare det søsterbånd de nu en gang havde og tale om hemmelige ting som deres far ikke måtte vide noget om som det der med forelskelser og sådan noget.
|
|