Post by Drazilla Dragoens on Apr 21, 2012 12:05:11 GMT 1
Vinteren var hård, sneen lå over alt i et godt tykt lag, men alligevel havde Zill denne dag virkelig trængt til at komme væk fra alt fordi hun havde brug for at tænke. Så meget sent om aftenen havde hun sneget sig ud af slottet og forvandlet sig til en stor sort drage hvor hun efterfølgende var fløjet op i bjergene og landet i Ritualdalen som hun kaldte den, men dette var jo også en gammel dal hvor man en gang havde tilbedt guderne, der var dog ikke meget tilbage og alt var dækket af sne. Dog havde Zill ryddet en plet i en af ruinerne som havde været et mindre hus, her havde hun sat sig efter alt sneen var væk, noget hun havde brug varme til at lave. Hele morgenen og formiddagen havde hun bare drukket sig stank stiv med den taske med mange forskellige slags flasker hun havde haft med.
Hun regnede ikke med at nogen ville være her oppe for at forstyrre hende, også selvom himlen var overskyet og dækkede solen, men det sneede dog ikke så det var sikkert nok at bevæge sig ud. Uanset hvad havde hun bare haft brug for at være alene fordi hun følte alle svigtede hende eller så var alle bare kedelige uanset hvad, savnede hun mere og mere hendes gamle liv, også derfor hun ikke længere tænkte klart bare på grund af alkoholen der gjorde hende døsig men hun nægtede at stoppe med at drikke for hun trængte til at glemme alt.. Den søde glemsomhed som alkoholen til tider bragte med sig men hun følte sig ikke specielt glad, for hun havde sådan en lyst til at skrige.. bare skrige hendes smerter ud, noget hun endte med at rejse for at gøre mens hun havde en halvtom flaske i hånden. En mindre bølge af ild dukkede op og bare blev større som en ring i vandet og smeltede mere af sneen omkring hende selvom bølgen med tiden døde hen og hun satte sig ned på røven igen. Hendes sværd lå ved siden af tasken, selvom hun ikke regnede med at der ville være nogen der fandt hende her i dalen som for mange år siden var blevet forladt.
Hun regnede ikke med at nogen ville være her oppe for at forstyrre hende, også selvom himlen var overskyet og dækkede solen, men det sneede dog ikke så det var sikkert nok at bevæge sig ud. Uanset hvad havde hun bare haft brug for at være alene fordi hun følte alle svigtede hende eller så var alle bare kedelige uanset hvad, savnede hun mere og mere hendes gamle liv, også derfor hun ikke længere tænkte klart bare på grund af alkoholen der gjorde hende døsig men hun nægtede at stoppe med at drikke for hun trængte til at glemme alt.. Den søde glemsomhed som alkoholen til tider bragte med sig men hun følte sig ikke specielt glad, for hun havde sådan en lyst til at skrige.. bare skrige hendes smerter ud, noget hun endte med at rejse for at gøre mens hun havde en halvtom flaske i hånden. En mindre bølge af ild dukkede op og bare blev større som en ring i vandet og smeltede mere af sneen omkring hende selvom bølgen med tiden døde hen og hun satte sig ned på røven igen. Hendes sværd lå ved siden af tasken, selvom hun ikke regnede med at der ville være nogen der fandt hende her i dalen som for mange år siden var blevet forladt.
længe siden 
