Darkness joy

[Marc Saylem]

Som mørket endelig faldt på igen, lå Marc med et kæmpe smil i sit lille orgie i sin kæmpe runde seng, fyldt med de dejligste kvinder og mænd. De mørkerøde silke lagner føltes fantastisk mod hans kolde hud, han lå og nød alt hvad der var omkring ham, dog var han færdig med at more sig, så han fik jagtet folk ud af sit kammer og trak i tøjet. Disse folk som havde været der, var de samme som dansede for ham, smukke kvinder og mænd der levede kun for ham, dog var disse personer i lidt højere steder, for de mistede ikke deres liv, endnu. Tøjet han iklædte sig var en løs bodorød skjorte med lange posede ærmer samt et par tætsiddende flotte sorte bukser. Han iklædte sig sit mørkebrunebælte hvor skeden til hans sværd sad, med sværdet flot placeret i. Imens nogle unge nymfer rendte rundt og ordnede hans store runde seng og fjernede rester af måltider fra natten før, gjorde alt klar til dagen, gik han ind til sit tempel, her var folk vågnet og musikken så småt begyndt. Marc gik roligt med sin trone for at sætte sig, her så han ud over de smukke folk som han havde fået nøje udvalgt, der var ikke et eneste grimt individ og fandt han et der ikke var til at se på, var der jo en der kunne blive drænet, selvom han nød at drikke blodet af et fint bæger. Røgelsen var altid tændt her, så lugten udefra de brændte lig ikke trængte ind og ødelagde stemningen, selvom den friske natteluft fik drevet den væk.
"Er der nogen nye dansere til mig? Vi mistede et par stykker i går." Kom det stille og koldt fra ham, han tog sit bæger og holdte det ud, pegede på en tilfældig der havde været der for længe som skulle drænes til hans formål. Et par af de lydige unge mænd greb denne person, som fik af vide at mørkets gud havde brug for hende, det var hendes lykkeligste dag og døde i troen på at hun skulle et bedre sted hen. Kort efter blev hans bæger fyldt op med frisk varmt blod som han drak roligt af, mens han så på de smukke væsner som vred deres kroppe til hans tilfredsstillelse.

[Ashley Matthew]

Lige hvordan Ashley havde endt der var ikke noget, som hun helt havde styr på endnu og faktisk så var det sidste, som hun huske, at hun havde være en tur hjemme ved hendes forældre hvor de havde fortalt hende, at hun ikke var deres rigtig datter - noget, som i den grad havde overraske Ashley på alle måder.

Hun havde haft sidde op af en væg og forsøgt, at overtale sig til, at rejse sig op for at komme væk fra dette sted. Hvad end det så var for et sted ? Men da der pludselig begyndte, at blive spillet musik så valgt hun, at rejse sig op og hun kiggede rundt på de forskellige, som hun lige kunne få øje på. Dog, så var der ingen af dem, som virkede bekendte for hende og derfor begyndte hun, at se efter en udgang, da hun ville hjem til hendes datter - et barn, som hun vidste med sikkerhed at der var hendes og ikke lige, som hun havde oplevet hjemme ved hendes forældre.

[Marc Saylem]

Som røgelsen fyldte luften i templet med en liflig duft, nød han selv duften af blodet som var i hans fine bæger, han nippede til det og rejste sig så, folk stoppede op mod at danse afventende, som skulle noget stort til at ske. Han viftede dog med hånden som tegn på at de skulle forsætte deres dansen, de fleste var letpåklædte, men det skyldtes lige så meget varmen fra røgelsen og de åbne bål som var i store halve metal kugler. Faklerne lyste også godt op, der var faktisk en rigtig dejlig varm og hyggelig stemning, hvis man så bort fra stedet var styret af den såkaldte mørkets gud og mange aldrig kom ud derfra igen. Hans mest trofaste tjenere og tilbedere var taget ud efter nye dansere, han var ved at blive træt af flere end dem han havde afskaffet fra aftenen før. Blikket holdte sig stift fast på en kvinde som lod til at forlade stedet og det kom ikke til at ske under hans vagt, han pegede på to af sine vagter og pegede mod kvinden. De gik i det samme mod kvinden for at gribe hende og føre hende til Marc som igen havde sat sig afventende med bægret med blod i sin venstre hånd.

[Ashley Matthew]

[sorry for dette sene svar.. Men krea'en har bare være væk her indtil det sidste stykke tid og derfor håber jeg, at du kan bære over med mig]

Lige hvad det var for et slags sted, som hun var endt havde hun ingen ide omkring og dog, så var det eneste i hendes hoved bare, at komme tilbage til grænse samt tilbage til hendes Emma. Hvis der fandtes en ting, som man ikke skulle undervurdere så var det en mors ønske om, at komme tilbage til sit barn og især ikke når det barn var alt hvad moren havde på grund af sådan noget kunne give en mor en styrke uden lige. Det var også derfor da der kom to vagter over imod hende, at hun ikke holdet igen med, at dele et par slag ud og alligevel så da de havde været to mod en, så endte det med, at de fik overmande hende hvorefter de slæbte hende op foran en eller anden selvhøjtidelig mand, som sad på en tronen af en eller anden art.