Post by Falovan Bannorth on Apr 28, 2012 23:15:37 GMT 1
Fulde navn: Falovan Bannorth
Alder : 26
Fødselsdag : d. 1 November
Race: Necromanser
Tryllestav : Ingen
Speciel Race : Niks[/i]
Bo Pæl : Langt inde i den Darklianske Skov
Job : Mikstur fremstiller.
Våben: Sværd og Bue når han endelig bruger våben.
Fortid : Falovan er født bastard. Han viste ikke hvem hans far var men det er så sandelig ikke en fra den Nirelianske side af verden. Han blev født ind i en Paladin Familie, hvilket så sandelig heller ikke gjorde livet nemt for ham. Selvfølgelig var han ikke et barn som hans mor ville have, men grunden moralske skrupler med at tage livet af barnet efter det blev født, så vel som et håb at hun måske kunne rede ham fra den ondskab som hans far jo arbejde for, beholdte hun ham.
Hele familien gjorde en ihærdig indsats for at sørge for at han blev opdraget med hvad de jo troede var den eneste rigtige tro, det vil sige troen på at man altid skal være på det godes side. Desværre for dem var Falovan ikke som dem, han kunne føle at han ikke var som dem, det lys som de havde havde han ikke. Han viste at han gik med et mørke i sig som ingen af dem havde, et mørke som de aldrig ville kunne tage væk fra ham. Det hjalp så heller ikke at hans fætre og kusiner mere eller mindre fik ham til at føle sig uden for, de helt naturligt mente at han jo ikke var som dem og derfor var anderledes, de viste jo bare ikke hvorfor det var de følte sådan.
Som han voksede blev det bare mere og mere synligt at han var anderledes. Der var ingen glæde i hans liv. Den skønhed som han var omringet af havde ingen effekt på ham. Ja, han var mere eller mindre altid deprimeret, hvilket stødte ham ud af familien mere og mere, kun hans mor blev ved med at bade ham i det lys som hun håbede ville rede ham fra hans faders forbandede gener. Der var dog en ting der kunne give ham en lille smule glæde, og det var når han trænede. Han var ikke lige så god i kamp som de andre men han var god nok. Og da han var gammel nok blev han taget med ud for at dræbe en necromanser for at se om lyset virkelig var stærkt nok i ham.
Det gik ikke så godt. Necromanseren genkendte Falovans gener. Selv om han aldrig havde mødt knægten før så kunne denne necromanser se sådan en lighed mellem ham og faderen – som var en bekendt – at han besluttede sig for at tilfange tage drengen. Det lykkedes rent faktisk necromanseren at tilfange tage Falovan og undslippe med livet i behold. Han blev der efter bragt til hans far som et eller andet forhandlingsmiddel.
For en gangs skyld var han faktisk glad. Tiden hos hans far var ond, han blev oplært som necromanser og det føltes rigtigt for ham. For en gangs skyld følte han sig ikke uden for. Det viste sig at han var forfærdelig god til alt det som han blev lært, faktisk blev han så god at selv hans far mente at han måske var lidt for god til det. Så i ly af natten prøvede manden at tappe hans egen søn for dennes kraft. Det mislykkedes dog, stærkt svækket flygtede Falovan ud i uvidenheden hvor ingen skulle kunne få fat i ham igen.
Familie :
Mor: Crispin Bannorth
Fader: Sagar Seibold
Udseende :
Kropsbygning: Normal af bygning, dog lidt mere muskuløs en du normalt ville se på en necromanser.
Højde: 178cm.
Hårfarve og Hårlængde: Sort rimelig langt krøllet hår.
Øjenfarve: Mørke brune
Hudfarve: Normalt, men til tider en anelse bleg.
Andet Næh:
Personlighed : Falovan er ond. Han tænker kun på sig selv og ser kun andre levende og ikke levende væsener som hans personlige lege ting. Han var ikke altid sådan men grunden svigt og mangler hos hans første familie har han altid ud vist en vis distance til andre omkring ham. Det er naturligt for ham. Da han så senere hen er blevet lært det mørkes kraft og dennes dertil hørende personlighed er det bare blevet naturligt for ham at se alt som marionet dukker som han personligt kan bruge som han nu lyster. Derfor holder han også mange slaver.
Selv om Falovan er fysisk stærkere end man normalt ville tro en necromanser er, så bruger han ikke vold mere end nødvendigt. Og når det kommer til slaver så fortrækker han at de er følelsesmæssigt afhængige af ham i stedet for at skulle bruge pisken. Men tænk ikke dårligt om ham, han skal skam nok bruge pisken vis slaven er for ulydig. Og bliver det helt galt sulter han dem bare. Han er faktisk forbandet territorial når det kommer til noget der er hans. Vis man prøver at komme tæt på en af hans slaver, eller vis han mener nogle vil tage noget der er 'hans' så er han skam ikke bange for at eliminere dem, vis det skulle komme der til.
Men alt dette er jo bare når han er hjemme. Vis du finder ham ude i det fri ville du nok ikke tage ham for at være ond, for han opfører sig skam meget pænt. Men sådan er det jo altid med rovdyr, de venter bare på det rigtige tidspunkt, og han er skam ikke anderledes. Han er klog nok til at vide at du for flere venner ved at smile, end ved at forbande dem. Så han bider det bare i sig og smiler så længe det er nødvendigt.
Svagheder:
- Arrogant.
- Emotionelt distanceret fra de fleste.
- Territorial.
Styrker :
- God til at lyve
- Falovans Necromantiske evner er meget stærke.
- Udholden.
Dyr: Han ejer en meget aggressiv hund som kun han kan styre.