en skøn dag (til alle Soul medlemmer)

[Odette Soul]

Sommeren var her snart og solen var et tegn til det, for den skinnede højt på en næsten skyfri himmel. Fuglene sang glad rundt omkring i træerne og på tagene, mens de forskellige dyr gik uden for at græssede i deres indhegninger og egentlig bare passede sig selv. Med andre ord vejret var skønt og ind i mellem kom en blid brise der gjorde det ikke var udholdeligt varmt, så det var egentlig bare en dag der absolut ikke kunne være andet end god.

Ligesom de andre tjenere og slaver på gården var Odette vågnet op ved solopgang fordi dagens arbejde begyndte der og hun havde noget havearbejde hun skulle nå i dag, en mindre liste der skulle gøres inden solen gik ned. Så hun havde været i gang lige siden først med at få nogle heste spændt for en vogn så de kunne hjælpe med at vende noget af jorden ved urtehaven, selvom der var sået mange ting allerede så var der alligevel nogle få ting hun ville så nu fordi de først skulle plantes når man var sikker på vejret var godt, men vognen var gået i stykker da hun var nået halvvejs så hun måtte først havde lavet den inden hun kunne ordne resten, hvilket hun også fik gjort men hun nåede ikke ligefrem at ordne hele delen inden hun måtte kort tørre sveden af panden, fordi det var frokost tid nu hvor solen var helt oppe på himlen og hendes mave rumlede, så hun endte med at spændende hestene fra og føre dem ind i indhegningen så de kunne gå og hygge sig fordi resten af arbejdet var noget hun selv kunne klare.
Da det så var klaret gik hun inden for og fik vasket hendes hænder og ansigt så hun ikke var så beskidt igen men hun beholdt dog arbejdstøjet på, de brune bukser og den blå skjorte dog havde hun efterladt skoene ude i køkkenet. Men hun gik dog ind i spisesalen fordi hun regnede med at familien ville spise frokost med hende, men det var ikke sikkert at de ville så hun kunne også ende med at spise i ensomhed, ikke at det gjorde hende noget for så ville hun spise hurtigere og komme hurtigere til arbejdet. Hun satte sig på sin sædvanlige plads mens maden blev serveret, flere forskellige små anretninger så de selv kunne vælge hvad de ville spise, men hun ventede dog pænt på om de andre dukkede op eller ikke. Hun så rundt i det velkendte rum med håret sat op i hestehale med blåt snørre så det ikke ville komme i vejen for hende når hun arbejdede. Dette hus var så velkendt at hun egentlig glæde sig til at rejse til Nirelia men det krævede stadig farmands tilladelse men den var på hendes liste over ting der skulle ordnes i dag, for den ville hun gjort i dag så de kunne begynde at planlægge rejsen rigtigt.

[Deleted]

Dagen var faktisk startet lidt dovent fra hans side af, han havde sovet længe for en gangs skyld, lå og puttede under sin dyne, men vågnede da solen varmede værelset så meget op at han lå og kogte under dynen. Noget der resulterede i at han prøvede at finde ud af dynen helt søvndrukken, det gik ikke særlig godt og han endte med et bump på gulvet stadig helt væk i dynen. Et suk kom fra ham, han var i hvert fald vågen nu og kom ud af dynens fangetag. Roligt gik han ud på badeværelset, vaskede sig i hovedet for at blive helt klar i hovedet, fandt et sæt tøj frem, dog uden jakken da det virkede for varmt i dag. Med en beige farvet langærmet skjorte og et par mørkebrune bukser, gik han mod sit kontor med sin stok i den ene hånd som altid. Her satte han sig stadig ret død i kroppen, men han måtte finde nogen til at holde ekstra godt øje med sine døtre og så ville det faktisk være bedst hvis de ikke var i nærheden af ham nu hvor nogen stadige lavede syge numre med ham. Et par gange havde han fundet advarslende sedler på døde dyr som var kastet op eller ned på hans altan, ja hvor det kom fra vidste han ikke. Men trusler havde han om ørene og hvis nogen virkelig var ude efter ham, måtte de også vide hvad han havde kært, hans døtre. Der lod ikke til at være nogen kandidater, han søgte længe og lavede en mindre liste over folk han kunne opsøge. Da tiden ramte middag, rumlede det selv i hans mave, morgenmaden havde jo været sovet væk. Shade rejste sig og gik ned i spisesalen, her mødte et typisk syn ham, Odette i fuld sving som altid, hvor pokker fandt hun den energi? Var han bare blevet gammel og sløv eller var det ren og skær hendes mor man fandt i hende? Et mysterie uden lige. Dog smilte han kærligt til hende, gik hen til hende, kyssede hende på panden og fandt sin egen plads hvor han satte sig.
"Godmorgen min kære, nyder du dagen?" Spurgte han blidt, imens han nød synet af den ene af sine tre stoltheder.

[Deleted]

Først da solstrålerne skinnede gennem vinduet og ramte hendes øjne, kunne hun ikke længere blive liggende i sengen. Hun havde lyst til at blive liggende, men solstrålerne irriterede hendes øjne så hun satte sig op og gabte. Hun strakte hendes arme før hun gik ud af sengen og hen til buret med hendes to kaniner.
"Så I er også oppe" sagde hun og så at de begyndte at mangle vand. Hun gik hen til hendes tøjskab for at vælge hvad hun skulle have på i dag. Som sædvanligt var der et stort udvalg men hun tog et sæt på som passede til årstiden, derefter gik hun tilbage til buret og tog midlertidigt vandbeholderen for så at løbe efter noget koldt vand hun kunne hælde i. Hun var gået ud til køkkenet og var hurtigt tilbage med noget friskt, koldt vand til hendes kære kaniner.
Hun åbnede bagefter op for buret og tog dem op til hende efter de havde fået noget vand. Hun kælede og nussede med dem som sædvanlig, mærkede deres bløde pels.

Minutterne gik og blev til over en halv time, hun var færdig med at spise morgenmad og havde taget hendes kaniner med udenfor et sted hvor hun kunne sidde i skyggerne. Haven var så grøn som altid og hun begyndte at spille nogle morgenmelodier på hendes fløjte.

Tiden fløj og det var åbenbart allerede blevet tid til middag. På det tidspunkt var hun indenfor igen, og var i gang med at læse i et bog da en tjenestepige fortalte at det var tid. "Tak. Du må gå nu" sagde hun inden hun lagde bogen på plads og gik hen mod spisesalen. Til hendes overraskelse, dog alligevel ikke, så hun Odette i lidt beskidt arbejdstøj. Samtidig så hun også deres far, Shade, som også var sat til bords.
"Go'middag" sagde hun med et smil, inden hun satte sig til bords.

[Odette Soul]

Odette sad roligt og ventede på at se om de andre dukkede op til frokost selvom hun egentlig var ret sulten for det var ikke meget hun havde taget til morgenmad, da hun jo bare gerne ville i gang med arbejdet inden det blev for varmt og inden alt for mange ville forstyrre hende, men igen hun kunne jo også bare lade være med at starte lige så snart solen stod op for der havde hun jo allerede været ude i stalden for at gøre hestene klar. Men igen var det nærmest en typisk ting for hende når det var forår og sommer fordi hun ville ordne markerne og haven så alt så godt ud og gøre så intet visnede, derfor var hendes speciale jo også jordmagi.
Da hendes far kom ind i rummet smilede hun bare stort og varmt for hun var jo utroligt glad og dagen var da utrolig god selvom små ting drillede men det måtte man jo bare tage med go hun hidsigere sig ikke ligefrem op over det. ”Jamen godmorgen til dig også sovetryne..Ja hvis ploven vil virke når jeg kommer ud igen så kunne dagen ikke være bedre”

[/color] sagde hun en smule drillende men siden han sagde godmorgen så måtte han jo næsten lige været stået op, så det måtte man godt drille en smule med selvom der jo ikke var noget ondt i det for alle kunne jo godt bruge en dag hvor de bare sov længe, desværre var Odette en af dem som ikke kunne sove ret længe, var klokken 9 så ville hun i hvert fald ikke kunne sove mere og så mente hun selv at hun spildte det meste af dagen ved at sove væk, selvom det var dejligt at dovne ind i mellem.
Da hendes storesøster kom ind vendte hun sig halvt om og så på hende med et smil ”Godmiddag søster”[/color] sagde hun smilende inden hun vendte sig rundt igen og begyndte at hælde noget vand op til sig selv, fordi hun ikke havde brug for andet væske lige nu.
[/blockquote]

[Deleted]

Da det var dagens første måltid, valgte han at sige godmorgen af ren vane, og så fordi han ikke følte dagen var gået ordenligt igang for hans vedkommende. Dog kunne han ikke lade være med grine lidt af sig selv og hendes ord, sende hende et varmt og kærligt blik og hælde lidt kaffe op. Det kunne være rart oven på den ellers en trættende dag, han tog en slurk og sukkede lydløst, det var nu dejligt dette her, han havde haft skippet en del af familiemåltiderne på det sidste, af flere forskellige grunde.
"Det glæder mig at høre du tiltager så aktivt i jordens bedste velgående min pige." Kom det roligt fra ham, som han drak lidt mere af sin kaffe. Det var nu dejligt med lidt kaffe, det var altid en fordel at have en del at vælge imellem til alle måltider. Da hans ældste datter trådte ind smilte kærligt til hende og nikkede.
"Goddag min due. Bruger du dagen fornuftigt?" Spurgte han så med et smil der var drillende, for nogen gange havde hun det jo med bare at lade tiden fordrive efter hans mening.

[Deleted]

"Efter min egen mening, ja" svarede hun og gengældte deres smil. At fodre og passe hendes kaniner var da fornuftig nok, musik kunne berolige eller få hende til at slappe af, at læse i en bog kunne man også få dagen til at gå med. Så det har været et afslappet morgen. "Hvis jeg så må spørge jer. Hvad har I så lavet?" spurgte hun, velvidende om at Odette bare har arbejdet men ikke desto mindre var det høfligt at spørge når man selv blev spurgt.
Hun så kort efter hen mod Odette og spurgte "vil du eller skal jeg spørge? Eller skal vi vente til Tamara også er her?" spurgte hun hentydende til den samtale de havde i vinters. Nu da hun nævnte det så kom hun i tanke om hvor Tamara egentlig var henne, men vidste at hun nok skulle komme før eller siden.

[Tamara Soul]

Tamara og tider var slet ikke hende. Hun kom altid sent, men gjorde sig en fantastisk entre som var noget så bemærkelsesværdig og dog skøn efter hendes egen mening. I modsætning til søstrene som havde brugt dagen på deres egen gøremål som var fornuftigt på hver sin måde eftersom alle her på stedet havde deres pligter, var Tamara vågnede da solens første stråler badede hendes værelse i blødt varmt lys. Hun havde straks forladt sengen for at tage sig et bad, fået en fin kjole på som sad stramt ved liv og overkrop, havde bar arme og tynde stropper. Kjolen var knælang med løs og stor skørt som gjorde den en anelse tung at bevæge sig i. Det så dog ikke ud til at tynge hende, for hun brugte formiddagen på at forstyr alle medarbejderne på godset med snak, fnis og flirt. Livet var bare så vidunderligt, frit og åbent ifølge hende selv og hun var lykkelig for at sommeren omsider var kommet og vinteren havde sluppet sit tag i landet.

Morgenmaden havde hun helt glemt, mad var bare ikke noget hun huskede og da en tjenestepige havde mindede hende om dagens vigtigste måltid havde hun viftede afvisende med hånden og fortsat med det hun var bedst til, at være ung og ansvarsløs. Hun havde endda forsøgt at snige sig ud af godset, desværre var det ikke lykkedes og hun var blevet halet med ind igen af nogle vagter som kort havde fået den sure mine frem i hendes kønne ansigt. Hun skældte dem ud for deres opførsel og som altid lod de hende snakke løs uden at sige noget, for faderens ordre havde de bare at overholde og de havde fået til opgave at passe på hans døtre.

Endnu engang dukkede tjenestepigen op, huskede hende på frokosten hvor hun havde nikkede og bedt hende smutte igen. Efter få sekunder var frokosten glemt og derfor var hun blevet forsinket. Lugten af mad fra tjenestefolkenes fløj mindede hende dog om det og hun skyndte sig indenfor og mod spisesalen. Standsede ude for døren hvor hun fik vasket hænderne og trak vejret ind som hun skyndte sig ind i spisesalen ”I har vel ikke sagt noget endnu!?” udbrød hun som det første endda inden en goddag, bestemt ikke nogen opførsel for en fin frøken, men heldigt for faderen opførte hun sig mere høfligt når hun var udenfor eller når de havde gæster. Hun bevægede sig med elegante hurtige skridt hen mod bordet og hen imod faderen som hun skænkede et kindkys inden hun tog plads. over læberne hang et stort smil af forventning som hun så fra Odette til Kiyomi.

[Odette Soul]

Odette tog hendes kop med the og puste lidt til den inden hun nippede kort til den inden hun satte den ned på bordet igen. ”Selvfølgelig fader, høsten skulle jo gerne gå godt i år, så vi har rigeligt mad til vinteren”

[/color] svarede Odette roligt Shade med et varmt smil for det var nærmest en selvfølge at hun drev meget af landbruget heromkring og sørgede for jorden havde det så godt så muligt så de kunne få de mest lækre grønsager, bær og frugter til at vokse op derude, selvom hun nu godt kunne tænke sig at prøve at plante nye ting, for de havde jo rigeligt jorde at gøre brug af og hun ville ikke forlange meget, bare et lille stykke af deres egen køkken have som hun kunne så de forskellige ting bare for at se om hun kunne få dem til at vokse, men det ville ikke være noget under hvis hun kunne fordi hun jo havde ”grønne fingre” som folk kaldet det.
Efterfølgende så hun over på hendes ældre søster der spurgte ind til hvad de havde lavet i dag. ”Jeg har været ude og arbejde i køkkenhaven og lidt af marken”[/color] svarede hun roligt på spørgsmålet selvom det jo heller ikke ligefrem kom som nogen overraskelse for folk da Odette jo var den der arbejdede utroligt meget og ikke gav sig tid til så meget andet, end ikke at gå til fester og møde nye folk. Hun sendte dog Kio et advarende blik da hun begyndte at snakke om deres lille hemmelige plan, selvom hun ikke sagde meget men Odette ville helst ikke have hun talte over sig da hun selv gerne ville spørge. ”Ville lige vente til at se om vores søster dukkede op inden jeg spurgte for jeg vil gerne selv spørge da det var min ide”[/color] svarede hun roligt og smilte en smule hemmelighedsfuldt inden hun så over på deres fader for hun ville jo ikke afsløre for meget, men heldigvis gik der ikke mange sekunder inden Tamara pludselig dukkede op og udbrød de ting, hvilket fik Odette til at grine kort. ”I 2 er virkelig dårlige til at holde noget hemmeligt, det er da altid noget i ikke har snakket over jer endnu”[/color] lo hun kærligt for de var vidst begge meget ivrige over hendes ide, men de havde da holdt den i flere måneder efterhånden så det var da altid noget.
Odette så igen over på deres far ”altså fader.. mine søstre og jeg overvejede om vi måtte tage til Nirelia her i sommermånederne? Altså bare os 3 uden dig, så vi kunne få en mindre tøse tur og opleve landet når det skulle være smukkest… Vi tager gerne nogle vagter og anstands damer med hvis det ville berolige dig en smule..”[/color] spurgte hun med et stille lidt genert smil for det var jo ikke ligefrem noget hun ville presse på med, men pigerne ville jo gerne opleve noget andet end landet Darklia, men Nirelia lå utroligt langt væk og de var alle 3 klar over deres fader var meget overbeskyttende for dem hvilket også var grunden til at Odette foreslog at de ville tage både vagter og anstands damer med hvis det ville berolige ham en smule, for de ville jo helst rejse bare de 3 men Odette tvivlede i hvert fald lidt på at de fik lov til det selvom de var voksne kvinder, men de var jo nok også nogle af de mest uskyldige og overbeskyttede i Darklia..
[/blockquote]

[Deleted]

Et sted elskede han jo at høre om alle sine døtres dage, men Odette havde så evigt meget at byde på et sted og han mente lidt hun fortjente en mand snart at dele livet med og komme videre, hun var bestemt parat. Dog elskede han nu og det frie sind og den fantasi der måtte blomstre i Kiyomi's hverdag, dog var han nu ikke så meget i deres hverdag som han ønskede. Bare sådan at huske tilbage til da de var små og legede rundt ude i haven sammen med ham, han elskede at flyve rundt med dem og høre deres dejlige latter. Endnu engang måtte bekymringerne om truslerne træde frem i hans ansigt som rynker i hans pande, han sad med hænderne foldet oppe foran ansigtet og hvilede sine læber ind mod dem mens han stirrede ud over bordet. Dog blev han forbløffet over Tamara der hverken hilste eller noget før hun udbrød noget som vækkede hans interesse. Han så spørgende rundt på sine døtre og løftede så det ene øjenbryn, behøvede han overhovedet at spørger ind til det? Som han sad og lyttede, var det egentlig som om en kæmpe sten blev lettet fra hans hjerte, han sad dog lidt i stilhed og begyndte så roligt at spise nu hvor de alle var der. Så rømmede han sig lidt, drak en tår kaffe og så op mod dem.
"Hvis i lover mig at passe godt på hinanden og ikke efterlade hinanden uden opsyn, så giver jeg jer min tilladelse. Jeg stoler på jer! I er voksne kvinder, Nirelia er et rart land og der er ikke den store fare, men tag i de folk med i har brug for." Kom det så roligt fra ham, med et varmt smil. At lyde for ivrigt ville vække lidt mistanke hos dem, og det ønskede han jo ikke. Det skulle ikke lyde som om at han ville af med dem, men at få dem så langt væk herfra som overhovedet muligt, ville være det bedste for nu, bare indtil han fandt ud af hvem der truede ham. Og når denne kom frem i lyset, ville det være sidste gang personen så lyset, for ingen skulle true ham og da slet ikke omkring hans døtre, da truslerne var blevet mere og mere intense, følte han ikke at han havde noget valg.

[Deleted]

Hun så straks Odette's udtryk, men havde ikke i sinde at sige mere. "Sandt nok, undskyld sagde hun, blev godt nok nødt til at indrømme at det var barnligt af hende at allerede begynde nu. Før hun vidste af det var Tamara allerede på vej mod spisesalen og udbrød mod alt forventing. "Når man taler om solen så skinner den" sagde hun kom over Tamara's udbrød.
"Jeg undskylder igen" sagde hun med et kort grin. Nej, så barnlig og eller utålmodig var hun dog ikke. Hun blev stille da Odette spurgte deres fader, og begyndte ligeså vel bagefter at spise.
Til trods for at deres fader trak tiden ud, så forholdte Kiyomi sig roligt og kiggede af og til på de andre, og deres fader. Hun var meget spændt og der var alt for stille, men hun havde troen på at de ville få lov.
Da de fik af vide at de gerne måtte, kiggede hun hen mod hendes søskende og derefter tilbage til deres fader. Hun smilede af glæde og nærmest udbrød "Tak fader. Vi elsker dig!" i glæde. Som den ældste ville hun have ansvaret for dem, men som den svageste af dem ville de til gengæld også have lidt ansvar for hende, så de skal nok holde øje med og passe på hinanden. Det vidste hun godt i forvejen, men i det mindste har de nu fået lov.

[Tamara Soul]

Søstrene havde heldigvis endnu ikke snakkede om det med faderen og derfor smilede hun tilfreds og glad som hun gled ned at sidde på sin vante plads. Hun så fra den ene søster til den anden og ventede utålmodigt på at de skulle ytre sig for ellers skulle hun nok få det sagt. Hun havde gået og holdt på den hemmelighed i lang tid og alle vidste hvor dårlig hun var til det med hemmeligheder. Som Odette begyndte at snakke så hun på deres far og ventede, der kom dog ikke et svar til at starte med hvilket blot gjorde hende utålmodig. Hun kunne dog se at søstrene også så afventende så hun holdt mund og ventede pænt på et svar. Snart begyndte faderen at spise og lige så gjorde hun om end hun ikke følte sig spor sulten, hun var for spændt til at spise. At faderen var overbeskyttende var ingen hemmelighed, og selvom hun havde et håb om at han gav dem lov så vidste hun inderst inde at det ikke ville blive let, derfor gloede hun forbløffet på ham som han gav dem lov på nogle præmisser. Kiyomis ord fik Tamara til at kigge lidt på hende inden hun hævede brynet og atter vendte blikket mod deres far ”Vent… du giver os bare lov?… Der ligger mere bag dit svar” sagde hun som hun havde lagt armene over kors og så med sammenkneppende øjne på ham. Deres far kunne være så umulig, men alligevel gav han dem lov uden at behov for en længere overbevisning, noget måtte være galt.

[Odette Soul]

Odette sad roligt og betragtede deres fader mens han virkede til at tænke sig om så hendes hjerte bankede hurtigere end normalt, for hun var ret nervøs for om de fik lov eller ikke eftersom hun rigtig gerne ville afsted da hun ikke havde oplevet Nirelia, ligesom hendes søskende nok ikke havde men det her kunne jo blive en helt unik rejse hvor søstrene bare kunne være sammen og få et bedre bånd når deres forskelligheder blev sat mere eller mindre til side for Odette havde jo ikke landbruget at holde styr på, Kiyomi havde ikke hendes musik og hendes kaniner og Tamara havde ikke hendes evige shopping ture og flirten med mænd, selvom den sidste del kendte deres fader vel ikke til men Odette havde da godt set hvordan mænd så på Tamara, ikke at det gjorde Odette noget for så slap hun da selv for at få de blikke..

Da deres far Shade gav dem lov lyste hun dog op i et stort smil og hendes hjerte hoppede et ekstra slag for det her var jo det hun havde håbet på og nu var det så tæt på at gå i opfyldelse fordi de havde fået lov. Og siden Kiy takkede deres far og sagde de elskede ham så behøvede hun ikke at gøre det så hun valgte i stedet at sende Tamara et skrapt blik for hun var jo lige ved at ødelægge det hele. "Tamara..Far har givet os lov så vi behøver da ikke være mistænkelige overfor hans grunde, desuden vil det være hans grunde og det skal vi ikke blande os i"

[/color] sagde hun en smule alvorligt for de behøvede ikke betvivle deres faders grunde for at sende dem afsted, det kunne jo godt være han bare ville være sød ved dem, selvom han brugte meget tid på at tænke over det så ville hun stadig ikke spørge ind til det eftersom det jo ikke var noget de skulle blande sig i medmindre han selv sagde det til dem eller selv bad dem om hjælp.
[/blockquote]

[Deleted]

Egentlig sad han lidt i sin egen verden, for pludselig var der lidt mindre at tænke på og alligevel så meget mere da der endelig blev plads til det. Hans blik var blot ligeud for ham, hans hænder foldet foran hans hage og et mere bekymret blik lå i de ellers så rolige øjne som altid havde alting under kontrol. Shade vågnede dog lidt op for hans døtres ord var trængt igennem. Han så lidt op på dem og nikkede så roligt til Odette, han var glad for at hun havde den holdning, for de skulle virkelig ikke bekymret med sådanne ting. Det var hans ansvar alene.
"Tamara lyt til din søster. Og nyd jeres ferie, i er jo blevet så store, jeg bør give jer lidt snor ind imellem. Men husk, jeg har øjne og øre alle steder, så hvis jeg høre noget jeg er utilfreds med, kan i godt regne med det er sidste gang." Kom det strengt fra ham, men han sendte dem dog alle et kærligt smil herefter og han rejste sig så. Han gik rundt til hver af dem og kyssede deres pande, kærtegne deres hår som da de var små og gjorde tegn til at gå igen.
"Nu må i have mig undskyldt, jeg har meget at se til mine engle." Kom det roligt fra ham, inden han forlod dem for at låse sig inde på sit kontor og undersøge alle hans muligheder for at få styr på alt dette rod.

//out