Post by Dragana Dragoens on Aug 7, 2011 15:35:53 GMT 1
Her er et spøgelse som folk måske kan have det sjovt med 
den som tager den er fri på at rette på tingene for det her er bare en ide ^^
Fulde navn:
Nickolai Jackson
Alder: 625
Fødselsdato: 13 november
Dødsdag: 13 November
26 år gammel da han døde.
Race:
Spøgelse, tidligere magiker
Tryllestav :
ingen da han er død
Speciel Race :
Ingen
Bo Pæl :
Grænsekroen værelse 13
Job :
Kroens personlige plageånd
Evner:
- Kan sprænge ting i luften hvis han vil drille eller bliver meget vred
- Sin evne til at kunne røre andre men ikke selv kan blive rørt.
- Kan få ting til at svæve uden at røre ved dem
- Kan gå igennem vægge
Med andre ord meget af det som spøgelser nu en gang kan.
Våben:
Et sværd som han dog ikke kan bruge
Fortid :
Det starter alt sammen før Nickolai bliver født, nemlig til dengang hans forældre mødte hinanden. Hans far var en forældreløs magiker mens hans mor var en elver fra en adelig familie. De mødtes tilfældig men deres øjnes mødtes for en kort stund på Torvet i Nirelias by, hvor faderen rejste igennem, allerede der var deres interesse vagt for hinanden, mest fordi faderen var en mand der var lidt løs på tråden og elskede kvinder, dog var denne kvinde anerledes fordi da de først begyndte at snakke med hinanden og var ude på nogle mindre middagsaftaler fik de følelser for hinanden og det endte med at de senere blev gift og fik deres lille søn Nickolai, men han var også det eneste barn de nåede at få før landet en dag blev angrebet og Nickolais far følte det som pligt at forsvare det land som nu var hans hjem, dette kostede ham livet. Så Nickolai var på det tidspunkt kun 10 år gammel hvilket betød at hans mor nu stod med alt ansvaret til at opdrage denne lille dreng, noget der ikke gik så godt da hun året efter af sorg over tabet på hendes mand hvilket betød at Nickolai skulle opdrages af slægtninge inde i byen i stedet for at bo på deres mindre gods uden for byen, noget han ikke var glad for det men det gav ham muligheden for at følge i hans fodspor og blive en ridder, selvom han startede med at være en væbner inden han blev til lærling for til sidst at blive ridder for Nirelias kongefamilie og var meget stolt over det, for det havde han trænet til i mange mange år, hvor han havde sat alt til side for bare at blive det. Da hans drøm blev opfyldt mente han det var på tide at få sig en kone og flytte tilbage til hans barndoms hjem ude ved grænsen hvor de var godsejere og skulle holde styr på. I denne landsby fandt han sig en smuk kone af en almindelige dødelig menneske, men han elskede hende og nærmest tilbad den jord hun gik på.
Alt var godt for et par år men en frygtelig sygdom kom til landsbyen, nemlig pesten som kun bragte død med sig. Hans kone Isabella var en kærlig og venlig kvinde så hun gjorde alt hvad hun kunne for at hjælpe de syge og blev på den måde selv smittet med den frygtelig sygdom og på det tidspunkt var hun gravid med Nickolais første barn, dog blev det barn aldrig født for Isabella døde af denne sygdom ligesom resten af landsbyen også gjorde. Isabella døde i sengen med Nickolai vågende over hende dag og nat, for elverblodet i ham hjalp ham til at overleve pesten eftersom han aldrig blev smittet. Dette blev dog også grunden til at han hurtigt flyttede ud af godset og brændte alt ned til grunden før han begav sig til grænsekroen hvor han lejede et værelse for de penge han havde og boede deroppe, kom aldrig ned medmindre han skulle hente noget at drikke for han begyndte at drikke sine sorger væk, noget der gjorde ham mere og mere sindssyg så folk flere gange undrede sig over hvad der foregik i hans rum men så længe han betalte fik han lov at bo der. Dette blev også hans sidste hvile sted da han i sin fuldskab fik fat i hans sværd og stak det ind i hans mave, der resulterede i at han døde af blodmangel og man kunne se at han havde grædt. Som ridder havde han meget stolthed og derfor ville det at begå selvmord var den sidste udvej for ham og ikke noget han var stolt af så han så kun sin afdøde kone en enkelt gang i lyset som dog forsvandt fordi han ikke længere var velkommen over på den anden side, noget der stadig piner ham meget.
Familie :
Fra en rig familie i Nirelia, hvor han var gift med en smuk kone, Isabella, der ventede hans barn. Hans mor var en elverkvinde mens hans far var magiker. Alle sammen døde
Udseende :
Nickolai har arvet meget af hans mors skønhed foruden at han er lettere gennemsigtig men man kan se elvernes smukke træk i hans ansigt da han er en meget tiltalende mand at se på. Hans lange hår er hvidt dog virker det en smule gråligt også. Hans øjne er meget lyseblå og virker stadig nærmest grå. Han er 1,89 høj og meget muskuløs i det og slank så han har den perfekte krigers krop. Han kan egentlig godt virke som en der ser ond og kold ud men det er han langt fra medmindre han bliver rigtigt sur. Tøjet han døde i var en sort slags uniform fra den gang han var kriger så han har sit sværd ved sin side og kan sagtens tage det op men der er bare ingen nytte i det eftersom det ikke kan bruges. Han har dog set sit sværd siden som en af dæmonkrigerne nu render rundt med.
Personlighed :
Før at hans kone døde efter var Nickolai en meget tålmodig mand der tog sig tid til alle og betragtede nærmest alle som sin familie. Han var meget kærlig og folk elskede ham for man kunne ikke finde en bedre mand end ham også selv før han mødte sin kone var han en mand som gik af dydens vej for han ønskede ikke at ødelægge kvinder og gav sig ikke til kødets lyster før han blev gift med Isabella og hun var den eneste kvinde for ham. Som kriger var han retfærdig og gav folk den chance de fortjente medmindre han var i krig så forsvarede han da også sine venner og hjalp dem.
Dog ændrede det hele sig da han begyndte at blive sindssyg over hans kones død så ind i mellem gik han nærmest i barndommen igen men også ind i mellem blev han rasende over ingenting så han farede op. Men han griner stadig over meget lidt eller når irriterne folk kommer til skade. Han er en person der ikke kan klare at se kvinder, børn eller dyr lide eller græde for den sags skyld så han gør hvad han kan for at trøste dem eller bare at opmuntre dem igen, men det gør også ondt på ham at han ikke kan blive rørt hvis folk mangler et kram. Han er en person der stadig er meget som en ridder og de eneste han egentlig driller er dem han har lagt mærke til ikke opføre sig særlig anstændigt overfor kvinder eller børn og ind i mellem også selv overfor de kvinder som ikke gør som en rigtigt kvinde burde skulle og har fortjent.
Styrke:
- Hans evner som spøgelse
- tålmodig
Svaghed:
- har en svaghed overfor fattige mennesker og slaver
- kan ikke klare grædende børn og kvinder
- svaghed overfor dyr.
- Hader ikke at kunne lægge en arm om folk
Dyr:
Ingen
den som tager den er fri på at rette på tingene for det her er bare en ide ^^ Fulde navn:
Nickolai Jackson
Alder: 625
Fødselsdato: 13 november
Dødsdag: 13 November
26 år gammel da han døde.
Race:
Spøgelse, tidligere magiker
Tryllestav :
ingen da han er død
Speciel Race :
Ingen
Bo Pæl :
Grænsekroen værelse 13
Job :
Kroens personlige plageånd
Evner:
- Kan sprænge ting i luften hvis han vil drille eller bliver meget vred
- Sin evne til at kunne røre andre men ikke selv kan blive rørt.
- Kan få ting til at svæve uden at røre ved dem
- Kan gå igennem vægge
Med andre ord meget af det som spøgelser nu en gang kan.
Våben:
Et sværd som han dog ikke kan bruge
Fortid :
Det starter alt sammen før Nickolai bliver født, nemlig til dengang hans forældre mødte hinanden. Hans far var en forældreløs magiker mens hans mor var en elver fra en adelig familie. De mødtes tilfældig men deres øjnes mødtes for en kort stund på Torvet i Nirelias by, hvor faderen rejste igennem, allerede der var deres interesse vagt for hinanden, mest fordi faderen var en mand der var lidt løs på tråden og elskede kvinder, dog var denne kvinde anerledes fordi da de først begyndte at snakke med hinanden og var ude på nogle mindre middagsaftaler fik de følelser for hinanden og det endte med at de senere blev gift og fik deres lille søn Nickolai, men han var også det eneste barn de nåede at få før landet en dag blev angrebet og Nickolais far følte det som pligt at forsvare det land som nu var hans hjem, dette kostede ham livet. Så Nickolai var på det tidspunkt kun 10 år gammel hvilket betød at hans mor nu stod med alt ansvaret til at opdrage denne lille dreng, noget der ikke gik så godt da hun året efter af sorg over tabet på hendes mand hvilket betød at Nickolai skulle opdrages af slægtninge inde i byen i stedet for at bo på deres mindre gods uden for byen, noget han ikke var glad for det men det gav ham muligheden for at følge i hans fodspor og blive en ridder, selvom han startede med at være en væbner inden han blev til lærling for til sidst at blive ridder for Nirelias kongefamilie og var meget stolt over det, for det havde han trænet til i mange mange år, hvor han havde sat alt til side for bare at blive det. Da hans drøm blev opfyldt mente han det var på tide at få sig en kone og flytte tilbage til hans barndoms hjem ude ved grænsen hvor de var godsejere og skulle holde styr på. I denne landsby fandt han sig en smuk kone af en almindelige dødelig menneske, men han elskede hende og nærmest tilbad den jord hun gik på.
Alt var godt for et par år men en frygtelig sygdom kom til landsbyen, nemlig pesten som kun bragte død med sig. Hans kone Isabella var en kærlig og venlig kvinde så hun gjorde alt hvad hun kunne for at hjælpe de syge og blev på den måde selv smittet med den frygtelig sygdom og på det tidspunkt var hun gravid med Nickolais første barn, dog blev det barn aldrig født for Isabella døde af denne sygdom ligesom resten af landsbyen også gjorde. Isabella døde i sengen med Nickolai vågende over hende dag og nat, for elverblodet i ham hjalp ham til at overleve pesten eftersom han aldrig blev smittet. Dette blev dog også grunden til at han hurtigt flyttede ud af godset og brændte alt ned til grunden før han begav sig til grænsekroen hvor han lejede et værelse for de penge han havde og boede deroppe, kom aldrig ned medmindre han skulle hente noget at drikke for han begyndte at drikke sine sorger væk, noget der gjorde ham mere og mere sindssyg så folk flere gange undrede sig over hvad der foregik i hans rum men så længe han betalte fik han lov at bo der. Dette blev også hans sidste hvile sted da han i sin fuldskab fik fat i hans sværd og stak det ind i hans mave, der resulterede i at han døde af blodmangel og man kunne se at han havde grædt. Som ridder havde han meget stolthed og derfor ville det at begå selvmord var den sidste udvej for ham og ikke noget han var stolt af så han så kun sin afdøde kone en enkelt gang i lyset som dog forsvandt fordi han ikke længere var velkommen over på den anden side, noget der stadig piner ham meget.
Familie :
Fra en rig familie i Nirelia, hvor han var gift med en smuk kone, Isabella, der ventede hans barn. Hans mor var en elverkvinde mens hans far var magiker. Alle sammen døde
Udseende :
Nickolai har arvet meget af hans mors skønhed foruden at han er lettere gennemsigtig men man kan se elvernes smukke træk i hans ansigt da han er en meget tiltalende mand at se på. Hans lange hår er hvidt dog virker det en smule gråligt også. Hans øjne er meget lyseblå og virker stadig nærmest grå. Han er 1,89 høj og meget muskuløs i det og slank så han har den perfekte krigers krop. Han kan egentlig godt virke som en der ser ond og kold ud men det er han langt fra medmindre han bliver rigtigt sur. Tøjet han døde i var en sort slags uniform fra den gang han var kriger så han har sit sværd ved sin side og kan sagtens tage det op men der er bare ingen nytte i det eftersom det ikke kan bruges. Han har dog set sit sværd siden som en af dæmonkrigerne nu render rundt med.
Personlighed :
Før at hans kone døde efter var Nickolai en meget tålmodig mand der tog sig tid til alle og betragtede nærmest alle som sin familie. Han var meget kærlig og folk elskede ham for man kunne ikke finde en bedre mand end ham også selv før han mødte sin kone var han en mand som gik af dydens vej for han ønskede ikke at ødelægge kvinder og gav sig ikke til kødets lyster før han blev gift med Isabella og hun var den eneste kvinde for ham. Som kriger var han retfærdig og gav folk den chance de fortjente medmindre han var i krig så forsvarede han da også sine venner og hjalp dem.
Dog ændrede det hele sig da han begyndte at blive sindssyg over hans kones død så ind i mellem gik han nærmest i barndommen igen men også ind i mellem blev han rasende over ingenting så han farede op. Men han griner stadig over meget lidt eller når irriterne folk kommer til skade. Han er en person der ikke kan klare at se kvinder, børn eller dyr lide eller græde for den sags skyld så han gør hvad han kan for at trøste dem eller bare at opmuntre dem igen, men det gør også ondt på ham at han ikke kan blive rørt hvis folk mangler et kram. Han er en person der stadig er meget som en ridder og de eneste han egentlig driller er dem han har lagt mærke til ikke opføre sig særlig anstændigt overfor kvinder eller børn og ind i mellem også selv overfor de kvinder som ikke gør som en rigtigt kvinde burde skulle og har fortjent.
Styrke:
- Hans evner som spøgelse
- tålmodig
Svaghed:
- har en svaghed overfor fattige mennesker og slaver
- kan ikke klare grædende børn og kvinder
- svaghed overfor dyr.
- Hader ikke at kunne lægge en arm om folk
Dyr:
Ingen
længe siden 
