Under the water

[Katie Wolf]

Solen stod højt på himmelen og gav skovbunden en lidt nær neongrøn farve når solstrålerne kom igennem træernes blade. Der var stort set ikke en vind der rørte sig og der var så varmt at man skulle tro det var løgn. Fuglende kvidrede glad til hinanden oppe i træernes krone og så ikke varmen for at være nogen belastning overhovedet. Lidt længere inden i skoven kom der en lysning hvor der var en stor sø op mod en bjergvæk. Solen gav stærkt genskær på det lysende blå vand og lyste hele klippevæggen endnu mere op. Ud fra det lidt mere dunkle i skoven kom en skikkelse som tørrede sig fraværende over panden. Skikkelsen var Katie. En helbie med et meget tydeligt kattegen som skinnede igennem. Hun kiggede lidt rundt og sukkede for sig selv. Hun var bevidst faret vild i skoven, da hun ikke havde voldsom meget lyst til at vende tilbage til sine pligter lige i øjeblikket, med mindre der skete et eller andet spændende og det gjorde der sjældent i øjeblikket, hvilket var en stor ærgrelse for Katie. Hun betragtede det rolige vand og gik tættere på og mærkede hvordan græsset kildende hendes fødder og hun kom med et lille grin. Hun satte sig ved kanten og satte sine poter ned i vandet. Hvor kunne hun egentlig godt bruge en dukkert lige nu! Hun lænede sig lidt tilbage og hvillede på sine hænder mens hun sparkede lidt i vandet så det plaskede og vandet fløj af sted og lavede små dråber i luften. Da hun endelig følte hun var færdig med sin lille lej med vandet lagde hun sig ned på ryggen stadig med sine poter i vandet. Hun strak armene og lagde dem bag sit hoved imens hun kiggede op i himmelen. Hun lukkede øjnene og indsnusede den herlige sommerduft. Hun nynnede roligt for sig selv og lod det let kølige vand køle sine fødder ned igen.

[Dorian Gray]

Det var en af de der varme dage, men i stedet for at ligge og dase eller bare tage sol kom en sort karet igennem skoven på en af de større stier, med 2 sorte hingste der trak den og pruste fordi de havde det varmt men heldigvis skyggede træerne ret meget så det var ikke så varmt igen. Selv kusken havde fået lov at til at sidde i bar overkrop og kun et par korte bukser, fordi det var varmt og Dorian var jo ikke ligefrem hjerteløs selvom han selv sad inde i kareten for fik det meste skygge og en smule vind fordi gardinerne var trukket til side så han kunne følge med i hvad de kørte forbi, selvom der jo kun var træer og nogle blomster at se på.
Her virkede jo både smukt og stille i denne dag og nogen gange kunne han da skimte et dyr inde mellem træerne men det var ikke ligefrem noget den lettere fine herre stoppede op for, selvom de brune øjne da fulgte med i hvad der skete. Kareten stoppede og den ældre herre til kusken trådte ned og hen til karetens dør og så ind af vinduet. ”Herre må jeg godt kort træde af på naturens vegne?”

[/color] spurgte den lidt ældre kusk inden Dorian kort nikkede. Efterfølgende forsvandt kusken ind mellem nogle buske og træer mens Dorian selv trådte ud for at strække benene mens kusken alligevel fik tisset af, med sig ud af kareten havde Dorian en lettere fin sort stok med sølvtag som forstillede en hests hoved. Han stod og indsnusede duften af den dejlige sommer, som fik det charmende smil over hans læber inden han kort strakte sig meget diskret selvfølgelig, men det føltes nu alligevel ret.
[/blockquote]

[Katie Wolf]

Katie som havde været i sin egen verden bemærkede ikke rigtig at der kom nye lyde ind i skoven som den ikke selv lavede. Da karetten var ved at være meget tæt på det sted hvor Katie befandt sig vågnede hun op fra sin drømmetilstand og løftede sig op stadig med fødderne i vand. Hun så undrende ind i skoven for at se om hun kunne skimte dem som kørte forbi. Hun opdagede det store storte hingste og ikke lang tid efter stoppede den lige ud fra hvor hun faktisk befandt sig. Hun hørte snakken med ikke rigtig hvad der blev sagt. Hendes nysgerrighed var vagt og hun hev benene op af vandet og listede afted og kiggede skjult fra buskaset. Kusken gik mod den anden side og forsvandt ind i busskaset, men den anden herre stod nu kun få skridt fra hende med stokken ved jorden. Hun betragtede ham og kunne konstatere at han ikke så dårlig ud, men det betød skam ikke at han ikke var farlig! Katie bakkede forsigtigt væk men fastholdte blikket på herren foran hende. Desværre havde hun ikke lige medregnet hvor langt der var hen til vandet og pludselig var der ikke mere jord tilbage under hendes fødder og hun kom med et skingert hvin som hun væltede bagover og direkte ned i vandet som gav et meget stort plask. Katie kæmpede sig op efter luft og hostede voldsomt da hun havde fået vand på tværs i halsen. Hun kiggede rundt for at se efter om herren fra før havde opdaget hende.

[Dorian Gray]

Dorian havde stået roligt og betragtet træerne foran ham, så han havde ikke ligefrem lagt mærke til Katie som havde listet på ham, eller han havde ikke lagt mærke til at hun var i nærheden før han hørte et hvin i nærheden og rettede først hans hoved imod lyden inden han vendte hele kroppen og begyndte at gå imod det underlige vin som han ikke rigtigt kunne finde ud af hvor det kom fra før han så en kvinde, der kom op fra vandet af. Først så han undrende på hende inden han gik hen til hende og kort satte sig ned i hug og rakte den frie hånd frem imod hende for at hjælpe hende op. ”Jamen kære frøken, er det ikke normalt at træde ordentligt ned i vandet i stedet for at falde i det?”

[/color] spurgte han roligt i den formelle tone, for han var så vant til at være formel når han ikke ligefrem kendte personen han stod overfor. Dog havde han det sædvanlige charmende smil over sine læber, selvom han godt kunne se hun nok ikke ligefrem virkede til at more sig og egentlig havde mindre problemer men hun virkede da ikke til at drukne så han tog det nu meget pænt og hvis hun virkelig ikke kunne komme op så måtte han da hjælpe hende på en eller anden måde, selvom det nok krævede han tog det fine tøj af så det ikke blev vådt, men en dukkert kunne ikke lyde så slemt selvom han ikke ligefrem var en der badede i søer når det kom til stykket så foretrak han hellere at få et større kar uden for og så sidde og slappe af i det.
[/blockquote]

[Katie Wolf]

Katie hostede stadig lidt men var efterhånden ved at være kommet til sig selv og fjernede det blå hår fra sit ansigt så hun bedre kunne se. Hun kiggede op på manden og smilede skævt til ham. Skønt. Hun var lige faldet ned i vandet OG var blevet opdaget af personen hun for ganske få sekunder siden havde udspioneret. Dagen startede godt ud. Hun tog imod hans hånd og trak sig op at stå. Kjolens stof var ikke ligefrem behagelig nu når det var blevet vådt og klistrede sig ind til hendes ben og hun mere eller mindre opgav at få rettet på den inden hun overhovedet begyndte. Hun kunne ikke lade hver med at himle diskret med øjnene over hans spørgsmål men hun smilede venligt til ham. "Nej da. Det er bare noget man bilder folk ind! det andet er meget sjovere" hun kunne ikke lade hver med at grine over sin egen klodsethed og selvom han havde været formel overfor hende, havde hun lidt svært ved at svare på samme maner når hun stod her og ikke ligefrem så særlig elegant ud. Hun satte hovedet lidt på skrå mens hun slikkede håndryggen og tørte sit ansigt. Da hun mente at det måtte være nok kiggede hun spørgende på ham "Men hvem er De hvis jeg må spørge?" lidt høflig var man vel, selvom det ikke ligefrem var hans stærke side. Som tingene så ud lige inden han dukkede op, ville hun havde overvejet at smide kjolen og stå tilbage i underkjolen og så tage sig en dukkert. Men som situationen havde ændret sig ville det nok være en dårlig idé!

[Dorian Gray]

Det var da egentlig en køn halbie han var faldet over denne dag, men hvad hun lavede herude var jo så ikke helt til at vide for en ung dame burde ikke være alene i skovene når Darklia og da slet ikke i skovene inde i landet Darklia for der kunne de værste ting jo ske for sådan en kvinde, blandt andet det hun kunne blive udsat for sådan en som Dorian selvom han var den mere flinke en af slagsen men også den der slog hårdest netop fordi han var en flink fyr men kold inden i.
Lige nu smilede han dog charmende og ikke ligefrem grinte af hende fordi han grinte sjældent af folks klodsethed, dog grinte han ret meget inden i selvom han holdt den fornemme stil. ”Jamen jeg beklager jeg forstyrrer dem, de kan roligt vende tilbage til deres fald i vandet medmindre de fortrækker at have noget tørt tøj på eller er det også normalt man falder i med tøj?”

[/color] sagde han roligt efter han havde hjulpet hende op at stå igen, men kyssede dog kort hendes håndryg inden han slap den igen, men han gjorde det nu også kun af ren høflighed.
”Mit navn er Dorian Gray.. og deres navn frøken?”[/color] sagde han roligt for det var da mest høfligt at spørge ind til den andens navn efter man havde sagt sit eget, og han havde ikke ligefrem noget at skjule selvom navnet måske ringede en alarm klokke i manges øre så var der jo også dem som faktisk ikke havde så meget imod ham fordi han var jo høflig til trods for hans trang til at gå i seng med folk.
[/blockquote]

[Katie Wolf]

Katie er ikke bange af sig og eftersom hun nu efterhånden har befundet sig i Darklia mange gange, frygter hun heller ikke stedet lige så meget som før i tiden. Ikke sagt at hun ingen frygt har for stedet, for det er helt forkert. Men hun er mere end man lige umildbart kan se! Hun mener i hvert fald selv at hun kan klare sig, og måske er hun lidt for overmodig, men hun har overlevet indtil videre.
Katie lod ham kysse hendes håndryg og hun smilede stadig roligt til ham. Hun kom med et lille grin og rystede lidt på hovedet. "Man skal jo prøve noget nyt engang i mellem... men jeg må indrømme at det her var en dårlig idé" hun sagde det ikke uden i en vis charme og hun grinede lidt af sig selv. Katie var ikke ligefrem genert af sig på nogen måde og havde intet imod at være klodset foran andre. det var en del af den hun var og sådan måtte det jo engang være.
En lille klokke ringede i hovedet på hende da hun hørte hans navn og forskellige fakta kørte som rulletekst for hendes indre. Hun vidste hvem han var, men hun valgte ikke at dømme efter alt hvad hun havde hørt. Men hun kunne i hvert fald sætte v tegn ved at han var charmerende! "Katie Wolf" præcenterede hun kort sig selv mens hun begyndte at spænde korsettet op ved ryggen. Hun stod med tungen halvt synlig i mundvigen mens hun fingererede med snorerne og da de var løse nok fik hun kjolen af så hun stod tilbage i underkjolen. Hun smed kjolen hen på græsset. Hun vendte derefter opmærksomheden tilbage på Dorian "Jeg beklager, men kjolen bliver simpelthen ulidelig at have på når den er våd!" undskyldte hun med et skævt smil og det var tydeligt at hun overhovedet ikke var genert overhovedet. Underkjolen gik hende til lige over knæene og sad stramt rundt omkring overkroppen.

[Dorian Gray]

Det charmende smil virkede ikke rigtigt til at kunne forlade hans læber, men igen han var jo nærmest altid ude på at charmere sig ind på en person selvom det måske ikke virkede sådan, og han var jo en ret glad person når han ikke fik en af hans mindre blackouts hvor hans hjerte lukkede sig helt for en person. ”Sandt nok og det er jo en skøn dag at prøve sådan noget med vand indblandet”

[/color] svarede han roligt for vejret var jo dejligt varmt så det ville være skønt med en måde at køle ned på, selvom han nu ville have fortrukket at gøre det næsten helt nøgen i stedet for at falde i med tøj på, men det klædte hende nu at kjolen sad så tæt på hende, selvom han dog ikke sagde sådan noget højt selvom han sagtens kunne have kommenteret at det nu ikke var en dårlig ide fordi hun jo så godt ud.
”Hyggeligt at møde dem frøken Wolf”[/color] sagde han stadig roligt for han holdt jo den formelle tone indtil det var blevet sagt at det var i orden at være dus men som altid ville han nok kræve et kys for det, for sådan var det jo nu en gang, i hvert fald mellem mænd og kvinder og det var jo en mindre tradition han faktisk var ret glad for og selv bibeholdte eftersom det gav en grund til at lokke kys ud af folk. Da hun pludselig begyndte at smide tøjet så han bare på hende med et undrende øjne selvom de mest af alt virkede til at beundre hendes former og hendes udseende generelt men igen hans øjne virkede altid til at beundre alt omkring ham for han var jo næsten altid omgivet af smukke ting, både i form af kvinder og mænd men også naturen var skøn i sig selv. ”Jamen så skal de da heller ikke have den på, men ville de ikke fortrække et tæppe eller måske noget at tørre dem med? Men ville det ikke være en god ide hvis vi hang den op så den ikke blev mere beskidt?”[/color] sagde han stadig roligt efter han kort havde set ned på hendes kjole som hun havde smidt på jorden, men hans øjne så dog hurtigt op på hendes ansigt igen for han havde jo en del erfaringer med kvinder og de foretrak jo ikke at man så væk fra deres ansigter alt for længe og da slet ikke hvis man så på andre dele af deres kroppe.
[/blockquote]

[Katie Wolf]

Katie havde intet imod at han smilede på den måde som han nu engang gjorde, faktisk blev hun altid smigret af at folk smilede charmerende til hende. Hun vidste godt at det i mange tilfælde var fordi de ville have noget, men det var da rart med opmærksomhed. Katie nikkede. Det havde han nemlig fuldstændig ret i. "Lige præcis. Det overrasker mig at De ikke er oppe i endnu" sagde hun drillende og blinkede til ham. Hun kunne simpelthen ikke lade hver med at opføre sig sådan. Katten kom alt for tit frem i hende, men hun ville ikke undvære det for noget i verden.
Katie var godt van til den formelle tone når hun befandt sig oppe i nærheden af slottet, men hun var ikke så stor fan af at benytte den selv af en eller anden årsag. Hun følte sig på en måde mere fanget når hun var tvunget ud i at være så forbandet høflig hele tiden, men lige nu var det ikke at være et problem for hende. "I lige måde hr. Gray" svarede hun smil på læben. Katie bemærkede tydeligt de undrende øjne, men det generede hende ikke. Hun vidste jo godt at det var en mærkelig ting at give sig til at gøre midt i det hele. Det var ikke hver dag man mødte en pige der bare lige pludselig gav sig til at smide tøjet. Hans blik generede hende heller ikke det fjerneste og var ligeglad med om han kiggede på hende, for hun havde jo et eller andet sted selv lagt op til at han måtte kigge. Katie grinede. "Der er jo ikke koldt og solen skal nok tørre mig på et eller andet tidspunkt. Den kan vaskes" hun trak lidt på skulderen over hendes kjole. Tøj var ikke så vigtigt for hende, desuden var den ikke ny den hun havde haft på her i dag. Hun gik en lille smule længere ud i vandet så det gik hende til lige under knæende. hun drejede rundt så hun igen stod og kiggede på Dorian igen. Selvom der var lidt kat over Katie var hun ufattelig glad for vand. Det var underligt og hun havde også ret tit tænkt over det, men sådan var det nu nok engang.

[Dorian Gray]

For første gang måtte han dog le af hende men også kun meget kort inden han igen smilede charmende til hende. ”Jeg fortrækker ikke at bade i søer medmindre det er en i en af mine haver..”

[/color] svarede han roligt men det var jo også sandt nok for han vidste jo ikke hvad der var blevet smidt i disse søer, der kunne jo være noget afskyeligt man kunne blive syg af eller der fandtes forskellige dyr i vandet eller noget andet i den stil, ikke ligefrem fordi han blev syg eller kunne dø af noget men han fortrak noget han vidste der var mere rent og måske noget der var lidt mere charmende med omgivelserne og måske noget der var lidt lunere, men igen det kom han på hvilket hus han befandt sig i.
Det var ikke ligefrem hans mening at stirre på hende, men når han var så tæt på Nirelia så var det lidt uvant for ham at en kvinde bare smed tøjet foran ham, eller næsten alt tøjet for hun stod jo stadig i den lige så våde underkjole, noget der satte lystige tanker i gang i hans hoved men han skjulte dem meget godt for hans ansigt viste ikke tegn på det og virkede egentlig bare neutral med det. ”Sandt nok men det kunne jo tænkes de ville være tør noget før solen ville tørre deres pels”[/color] sagde han roligt med det charmende smil for det kunne jo godt have været sket, hun var trods alt en kat så det kunne være hun ikke var helt vild med vand.

Nogle grene kunne høres knækket bag dem så Dorian vendte roligt rundt og så den ældre kusk træde ud fra et buskads fordi han nu havde gjort sine ting og havde ledt efter hans herre. ”Herre det er tid til at tage tilbage til Lumiere, hvis vi skal nå til den nærmeste kro inden mørket falder på”[/color] sagde kusken høfligt og bøjede kort som tegn til at være høflig overfor hans herre. ”ja Hans det er det…”[/color] sagde han roligt inden han igen vendte sig imod Katie mens kusken igen forsvandt mellem træerne for at få styr på hestene igen ”Hvis de vil have mig undskyldt, jeg har forretninger at ordne hjemme i Luimere men er der et sted vi kan smide dem af på vejen? spurgte han roligt Katie med det charmende smil for han regnede ikke ligefrem med at hun var Darklianer, dertil opførte hun sig lidt for meget af en Nirelianer at være til at han ville tro på det men igen man kunne jo tage fejl, dog kunne det jo godt være hun kom et sted fra grænsen men han havde jo tilbudt hende at køre hen til det sted hun nu ønskede.
[/blockquote]

[Katie Wolf]

Det var som at opleve en helt ny side af ham som han gav et lille grin fra sig. Selvom det var kort var det nok til at Katie fik et indblik i at han alligevel havde en smule humor. Hun trak på skulderne og smilede til ham. Nu var hun ikke ligefrem hoppet i vandet med vilje, men fik det bedste ud af det så længe hun nu var her. Hun gik dog tættere på kanten og til sidst helt op på breden hvor hun rystede sine ben forsigtigt så vandet ikke ville ramme Dorian. Hun kørte sine hænder gennem håret og rystede det lidt så det ikke sad så underligt klistrende til hendes ansigt og hun gav ham et venligt smil "Det kan der selvfølgelig være noget om, men mon ikke jeg bliver tør når jeg engang når hjem" sagde hun med et smil plantet på læben.
Katie vendte hurtigt hovedet mod lyden og så den ældre herre komme gående. Hun smilede venligt til ham og gik ud fra at han havde noget med Dorian at gøre, og hun havde sørme ret i sine antagelser. Katie lyttede til kuskens ord og havde stadig øjnene mod det område hvor han var kommet fra da Dorian begyndte at rette sin tale mod hende igen. Hun vendte roligt hovedet og smilede skævt til ham. Utrolig nok skulle hun faktisk samme sted hen som ham i øjeblikket, men hun var ikke sikker på om han nu egentlig ville have en våd kat med sig ind i vognen. "Jeg vil gerne med til Luimere hvis jeg må for dem, og at De kan overleve at jeg er en smule våd." sagde hun med et lille grin mens hun kiggede ned af sig selv. Hun samlede sin kjole op og kunne mærke at den stadig var meget våd, men var begyndt at tøre en lille bitte smule. Selvom det ikke var meget. Desuden var hun jo nysgerrig og hvis nu hun kunne lære mere om denne Dorian Gray så ville det være helt fint med hende

[Dorian Gray]

Det var egentlig sjældent han lo, mest af alt fordi han ikke ville have folk troede han lo af deres lidelser eller klodsethed, men han kunne da godt le når der blev sagt noget sjovt, selvom det stadig var sjældent, men så man godt efter kunne man nærmest godt se hans smil blev lidt større når noget morede ham men så skulle man også se godt efter for at vide det.
”det kunne jo tænkes frøken, selvom det klæder dem at være våd”

[/color] sagde han roligt men han kunne jo lige så godt prøve hendes grænser en smule for han havde vidst ikke haft en halbie før, så en gang skulle være den første selvom halbier stort set var set som et slave folk, hvilket var en skam fordi mange af dem faktisk kunne bruges til så meget andet. Dog var han ikke dum nok til at blande sig i sådan noget for i folks øjne tilhørte han Nirelia og det var jo hovedsagelig i Darklia man så halbier som slaver, og der ville han da slet ikke begynde at blande sig.
Da han så på hende igen var det sædvanlig charmende smil over hans læber igen fordi det smil jo ikke rigtigt kunne fjernes fra ham. ”Det vil ikke gøre mig spor, ellers ville jeg ikke have spurgt dem. Sædet tørre jo igen og i denne varme vil der ikke gå så lang tid, men vejen er stadig lang så vi gør et stop på en kro undervejs så kan jeg også få lov til at invitere dem på middag og vi kan muligvis finde en ny kjole til dem så de ikke skal rende rundt i underkjolen”[/color] sagde han roligt selvom det jo ikke gjorde ham noget hvis hun blev ved med at rende rundt i underkjole for så havde han bare mere at se på eftersom han var en der var stort set ligeglad med race og køn når han først havde sat sig noget i noget fordi en person var smuk.
[/blockquote]

[Katie Wolf]

Katie var specielt glad for at grine og gjorde det også jævnt tit, hvilket man efterhånden havde bemærket bare i løbet af denne samtale. Hun tog fat i kanten af underkjolen og negede for ham og da hun var færdig kom hun med et lille grin. "Tak for komplimenten" sagde hun frisk og glad med et stort smil plantet på læberne. Hun kunne da godt lide at få komplimenter og specielt når der også var lidt sjov i undertonen. Dorian ville nok snart erfare at Katie ikke er genert eller voldsomt sky. Dog skal der nok heller ikke gå lang tid før han finder ud af at hun handler rimelig meget efter instinkt og hvad hun føler i øjeblikket. Hvis ikke hun passer på kan det godt ske hun kunne til at gøre ting hun fortryder. Enten ved at træede ham godt og grundigt over tæerne, eller få sig rodet ud i noget andet gøjemøg. Katie nikkede med et smil på læben. "Det ville glæde mig at komme med ud og spise med Dem. Jeg tror jeg vil foretrække at få noget mere tøj på hvis vi skal ud og spise" sagde hun med et lille grin. Godt nok var hun ikke genert, men hun havde heller ikke lyst til at rende rundt praktisk talt uden tøj på når der var alt for mange mennesker omkring hende. Desuden så Dorian jo godt ud, så det gjorde jo ikke noget at gøre sig lidt til vel?

[Dorian Gray]

Nok virkede han fornem og lettere stiv i det nogen gange, men han kunne nu godt drille nogen gange selvom han gjorde det lettere diskret og nogen gange opdagede folk det slet ikke men det gjorde hun, det kunne han da se da hun nejede og takkede for komplimenten for det var jo også en kompliment selvom der også var lidt drilleri i det, fordi han jo kunne give komplimenter for så meget andet men han valgte at gøre det med at omkring at hun var våd men han havde jo mødt hende som driv våd så det var lidt hendes egen skyld hvis hun i fremtiden blev drillet en smule med det, selvom der ikke var noget ondt i det.
”så finder vi en skrædder først og får en kjole til dem. Selvom jeg nu ikke skal klage over deres nuværende tøj”

[/color] sagde han roligt selvom det måske virkede meget flirtende så var det ikke helt det, fordi han jo ikke ligefrem var helt genert igen og han kunne nu godt lide at få opmærksomhed enten ved det ene eller det andet, og hvis hun rendte rundt i bare en underkjole så ville han jo også få lidt fordi han rendte rundt med hende. Han nikkede kort til hende og vendte siden til som tegn til at de skulle til af sted for de kunne ikke stå her og blomstre hele dagen lang, selvom vejret var godt og fuglene sang så smukt men det ville jo nok virke en smule køligere inde i vognen fordi den skærmede lidt for solens varme og det gav da lidt vind når de kørte så det var egentlig ganske behageligt selvom kareten var sort.
[/blockquote]

[Katie Wolf]

Grundet hendes instinkt var hun god til at opfange sådan nogle ting, selvom det selvfølgelig ikke var alt hun opfangede. Hun blev jo nemt distraheret så på et eller andet tidspunkt missede hun nok nogle vigtige ting, nu når hun ikke var på arbejde. Desuden havde Katie intet imod lidt venligt drilleri i ny og næh, da det gjorde hverdagen så meget sjovere. Desuden kunne hun skam godt finde på at give igen, og mon ikke han nok skulle få det at føle på et eller andet givet tidspunkt. Katie satte sit hoved let på skrå og smilede charmerende tilbage til ham mens hendes ende hånd sad roligt på hendes hofte. "Hm man ved jo aldrig om De får den at se igen" sagde hun drillende stadig med smilet solidt printet på læberne. Katie holdte sig tit i baggrunden når hun arbejdede men når hun så havde fri var hun tit midspunkt og hun kunne lidt det, alt efter hendes humør. Så egentlig ville det ikke genere hende voldsomt at gå igennem byen i underkjole, men folk havde de med at tro hun var noget hun ikke ligefrem kunne kalde sig selv og hun kunne godt blive irriteret hvis folk blev ved med at spørge ind til det og endda forsøge at lokke hende til noget når de var komplet fremmede. Ikke fordi Katie levede i cølibat, men hun ville aldrig nogensinde vælge stigen til at tage penge for det! Katie nikkede til ham og fulgte efter ham som de gik op mod karetten. Hun nikkede venligt til kusken og gav ham et venligt smil inden hun kravlede op i vognen hvor hun lagde kjolen ved sine fødder.