|
Post by Dorian Gray on May 26, 2012 22:36:11 GMT 1
Endnu en gang kom han til at le og lagde kort hånden på den fine hvide skjorte som han bar inden han lod hånden falde igen. ”Så skal jeg vidst være heldig, selvom de burde få en der er kønnere end den”
[/color] sagde han en smule drillende selvom det måske virkede lidt forkert til det charmende smil som han havde over læberne, men han kunne nu godt forstille sig hende i en lidt anden underkjole der måske viste lidt mere bar hud men han klagede jo ikke ligefrem og hvis det endelig var så ville han da med glæde købe en til hende fordi penge sjældent var noget problem når han bejlede til folk både bevidst og ubevidst for det skete jo også ind i mellem. Dorian smilede stadig charmende som han fulgte med hende hen til kareten hvor han lod hende sætte sig ind først mens han gav en ordre til kusken Hans ”Hans vi skal forbi en skrædder først så frøken kan få en ny kjole”[/color].. Han satte sig selv efterfølgende overfor hende på det andet mørke røde sæde før han lukkede døren efter dem, og nogle få sekunder efter satte vognen i gang med et mindre ryk men Dorian var så vant til at det ikke virkede til at påvirke ham som han bare sad og så på Katie med beundrende brune øjne. ”Må man spørge hvor de kommer fra?”[/color] spurgte han roligt for han var jo stadig høflig selvom det egentlig kunne rave ham hvor hun kom fra men noget skulle de jo snakke om mens de kørte for der skulle jo gå nogle timer før de ville være fremmed ved den landsby hvor de havde i sinde om at gøre stop. [/blockquote]
|
|
|
Post by Katie Wolf on May 27, 2012 21:51:38 GMT 1
Det var lidt en lettelse for Katie at Dorian lo en smule. Det fik hende til at give ham et drillende smil igen og da han talte kunne hun ikke lade hver med at bide sig i læben ganske blidt for at drille ham lidt. "Det lyder lovene" sagde hun med hovedet sat på skrå og et kæks smil på læben. Det skulle nok blive underholdende det her. Katie selv regnede ikke lige med at Dorian ville bruge voldsomt mange penge på en fremmed han lige havde mødt, men det kunne jo være at den charmerende mand havde nogle es gemt oppe i ærmet som Katie ikke kendte til, og det var hun egentlig ikke i tvivl om at han havde. Katie kiggede først fra Hans og tilbage til Dorian igen som hun smilede til mens hun lænede sig tilbage og satte sig godt til rette. Katie faldte lidt længere ned i sædet da vognen satte i gang og hun gav et lille grin fra sig, mens hun strakte sig lidt. Katie satte hovedet lidt på skrå og kiggede beundrende på ham ligesom han gjorde ved hende. der var noget over ham. Hun smilede inden hun svarede på hans spørgsmål "Nirelia.. Ikke så langt fra paladset. Og dem?" Spurgte hun tilbage mens hun stadig havde sit blik hvilende blidt på ham. For Katie gjorde det intet at der var lang tid til at de var fremme, for hun ville gerne lærer denne lettere mystiske og charmerende mand at kende, selvom hun havde en lille frygt om hvor det ville ende.
|
|
|
Post by Dorian Gray on May 28, 2012 21:21:28 GMT 1
Det kunne godt være hun ikke helt bed på krogen, men det var jo bare et spørgsmål om tid inden han havde fået hende også, for han havde jo aldrig prøvet en halbie der virkelig så ud på den måde, da disse eksempler jo var sjældne så man ville da ikke gå glip af sådan en, det var jo en sjælden chance og den første han havde oplevet i 1200 år, så han måtte jo gøre lidt for at charmere sig ind på hende, selvom han ikke ligefrem havde travlt, så han ville da ofre både tid og penge på hende da dette sjældent var et problem for ham. Da de sad inde i vognen kunne han ikke lade være med at få smilet til at være lidt større da hun kom med et grin fra sig fordi den satte i gang for det var jo lidt sjovt hun grinede af det fordi det jo ikke var det helt store og han var ret vant til det. ”Jeg bor så lidt længere væk fra slottet. I Lumieres midtby ellers længere ude ved Nirelias største skov”
[/color] svarede han roligt for det var jo ikke helt løgn selvom han havde mange huse, så var det hovedsaligt huset han boede i når han endelig var i Nirelia, men igen det afhang lidt af hans humør men han kunne jo godt have liv omkring sig så det hus var der han brugte mest tid, men nogen gange rejste han da også længere væk fra storbyen blot for at få lidt fred og ro mens han planlagde det næste store han skulle i gang med hvilket hovedsagelig var et mord eller hvem han ellers lige skulle bejle til for at øge hans rigdom, selvom nogle kvinder allerede kedede ham efter et kort møde. [/blockquote]
|
|
|
Post by Katie Wolf on May 28, 2012 22:08:19 GMT 1
Katie havde ikke rigtig pengene til at kunne rejse med karret hele tiden, så hun var ikke ligefrem van til det pludselige ryk og det morede hende, da det kildede i maven. Hun lykkede interesseret mens han snakkede og nikkede til at hun havde forstået. "Du har mere end et hjem?" hun smilede stadig med hovedet på skrå. Hvad hun da ikke ville gøre for at have så mange penge og have to hjem. Det ville være fedt. Så ville hun have et lige op til grænset og et der hvor hun nu bor. Ville gøre tingene en hel del nemmere for hende! Desuden skulle hun også havde en hest til rådighed lidt oftere. Nej hun ville købe en hest! Som det var nu gik hun for det meste frem og tilbage. hun kiggede kort ud af vinduet og så træerne køre forsvinde en for en og hun kunne ikke lade hver med at smile stille for sig selv. Hun rettede dog opmærksomheden tilbage mod Dorian efter ikke ret lang tid og lænede sig godt tilbage og sendte ham et smil og hævet øjenbryn. "Nåh.. Nogle idéer til hvilken kjole jeg skal have mig, eller foretrækker De jeg render rundt uden?" hun kunne ikke lade hver med at drille og hun løftede sine øjenbryn kort og lod sit hovede hvile op af sin hånd. hun ventede på at se hans reaktion, hvordan den så end måtte blive. Et sted var hun ved at prøve hans grænser af, og hun vidste at det kunne være farligt i mange tilfælde, men der var noget over at gøre det, som fik hende til det. Spændingen måske?
|
|
|
Post by Dorian Gray on May 29, 2012 17:46:45 GMT 1
”Jeg har flere forskellige alt efter hvor jeg har lyst til at være og alt efter hvor arbejdet kalder mig hen”
[/color] svarede han roligt for det var jo sandt, hvilket betød der ikke var meget at skjule for han inviterede jo gerne folk inden for eller på mindre ferier eller bare små ophold så han kunne nyde deres selskab og så de kunne opleve noget nyt hvis de fra andre dele af landene, for han havde jo også nogle huse i Darklia, nogen større end andre og nogen med små butikker til som han dog kun lejede ud men det var jo sådan de kvinder han havde giftet sig med det havde levet og de mænd han havde forført og efterladt alt til ham så han måtte jo finde en måde at bruge dem på, selvom det ikke altid var let og meget af det kostede jo penge, så var det altid godt at have flere små gemmesteder man kunne tage fra når det var. Hendes spørgsmål fik han til at le meget kort igen ”Jeg er en mand, så hvis de kender mænd godt nok ville de vide at næsten alle mænd fortrækker kvinder uden tøj.. Men jeg kunne forstille mig en sort eller rød kjole der ville passe til deres hvide pels, måske silke så den er let og behagelig for dem”[/color] svarede han roligt med det charmende smil for nok var det fristende at have hende til at rende rundt uden noget tøj på eller bare i underkjole, men han ville jo ikke ligefrem virke frembrusende og nærmest kræve at det var hans ret at tage den kvinde han ville have, nej sådan en var Dorian ikke ligefrem for han brugte tid og kræfter på at forkæle folk så de selv overgav sig til ham frivilligt. [/blockquote]
|
|
|
Post by Katie Wolf on May 30, 2012 18:05:10 GMT 1
Katie lyttede interesseret og kunne mærke hvordan hun et sted dybt inde blev jaloux på Dorian. Katie var ikke fattig og havde altid haft det som hun skulle bruge, men hun var ikke velhavende og rig ligesom Dorian. Egentlig sætter hun ikke lykke op imod penge, men hun kunne godt se fordelene og glæden for den sags skyld ved at have sig nogle penge man kunne læne sig op af og give en støtte til at opnå nogle af de ting, som ville være umulige at klare uden finanserne. Katie var dog en som så meget af dette land grundet sit arbejde, men når man arbejdede så opdager man ikke alt det man ser til fulde, og det ærgede hende nu engang. Desuden ville det også være rart at havde et sted man kunne tage hen når man nu engang lige lystede det. ”arh jeg ville ønske det var mig” sukkede hun mens hun tog den ene arm om bag hovedet og sad roligt og kiggede på ham. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle forvente af Dorian eller hvad der ville komme til at ske herefter, men hun var ikke så urolig over det. Faktisk var hun ganske rolig og tog det lidt som det kom. Hvis han havde villet hende noget ondt havde han højst sandsynligt gjort det der hvor der ingen mennesker var, og hvis han udnyttede hende, jamen så udnyttede hun vel egentlig også ham i en forstand. Katie kunne ikke lade hver med at komme med et lille grin og sætte sine ben over kors, hvor hendes fod ganske let og forsigtigt ramte hans ben. Hun havde ikke selv opdaget det og det var egentlig heller ikke med vilje, men det skete jo. Hun satte hovedet på skrå og smilede roligt til ham. ”Sort eller rød. Jeg kan godt lide den måde De tænker på” sagde hun smilene og havde ikke rigtig overvejet om der overhovedet ville komme alvor i at hun skulle rende rundt i sin underkjole, ikke at det generede hende voldsomt, men tanken var bare i et drilsk sind og ikke rigtig noget hun så som noget realistisk. Desuden kunne hun ikke udelukke tanken om at han ville se hendes underkjole igen, men hvornår og om det overhovedet ville ske, var jo ikke sikkert.
|
|
|
Post by Dorian Gray on May 30, 2012 18:32:09 GMT 1
Det eneste der egentlig betød noget for Dorian var netop penge fordi han ikke rigtigt kunne føle kærlighed for nogen eller noget, og der var jo ikke meget der fangede hans interesse udover at have forskellig slags samleje med folk, så det var desværre en af følgerne som de rige nu en gang havde, for de blev jo gerne grådige og ville have mere af det ene og det andet, selvom det måske ikke virkede sådan med Dorian så gav han jo hovedsagelig folk opmærksomhed eller ting for at opnå et eller andet ved det, selvom han sjældent betød mange penge fordi hans charme hjalp ham alligevel en helt del. ”De skal da være velkommen til at besøge et af mine huse hvis det er”
[/color] sagde han roligt med det charmende smil for han ville da ikke have meget imod at have sådan en lille godte rendende, men igen så længe folk jo så godt ud så ville han være ligeglad og de måtte nu heller ikke stjæle men ellers var det nu en gang underholdende at have folk rendende. Han så lettere beundrende på hende selvom han dog ind i mellem så ud fordi der jo var en smule tavshed, og han kunne jo ikke bare sidde og stirre på hende konstant, da det var meget uhøfligt af ham at gøre så var det bedre at se lidt væk når der ikke var nogen der talte. ”Måske noget blåt i stedet for det ville passe godt til deres øjne og det ville klæde dem tror jeg, men måske skal vi bare skal købe nogle forskellige så de selv kan vælge når vi skal spise”[/color] sagde han lidt tænksomt som han så på hende igen og egentlig bare overvejede hvad der passede bedst til hende selvom han selv hovedsagelig foretrak at se en kvinde i rødt, sort og hvidt men det kom jo an på kvindens hudfarve og lidt på deres personlighed men lige nu ville han sige enten sort eller rød eller måske blåt fordi det ville fremhæve hendes kønne øjne, men han kunne bare ikke beslutte sig for hvad ville passe bedst, men igen han kunne jo give hende en underkjole i rød silke og så en kjole i enten sort eller blåt. [/blockquote]
|
|
|
Post by Katie Wolf on May 30, 2012 18:57:32 GMT 1
Katie havde ikke fået den opfattelse af ham, for hende var han en utrolig charmerende mand som var venlig og heller ikke ligefrem så dårlig ud. Katie er ikke typen som binder sig, men så intet galt i at havde nogen at holde af, selvom man ikke nødvendigvis var sammen med dem konstant. Kattegenet var meget fremtræden på det punkt. Hun ville helst være uafhængig men stadig havde opmærksomhed. Så den opmærksomhed som Dorian gav hende var godt tilfredsstillende for hende og hun nød også opmærksomheden, men bare hun ikke følte sig fanget så var alt jo godt. Katie gav ham et stort smil "Mener De det? Men jeg vil helst kun besøge husene hvis De befinder Dem i et af dem" sagde hun og blinkede til ham og blev lige kort overrasket af noget udenfor, som hurtigt var væk igen hvorefter hun drejede hovedet tilbage og kiggede på Dorian med et roligt smil på læben. Katie så lidt tænksom ud. "Hvis De ikke kan bestemme Dem, er det jo muligt for dem at få mig at se igen" sagde hun roligt for at understreje at han nok også kom til at se hende i andet end den ene kjole, da hun var blevet godt tiltalt af hans charmerende smil og væremåde og gerne ville se ham igen. Katie ville give ham ret i at blå ville passe godt til hendes øjne og muligvis også hendes hår, men blå og rød ville også passe godt, så hun kunne godt forstå at han havde lidt svært ved at bestemme sig, da hun selv havde svært ved at finde en løsning på problemmet og nå frem til et resultat.
|
|
|
Post by Dorian Gray on May 30, 2012 19:15:25 GMT 1
Måske havde Dorian lidt kattegen i sig når det kom til stykket for han foretrak jo også t være uafhængig af folk men stadig ville han gerne have opmærksomhed ind i mellem for selv han havde jo tidspunkter hvor han var en smule kælen og egentlig bare gerne ville have folks opmærksomhed, også derfor han altid sørgede for at gøre lidt ekstra ud af tingene når han var til fest. ”Selvfølgelig mener jeg det. Ellers ville jeg ikke sige sådan noget, men det er også i orden ellers kan de bare bede en af mine tjeneste folk om at finde mig fordi de ved som regel hvor jeg er”
[/color] sagde han roligt for det skulle da ikke være det der var problemet, selvom han jo ikke bare kunne bruge magi og så dukke op i hjemmet men så ville hun da vide han var på vej og så kunne hun vel finde noget at bruge nogle dage på hvis han var langt væk. ”Det håber jeg da at jeg får lov til, men skal vi nu ikke se hvordan denne rejse går før vi kan sige noget?”[/color] spurgte han roligt for han ville da meget gerne se hende igen og så kunne han jo nærmest overøse hende med gaver, men igen det kom lidt an på hvordan denne rejse gik for de kunne jo godt komme op og skændes over et eller andet tåbeligt sikkert, også selvom Dorian var en meget rolig og tålmodig mand så havde han jo også en mørkere side som ingen rigtigt så. Men lige nu var han meget rolig som han tænkte grundigt over hvilken farve der ville passe bedst til hende, selvom det var yderst svært for ham men det var nok pelsen der forvirrede ham en smule fordi han ikke plejede at klæde en halbie på. [/blockquote]
|
|
|
Post by Katie Wolf on May 30, 2012 19:39:24 GMT 1
opmærksomhed var nu noget alle havde brug for i ny og næh. Nogle mere end andre og Katie måtte indrømme at i perioder havde hun brug for rigtig meget opmærksomhed! og hvad kunne være bedre end at få det af en fyr oveni købet? Men Katie havde accepteret den side af sig selv. Der var jo ikke rigtig andet at gøre. Katie smilede glad til ham og havde stadig hovedet let på skrå. "Det lyder dejligt" for det første ville hun opleve noget nyt og se nye steder og så var hun jo også rigtig glad for at se de mennesker som hun kendte, selvom hun endnu ikke vidste hvor dette ville ende, men hun regnede ikke med at det ville gå helt i vasken. Og hvis det jo så vidste sig at han ikke var til stede kunne hun jo komme tilbage senere, da hun havde rigeligt at give sig til ellers også. Ikke at hun har voldsomt travlt, men hun kan altid finde et eller andet at lave. Katie kom med et lille grin. han havde jo ret. Der kunne jo stadig nå at ske en masse, men hun var taknemmelig for det han ville gøre for hende og hun følte at hun var nød til at vise det på en eller anden måde. hun håbede i hvert fald ikke at de ville komme op at skændes da hun nød at være i hans selskab. Han var anderledes end dem hun normalt omgik, og hun kunne godt lide nye slags mennesker og han virkede ikke ond på nogen måde. Han har nok sine mørke sider, men Katie tænkte ikke så meget over det, for hvem har ikke det? "Jo lad os det. Selvom jeg nu ikke kan forestille mig at det vil gå helt galt... Og tak" hendes stemme var rolig og venlig og lige inden hun sagde lænede hun sig roligt frem ad og gav ham et blidt kys på kinden. Han havde tilbudt hende nyt tøj og en middag. Han havde helt bestemt fortjent det kys.
|
|
|
Post by Dorian Gray on May 30, 2012 19:54:43 GMT 1
”Men hvis de skal være der i længere tid må vi hellere indrette et værelse til dem, finde noget mere tøj og de bliver nødt til at fortælle mig om nogen af deres interesser så jeg kan sørge for de har lidt at lave i tilfælde af at jeg blev nødt til at rejse i kort tid”
[/color] sagde han roligt med det charmende smil, selvom det godt kunne lyde som han allerede regnede med hun ville flytte ind, selvom det ikke ligefrem var tilfældet da han nok bare ville genbruge en af de mange gæsteværelser som var blevet brugt til andre og hun havde da samme størrelse som nogen af hans kvindelige korte bekendtskaber havde det, så der ville heller ikke være det store problem, men det med interesserne var også lidt fordi han muligvis kunne tænke sig at lærer noget nyt og selv få en eller anden hobby at gå op i og så ville han jo lærer hende lidt at kende igennem hendes interesser selvom de næppe kunne være lige som hans, fordi det jo indeholdt mere smerte og død end andres. Han smilede stadig charmende som han fik et kind kys, selvom han nu hellere ville have mere men som lettere gentlemand tog han sig til takke med kindkysset i første omgang. ”Det var så lidt, men under middagen ville jeg fortrække at vi er dus, selvom det jo kræver noget først”[/color] den ellers altid forførende stemme var en smule drillende for det var jo ikke det helt store det krævede, men for nogen kvinder var det jo et meget stort skridt fordi et kys på læberne var jo meget overskridende for nogle grænser, men ikke ligefrem Dorian som normalt havde smukke og forførende kvinder og mænd omkring sig hele tiden og dem kunne han heller ikke ligefrem holde sig fra, men igen det var hovedsagelig når han var i grænselandet som nu eller i Darklia fordi de var lidt fornemmere i Nirelia, hvilket også var grunden til at han sagde det krævede noget eftersom det var en fin lille tradition som han holdt meget af. [/blockquote]
|
|
|
Post by Katie Wolf on May 30, 2012 20:18:12 GMT 1
Katie smilede og tænkte sig lidt om og var lidt fasineret af at han ville tage så meget hensyn til hende. Det var hun ikke ligefrem van til, og hun måtte indrømme at det fascinerede hende og hun kunne lide det. "Jeg bliver jo helt forkældet! Og det at udforsket vil kunne underholdt det første stykke tid" sagde hun og bed sig lidt i læben. Katie havde skam en masse interesser, men det at udforske var noget som hun gjorde meget i lige så snart hun var et nyt sted og det ville uden tvivl være det samme i Dorians hjem, men efter at havde udforsket til der ikke rigtig var mere ville hun højst sandsynligt begynde at læse, kedeligt som det er, eller begynde at spille musik eller danse. Feminint måske, men hun kunne godt lide det, ellers var der også så meget andet jo, men det var sjovere når man var to. Desuden kendte hun jo ikke til Dorians interesser, og det kunne være at der var noget hun fandt spændende, og ellers var der jo nok noget andet de ville kunne snakke om eller lave. Efter at havde kysset ham på kinden havde hun sat sig roligt ned igen og smilede til ham og løftede spørgende et øjenbryn men hendes smil blev mere flirtende og drilsk ved lyden af hans stemme. Hun lænede sig lidt fremad så hun ikke længere lænede sig tilbage i sæddet. "Lad mig høre" sagde hun spændt og mærkede hvordan nysgerrigheden blev vækket indeni hende. Katie var ikke ligefrem en normal person fra Nirelia selvom hun da var venlig, godhjertet og opdraget, men ikke så fin i det som mange af de andre. Hun havde accepteret at hun havde nogle lyster og et kys ville fx ikke være verdens undergang for Katie. Hun nød det mest af alt når det var givet frivilligt og ikke noget der var påtvunget. Men ellers ville det heller ikke være verdens undergang. Kys var ikke ligefrem noget hun fandt ovenud helligt, selvom man dog skal havde en eller anden følelse for personen man kysser, om det så er følelsesmæssigt eller noget fysisk.
|
|
|
Post by Dorian Gray on May 30, 2012 20:42:18 GMT 1
”Selvfølgelig bliver de forkælet når jeg er i nærheden, jeg kan slet ikke lade være med at forkæle folk eller bare hjælpe dem som jeg ikke kender så godt men da håber på at lærer bedre at kende.. Men ellers må de sige hvad de har brug for når de er hjemme ved mig og så skal jeg nok forsøge at skaffe det hvis jeg ikke allerede har det”
[/color] sagde han roligt for det var jo egentlig sandt nok, der fandtes dog folk han ikke forkælede men det var mest af alt fordi bruddet imellem dem ikke havde været så godt og de ikke havde taget det så pænt med at han altså godt ville have sin frihed til at gå i seng med hvem han ville og når han ville det, for det skulle ingen altså bestemme, så kunne det nemlig godt gå hen og blive farligt.. Da hun lænede sig en smule frem gjorde han det samme som han forholdte det charmende smil selvom hans stemme var lettere drillende. ”Ser de der er en lille tradition jeg holder meget af, og det handler netop om at blive dus.. For når en mand og en kvinde bliver dus så har manden ret på et kys på munden. Ikke noget langt men bare et lille hurtigt et”[/color] forklarede han både roligt og drillende for det var jo sandt nok, og det virkede ikke ligefrem til at hun kendte til traditionen så han måtte jo lige forklare hende det kort, selvom hun nok havde hørt om den når han nu havde fortalt den, for der ringede normalt en klokke i folk. Selv mente han ikke det var særlig slemt men det gav da en god undskyldning for at få hende til at kysse ham, og det gav normalt anledning til noget senere hen fordi folk ikke ville kunne lade være nu hvor den grænse var krydset, men så slap man også for den lettere pinlige situation hvor man ikke vidste hvordan den anden ville have det med nogen former for fysisk kontakt, så det var vel også en måde at afprøve hende på. For et nej ville ikke gøre ham noget, men så ville han blive ved med at tiltale hende på denne måde, fordi de ikke var dus i hans hoved. [/blockquote]
|
|
|
Post by Katie Wolf on May 30, 2012 20:59:35 GMT 1
”Det er jeg slet ikke van til at blive forkælet sådan. Og jeg er sikker på at vi nok skal lære hinanden bedre at kende!” sagde hun med et smil og hun håbede jo også på at de lærte hinanden bedre at kende. Ikke at de skulle hænge op af hinanden dag ud og dag ind for det ville de nok begge blive sindsyge af til sidst, og så mente Katie heller ikke at det var en nødvendighed for dem. Han havde godt nok tilbudt hende et værelse i sit hus, hvilket nok foregik lige lovlig hurtigt end hvad hun var van til, men hun var ret ligeglad. Hun kunne passe på sig selv for det meste, og hun var ikke bange for Dorian på nogen måde. Desuden havde hun ikke tænkt sig at være i hans hus hele tiden! Hun havde jo også andre ting at se til, men komme forbi det ville hun helt klart. Katie hørte godt efter hvad han sagde med et hævet øjenbryn, og ganske vidst. En lille klokke ringede som han forklarede. Det var ikke noget hun havde tænkt så meget over det med at blive dus med andre mennesker, men hun kunne godt se at hun havde hørt om dette før! Katie smilede drillende til ham og satte sit hoved lidt på skrå og så eftertænksom ud, selvom hun havde bestemt sig. For hende kunne det skal ikke skade. ”Jamen det lyder jo ikke helt urimeligt” sagde hun mens hun kom tættere på ham og snart var de få cm fra hinanden og Katie smilede drillende til ham inden hun kyssede ham. Han måtte halvt om halvt selv om hvor lang til kysset skulle tage, da hun egentlig ikke havde nogen grænse som sådan. Hendes grænse var et langt stykke hende. Desuden når de allerede havde kysset hinanden kunne det jo ikke være helt svært at gøre det igen. Desuden ville de også have en fornemmelse af hvordan hinanden reagerede på det som skete, og fra Katies synspunkt kan hun kun sige at det var en rar fornemmelse hun fik i maven, og de var vidst også godt dus med hinanden efterhånden.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jun 2, 2012 10:48:27 GMT 1
”jeg beklager hvis jeg forkæler dem for meget, men det må de desværre vænne dem til for det er en del af mig”
[/color] sagde han roligt med det charmende smil for sådan var det jo bare, det var som at sige han ikke måtte give komplimenter for det kunne han jo heller ikke lade være med, desuden var det vidst ikke rigtigt sundt at holde det inde, for det kunne jo vende sig til grimme ord i stedet og det kunne de da ikke have. Da specielt ikke hvis de skulle kunne holde hinanden ud, for så duede grimme ord ikke og han ville jo bare gå glip af sin chance om at få hende på den måde han gerne ville have det. Det var nu godt at den lille klokke ringede i hendes hoved, selvom det jo ikke ligefrem kunne være en advarsel klokke fordi der jo ikke var noget slemt i det og hun virkede jo ikke helt frem som en jomfru så der var ikke rigtigt slemt. ”Nej det synes jeg nemlig heller ikke”[/color] sagde han roligt for det mente han jo ikke selv det var slemt for det var jo kun et kys uden der blev lagt meget mere i det. At hun kom tættere på gjorde ikke ligefrem noget ved det charmende smil som spillede over hans læber selvom det kort forsvandt da han gengældte kysset men ikke særlig længe for han ville jo ikke helt trænge sig på, så han gjorde det også blidt selvom han sagtens kunne gøre det mere krævende og sådan noget, men det var ikke helt passende til et første kys. Det charmende smil kom dog tilbage igen da han rykkede sig tilbage igen ” Nu kan jeg godt tillade mig at sige du til dig”[/color] sagde han roligt for det var jo sandt, og så kunne den formelle tone godt ryge lidt, indtil han blev sur eller sådan noget. [/blockquote]
|
|