udkanten

[izotz]

Izotz sad lige så stille ved udkanten af ruinerne. Det var aften og dermed en smule køligt, hvilket passede ham fint siden han var is dæmon. Han kiggede hen over ruinerne, det var egentligt en skam der ikke var nogen til at bygge det op. Izotz sad ved ruinerne fordi det gav ham tid til at sidde for sig selv, uden folk der kom op og slås omkring ham, eller tyve der forsøgte at stjæle diverse ting. Så fordi der ikke var nogle tyve behøvede han ikke at sidde sådan på vagt, nu hvor han sad og arbejde på en medaljon. Izotz sad meget koncentreret om dette, den skulle helst blive så stærk som muligt. Dette var en kærligheds medaljon, meningen i den var at man skulle ridse sit navn i den, og få den person man var forelsket i til at tage den på, så ville personen "elske" en. Selv om det nok mere bare var en sygelig besættelse personen fik af medaljon giveren. Izotz havde egentligt tiltænkt den som en ring, men han faldt fra tanken igen, og endte i stedet med en sølv medaljon med rune lignende tegn, og hjerter. Izotz var også ved at skrive en lille manual til den, selv om han udmærket vidste at personen der kunne finde på at købe denne medaljon nok ikke kunne læse.

[Amber]

Selvom det var aften og vejret var det man ville kalde godt køligt så holdte Amber stadig af at rende udenfor her i naturen. Hun holdte specielt af at se på naturen. De fleste ville kalde hende ufølsom og måske endda kold, hvilket ville være fuldstændig forkert da hun er ilddæmon og nok et af de mest følsomme væsner. Selvom følelserne ikke altid var det man ville kalde kærlig havde hun følelser no the less. Normalt så man hende vred, arrig eller sur, men lige i dag var hun faktisk i godt humør. Hun gik ved bunden af ruinerne og kiggede rundt imens hun nynnede stille for sig selv. Det flammerøde hår var sat op i en høj hestehale og hun bar en tætsiddende lårkort kjole. Amber kendte ikke rigtig til kulde, da hun altid havde det varmt i en eller anden forstand. Hun svedte ikke som sådan, men hun var varm at røre ved og frøs aldrig. Hun mener i hvert fald ikke at hun nogensinde har oplevet det! Ambers smaragdgrønne øjne ramte en skabning som sad med ryggen til hende nogle meter væk. Hendes øjne betragtede hans lange hvide hår og det var lidt som om et gys gik igennem hende. Det var en underlig følelse, men den var næsten væk før den kom. Af ren nysgerrighed gik hun tættere på ganske lydløst og kiggede på det han lavede. Hun satte sig op på en af ruinerne bag ham med det ene ben sat op på ruinen og lænede sin arm op af den mens hun kiggede på ham med hovedet på skrå. Hun havde dog ikke tænkt sig at give sig til kende endnu, men hvis han da bare havde sit liv kært var han allerede klar over at hun var der, selvom hun lige i øjeblikket var fredeligt stillet.

[izotz]

Izotz sad og skraverede små tegn ind i den detaljerede medaljon, han sad stille og rolig og koncentrerede sig, men vel vidende nogen nærmede sig. Han var også klart over det var en ilddæmon, noget han vidste fordi han var isdæmon, og når der kom en så radikal temperatur ændring endte konklusionen på ilddæmon. Izotz ignorerede først ilddæmonen, men han lod mærke til at den blev ved med at komme nærmere. Izotz holdt øje med den, han fulgte hvor hun gik ved hjælp af temperatur ændringen. Han vidste ikke om hun kunne regne ud at han var isdæmon, siden det var logisk nok at det var køligt, men Izotz havde nok haft en mindre rolle i temperaturen omkring ham. Izotz bemærkede hvor tæt hun var nu og at hun slog sig ned. Men han valgte at lade som ingen ting. Han vidste hvor temperements fulde ilddæmoner kunne være, så han syntes det ville være bedst at lade den sidde stille og roligt. Izotz mærkede hvordan en let brise fik hans hvide hår til at hvirvle rundt, dog kom det ikke for øjnene. Ved siden af Izotz lå en taske fyldt med forskelige værktøjer og nogle enkelte medaljoner og lignende. Izotz holdt sig klar hvis det skulle vise sig ildæmonen var ude på balade.

[Amber]

Det var svære for Amber at fornemme hvorvidt manden foran hende var en form for dæmon før hun kom tættere på ham og hun hurtigt og nemt bemærkede at temperaturen faldte drastisk i forhold til alle andre steder. Faktisk var Amber lidt i drilsk humør i øjeblikket, men var ikke i det onde hjørne, så det var jo klart at hun bare sådan uden videre var gået hen til ham uden at snakke til ham faktisk. Som hun sad der på ruinen og kiggede på hans ryg kunne hun konstatere at det ville være sjovere at slappe mere af, da hun ikke rigtig frygtede noget i øjeblikket. Isdæmoner plejede ikke at være dem som bare gik til angreb uden videre, så hun skiftede stilling og lagde sig på ryggen oven på ruinen. Det var mere behageligt end at side, selvom det stadig var lidt ubekvemt for hende. Den lille brise legede let med hende hår og ligeledes ved mandens og hun var dog en smule fasineret over hans hårfarve, selvom at det blev mindre specielt ved at han var isdæmon. Det var jo normalt for dem at have det, men det var alligevel ikke hver dag man så en. Hun kiggede lidt op i himmelen og kunne tydeligt høre at han var i gang med et eller andet og rumsterede rundt. Selvfølgelig blev hun nysgerrig, men kunne sagten styre sig selv og undrede sig lidt. "Synes du ikke der er lidt for mørkt til det der?" man kunne tydeligt høre i måden Amber talte på at hun ikke ligefrem var fra det fornemme kvarter, da hun ikke tiltalte ham de og havde egentlig heller ikke tænkt sig at gøre det. Hun synes det var noget værre vrøvl med de titler! det andet var meget nemmere.

[izotz]

Izotz lavede videre på det fine smykke, og hørte hvordan personen bag ved lage sig til rette. Izotz havde som ikke noget imod det, så længe ildæmonen ikke begyndte at blive voldelig. Izotz hørte kort efter kvinden snakke.. Han rystede først lidt på hovedet. " Nja det er fint." sagde han og vendte hovedet over mod hende, så hun kunne se hans hvide øjne og hans røde tegn i ansigtet. Izotz havde sit sædvanlige lidt kolde ansigts udtryk, men med et snært af drilsk sadisme. Hans blik hvilede dog ikke længe ved kvinden. Han kiggede atter ned på smykket for at fin pudse nogle detaljer, det var nødt til at være detaljeret, eller var der en chance for den ikke ville virke. Han lagde lidt efter det rædskab han ridsede med fra sig, og tog i stedet en klud lignende ting og begyndte at gøre den ren. Der var nogle rester efter han havde ridset i medaljonen.

[Amber]

Hun trak lidt på skulderne. Nå ja hvis lyset var fint til ham, så var det vel det. Ikke noget Amber tænkte videre over, men hun kunne mærke at hendes nysgerrighed stadig var der og da han så vendte sig løftede Amber sit hovedet lidt. Uden så meget som at ligge skjul på sin overraskelse løftede Amber det ene øjenbryn ved synet af de hvide øjne og det røde tegn i panden. Det havde hun alligevel ikke set før. Han var ny eller det var ikke sikkert han var ny, men Amber havde i hvert fald aldrig set ham før og selvfølgelig begyndte hun at blive mere interesseret og energisk efter at vide hvem fanden han var og hvad det var han sad der og legede så fint med. Hun vendte sig og holdte sig hoved løftet med den ene hånd mens hun kiggede på manden. ”Hvad er det du laver?” hendes spørgsmål var ligefrem og man kunne høre undren og lidt af den nysgerrighed som hun gemte på indeni sig. Amber vidste godt at der fandtes mange forskellige slags magi og trolddom da hun selv laver eliksirer til både det ene og det andet, og det skulle ikke undre hende hvis det som manden var ved at lave var noget magisk, men hun ville vide hvad det var helt præcis! Nysgerrigheden steg i hende og hun ville ikke tage et nej for et svar når først hun havde stukket næsen op for at få nogle oplysninger.