Gensyn

[Kyo Tochiba Rami]

Han stod foran søen med blikket rettet mod det stille drivende, blikket var lige så tomt som altid, håret mørkt som han altid havde når han ikke havde maske og krigstøj på. Han var iført hvide bukser og en hvid skjorte, sin stav havde han ind under tøjet så den let kunne trækkes ud og en folk lå også skjult ind under tøjet klar til at blive brugt. Blikket var ikke kun tomt men også fjernt. Nirelia var ikke lige hans fortrukkende sted men han kunne ikke andet end at adlyde ordre selvom han ikke brød sig om det.

[spurv]

liv var kommet ned til søen som hun så tit gjorde. hun smilede glad og kiggede på vandet, hurtigt hev hun den enkle kjole af og spændte bæltete med de lille fløjte om hendes nøgne liv igen. hun smilede og hoppede på hovedet i. det var godt nok lidt underligt t hun tog bøltet og fløjten på når hun bare havde ladet alt andet ligge hun brød vandet og nød at mærke det kølige friske vand mod hendes krop, hun smilede og lod sig glide om på rykken hvor hun flød afsted med vandet

[Kyo Tochiba Rami]

En skikkelse flød på vandet i nærheden, dette havde han ikke opdaget før nu og hans blik blev straks vendt mod denne person. den aura der lå om den person genkendte han straks og måbede *ikke igen* tænkte han dog uden at flytte sig de mindste. Guderne havde vidste noget imod ham siden han skulle støde på hende hele tiden. Enlig undrede det ham ikke at de havde noget imod ham når han var som han var.

[spurv]

liv flød med lukkede øjne og havdeikke set ham solen varmede hendes ansigt og vandet bredte hendes hår ud til siden de to ar på halsen var næsten væk nu og det var en varm dag. liv smilede glad, det var bare en god dag

[Kyo Tochiba Rami]

Han end ikke sagde et ord i håb om at hun ville flyde forbi uden at bemærke ham, ikke at han troede at hun ville genkende ham for det havde ingen gjort hele hans liv. Han kunne ikke undgå at lade sit blik glide hen over hendes krop men sørgede for at kigge væk hurtigt så det ikke påvirkede ham.

[spurv]

liv åbnede kort øjende og så manden så lukkede hun dem igen og dykkede ned under vandet det var dejligt at mærke det slå om sig det var altså bare en helt speciel føelse, hun holdt vejret så længe hun kune og gled så op til overfladen igen hvor hun lagde sig på rykken igen mens hun flød med lukkede øjne og et smil. og lod armende glide langsomt igennem vandet. fuglende kvidrede og hun kunne høre et lille vandløb der løb ind i søen

[Kyo Tochiba Rami]

han flyttede sig ikke selv ikke da hun åbnede øjnene, hans blik var blevet vendt mod himlen og virkede helt tomt og ligegyldigt. Han håbede bare på at få denne dag overstået hurtigst muligt. Han satte sig ned i græsset uden at tage hensyn til at hun flød forbi.

[spurv]

hun åbnede øjende og så op i himlen hun vidste han var der nu men to ikke notis af det hvad gjorde det. hun smilede og tog et par tag med armende . hun så op på himlen skyerne flød afsted lige som hende, mon himlen bare var en stor sø, hun smilede for sig selv og begyndte svagt at nynne. igen strømmede der en magi ud fra hende som hun ikke var klar over der var, og lagde området hen i en fredfyldt tmning, selv dyrenende blev påvirket af det, men hun vidste ikke selv hun gjorde det

[Kyo Tochiba Rami]

Den magiske musik generet ham til en ubeskrivelig grænse, alt der var så fredeligt og dejligt, alle der havde det roligt og godt det gav ham kvalme. Han ignorerede det lyttede ikke til det og lukkede af for alle lyde omkring ham, noget han ellers sjældent gjorde. Alligevel nyttede det ikke for uanset hvor meget han anstrengte sig kunne han ikke holde lyden ude og en underlig følelse begyndte at sprede sig i kroppen, en følelser der var helt ny, en følelse han ikke kunne lade være med at holde af.

[spurv]

liv fortsatte et stykke tid endnu * nå jeg er vidst ren nu* hun havde i hvertfald været i vandet i en time hun smilede og begyndte at svømme ind til brede men stoppede ikke med at nynne for sig selv før hun var kommet hen til sit tøj. kjolen lå ikke særligt langt fra mmanden. liv kiggede ned på den men satte sig så uden at tage den på, den ville bare blive åd hvis hun tog den på før hun var tør og så ville det blive koldt i længden

[Kyo Tochiba Rami]

Hans blik blev vendt mod hende, musikken stammede fra hende og selvom den irriteret ham kunne han alligevel ikke lade være med at nyde den på den ene eller anden måde. han forsøgte at trække vejret roligt hvad der også lykkedes men uden at ændre noget på hans opfattelse af hendes musik. han fulgte hende med blikket uden at sige noget lukkede øjnene og forsøgte at genvinde fokus.

[spurv]

liv lod fingerne løbe gennem græste før hun lod sig vælte bag over og lagde armende bag hovedet og kiggede op i imlen mens vinden tørede hende. hun smilede varmt uden at sige noget

[Kyo Tochiba Rami]

Så snart musikken var forbi faldt han mere til ro. Det lykkedes ham at fjerne blikket fra hende og trække vejret dybt ind gennem næsen, forsøgte virkelig at klar sindet men det var ikke spor let. Det tog sin tid men efterhånden vendte han tilbage til sit normale jeg i sin helt egen skal udenfor verden, så snart dette var sket rejste han sig op.

[spurv]

Liv kiggede ikke på ham hvis han vill noget måtte han henvende sig hun ville ikke genere ham igen. hun smilede det var en strålende dag og hun havde ikke nogen anelse om hendes musiks virkning, hun lod blid hånden glide ned af den lille fløjte hun stadig have ved siden

[Kyo Tochiba Rami]

Han strøg hånden gennem det lange hår, og vendte kort blikket mod hende ”Hvordan gør du det” spurgte han pludseligt og vendte sig om, stemmen var en anelse irriteret, men lød alligevel ikke som den samme stemme som hun havde hørt ved deres tidligere møde.