Gensyn

[spurv]

Liv vendte sig mod manden og smilede men lgde hovedet på skrå, hun lod ikke til at tage sig af at hun ikke havde nget på" gjorde hvad?" spurgtehun en anelse forviret og så på ham

[Kyo Tochiba Rami]

Det ene bryn gled op i panden på ham da hun spurgte til hvad hun havde gjort ”Det med din musik, at fortrylle folk med din musik” svarede han ganske undrende.

[spurv]

Liv lagde hovedet på skrå og så undrende på ham " fortrylle folk det bare helt normalt musik" sagde hun undrende og smilede mens hun så undrendene på ham

[Kyo Tochiba Rami]

”Ja helt sikkert” svaret han, han blev en anelse usikker, hvis det ikke havde været hendes musik hvad havde det så været. Han rystede den tanke af sig, det havde været hendes musik det var han sikker på, men vidste hun ikke selv at hun var i stand til fortrylle folk? Det så sådan ud.

[spurv]

Liv smilede sødt og rejste sig op hun var ved at være tør, og hun sammlede den lille enkle kjole op. " jeg er liv foresten " hun smilede og så på ham

[Kyo Tochiba Rami]

Hans ene bryn gled op da hun ikke så ud til at reagere på at hun kunne fortrylle folk med sin stemme. Da hun rejste sig op og præsenteret sig svarede han ikke, se nu kendte han hendes navn og så?

[spurv]

hun lagde hovedet på skrå mens hun bandt bæltet op med den lille fløjte som hun underligt nok havde om livet selvom hun var nøgen. så hun kunne tage si kjole på igen " har du et navn"

[Kyo Tochiba Rami]

Det ene bryn gled op da hun spurgte om han havde et navn ”næ ikke så vidt jeg ved” svarede han koldt og dog en anelse ironisk. Et dumt spørgsmål havde han fået stillet og et dummere svare havde han svaret.

[spurv]

hun smilede lidt " jeg ved heller ikke hvad jeg hedder mere end liv" sagde hun sødt og så på ham, han virkede som om han var bange for noget.

[Kyo Tochiba Rami]

"Som du helt klart ikke har" svaret han spidst og med en ligegyldig tone. om hun opfattede hans ord vidste han ikke men han var også ret ligeglad. Han forstod ikke hvorfor ham blev ved med at støde ind i hende, det var jo ikke fordi han gik rundt og tænkte på hende for det gjorde han ikke. Hun var en underlig sag.. det måtte han sige men han fattede hende ikke og håbede på ikke at møde hende igen!

[spurv]

liv så bare glad på ham " der er mange ting jg ikke har, men det er ikke vigtigt" hun satte sig ned op af et træmed folede ben og kiggede nysgerrigt op på ham. " hvad med dig"

[Kyo Tochiba Rami]

Han hævede brynet blot endnu mere. Hvad spurgte hun ham nu om..hans navn? regnede hun virkelig emd at få noget ud af ham, i så fald var hun virkelig naiv. Istedet for at svare vendte han blot ryggen til hende, det føltes som om hun var et barn, total barnlig og nærmnest helt kedleig! Okay det var ikke fordi kvinder stod højt på hans liste af interesser, men denne her var bare virkelig irriterende! En stemme i ham sagde nu at han overdrev, en stemme han skyndte sig at undertrykke så den ikke kunne vove at gendtage det samme for ham.

[spurv]

liv så ud over vandet og smilede en fik den samme ide som altid og kiggede betaget på vandet " vil du med i vandet " spurgte hun. liv var aallerede godt igang med at hve kjolen af, for hun ville i vandet liv havde det med at følje sine indskydelser ret tit og det have ikke gjordt hende noget skidt endnu