So beautiful

[nyoka]

Denne lettere kolde efterårsdag havde gjort Nyoka havde søgt til grotterne, hun elskede det fugtige klima og fandt den tryggende lumre varme her inde fantastisk som en hver anden slange ville have gjort. Hendes forsigtige, men elegante skridt førte hende langt ind i en smuk smuk grotte, lys fra smukke krystaller begyndte at lyse og hun gispede helt ved synet. som mistede hun kort vejret for en stund ved det smukke syn. Det mørke hår hang ned over hendes smukke skuldre, det grønne skæl fik genskær af krystallerne og fik alle mulige grønne og blå nyancer. Her burde hun komme noget oftere. Et stille drømmende suk kom fra hende. På kroppen bar hun et par jeans, skinstøvler, en top i sort og et hvis pelsvest.

[kibra]

Kibra var kommet lidt på afvejen da han ville prøve at finde ud af hvem han var han kunne huske en grotte han hadet boget i men han kunne ikke finde det huld han mente det var og da natten ikke hadet været så god at gå i hadet han søgt til flugt i en grotte hvor han kunne blive tør noget tøj hang op i en snor og kibra selv lå over ved en kant med hovdet mod den kolde klippe hule der lå han godt og sov han kunne ikke huske hvem han var ikke andet ind hans navn det kom sig af at han var faldet ned af sin hest mere kunne han ikke huske men han husket også noget som jaget ham men hvad det var viste han heller ikke ikke andet ind de bevæget sig meget hurtit

[nyoka]

Tankerne omkring Legion fløj lidt, nu havde hun ikke set ham længe, hvilket hun var lidt ked af, for hun savnede sin ven. Og så igen, han var den der kunne pisse hende allermest af. Søgen efter en mage var gået vildt dårligt det forår som havde efterladt dem i en varm sommer og nu varmt efterår, men lige denne dag var køligere end andre. Nyoka var meget sart hvad kom til temperaturer og hun opfangede varme i nærheden, da hun nåede frem til det, lod hun tungen kom lidt frem, vippende frem og tilbage for at opfange lugten af dette. En eftertænksom lyd kom fra hende, hun satte sig på hug og studerede manden som tilsyneladende bare lå og sov. Lidt på afstand sad hun og undersøgte ham, for at finde ud af om han skulle tages som en trussel eller ej.

[kibra]

Det enste kibra som hadet med sig var et svær som hans far hadet smedet for længe længe siden det var meget stærkt det hang ved siden af ham vis der nu skulle komme nogle forbi ham stille vente Kibra sig om så hans Ansigt var henne ved Nyoka han hadet sovet godt men kunne godt mærke af han var ved at blive kold igen det kom nogle sukke lyde fra ham da han hadet mardidte igen det hadet han haft nolge dage han viste ikke helt hvordan han skulle komme i gennem det lige pt men det skulle vel nok komme hen af vejen vel

[nyoka]

Da han ikke virkede til at være nogen form for trussel, trak hun på skuldrende og rejste sig for at gå videre langs væggen der var dækket af de smukke krystaller. Nyoka lod sine fingre glide hen over nogle af dem, de var rimelig skarpe, så hun skar sin ene finger, hun puttede den i munden og smilte lidt, måske skulle hun lave et smykke ud af en. Roligt trak hun en dolk frem, hun hakkede den hårdt ind mod krystallen så det gav genlyd, selv faldt hun tilbage af sin egen kraft. Selve krystallen lignede ikke at den havde fået en eneste skramme. Så hun sad på stengulvet med et overrasket blik, hun rejste sig op og gjorde det samme igen og igen, indtil hun faktisk fik en smuk lille krystal af væggen. Den blev lagt i hendes lomme og dolken blev lagt væk. Hendes smil var triumferende.

[kibra]

Kibra vågnet af en hakke lyd han trodet det var i hans drøm men rolige Gned han sig i sine øjne og kikket om kræng ” hallo er her nogle ?? ” det var stade lidt hal mørkt uden for kunne han se så det måtte være meget ti liget om morgen han viste ikke helt hvad han skulle spise han tændte bålet igen så han kunne få varmen ” vor længe har jeg mund sovet ” kibra tog sig til panden og så igen rundt for at finden ud af hvad der hadet lavet den hakke lyd og bump stille tog han noget kød hen over bålet det skulle stange lidt han tænke lidt på og se om han kunne finde nogle mennesker der gad og hjælpe ham han viste godt der måske var nogle der ude der kendte til ham stille kløet han sig i håret og han gapte igen Kibras øjne log var tungen

[nyoka]

Da hun hørte manden var vågnet, så hun straks i hans retning af grotten, hun bed sig i læben og så sig lidt om, burde hun se hvem det var og lære en ny person af kende? Nyoka stod og tænkte i et godt stykke tid, hun gik så i hans retning og bed sig forsigtigt i læben igen, nysgerrigt kiggede hun frem.
[white]"Jeg er her."[/white] Sagde hun så med et forsigtigt smil, som hun puttede hænderne i sine bukselommer og kom lidt mere frem. Det ville nu være rart med flere venner, det var altid godt, hellere det end fjender og hun var virkelig ensom, for ikke mange fik lov til at blive lukket ind i hendes liv. Der var mange hemmeligheder som hun holdte for sig selv, specielt hendes livshistorie.

[kibra]

Kibra vente sig i et Chok og da han så en kvinden kom til syne rødmet han lidt og tak tæppet lidt højer op om sig ”åå jeg troet jeg var den eneste her ” kom det stille fra Kibra og tog stille sit sværd lidt tætter på han kendte jo ikke person så godt men hvordan hadet hun komme forbi ham unde han hadet lagt mærke til det kibra tog sig til hovet lidt mens han kikket ud igen han viste ikke helt hvad han skulle sige for han troet jo han var den enste som hadet sovet her ” hvor længe har du været her inden ? ” kom det spøgeren far kibra som inte andet

[nyoka]

Hendes blik lå stift på sværdet da han tog det til sig, hun lod så blikket glide hen på hans ansigt og lagde så hovedet på skrå.
[white]"Det er ret uhøfligt at tye til våben når jeg intet har gjort."[/white] Mumlede hun så, for hvis hun ville gøre ham noget, havde hun allerede gjort det. Og hvis han troede sværdet ville være han en hjælp, så var han naiv. Selvom hun bare var en halbie, var hun mere slange end menneske og en meget stærk slange. Tyngen kom frem og vippede ivrigt op og ned kort inden hun trak den til sig igen.
[white]"Jeg har ikke været her så længe igen."[/white] Kom det så stille fra hende, for det var jo sandt.

[kibra]

Kibra sank en Klump i halsen og så på sit sværd ” undskyld jeg er bare forsigtigt hvad det and gård ” kibar så lidt flovt ned og kikket på sit kød ” ville du have noget jeg har godt nok ikke så meget men det da beder ind af sulte ” han skar et stykke ud tik Nyoka og smilte varmt og høfligst det kunne han da i det miste være når hun jo ikke ville gøre ham noget det lange sorte hår sad op i en top lige pt han hadet ikke gjord sig ren i nu men det skulle vel nok komme han tænke stade over hvem han var inders inde men han kunne vel godt få brug for lidt selv skab på sin tur

[nyoka]

Et lille grin kom fra Nyoka, hun rystede på hovedet.
[white]"Jeg spiser ikke tilberedt kød, jeg sluger min mad hel."[/white] Grinte hun, inden hun valgte at sætte sig lidt fra ham. Grotten var faktisk lun på grund af den varme der havde været hele sommeren og det meste af efteråret. Egentlig glædet hun sig lidt til alt det nye der skulle ske når foråret kom, for det nye år ville hun virkelig tage sig sammen for at finde en mage. Nyoka's tunge kom kort ud igen, bare for at omfange omgivelserne rigtigt, hun smilte så sødt og satte sig op af væggen.

[kibra]

Kibra tog sig lidt til næsen ” når det smager ellers meget godt ” han tog et Stygge kød ” hemme hvad er du enlige for en ” kom det fra kibra mens han tog sig til næsen lidt han var lidt flov da han ikke var så vand til kvinderne i nu efter flaget stille kikket han ud og så nogle skyer komme over bjerget ” det ser vist ud til vi får en smule stom om ikke så længe ” stille kikket han med det varmt smilt

[nyoka]

[white]"Min slags spiser ikke tilberedt kød, det smager ikke. Jeg er en halbie, halv slange halv kvinde."[/white] Forklarede hun blidt, som hun viste sine arme stolt frem hvor på hendes smukke skin beklædte hende i stedet for rigtig hud. Hvis der var noget hun var, så var det stolt af sin race, hun elskede simpelthen hendes familiens stamtræ, men nu måtte hun selv bygge videre, da deres klan var blevet udryddet og hun den eneste tilbage. Nyoka så lidt mod ilden og smilte stille for sig selv, det var en fantastisk verden hun levede i i bjergene, deres helt egen skjulte landsby. Ingen andre end slangeklanen havde set den og kun hendes mage ville komme til det og måske en tæt ven, men det måtte blive med bind for øjnene. Så vedkommende aldrig selv ville kunne komme der hen.

[kibra]

Kibra viste ikke helt hvad hun hadet i tankeren han rakte hånden stille frem ” mit navn er kibra tror jeg nok ” kom det let tøven fra ham mens han smilte varmt han hadet ikke pasnetært kibra kunne ikke huske noget som helst selv om han var lidt usikker på om det var hans Navn men måske kunne hun hjælpe ham med at finde den hule eller måske ikke han tænkte sig stille om hun var jo slange måske skulle det være en som hindens race som skulle finde sammen med hinden

[nyoka]

Så vidt hun vidste, var slangeracen af halbier kun dem fra hendes klan og derfor ville det være ret svært at finde en mage inde for hendes egen slags. Hun tog blidt hans hånd og smilte roligt.
[white]"Mit navn er Nyoka."[/white] Præsenterede hun sig, hun smilte stadig, for hun kunne ikke lade være da hun fandt ham lidt sjov når han var så usikker. Fra hendes klan var mænd stærke og og stabile, krigere af fineste stof, ja selv kvinderne var jo sådanne. Derfor var der mange grunde til at være stolt af hendes slægt, men hun savnede dem, dog var hun kommet videre og sørgede ikke mere, trods det faktisk ikke var mange år siden. Et, måske to, det lå faktisk lidt fjernt fra hende og selv var hun ikke mere end 22.