Going for a walk

[Phoebe Silkwood]

Gaderne i byen Frontiera var stadig oplyste af solen der var på vej ned omme bag bjergene. Den havde haft sin lange rejse hen over himlen og havde oplyst hele landet og gjort at folk stadig gik glade rundt. Men når natten faldt på ville byen var helt anderledes. Ikke at den unge pige der spaserede rundt var særlig interesseret i lige netop det. Hun lignede en der var lidt for ung til at rende rundt alene, men man var stadig lidt i tvivl om hvor gammel pigebarnet egentlig var. Hun var iklædt en kort hvid kjole, da solen stadig varmede byen op og gjorde at alt var godt lunt, faktisk var der ekstremt varmt. Pigebarnet havde langt krøllet rødt hår og går under navnet Phoebe. Byen ved hvem hun er, da hun har været her længe, og har et lidt udsædvanligt job. Hun arbejder på byen bordel, og der skal ikke mange hjerneceller til at regne ud hvad man foretager sig sådan et sted. Phoebe er en flot kvinde, som meget nemt kunne tiltrække folk, ikke blot med hendes kvindelige charme, men også at appelere til deres mere sårbare sider og få dem til at blive helt beskyttende overfor hende. En evne hun har fået sig fra sin moder, som var måneelver. Hvilket også forklare hvorfor man kan se små klintende blågrønne skæld ved hendes rygrad, der hvor kjolen ikke dækker. Hun gik glad ned af gaden og hilste på folk hun nu engang kendte. Faktisk var hun i ganske godt humør som hun gik der. Hun var på vej hjem efter en tur i byen. Hun havde rent faktisk fået fri fra arbejde for en gangs skyld, og det skulle nydes med en shoppetur. Hun havde købt noget forskelligt tøj som hun glædede sig til at skulle have på når hun engang kom hjem. Men man vidste jo aldrig hvad der ville ske på vejen.

[Tom Cilvan Klims]

Tom hadet haft lyst til at gå en længer tyr den dag og da dagen så ud til snart at slutte hadet han tænk sig at gå til den nærmets Kro han hadet sin stav i hånden og vandret stille vider han kikket på nogle af de mennesker der boget her han kendte nogle stykker i forvejen og hadet enlige lyst til at gå hen og besøge dem men hans ben var så trætte lige og han tænkte til at få føderen ned i noget koldt vand mest at der gik en måne elver rundt i byen over Rasket ham enlige ikke særlige meget måske kunne han spille på kroven som tak for god vile med sin violin han tænke rolige over nogle toner han hadet i hovet og nynne den for sig selv men han kunne næsten ikke vente til at spille på sin Magis violin han satte sig ikke så langt fra by mitten og begyndte at spille smukt lidt efter kom der nogle stemmer som sang med det kom fra violin stille Lukket han øjne folk fra alle gaderen kom for at høre tom han andet ikke hvor den kom fra men han hadet den bare ind i hovet og lage ikke mærke til folk som stod og så på at han spille han var på en måde inden i en tom rum som og lukket sig selv inden tom kunne blive hved med at spille på den måde men for god orden skyld gjord han det ikke

( det kun lige første del han spiler : ) )

[Phoebe Silkwood]

Phoebe satte automatisk farten ned ved lyden af musik der blev spillet. Hun kunne ikke lægge skjul på at hun elskede musik, ligemeget hvilken slags musik det var. Hun drejede sig lidt og stoppede da hun fik øje på manden der havde sat sig til at spille. Hun kunne ikke se meget af ham da folk var begyndt at kredse sig op rundt om ham, men det generede nu ikke Phoebe. Hun nød et godt stykke musik, og man måtte da sige at det han spillede lød rigtig godt. Hun gik roligt hen og stillede sig op af en kold stenmur for at kunne være i nærheden af musikken, men ikke presse sig ind i mængden af mennesker. Hun mente ikke det var en nødvendighed for at nyde den dejlige musik. Hun lukkede kort øjnene og lod sine tanker vandre. Hun tænkte først på sine forfædre. Hun vidste ikke rigtig hvorfor, men det gjorde hun. Glade elvere som var inde i en smuk skov. Små børn der legede og havde det dejlig sjov. Hun åbnede øjnene for at løsrive sig fra drømmeverden. hun havde aldrig prøvet dette, og kom nok aldrig til at opleve hvordan et elversamfund oprindeligt var. Hun var egentlig heller ikke elver, men en dunadein. Med en elver til moder og en... Hun var ikke helt sikker på hvad hendes far var, men elver var han ikke. Han måtte havde været menneske, for ellers ville det ikke passe sammen. Hun holdte blidt om byldten med tøj og lod sit hovede hvile blidt op af muren mens hun lyttede. Selvom hun ikke ville tænke på sin fortid, så kunne hun stadig nyde musikken.

[Tom Cilvan Klims]

Tom spillet fædre og nogle mennesker smed lidt mynter til ham ned i taske han hadet tom nikket Glad tilbage og Takket dem for det lille bidrag men han kunne fornemme en som også var her men person ikke stod så langt væk fra ham stille kikket han rundt og fik øje på en unger kvinde han smilte stille da han kunne se at det var en elver ikke fordi det overrasket ham særlige meget men en så smuk kvinden kunne måtte kun være elver et stille smil kom fra ham og alle der var kommet var lige så hurtigt væk igen tom hadet også for meget selvskab men det var godt at tjene lidt ekser hånd høre på vis man var ude og gå stille to han penge i en pose og lage den ned i sin violin hvor han hadet alle mulige ting men så var han også sikker på tom hadet nogle gang at folk ikke kunne lade ham være når han spillet

[Phoebe Silkwood]

Det var skam ikke fordi at Phoebe ikke ville give ham nogle penge, men hun havde ikke ligefrem mange penge mellem fingerne at give ud af, desuden havde hun også brugt de fleste på at købe ind i dag. Phoebe smilede og klappede stille, sammen med nogle af de andre tilskuere da han var færdig. Selvom hun var et stykke væk, var hun ikke ligefrem bange for at udtrykke sin begejstring. Da tilskuerne lige så stille var forduftet, skubbede Phoebe sig væk fra muren og gik roligt hen mod manden som hun smilede glad til ham. Hun stillede sig foran ham med den ene hånd på sin hofte. "Wauw, det var flot" sagde hun roligt med et smil på læben og hovedet let på skrå. Hun betragtede ham stille uden at virke som en der gloede på ham. Hun skulle jo lige se ham an, og han så meget spændende ud.

[Tom Cilvan Klims]

Tom grinte let og kikket rundt igen ” jeg takker ” kom det glad fra Tom som samtiden så hinden and en gang ” det var bare noget jeg fik i hovet det kommer af og til ” kom det stille fra Tom han kunne godt se at hun ikke var en som hadet mange penge måske skulle han inviter hinden på middage eller sådan noget det kunne være meget skønt men han holdet sig lidt på afstand fra hinden da han hadet foget lidt nok af kvinder som syntes det var sjovt at lege med ham ” mit navn er Tom ” med det rejste han sig stille op og Rete hånden frem for at vise sin gode side af sig selv om han nu altid var sød kunne han godt finde på at Drille lidt og snuppe nogle ting vis folk ikke lige så efter men det var Sjældent kun vis han var rejst langt og ikke hadet nogle penge på sig et varmt og i møde kommen smil kom fra tom da han vente på hindens hånd stille kikket han sig om kræng nogle lidt sorte skyrene nærmede sig bag skoven ” det kunne se ud til vi får lidt rang var? ? ”

[Phoebe Silkwood]

Phoebe sendte ham et glad og varmt smil. Hun missundede ham lidt, fordi han bare så kreativt kunne lave en ny melodi, uden rigtig at vide hvordan det ville ende. Phoebe var ikke selv så kreativ, altså ikke musikalsk og kunstnerisk, men selvom musik lød godt, var det ikke noget hun selv havde overvejet at gå ind i. Synge kunne hun, men hun gjorde det sjældent. Men folk har selvfølgelig også forskellige interesser. "Imponerende

[/color]" sagde hun med et smil og bemærkede godt at han ikke var helt glad for at komme for tæt på hende. Phoebes første tanke var at det var fordi han vidste hvad hun var. Ikke det med at hun var elver, for det var de fleste ligeglad med, men det faktum at hun var prostitueret skræmte nogle mænd på afstand, selvom hun egentlig var meget venlig og sød udenfor arbejdet. Hun var selvfølgelig efterhånden blevet ret ligeglad med folks fordomsfulde blik, men det gjorde det lidt svære at få nye venner engang imellem. Phoebe tog imod hans hånd og gav den et klem som hilsen. "Mit navn er Phoebe" præsenterede hun sig selv og slap derefter roligt hans hånd og så ham ind i øjnene. Den kære Tom skulle nok ikke regne med at han kunne få nuppet nogle værdier fra Phoebe. Først havde hun ikke lige noget han kunne finde interesse i, for det andet, var hun langt mere opmærksom end man lige umildbart skulle tro. Hun kiggede op i himlen med let rynket næse. "Jep, det kunne godt se ud til at der kommer lidt vand." sagde hun med et grin og satte noget hår om bag ved sit øre. Hun var ikke så stor fan af regn, men det var heller ikke verdens undergang for hende. [/blockquote][/blockquote]

[Tom Cilvan Klims]

Tom rødmet lidt og kikket let væk fra hinden ” humme har du nogle steder at tage hen? ?” spurte Tom forsigtig han ville have for mange Problemer ikke i dag han tog sig let til nakken ” for vis ikke kunne jeg godt give til en kro eller sådan noget og noget mad vis du ville have det ” et stille smil kom fram for ham for han var jo lære så han hadet Rigeligt penge men af og til kunne han få nogle fridage og viste ikke


Tom håbet på hun ville sige ja for det var altid rat have en at snakke med og så en elver stille smilte han og lage hovet let på skrå gad vide hvor gammel hun var hun så ikke så gammel ud hun var i værefald minder ind tom tom ville heller ikke lige fortele hvad han var da holdte det hjemliget med minder stille begynte han gå hen af gaden men så på hinden igen med et smil ” med minder du ville blive her uden mens det renger ” nogle små dryp kom som så bliv til flere Tom kunne mærke det på sit tøj at han begynte at blive våd

[Phoebe Silkwood]

Phoebe smilede varmt til ham og fandt hans rødmen sødt. Hun lyttede til han var færdig med at tale, for hun ville ikke svare ham for hurtigt. Desuden skulle hun også lige tænke over det. Hun kiggede lidt på ham, og hun smilede lidt større til ham. Han virkede som en rar fyr og hun ville skam ikke have noget imod at snakke med ham. "Jeg siger ikke nej til en bid mad i hvert fald, så længe de holder mig med selskab." Hun bemærkede at der kom nogle dråber ned fra himlen og gik igennem hendes kjole. Phoebe gav et lille gys fra sig, da det var lidt koldt, når man ikke havde mere tøj på end hun havde. Hun kom til at tænke på at det nok var en god idé hvis hun kom indenfor, da en hvid kjole som regel blev gennemsigtig. Hun var ikke ligefrem bange for at vise sig frem, men hun ville stadig ikke lige udfordre skæbnen. hun havde tråds alt privatliv. "Ja det ku' du li' hva?.. Hehe lad os gå" hun gav et varmt grin fra sig og fuldte efter ham som han begyndte at gå. Der gik dog ikke lang tid før at regnen rigtig begyndte at falde ned, og Phoebe kom med endnu et grin. Orha, al den regn ville gøre dem gennemblødte.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kunne se at hindens kjole var begynde at blive gemsetit han rødmet lidt mere og tog stille sin af og gav hinden dem om sig hans tøj kunne holde sig lidt varmer ” jeg kommer fra oprenlige fra Nirelia og er lære ” kom det stille fra Tom som tog fra skridt fra skridt og viste ikke helt hvad han skulle snakke om han hadet jo lige mødt hinden ” hvad laver ellers en smuk kvinden som dem her ved Græse ” stille kikket han rundt og kunne høre rengen dale ned Tom viste ikke helt hvad han skulle fortage sig men han ville måske

måske skulle man prøve hun virket til at være en sød kvinden men ind til vider hadet tom ikke været særlige heldig med hvad kvinder and går men det var måske ikke forsten han håbet på der var plas i koven og at de hadet noget varmt suppe som man kunne spise for det trendet de bække til at få noget stille gik han let tætter på et rolige smil kom fra ham han ville godt tage sig af hinden vis det var det men han ville godt lære hinden at kende

[Phoebe Silkwood]

Phoebe tog imod den og mærkede at hun blev lidt varmere, da hun blev dækket og regnen ikke længere gjorde hende gennemblødt. Hun smilede taknemligt og varmt til ham. Hun kunne godt se at han var lidt genert omkring det faktum at han skulle kunne se hendes krop grunden den gennemsigtige kjole. ikke lige noget hun var van il at blive udsat for, men hun fandt det stadig sødt og nævnte intet. Hun lyttede til hans ord og nikkede forstående. Hun bed sig lidt i læben og tænkte kort over om hun overhovedet skulle fortælle ham at hun var prostitueret. Måske ville han så gå fra hende, men det kunne også være han ikke var så overfladisk. Om ikke andet ville hun lige lære ham lidt mere at kende inden hun fortalte det, hvis hun gjorde. "Jeg har altid boet her ved Grænsen. Min mor valgte dog at... forsvinde ud af mit liv ret tidligt, og jeg er opvokset hos min moster. Som 16 årig startede jeg så med at arbejde for mig selv, og her er jeg så

[/color]" sagde hun med et frisk og kækt smil på læben. At fortælle at ens mor begik selvmord grundet en voldtægt og uønsket barn, var ikke lige noget hun havde lyst til at fortælle til nogen som helst, men mindre hun stolede på dem. Faktisk generede det hende ikke rigtig mere. Hun var kommet over det, og vidste heller ikke nogen form for smerte eller sorg omkring det. Selvom hendes job egentlig var at forføre folk indtil de brugte penge på hende, så var det ikke alle hun havde lyst til at udnytte. Tom virkede som en rigtig flink fyr og hun nød hans selskab og havde ikke lyst til at udnytte ham. Men hvis der skete mere end venskab, ville hun helt klart fortælle om sit job. hun ville jo ikke såre ham.[/blockquote][/blockquote]

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket på hinden og nikket til hindens ord men han vente blikket tilbage da han så en gruppe som for futlire dem de hadet set af Tom hadet pengene rolige tog han hinden om Phoebes arm og lage hovet stille ind til hinden ” du skal ikke kikke dig tilbage men vi bliver forfulgt ” Tom smilte stille og rolige mens han begyndte at gå lidt hurtigruter han viste de nok ville gå efter Phoebe først og Fremsten og så ham de linde sådan nogle Typer han ryste lidt men da de kom rundt om et hjørne så han en anden folk som nok var den sammen nu var de på den stille så han ned på hinden og gemte Phoebe lidt bag sig så de ikke kunne røger hinden ” hvad ville i ? ” kom det hård fra ham han anvet sig over at han ikke hadet lært den tingen at transporter sig i nu rangen slog hurtigere og Hugriter ned og bliv en en form Stom mændne sagde ikke noget i lang tid ” vi ville have din violin og guld gammel særlige ” kom det fra en ynger mand men tom kikket kun på nogle af de forskellige mænd og kunne mærke varmen i gennem sig ” he det kan i godt glemme ” kom det fra ham

[Phoebe Silkwood]

Phoebe kiggede lidt overrasket op på ham, men gjorde som sådan ikke nogen modstand og da han fortalte hvad der foregik, havde hun skam intet imod at følge efter ham i et godt tempo. Faktisk var Phoebe ikke helt sikker på hvad der foregik men hun nikkede bare til hans ord og fulgte efter. De stoppede brat efter de havde rundet hjørnet og Phoebe kiggede nysgerrigt frem og så en flok mænd stå der og gøre sig til som om de var sådan nogle store stærke mænd. Phoebe kunne ikke lade hver med at ryste på hovedet af dem ganske stille, uden de som sådan lagde mærke til det. Hun blev skubbet om bag Tom, og kiggede frem fra sit skjul. Hun løftede sine øjenbryn da hun hørte lyde bag sig og hun vendte sig lidt og så nogle andre bag sig. Hun stod roligt og så på dem, da hun egentlig som sådan ikke var voldsomt bange. Da hun hørte hvad de ville have undrede det hende ikke spor. Det var det de fleste var efter. Rigdomme. Phoebe kendte skam godt til det, for det var også nogle gange det hun selv gik efter, men hun brugte bare som regel andre metoder. Hun vidste bare at på et eller andet tidspunkt ville de blive omringet.

[Tom Cilvan Klims]

Tom så hårdt på dem og tog sin stav mens han sagde en ramse ” lin Secen nârdar Iüslendt tärtar AI dargörna IS dudinar bargüder
isa ligedër hejhüser Braügnä Hillädria” kom det mumlen fra ham og et skarp lys kom frem fra hans stav ” kom hurtigt ” i det han tog hånden mændne som ville overfalde dem Skreg i smerte det var ikke et stærk Magi han brugte mod dem men det var nok til at de kunne spille væk han førte hinden om i en grov og vente på at mændene var væk han hev forpustet efter været han prøvet ikke at grine lidt af det her stille kikket han ned på Phoebe for ar sikker sig om hun var oki og efter de var løb væk kunne han ikke holde det til bage ” det var vist spænding nok fra i dag ” han prøvet at få styr nok på sin plus ” er du oki ” kom det fra tom mens han kunne mærke vramen var ved at komme tilbage til ham

[Phoebe Silkwood]

Phoebe løftede et øjenbryn og der kom et skævt smil på hendes læber. Wow det havde hun ikke lige set komme. Phoebe blev overrasket over at opdage at Tom var en troldmand, men et eller andet sted var hun egentlig ret glad for det, da det ligesom var en ret god beskyttelse i øjeblikket. Phoebe lød sig rive med af Tom og kom med et lille grin som de løb af sted. Hun holdte godt fast i hans hånd for ikke at blive væk. Hun var stadig ret overrasket og vildt imponeret hvad Tom lige havde gjort, og hun var egentlig også ret nysgerrig omkring hvad det egentlig var for en besværgelse han brugte, men det kunne hun altid spørge om senere.
Phoebe grinede med ham, mens hun pustede lidt for at få vejret tilbage. "Ja mon ikke!... Jeg har det fint. Hvad med dig?" spurgte hun mens hun trak luften godt ned i lungerne. Puha det var godt nok meget spænding, men det var nu egentlig også rigtig sjovt.