Going for a walk

[Tom Cilvan Klims]

tom kunne ikke lade være med at smile det var længe siden han gjort det ” jeg har det fint faktis mere ind fint ” tom ryste lidt vand fra sig han begynte at kunne lige den unge kvinden hun minde lidt om ham selv på tros af at han var troldmand og hadet magiske evner han tog stille om hindens hånd ” der må ikke være langt i nu til Kroven tror jeg? ” tom kikket stille efter om kysten var klar og det var den så begynte han at gå lidt længer og efter et stykke tid kom de hen til kroven vor han åbnet op til Phoebe et stille og varmt smil gled hen over ham hun var ganske sød mere ind sød Faktis han kunne godt bruge en hånd der hjemme vis hun ikke hadet noget godt job kunne hun altid spøger om et job

[Phoebe Silkwood]

Phoebe smilede og var glad for at han havde det godt. Hun brød sig ikke specielt meget om hvis folk kom til skade, også selvom hun ikke rigtig kendte dem. Det var nok bare en del af den hun var. Dog var hun også meget frisindet og måske lidt for vild til de fleste mennesker, men det var hun allerede klar over jo. Phoebe nikkede og fulgte med Tom afsted mod kroen. Han havde ret, der var ikke langt igen, og det blev rart at komme ind i noget tørvejr og få varmen. Phoebe smilede varmt til ham da han åbnede døren "Tak Tom

[/color]" sagde hun blidt og gik ind af døren. Hun mærkede straks varmen og hun slappede lidt mere af i kroppen. Det skete ikke at mænd var så venlige overfor hende, med mindre de forlagte at få betaling på en eller anden måde, så det var lidt nyt for hende, og med hendes job var det klart. Ikke hun havde overvejet at skifte, for mærkelig nok, kunne hun godt lide det. Hun var glad for det liv hun havde, men hun havde selvfølgelig heller ikke overvejet om det en dag skulle ændre sig.[/blockquote][/blockquote]

[Tom Cilvan Klims]

Tom viste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige ” to skøle varmt suppe og øl oven i ” tom fandt sig stille et plas tæt på ilden og han kunne nu også mærke hvordan varmen kom over ham ” jeg har hørt at deres suppe er gode her men nu for vi vel at se hvorddan det smager ” et rolige blik gled hen på Phoebe han ville for vær en tid komme hjem til hinden vis det kunne blive det men tom hadet sit job hjemme som lære og den stilinge var god men måske kunne han logge Phoebe til at bo hjemme hos sig på en eller anden måde han måtte tænke efter magi ville han ikke bruge det var også forbut efteter nogle regler nej han ville heller bruge tiden på at prøve at Chame sig til det

[Phoebe Silkwood]

Phoebe var glad i hans nærvær og fulgte med ham og nikkede bare til tjeneren da han bestilte. Hun var helt tilfreds med maden, da hun egentlig var ret sulten! Derudover frøs hun jo også lidt, så suppen ville give hende varmen meget hurtigt. Hun fulgte med Tom hen til bordet og satte sig overfor ham og mærkede varmen fra ildstedet varme hendes krop op. Hun gav et lille grin fra sig. "Ja vi må håbe det er godt! Men vi får i det mindste varmen, selvom det smager frygteligt

[/color]" sagde hun og blinkede til ham. Phoebe havde svært ved at se hvad han tænkte, men hun mærkede at han havde sådan en beskyttende aura omkring sig. Ikke at han beskyttede sig selv, men at han virkede til at ville beskytte hende. Hun smilede bare glad og roligt til ham. Hun var klar over at hendes elverdel gjorde at mange lige pludselig ville beskytte hende, og det havde hun det helt fint med.[/blockquote][/blockquote]

[Tom Cilvan Klims]

Tom håbet på at der ikke var noget i vejen med det han gjord han kikekt stille til sideren og så ind i ilden mens han lendte sig stille frem mod den han elsket at side hved ilden og få varmen det minden om når han rejste en smule rundt det varsært han hadet ikke prøvet på det her i mange år men nu måtte han jo se om det gav pote det han gjord ” jeg ved ikke helt hvor jeg skal gå hen eller noget i nu men det kommer vel nok... og nej jeg er ikke hjem løs vis det du tror ” grinte han stille ” jeg kan bare godt lide at gå lange ture en gang i melmen nogle steder er mere rage ind ander og ander kan man lige så godt lade være med at komme for det giver kun Problmer lige som den gang jeg slås mod 3 ild Dæmoner ” tom sukket og kølte sig lidt på rykken han kunne stade mærke deres bran mærker på sine skuller

[Phoebe Silkwood]

Der var skam intet i vejen med det han gjorde hvis man så det fra Phoebes synspunkt! hun havde det ganske fint med det hele lige nu og nød hans selskab. Nu håbede hun godt nok på at han ikke ville falde for hende, for det ville kun gøre sandheden værre for hende at fortælle. Phoebe bemærkede at han var glad for ilden, men det generede hende skam heller ikke det fjerneste. hun var selv glad for varme, så intet problem der. Phoebe vidste ikke helt hvor han ville hen med samtalen og så lidt undrende på ham. Hun smilede roligt til ham og forsøgte at sætte det hele ordentligt sammen i hovedet. "Nej nej, det tror jeg heller ikke du er. Men kan fornemme at du ikke lige bor i nærheden, siden du ikke rigtig ved hvor du skal bevæge dig hen

[/color]" sagde hun varmt og så spørgende på ham. Han virkede heller ikke ligefrem som en normal grænsebeboer, han var alt for venlig. Jovist var menneskerne her venlige, men der var forskel på hvor venlige folk var.[/blockquote][/blockquote]

[Tom Cilvan Klims]

Tom viste ikke om han var for venlige men han var stor set op vosket med det og viste ikke helt hvad han skulle stille op med det af og til hadet han faktis at have det sådan men tom viste ikke hvordan han skulle klare det det med hindens job ville tom nok ikke tage så tungt mest forde det var Phoebes job og vis hun kunne lide det så var det sådan tom kikket stille ned i ilden og forsvandt næsten ind i den efter et godt stykke tid kom suppen tilbage Tom smagte lidt på den ” hemme den er godt nok man få varmen af den ” et stille smil kom fra ham og et stille blik kom også til tom spiste stille vider og efter noget tid stregte han sig og lage hænderne på hans lår for at få noget at støtte sig til

[Phoebe Silkwood]

Det var langt fra de fleste der kunne håndtere at hun var prostitueret, men hun havde det fint med at være det, så for hende var det hele fint. Hun var heller ikke bange for at indrømme det, men nogle gange var det stadig svært. Phoebe sagde stille tak til tjeneren og smagte på suppen. Varm var den helt sikkert og hun fik varmen hele vejen ned igennem kroppen og sitrede lidt. "Ja helt bestemt! Den smager ganske udemærket, så det hele er jo godt

[/color]" sagde hun med et grin og tog noget mere. Det var rart at få noget føde ned i maven og varmen som bredte sig i hele hendes krop. Efter at have spist lidt kiggede hun op på Tom. "Hvor kommer du fra?[/color]" spurgte hun interesseret og kunne ikke lade hver med at være nysgerrig. Han havde lavet magi lige foran næsen på hende, selvfølgelig var hun interesseret, men også fordi han var sød og rar mod hende. [/blockquote][/blockquote]

[Tom Cilvan Klims]

Tom rejste hovet op og tænkte at han hadet sagt det en gang før han tog sig tørte sig lidt over næsen og prøvet at finde det regtit ord ” jeg kommer fra Nirelia og jeg er lære jeg lære de fatite børen i at stave og skrive og så også de lidt riger selv om jeg ikke har så meget lyst til det men det giver gode pengen ” tom to en slurk af sin suppe ” og bor tæt på en skov med en meget fin have der bliver hold øje med af elver da jeg er ven blandt elver ” kom det stille fra tom mens han kikket rundt og smilte han fik næsten helt varmen igen ” kro måtter ” kro måtter kom stille gånden hen ” jamen god dag Tom det længe siden et du ude på vandring igen? ” tom silte da kro måtter sagde det ” tja det er jeg men den bliver ikke så lang den her gang ” tom kikket stille varmt hen på Phoebe ” og hvem det så hved siden af ” kom det rolige fra hinden tom kikket på Phoebe og vente på hun skulle svare

[Phoebe Silkwood]

Phoebe havde hørt lidt om ham så vidt hun huskede, men det var stadig en god måde at starte en samtale på. Desuden hvis man spurgte ind til det fik man også lidt mere at vide. Hun lyttede interesseret til hans tale mens hun tog lidt at spise i ny og næ. Hun holdte roligt øjnene på ham og mærkede hvor rolig hun var i kroppen, som den fik varmen. Det var ikke så tit at hun slappede af i selskab med en mand, selvom det ikke nødvendigvis var en kunde. Phoebe kom lidt til at tænke på sin egen barndom. Hun havde lært det hele af sin moster. Læse, skrive og ja også tale jo. Men hun havde aldrig fået en uddannelse som sådan, og det kan man vel sidde og blive gammelklog over i dag, var en dårlig idé, men Phoebe havde det jo fint nu, og fremtiden var jo kun sørgelig at tænke på. Phoebe smilede til ham da han snakkede om elverne. Hendes smil var oprigtigt, men hvad man ikke kunne se var at den skjulte en sorg. Hendes mors død havde været alt for tidlig og brutal efter Phoebes mening. Hun var elver. Til tråds for at Phoebe kun var en falsk elver, så følte hun stadig en trang til at være ved elverne engang imellem. Kommer nok fra opvæksten hos sin moster. Phoebe slap tankerne og kiggede op på kromutter og smilede venligt. Hun havde set denne dame før, men hun var ikke så tit inde på lige nettop denne kro. "Goddag. Mit navn er Phoebe, en af Toms venner

[/color]" præsenterede hun høfligt og venligt sig selv overfor damen med et sødt smil på læben. "Jeg bor her i byen[/color]" sagde hun roligt, for ligesom at give kromutter en idé om hvor Phoebe kom fra. [/blockquote][/blockquote]

[Tom Cilvan Klims]

Tom smilte når han var hindens ven et stille og gald smil kom fra ham ” jamen god dag med dig” sagde kromotter som kikket på tom igen ” var der noget du ville ? ” tom kikket op på damen igen ” ja jeg ville godt lege et værelse med to sengen i vis i har det ” kom det stille fra tom mens han kikket han på stille tog han om Phoebe  hånd og smilte til sødt til hinden det var rat at tom hadet mødt hinden stille kikket han på kro moter og vente på et svar fra hinden ” hmme en rum med to sengen tjo jeg har et men det ligger øverst oppe så i kommer nok til at mærke kulden en lille smule ” tom nikket forstånde og gav kromuter nolge skelinger som tag for hjælpe så han tilbage på Phoebe ” jeg har også en ting til dig sener men det kræver en del Enagie at lave så jeg må samle noget ”

[Phoebe Silkwood]

Måske var de ikke det man kalder tætte venner, faktisk kendte de ikke rigtig hinanden, men hvor mange kendte egentlig deres venner 100 procent? Anyway, so betragtede Phoebe ham som hvad man ville kalde en ven i øjeblikket. Han havde været sød og venlig ved hende og ikke været ude på noget omhandlende hendes job. Phoebe smilede stille og tog lidt mere af sin suppe. Phoebe blev lidt overrasket over hvor meget han tog hensyn til hende, i den forstand med at der skulle være to senge. Hun vidste selvfølgelig ikke hvor meget det ville genere ham at dele seng med hende, men det generede ikke hende. Hun var dog utrolig glad og smigret over at han valgte at tænke på hende og hendes grænser. Det var langt fra alle som ville give hende muligheden for at få sin egen seng. Hun gav hans hånd et lille klem og så ham glad i øjnene. Da han nævnte at han havde noget til hende kiggede hun lidt undrende på ham. "Noget til mig? jamen tak.

[/color]" Det var helt uvant for hende at få noget af folk. hun vidste faktisk ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre. Hun var faktisk helt overrumplet og forvirret. Ikke på nogen dårlig måde, hun fik faktisk lidt røde kinder af det. Wow, det kunne hun godt vende sig til[/blockquote][/blockquote]

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket stille på Phoebe og og det var jo ikke helt stort han ville lave til hinden bare et lille hmme minde om ham vis hun altså kunne lig det stille kikket han hen på nogle som spillet lidt på fløjte og på trommer og habe han nåd Musikken og sad og vibe frem og til bage på bænken foran ilden han håbet ikke det iiteret Phoebe at han sad og nød musikken et brag kom udne for og da åbnet han øjne for at se hvad det kunne være ” sikke et vær jeg håber det holder op i løbet af natten ellers bliver det en lang nat tror jeg ?” kom det fra tom som tog tæppet af han kikket rundt på folk og smilte til krofatter ” to øl op varmet” ikke så langtid efter kom der to store grus øl han gav phoebe den ene ” her der samger beder op varmet ind koldt ”

[Phoebe Silkwood]

Phoebe var generelt glad for at få gaver! Gaver var jo også en anden måde hun fik opmærksomhed på og hun var glad for det. Phoebe var blevet færdig med sin suppe og gav nogle tilfredse lyde fra sig. Det varmede hende godt op og hun var også ved at være tør efter regnen igen. Det var dejligt at få noget ned i maven og blive tør og varm igen. Phoebe hørte mysikken og kom med et smil. Det var dejligt og hun lod sit hovede komme lidt på skrå mens hun lyttede til musikken og bemærkede ikke rigtig at Tom forsvandt ind i musikken, for hun gjorde lidt det samme. hun vågnede først op fra den tilstand da hun hørte Toms stemme tale til hende. Phoebe kom med et grin og nikkede "Ja det er der noget om." Phoebe smilede til ham og han havde ret det ville blive en lang nat hvis der var koldt og de frøs, men hvis det blev helt frygteligt, så havde Phoebe altså bare tænkt sig at hoppe over ved siden af Tom og ligge sig der. Man kan ikke ligefrem sige at hun ikke var van til at ligge ved siden af mænd. Hun kiggede nysgerrigt efter kromutter og så derefter de to øl der kom. Phoebe havde aldrig smagt varm øl før, men hun vidste at hun ikke var så stor fan af almindelig øl. "Ja lad os håbe det, om ikke andet så overlever vi nok alligevel

[/color]" sagde hun med et grin og tog en slurk og så ganske morsom ud da hun fik det slugt. Det smagte ikke værre end når det var koldt, men godt smagte det heller ikke rigtig.[/blockquote][/blockquote]

[Tom Cilvan Klims]

Tom smilte til hinden og kunde se hun ikke var særlige gald for øl " når du ikke vand til det " sagde han i let sjovt og puffet til hinden ikke forde han mente det i ondt stille kikket han over nogle folk var begynt at danse i tak med musik tom kunde ikke lade være med at komme med et smil " ville du hum Danse " sagde mens han peget over med fingeren mod de ander ikek forde tom hadet noget i mod dans det var bare længe siden han hadet spurt om en dame om det men han håbet på det bliv godt for så kunde de da more sig lidt med det eller sådan noget et stille blik kom hen til hinden fra tom og han kunde ikke smile ikke lige nu men han måtte også nok heller stoppe med det